Spørg hellere Brian og Basim: Gæsteindlæg af Peter Nedergaard

Punditokraterne har modtaget et gæsteindlæg, tidligere bragt i JP, som vi er glade for at kunne bringe her. Indlægget er skrevet af Peter Nedergaard, som vi i samme ombæring kan ønske tillykke med det nye professorat på Statskundskab ved Københavns Universitet.

af Peter Nedergaard, professor

Stadigt færre unge i Danmark tager en uddannelse, mens udviklingen i andre lande går den modsatte vej. I perioden 2000 til 2006 er andelen af unge, som får en ungdomsuddannelse, ifølge en ny undersøgelse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd faldet fra 83 til 80 pct. Med hensyn til de unge danskere, som tager en uddannelse i udlandet, er det også netop kommet frem, at kun halvdelen vender hjem for at bruge uddannelsen her i landet. I medierne har politikerne udtrykt undren over udviklingen, som i den grad underminerer de politiske ønsker om at gøre Danmark til et moderne, velstående videnssamfund. De kunne imidlertid have sparet sig deres undren, for de unges manglende brug af uddannelsessystemet i Danmark er egentlig ganske rationel. Spørg blot dem, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udpeger til de største fravælgere af uddannelse: unge fra provinsen og de unge indvandrere. Lad os for forenklingens skyld kalde dem Brian og Basim.

Det betaler sig ikke
Brian og Basim kan da udmærket se, at uddannelse i Danmark ikke rigtig er noget, som betaler sig. Der er lavet mange akademiske analyser af, hvor stort et afkast uddannelser giver for den enkelte i de lande omkring os, som vi normalt sammenligner os med. De er ikke altid entydige, for det er et metodisk svært emne at håndtere.

Analyserne peger alligevel forholdsvis massivt i retning af, at det i Danmark medfører et mindre afkast at give sig i lag med en uddannelse, end det gør i de andre lande. Det hænger sammen med den ekstremt sammenpressede lønstruktur i Danmark, hvor den ikkeuddannede og højtuddannede ikke har særligt forskellige livslønninger.

Læg hertil, at skattesystemet i Danmark påligner en særlig høj marginalskat på stort set alle, som har taget en uddannelse med blot et vist vidensfyld. Topskatten er dermed en anden måde, hvorpå vi straffer dem, som tager en uddannelse, og skatten burde derfor snarere omdøbes til en fordummelsesskat, fordi den så forholdsvis målrettet går efter at give et incitament til et så lavt vidensniveau som muligt hos de danske indvånere.
Den slags kan Brian og Basim da sagtens gennemskue. Det er mangel på respekt for dem at tro, at man sådan kan narre dem ind på uddannelsesområdet, når der ingen penge er i det.

Lykkeligt ubelemrede
De er lykkeligt ubelemrede af veluddannede middelklasseforældre, som partout mener, at deres yndlinge skal højtuddannes, uanset at det ikke kan betale sig. Fri for den slags intellektuel omklamring kan de se tingene, som de er, og de incitamenter, de ser, peger ikke i retning af uddannelse. Samme klarsyn har de unge tilsyneladende fået, som har været uden for rigets andedams-konsensus i nogle år.
Man kan undre sig over, hvorfor de højtuddannedes organisationer har sovet så mange år i stedet for at kæmpe for deres medlemmers interesser. Men måske er man tilfreds med blot at eksistere som organisationer uden mål og med en politisk fastholdt fradragsret for de indbetalte kontingenter.

Verdens højeste skattetryk
Den fradragsret får de da også gladeligt stillet til rådighed af politikerne, som i det hele taget virker helt ligeglade med Brian og Basims problemer.
Alle ved, at det ikke er hensigtsmæssigt med verdens højeste skattetryk, som er indrettet, så det hindrer enhver tilegnelse af viden. De skattereformer og sænkningen af marginalskatten, som kunne bringe de unge på bedre tanker, er imidlertid noget, man mest snakker om. Der er næppe noget politisk område, som har affødt så megen snak og så lidt handling som netop skattepolitikken.
I stedet gemmer politikerne sig bag kommissioner og deres kommende lange rapporter, selv om det, der skulle gøres, kunne nedfældes på den ene side af en serviet.
Spørg blot Brian og Basim.

13 Kommentarer

  1. Jeg glemmer aldrig et indlæg, men i dette tilfælde vil jeg gøre en undtagelse. At Brian og Basim ikke tager en lang videregående uddannelse har intet at gøre med et for højt skattetryk. Det er ren liberal ønsketænkning. Dybest set tror jeg ikke, at liberale selv tror på den teori. Om politikerne så sænkede marginalskatten til det halve, ville Brian og Basim ikke påbegynde en uddannelse på DTU, KU eller CBS. Det ville de ikke gøre, fordi de er opvokset i et miljø, hvor der ikke er tradition for at læse og lære og uddanne sig. Der kan være mange gode grunde til at sænke marginalskatten, men at få unge mennesker, født af forældre med kortere eller ingen uddannelser bag sig til at bruge fem til syv år af deres unge liv på at tilegne sig værdifuld viden, er ikke en af dem.

  2. @ William;”Det ville de ikke gøre, fordi de er opvokset i et miljø, hvor der ikke er tradition for at læse og lære og uddanne sig.”Ja, en men det er en tradition der kun kan opretholdes fordi vi lever i et samfund hvor man ikke skal tage ansvar for dit eget liv.Såfremt i fald, at man skulle tage ansvar for sit eget liv, så ville både Brian og Bassim, eller deres forældre/skolelærere m.fl., ret hurtigt erfare at det der underlige noget med at læse, lære og uddanne sig måske ikke er så tåbeligt endda – heller ikke selvom det tager fem år.Iøvrigt, det fremgå ikke af din kommentar hvad det er der gør dig så sikker på at både Brian og Bassim ikke er tiltrukket af fremtidig velstand, hvorfor de tilsyneladende er fuldstændigt ligeglade med egen økonomi. Eller antager du blot, at såfremt man ikke har veluddannede forældre, så er man nok en idiot der ikke forstår værdien af uddannelse eller ikke kan/vil tænke på fremtiden udover den næste uge ?Kodeord der måske kan hjælpe i din teoriudvikling: Offeromkostninger

  3. Vi mangler helt vurderingen af, om uddannelse er noget værd. Hvorfor betale mere for en med en kandidat eller PH.D, hvis de ikke har lært det der er brug for i erhvervslivet. I Jylland (Århus) betaler mange omkostningsbevidste firmaer ikke for uddannelse f.eks. IT-branchen, og lønnen er derfor så lav, at der ikke betales topskat. Så topskatten er ikke noget problem.

  4. Det er heller ikke mit indtryk, at det er Brians og Bassims kartofler, som Peter forsøger at hyppe med sin argumentation. Hvis alle landets borgere ikke bare fik en videregående uddannelse, men også et job som matchede dertil, hvem skulle så installere deres kummefrysere, fjerne deres skrald og feje gaderne rene? Skulle man så bare importere en ny underbetalt underklasse?

  5. @SupermanTak for kommentaren. Jeg synes dog, at du misfortolker min kommentar. Alle erfaringer tyder på, at det er svært at bryde den sociale arv. Jeg ved godt, at det er fortærsket, men det bliver det desværre ikke mindre sandt af. Forældrenes baggrund spiller en større rolle for, hvor langt deres børn kommer i uddannelsessystemet, end mange tror eller vil være ved. Børne og unge skal stimuleres dagligt, ikke kun i skolen, for dér har de ikke motivationen. Den egentlige, dybere interesse for politik, kunst, videnskab og økonomi grundlægges i hjemmet. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke findes mønsterbrydere, altså vindere. Men i det store hele er det vanskeligt at få børn og unge uden en balast hjemmefra til at læse videre. Min hovedpointe er så, at det næppe skyldes skatteprocenten. Den slags tænker de færreste unge mennesker på 20 år på. Der er også en anden ting, man ikke må glemme: intelligensen. Det er desværre ikke alle unge mennesker forundt at tage en lang videregående uddannelse. Mange siger i dag. “Årh, det er ingenting, ren barnemad, så let som at klø sig i nakken, universitetsstuderende er ikke, hvad de har været.” Måske. Men der er desværre staid masser af unge mennesker, der ikke har den fornødne koncentrations- og indlæringsevne til at færdiggøre en boglig uddannelse. Liberale har mange gode pointer, også økonomiske (som sagt: der findes solide argumenter for at sænke skatten på arbejde, også topskatten), men når de tager de økonomiske briller på, kan de sjældent se helheden.

  6. Fra tid til anden læser man om, at der investeres i IT-afdelinger i Østeuropa eller Indien. Hvorfor ikke sælge budskabet, at der skal investeres i Århus, hvor lønningerne er meget lave, og hvor der er for mange uddannede. Hvis der lykkes at få flere IT-job til Århus kan det være, at der med tiden skal betales topskat.

  7. Christian Bjørnskov

    28. august 2008 at 09:09

    @Elev: Hvor mange tror du betaler topskat i Danmark? Mit indtryk er, at du er en af de mange der går og tror, at det kun er de ‘rige’, der betaler topskatten. Men faktum er, at lidt over 40 procent af_alle_på arbejdsmarkedet i år kommer til at betale den. Almindelige tømrere, elektrikere og sygeplejersker betaler topskat, så dine ideer om at folk ‘IT-job’ i Århus kun måske kommer til det, er helt hen i skoven. At tro, at topskatten rent faktisk bringer penge ind på statens konto, er også forkert. Selv ifølge skatteministeriets egne beregninger, som man fra politisk side undertrykte i måneder, viser det sig at man kan afskaffe topskatten stort set uden omkostninger, og eksempler fra f.eks. Sverige indikerer, at den ekstra aktivitet i samfund uden topskat faktisk på langt sigt vil føre til, at staten får_større_indtægter!

  8. Til Christian BjørnskovJeg ser på regnskaber for IT-firmaer. Som eksempel har det børsnoterede firmaColumbus IT Partner en gennemsnitsløn på ca. kr. 28000 incl. ledelse og direktion. Hvis man rekvirerer regnskaber hos Erhvervs og selskabsstyrelsen for andre firmaer kan man godt finde mindre tal for lokale Århus afdelinger. Så for mange Århusianere er topskatten en by i Rusland. Af de 40%, der betaler topskat bor de fleste sandsynligvis i København. Nogle lønstatistikker viser højere tal, men det må skyldes monopoler som Kommunedata og bank edbcentraler.

  9. ”Alle ved, at det ikke er hensigtsmæssigt med verdens højeste skattetryk, som er indrettet, så det hindrer enhver tilegnelse af viden.”Store ord af Peter Nedergaard, men også spildte ord, når nu ingen kan tilegne sig den viden han prøver at formidle her – uden for uddannelsessektorens trygge rammer (og komfortable sæder). Hvis professorer evnede at fremføre deres argumenter med en mere stringent logik, ville det for mig konstituere et større incitament til at tage en videregående uddannelse, end en ny kummefryser.

  10. I Statistisk Årbog er en statistik med indtægter pr. kommune. Københavnsområdet ligger højere end resten af landet. Det kunne være spændende med en statistik over topskatteprocenten fordelt på kommuner og regioner.

  11. @Elev: Hvorfor hulen er det vigtigt, om topskattebetalerne bor i Århus eller København, eller et helt tredje sted?Det væsentlige er jo, at topskatten er en ren misundelsesskat, som politikerne klamrer sig til af frygt for at blive straffet af de lighedsfikserede massemedier. Topskatten har negativ effekt på arbejdsudbuddet, bidrager med en meget lille del af statens indtægter, og er i realiteten en afstrafning af de mennesker, der opfører sig allermest samfundsnyttigt ved arbejde forholdsvist meget. I øvrigt er din oplysning vedr. gennemsnitslønnen i Columbus IT Partner helt hen i vejret. Ifølge selskabets årsrapport for 2007 har man udbetalt ca. 132 mio. kr i lønninger og gager og har i gennemsnit haft 234 medarbejdere. Det giver en gennemsnitlig årsløn ca. 564.000 kr. (hvilket i øvrigt er på niveau med andre, sammenlignelige selskaber).

  12. Terkwel Winther

    31. august 2008 at 06:57

    ang. professor peter nedergaards indlæg, omkring hvilken indkomst brian og basim får, skulle være afgørende for om de gider tage en uddannelse. Mht til brugen af navne som “brian” og “basim”, behøver jeg vel næppe henlede opmærksomheden på det lidet flatterende der ligger i brugen af netop disse navne. Om der ligger en ironisk distance i peter nedergårds debatindlæg, skal jeg være usagt , for det kan vel dårligt være “indkomsten” der er den afgørende motivator, når man lægger “billet” ind på et professorat. Jeg må blant indrømme at jeg er noget i tvivl om jeg skal tage professorens indlæg alvorligt og kommentere på det, eller lade den ironiske distance, som jeg har antydet skulle ligge i det, tale for sig selv. PS! Navnet brian refererer, i folkemunde, til en person der er i besiddelse af “ringe social og kulturel kapital”, og kan derfor ikke forventes at kunne gennemskue forholdet mellem viden/magt og anerkendelse. læs, i øvrigt, forlaget “brian”s antologi — “fordringen på anerkendelse” (hin enkelte kunne måske betvivle anerkendelsesbegrebet reelle betydning–Brian løgstrups løsslupne indledning til antologien, kan vel give tilløb til megen moro, når man betænker den normative anvendelse af navnet “Brian.”)

  13. Jeg har kikket på regnskabet for hele Columbus IT Partner. 376 millioner i løn og 1091 ansatte, hvilket giver ca. 345000 kr om året i gennemsnitsløn. Angående Danmark tyder alt på at København ligger på over 50000 kr. om måneden i gennemsnitsløn, men hvad med Århus? En ting, som er nødvendigt for at skattelettelser giver mere arbjedsudbud, er overarbejdsbetaling. Så jeg vil som Århusianer anbefale de økonomiske forskere at arbejde på noget så uliberalt som lovkrav om overarbejdsbetaling og evt. at hæve arbejdsugen fra 36-37 timer fremfor lettelser i topskat.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑