Mr. Law har skrevet meget om de danske mediers underlige bias i dækningen af amerikansk politik og den amerikanske valgkamp, eller med andre ord, deres dybe kærlighed til Demokraterne og mistro til Republikanerne. Mr. Law skal ikke stå alene med sin kamp for at bringe lidt balance i billedet, og siden en ven i dag gjorde mig opmærksom på endnu en journalistisk brøler, bringer vi den her.
Sagen er, at en artikel i gårsdagens Politiken endnu en gang søger at diskreditere den ene af præsidentkandidaterne. Politiken skriver at En af USA’s største investeringsvirksomheder Freddie Mac har hver måned betalt 15.000 dollar til lederen af John McCains kampagne, Rick Davis. Baggrunden er, at den amerikanske stat netop har overtaget de to store hypotekbanker (og altså kreditgivere til andenhåndsmarkeder), the Federal National Mortgage Association som populært kaldes Fannie Mae, og Federal Home Loan Mortgage Corporation, populært kaldet Freddie Mac.
Artiklen afsluttes med kommentaren at Afsløringen kommer på et tidspunkt, hvor McCain og hans demokratiske rival Barack Obama anklager hinanden for at pleje forbindelser til lobbyister og særinteressenter, der søger politiske fordele hos kampagnerne, som i højere og højere grad formes af den finansielle krise. Information bragte samme historie på forsiden i morges, hvor den kaldes en korruptionsskandale (rettelig er den en lobbyisme-skandale, men k-ordet ligger som altid løst i journalisternes mund), og nævner eksplicit McCains kampagneleder. Læs selv mellem linjerne i begge aviser.
Politikens artikel tegner dermed et billede af den politiske situation i USA, som de fleste danske læsere vil nikke genkendende til fra tidligere reportager, men er det sådan den amerikanske virkelighed ser ud? Svaret er nej. Harvard-professoren Greg Mankiw dokumenterer dette ved at bringe en smule evidens ind i dén debat (læs her). På sin blog lister han de fire amerikanske politikere, der i perioden 1989-2008 har modtaget de største bidrag fra Fannie Mae og Freddie Mac. De er i rækkefølge:
1. Dodd, Christopher J, D-CT, $133,900
2. Kerry, John, D-MA, $111,000
3. Obama, Barack, D-IL, $105,849
4. Clinton, Hillary, D-NY, $75,550
Først på en sjetteplads finder man en republikaner, Robert F. Bennett fra Utah, der har modtaget $61,499. Listen over de 25 største modtagere tæller otte (8) republikanere og 17 demokrater, og omfatter blandt andet Nancy Pelosi, der pt. er Speaker i Repræsentanternes Hus. De 17 demokrater har i alt modtaget $971.028 mens de otte republikanere står for bidrag på $382.698.
Det er efterhånden ved at blive trivielt, men man bliver nødt til at konstatere det en gang til: Danske journalisters billede af amerikansk politik og samfund har ofte meget lidt med virkeligheden at gøre, og skræmmende meget med deres egen ideologi. Man skulle tro der sad en redaktør hist og pist med røde ører.
Det er vel velkendt, i al fald i USA, at Fannie Mae og Freddie Mac har relativt tætte forbindelser til det demokratiske parti. Men jeg kan ikke se, hvordan det ændrer på den nuværende mini-skandale ang. Rick Davis. Problemet for McCain er jo især, at han har benægtet at Rick Davis havde forbindelser til Fannie og Freddie længere. Dvs. at han har fortalt en usandhed. Se:http://www.newsweek.com/id/160713og http://www.nytimes.com/2008/09/24/us/politics/w24davis.html?_r=2&hp=&oref=slogin&pagewanted=print&oref=sloginsom har følgende, fantastiske indrømmelse: “One of the giant mortgage companies at the heart of the credit crisis paid $15,000 a month from the end of 2005 through last month to a firm owned by Senator John McCains campaign manager, according to two people with direct knowledge of the arrangement…. They said they did not recall Mr. Daviss doing much substantive work for the company in return for the money, other than speak to a political action committee of high-ranking employees in October 2006 on the approaching midterm Congressional elections. They said Mr. Daviss firm, Davis & Manafort, had been kept on the payroll because of Mr. Daviss close ties to Mr. McCain, the Republican presidential nominee, who by 2006 was widely expected to run again for the White House.”Den slags ser altså ikke godt ud.
Til Nexø:Pointen er vel heller ikke så meget, om “McCain-siden” har haft snablen dybere nede i Fannie og Freddies kister end “Obama-siden”. Pointen er vel bare at det er dårlig journalistik, når man i den grad ser sagen fra én vinkel… Hele diskussionen omkring “forandring” og om hvordan Obama er en ny type politiker er bare så latterlig og hypes på trods af Obamas “record” (fx http://www.economist.com/books/displaystory.cfm?story_id=12252991) af de danske medier og en masse danske politikere. Bundlinjen er jo den, at folk der har et specielt stort talent for at lyve og være kyniske selekterer ind i politik. At tro at den selektionsmekanisme ikke gælder i tilfældet med Obama er bare for naivt. Doh!
Skriver I ikke snart noget om økonomi i disse så spændende tider?
Artiklen i NYT affødte i øvrigt denne reaktion fra McCainlejren:http://www.johnmccain.com/mccainreport/Read.aspx?guid=74063c9d-7cb5-47c9-acf6-53c0c2d88376Den har Politiken nok ikke læst.
Jeg ser også, at Politiken anvender Carl Pedersen som USA-ekspert, hvor han skal svare på læsernes spørgsmål om det amerikanske valg.De glemmer dog at skrive, at Carl Pedersen også er formand for “Danes for Obama”, og iøvrigt svarer ualmindeligt undvigende og uldent, hvis man skulle spørge til Obamas protektionistiske tendenser (bedømt på hans votingrecord).
I september har Punditokraterne indtil nu bragt følgende indlæg:Fire om danske mediers, særlig Berlingske Tidendes, bias i den amerikanske valgkampEt om Berlingske Tidendes bias i forbindelse med hash-debattenEt om selve hash-debatten og bandekriminalitetEt 11/9-indlæg om, at Osama er HitlerEt farvel-indlæg fra Jacob MchangamaEn henvisning til tidligere indlæg i forbindelse med det konservative lederskifteBloggen beskriver sig selv som Weblog med samfundsvidenskabelig forskning, nyheder & meninger om frie mennesker & frie markeder. Med den dagsorden og med folkene bag havde jeg forventet mig mere end Berlingske-bashing i en måned som denne.
@Kasper: Tja, der har været en del medie-bashin – læg mærke til at det ikke er Berlingeren denne gang. Men september er også måneden, hvor efterårssemesteret går igang! Og i og med at flere af os har vores gang på universiteterne, er det altså en uforholdsmæssigt travl måned. Men der skal nok komme nyt i oktober.Redaktøren
Noget helt andet : det er længe siden, der har været noget om Irak i dansk tv.Men så kan man jo se BBC’s Mark Urban Newsnight rapport fra Bagdad. Nogen gange er tv bare for meget, at skulle se amerikanske soldater spille pool med irakere ( der formodentlig for et’ år siden havde andre planer). http://news.bbc.co.uk/2/hi/middle_east/7636952.stm
Michael, det er så derfor, at Davis fik sin løn fra McCain-kampagnen udbetalt til firmaet Davis Manafort?http://www.newsweek.com/id/161218/output/print
@Skipper”Sometimes reality has a liberal bias”, som man siger. Det er mærkeligt at brokke sig over, at Berlingske kun ser den ene side af en sag, hvis de tilgængelige facts understøtter deres udlægning. Og i dette tilfælde peger alt på, at Rick Davis’ (og dermed McCain-lejrens) engagement med Fannie og Freddie er langt tættere og mere problematisk end Obama-lejrens. Hvorfor så være på udkik efter “et andet perspektiv” og forfalde til “he said/she said”-journalistik?
@9. Tjoooh, lidt anonyme kilder siger… Fordi Davis’ firma måtte være på retainer hos Fannie og Freddie, er det jo ikke ensbetydende med at de har en klemme på McCain – der er trods alt grænser for hvad 15.000USD køber om måneden. Især, hvis pengene går til nogle andre…Værre er det med Obama, der direkte har modtaget enorme summer fra Fannie Mae og Freddie Mac. Så vidt jeg husker er han tredje eller fjerde største modtager (alle i toppen er demokrater, sjovt nok), på trods af at han kun har siddet i senatet siden 2004. Og så vidt jeg husker er den massive vækst i risikolån til husejere en følge af demokratisk lovgivning, stammende tilbage fra Clinton, Community Reinvestment Act fra 1995 (se http://en.wikipedia.org/wiki/Community_Reinvestment_Act).
Medierne er partiske? Wow hvilket åbenbarende artikel, og jeg som ellers hele tiden har gået og troet at journalistik og ledere var udtryk for objektivitet ;-)Den langt mere interessante bias end den omtalte omhandler, at Ralph Nader hverken får lov at være med i tv-debatterne eller får nogen videre dækning, selvom han er opstillet i 47 stater, har et radikalt anderledes program og teoretisk set kunne vinde. Hvorfor udelukkes han fra debatterne? Hvorfor ser man ingen dækning af Naders synspunkter, hverken herhjemme eller i USA, når de nu ofte er stærke kontraster til de to øvrige kandidaters? USA er desværre et langt stykke hen af vejen et mediekontrolleret to-partis diktatur, hvis bias i forhold til kandidaterne – hvor var f.eks dækningen af Mike Gravel og Ron Paul [to langt mere interessante kandidater end de nuværende] da den var relevant – desværre afspejles i al for høj grad i den danske presse og øvrige medievirkelighed.
TRB: “Den langt mere interessante bias end den omtalte omhandler, at Ralph Nader hverken får lov at være med i tv-debatterne eller får nogen videre dækning, selvom han er opstillet i 47 stater, har et radikalt anderledes program og teoretisk set kunne vinde. Hvorfor udelukkes han fra debatterne?”Måske fordi hans chance kun er teoretisk? Han sidder jo på under 4% af stemmerne. Hvis man skal se på hvem der ville tabe på, at Nader fik mere mediedækning er der imidlertid ingen tvivl om, at det ville være Obama (Nader ligger jo langt ude på venstrefløjen). Man kunne måske endda være frejdig at påstå, at hvis man inkluderer Nader i debatprogrammerne, så vil man give republikanerne en fordel eftersom det vil splitte den venstreorienterede stemmeafgivelse.Jeg er for øvrigt også overbevist om, at Bob Barr mener han ville have haft en chance hvis der var mere fokus på ham (han lå jo i en periode over Nader i meningsmålingerne).(Nader er i øvrigt kun opstillet i 45 stater ifølge hans eget kampagnesite)
@ JR.Jeg har lidt svært ved at følge din tænkning. Mener du virkelig at det er okay at ekskludere en legitimt opstillet præsidentkandidat fordi han kunne stjæle stemmer fra den ene part? Det svarer jo til at ville eksludere DF eller EL fordi de henholdsvis kunne gå hen og stjæle stemmer fra S og SF. På flere issues er Nader jo tættere på den folkelige opinion end de to øvrige f.eks. er mange amerikanere for nedskæringer på militærbudgetterne og der har været stor folkelig om universal health care siden 1970erne, ligesom genrejsningen af forfatningen og bill of rights, nok også er noget mange amerikanere kan bakke op om. Hans manglende popularitet er helt sikkert et produkt af den manglende eksponering, jeg siger ikke hermed, at det er den eneste forklarende faktor, men den er ikke til at komme udenom. Eksluderer man i stort omfang en kandidat fra dækningen og opinionsdannelsen vil det utvivlsomt have en overordentlig skadelig effekt på hans stemmeandel.Og apropos manglende relevant dækning, hvor er så dækningen af, at McCain i årtier har været en integral aktør i den deregulering af den finansielle som har ledt til den nuværende skandale/krise? Er det for biased at bringe frem i lyset? P.S. Jeg beklager selvfølgelig at være og have fejlinformeret omkring antallet af stater Nader er opstillet i.
Kunne godt tænke mig at høre Jeres holdning til den nuværende krise i USA + evt bailout – I er forbavsende tavse på den front
http://article.nationalreview.com/?q=M2MxMWJlNzcwMDU3ZTJkYjRmZjU3N2U0OGNlZmE1ZDgfortsætter på næste side ved nyt linkOm at selv kritik kan være risikabelt.
Det er Clinton Demokraterne, der er årsag til finanskrisen:http://www.spectator.co.uk/the-magazine/features/2189196/clinton-democrats-are-to-blame-for-the-credit-crunch.thtml