(In)decision 08 VI – Tony Obama.

Clive Crook havde i søndagens Finansial Times en glimrende klumme om betænkelighederne i forhold til en kommende præsident Obama.

Her skriver han vedrørende usikkerheden om Obamas handelspolitik bl.a.:

”Some of Mr Obama’s centrist supporters believe that his position on trade is purely tactical. (In Mr McCain, it would be called “cynical”.) I wonder. He has done nothing to modify it since winning the nomination. Perhaps he really believes that taxes, mandates and trade barriers can keep jobs at home and improve living standards. He has surrounded himself with advisers who think this is nonsense but they have made no detectable impression on his campaign speeches. So who knows? ”

Argumentet om at der ikke er grund til bekymring om handelspolitikken har jeg også selv mødt hos amerikanske bekendte der er aktive demokrater.

Men som Crook meget præcist skriver, er mange af Obamas rådgivere godt nok tilhængere af frihandel, men det er der mange demokratiske kongresmedlemer der ikke er – og Obama har ikke just en trackrecord der tyder på at han er parat til at afvige fra partilinien – tværtimod.

Hvis vi ser på de seneste par års behandling af handelsrelationerne til f. eks Peru og ikke mindst Colombia, er der virkelig grund til at være bekymret.

Ligeledes er de retoriske angreb på NAFTA-aftalen, for ikke at være rimelig og fair overfor USA fortsat med uformindsket styrke. Barack Obama har ofte brugt en retorik, som vi også kender herhjemme fra, hvor handel kædes sammen med krav om at det skal ske på fair vilkår, hvilket oversat betyder, at man ønsker at øge omkostningerne for lavtlønslandene.

En form for handelspolitik der både skader de importerende I-lande og udviklingslandene.

Om dyrkwlsen af “frelseren” Obama, drager Crook en ganske sigende paralel til en af 90ernes mest succesfulde politikere ud i kunsten af iscenesætte sifg selv som “larger tha life”

Som Crook skriver om en valgsejr til Obama i morgen;

”If he  wins, he will have to carry an insupportable burden of expectations and this is partly his own fault. His theme of momentous historic change has often tipped over into self-parody – “the moment when the world’s oceans stopped rising” and so forth. Far from giving his supporters pause, this kind of stuff only raised them to a higher state of ecstasy. He encouraged them.

Great presidents inspire but they also deliver. The plain fact is, Mr Obama cannot deliver what he has promised. The problems he will confront are too difficult. The parallel with Tony Blair is impossible for a Briton to ignore. Enthusiasm among Mr Obama’s supporters is not just naive, it borders on the deranged, much like the enthusiasm in Britain in 1997 for Mr Blair. Remember how everything was possible, finally? “Things can only get better.” Look how that worked out.”

At Obama vil skuffe en masse tilhængere er der næppe tvivl om – spørgsmålet er bare hvem, hvor mange de er, og om de har betydning.

Og imodsætning til Tony Blair, der overtog en økonomi i en rimelig stand, kan det samme (mildt sagt) ikke siges om det USA, Tony – undskyld – Barack Obama overtager til januar.

17 thoughts on “(In)decision 08 VI – Tony Obama.

  1. JR

    Christian “Jeg er ked af det, men set fra en borgerlig synsvinkel er det sgu et rimeligt fornuftigt synspunkt. Ja, der er sikkert hyperliberalister, der mener, at al det med standarder bare skal ignoreres, og så klarer markedet det selv med tiden. Men resten af os lever jo i den virkelige verden, hvor man godt kan forsøge at indskyde lidt fornuft og realisme i ens ideologi.”Fornuft og realisme. Den er god med dig. Et af de områder Obama taler varmt for er at straffe lande (med importtold) der subsidierer deres eksport til USA (specielt Kina og Sydkorea). Har du (videnskabelig) dokumentation for, at det skulle være en økonomisk ulempe for USA at købe subsidierede varer?Når du har svaret kan vi gå videre til næste emne;-)

    Svar
  2. JR

    Nej, lad os bare tage det næste emne med det samme.Obama taler om at stille krav til “labor standards” uden på noget tidspunkt at konkretisere hvad han mener. Hvad er det f.eks. han vil tvinge Mexiko til? Mexiko har et BNP (PPP-justeret) på 12-13000 USD og må siges at være et mellemindkomstland. De har da heller slaver, børn må først arbejde når de er 14 (og regeringen arbejder aktivt for at reducere børnearbejdet i den uformelle del af økonomien), de har lovgivning mod diskrimination og så videre. Så endnu engang: Hvad er det konkret Obama vil have indføjet i NAFTA? Er det krav om, at Mexiko skal ratificere diverse (socialistiske?) ILO-konventioner eller er det noget helt andet? Svaret flyver i vinden.Lad mig lige til sidst pointere, at der naturligvis er problemer i Mexiko. Problemerne var imidlertid endnu større før NAFTA og Mexiko er godt på vej til at tage hånd om dem uden at storebror mod nord behøver at tvinge dem til det.

    Svar
  3. RasmusE

    Påstanden om Obama som modstander af frihandel forekommer mig noget ukonkret og spekulativ.Jeg er dog enig i en ting:”Great presidents inspire but they also deliver. The plain fact is, Mr Obama cannot deliver what he has promised. The problems he will confront are too difficult.”Ja, det er enorme problemer, som den nuværende administration efterlader, man ved slet ikke, hvor man skal begynde.

    Svar
  4. Christian

    @@JR:Har du (videnskabelig) dokumentation for, at det skulle være en økonomisk ulempe for USA at købe subsidierede varer?Øhh..nej, ikke ved hånden. Men jeg har det principielle synspunkt (som jeg tror Obama deler), at der ikke er meget frihandel over statsstøtte 😉 Så hvis USA ikke støtter deres produkter, bør deres handelspartnere heller ikke…Logisk nok skulle man mene… Det ville f.eks. være et kanon sysnpunkt at trumfe igennem over for EU! Hvad synes du?”Hvad er det konkret Obama vil have indføjet i NAFTA? Er det krav om, at Mexiko skal ratificere diverse (socialistiske?) ILO-konventioner eller er det noget helt andet? Svaret flyver i vinden.”For det første ved jeg slet ikke hvor MexiKO ligger henne….;)For det andet tror jeg nu nok, at de fleste ved hvad der menes med “labor standards” m.v. Det er bl.a. arbejdstidsregler, arbejdsmilijøregler og forbud mod tvangsarbejde.

    Svar
  5. Niels Westy

    Til ChristianBortset fra at bøde Clive Crook og undertegnede tilsyneladende er klar over noget der er gået din næse forbi, nemlig at det ikke er USAs præsident der vedtager landets love, synes jeg lige at du skal læse dit eget citat igennem en gang til. Nok tales der om frihandel, men herefter remses en række forbehold op, der udd over at være udtryk for en lidet flatterende respekt for andre landes ret og evner til at stå for egen lovgivning (mig bekendt går hverken Meksikos konservative eller Brasiliens socialistiske regering ind for f.eks. tvangsarbejde). Den anvendte gummiretorik er præcist hvordan man sælger protektionisme indhyldet i humanistiske gevanter – tale om at leve i den virkelige verden.Dernæst må jeg til din tale om superliberalisme tilføje, at i så tilfælde kender jeg indtil flere superliberalister (noget de næppe ville kalde sig selv), der er ansat i landets største ulandsorganisationer.

    Svar
  6. Karl

    “Nok tales der om frihandel, men herefter remses en række forbehold op, der udd over at være udtryk for en lidet flatterende respekt for andre landes ret og evner til at stå for egen lovgivning (mig bekendt går hverken Meksikos konservative eller Brasiliens socialistiske regering ind for f.eks. tvangsarbejde). Den anvendte gummiretorik er præcist hvordan man sælger protektionisme indhyldet i humanistiske gevanter – tale om at leve i den virkelige verden.”Jamen er det ikke selve USAs raison d’etre at andre lande ikke kan klare deres egne affærer, og at det udgør en konstant trussel om verdens snarlige undergang?Hvordan i alverden bærer man sig ad med at skille konstante interventioner, pression, boykotter, embargoer, trusler om bombninger, udvidelse af NATO etc. fra dette med den såkaldte “frihandel”. Man tog vist ikke så roligt på det der med at lade markedet råde, da de høje oliepriser finansierede en opgradering af Ruslands militære kapacitet. Man skælder Obama ud for ikke at ville blande sig tilstrækkeligt i Ruslands, Irans, Iraks. . . affærer, men kræver han internationale (arbejds)miljøstandarder, så er han pludselig en nævenyttig bussemand.

    Svar
  7. Christian

    “Some of Mr Obama’s centrist supporters believe that his position on trade is purely tactical. (In Mr McCain, it would be called “cynical”.) I wonder. He has done nothing to modify it since winning the nomination. Perhaps he really believes that taxes, mandates and trade barriers can keep jobs at home and improve living standards.”Når nej, bortset fra bl.a. hér (http://blogs.wsj.com/washwire/2008/04/14/obama-tells-workers-to-accept-free-trade/) og hér ( http://www.cnbc.com/id/23832520) hvor Obama bl.a. udtaler:”Sen. OBAMA: Well, look, I believe in trade and I’ve said it repeatedly. And, you know, I have voted for trade agreements. I voted for the Peru Trade Agreement, much to the chagrin or some people who objected about it. I voted for the Oman trade deal. It is true that I voted against CAFTA and I voted–and I am concerned about NAFTA because they don’t have the environmental and labor protections written into this legislation that ensure some basic standards, make sure that child labor laws aren’t being circumvented, making sure that you don’t have forced labor. I think it is important in our dealings with China to make sure that we are tougher bargainers. My problem with our trade agreements right now is not that I feel we can’t compete in the global economy. I think we’ve got the best workers on earth. I think the problem is is that we’re not very good bargainers. We–our trade mentality dates back to the ’60s and the early ’70s when we were so dominant in the world economy that basically if people sent their goods into this country without reciprocity, it wasn’t really going to have a dent on our economy. Well, the fact is China, Brazil, Korea, you know, they’re not your dad’s China, Brazil or Korea. They are now major competitors of ours. We should want real trade with them, but it’s got to be on a reciprocal basis. And we should put some pressure on them to improve how they treat workers, to deal with issues of environmental standards, to deal with safety standards. And part of the problem that we’ve got right now in our trade agreements is that US companies may move over there, get out from under basic safety standards that are important to US consumers, then the goods get shipped back into the United States and suddenly we’ve got toys with lead paint on them.That is not good for US consumers and I don’t think it’s good for business long term. But, you know, one notion I want to dispel is the notion that somehow I’m opposed to free trade. I think it is important for us to have a trade regime. And I think it’s good that China and India are growing. Ultimately they may be markets of ours and, you know what, there’s just a human element to wanting to see billions of people scratch their way out of poverty. That is in our long-term interest.”Jeg er ked af det, men set fra en borgerlig synsvinkel er det sgu et rimeligt fornuftigt synspunkt. Ja, der er sikkert hyperliberalister, der mener, at al det med standarder bare skal ignoreres, og så klarer markedet det selv med tiden. Men resten af os lever jo i den virkelige verden, hvor man godt kan forsøge at indskyde lidt fornuft og realisme i ens ideologi.P.S. Virkelig fantastisk research fra ham din ven Cook’s side hva! 😉

    Svar
  8. JR

    “Påstanden om Obama som modstander af frihandel forekommer mig noget ukonkret og spekulativ.”Nu er det jo i det hele taget svært at holde Obama op på noget som helst fordi han netop er ukonkret og spekulativ. Men vi er vel enig om, at Obamas krav til handelspartnerne kræver regulering af handelen og at regulering af handelen netop ikke er frihandel (ellers må du slå ordet op;-).Derudover har han en holdning om, at USA skal indføre økonomiske sanktioner (told) overfor lande som subsidierer deres eksport fordi det skader amerikansk økonomi. Personligt kan jeg ikke se, at det skulle være tilfældet. Hvis et land vil omfordele velstand fra sine egne borgere til europæiske og amerikanske borgere må de da selv om det (så længe det er en støtteordning som ændres langsomt – som f.eks. EUs landbrugsstøtte). Jeg synes jo, at en langt bedre fremgang er at maksimere sin velstand ved at åbne sine egne markeder så meget som muligt for udenlandske varer, serviceydelser og kapital. Den største taber ved at lukke et lands markeder er ikke udlandet, men landets egne borgere.

    Svar
  9. JR

    “Det ville f.eks. være et kanon sysnpunkt at trumfe igennem over for EU! Hvad synes du?”Helt enig. Jeg kan kun ønske ham held og lykke. Det skal nok lykkes at få franskmændene og italienerne med på den. Han kan jo trumfe med at lægge flere toldafgifter på rødvin hvis EU ikke makker ret. Hvad tror du udfaldet bliver? Du kan eventuelt læse Christian Bjørnskovs analyse af DOHA-sammenbruddet først:https://www.punditokraterne.dk/farvel-til-doha-runden-post144081Erfaringen fra DOHA og andre forhandlinger er, at alternativet til uperfekte handelsaftaler er ingen aftaler. I en forhandlingssituation hvor man må tage og give synes jeg, at Obama fokuserer fuldstændig skævt. Han fokuserer som jeg ser det på ting der er perifære for frihandel og på ting som set fra helikopteren ikke har stor indflydelse på USAs samlede velstandsforøgelse pga. frihandel. Når han gør det vil resultatet naturligvis blive ringere på andre og mere vigtige områder. Det er jo også oplagt, at Obama i en del tilfælde hellere vil undvære frihandel end at indgå en aftale som han ser som ikke indeholder nok restriktioner på arbejdsmiljø- og miljøområdet. Det er naturligvis et spørgsmål om, at han prioriterer andre ting end frihandel relativt højere end f.eks. McCain.Derudover er jeg enig i Niels Westys kommentar om, at hvis man åbner for importtold for at beskytte sig mod unfair konkurrence – så åbner man for en ladeport af tilsyneladende rimelige krav som samlet set vil resultere i mindre frihandel.

    Svar
  10. Christian

    Kære NielsDu skriver:Til Christian”Bortset fra at bøde Clive Crook og undertegnede tilsyneladende er klar over noget der er gået din næse forbi, nemlig at det ikke er USAs præsident der vedtager landets love…”Den må du lige uddybe. Hvor taler jeg om, at han laver love? Jeg taler om forhandlingen af internationale traktater, og det er noget der er præsidentens prærogativ… Men nu vi aligevel er ved amerikansk forfatningsret (som jeg rent faktisk ved noget om) – så kan jeg oplyse dg om, at præsidenten rent faktisk ER med til at lave USA love. Men igen: What’s you point?Du fortsætter:”…synes jeg lige at du skal læse dit eget citat igennem en gang til. Nok tales der om frihandel, men herefter remses en række forbehold op, der udd over at være udtryk for en lidet flatterende respekt for andre landes ret og evner til at stå for egen lovgivning (mig bekendt går hverken Meksikos konservative eller Brasiliens socialistiske regering ind for f.eks. tvangsarbejde). Den anvendte gummiretorik er præcist hvordan man sælger protektionisme indhyldet i humanistiske gevanter – tale om at leve i den virkelige verden.” Jeg synes du skal læse min kommentar igennem igen… Der skriver jeg jo NETOP om disse forbehold, som jeg beskriver som rimelige (naturligvis inden for visse grænser, men det er jo ikke det vi diskuterer).Og vedr. Mexico og Brasliens støtte til tvangsarbejde: Nej, jeg tror heller ikke at de går IND for tvangsarbejde. Men hvem gør det???? Spørgsmålet som Obama rejser er, om ikke det er rimeligt, at der er en vis grad af minimumsstandarder, som man kan stille over for de lande, der vil have lov til at sælge varer til vores lande, herunder om arbejdsforhold og forbrugersikkerhed. Det er ikke anti-frihandel. Det er er rimeligt krav og et sagligt forsøg på at højne disse landes interne standarder. Hvis de mener, at det er “manglende respekt”, så kan de sgu da bare lavde være med at sælge til os! Det er jo deres FRIE valg! :)Og du slutter:Dernæst må jeg til din tale om superliberalisme tilføje, at i så tilfælde kender jeg indtil flere superliberalister (noget de næppe ville kalde sig selv), der er ansat i landets største ulandsorganisationer.Sjovt! 🙂

    Svar
  11. Christian Bjørnskov

    @Christian: Har du overvejet hvilke omkostninger, man overvælter på fattige landes producenter ved at insistere på at lægge såkaldte ‘standard’-krav ind i internationale handelsaftaler? Der er både tale om direkte omkostninger, f.eks. hvis man kommer med minimumskrav, og indirekte idet det_bestemt_ikke er gratis at dokumentere at man overholder kravene. Den type dokumentation forudsætter også, at det eksporterende land har bare rimelige institutioner til at sikre troværdigheden af den, hvilket en lang række af verdens fattigste lande ikke har – denne mangel er en af de vigtigste grunde til at de er så fattige!For nogle få år siden regnede man på Monash University (frit efter hukommelsen, kan muligvis have været ANU) på, hvad det ville koste i direkte omkostninger og dokumentationskrav, hvis man lagde et sæt minimumsstandarder for arbejdsmiljø ind i frihandelsaftaler. Resultatet var, at så smart implementeret som muligt, ville det svare til en told på cirka 10 procent. Implementeret som f.eks. EUs rules of origin i præferenceaftaler er den sandsynlige omkostning væsentligt højere. Så din ide om ‘rimelige krav’, ‘fair konkurrence’ og hvad man ellers kalder de aftaler, visse fagforeninger af indlysende grunde er så glade for, er ikke andet en gammeldags protektionisme i sin mest gustne og intransparente nye form.

    Svar
  12. JR

    Christian Bjørnskov: “Implementeret som f.eks. EUs rules of origin i præferenceaftaler er den sandsynlige omkostning væsentligt højere. Så din ide om ‘rimelige krav’, ‘fair konkurrence’ og hvad man ellers kalder de aftaler, visse fagforeninger af indlysende grunde er så glade for, er ikke andet en gammeldags protektionisme i sin mest gustne og intransparente nye form.”Problemet er netop, at disse “rimelige” restriktioner af frihandelen (som jo per definition er handel uden regulering) virker som en indirekte told. Selv restriktioner som vi til dagligt ikke skænker en tanke (som f.eks. rules of origin) er enormt dyre at håndhæve – specielt for udviklingslandene. Jeg søgte for sjov efter artikler om effekten af EU’s rules of origin på handelen. Den første jeg stødte på viste, at disse regler i sig selv reducerer samhandelen med i størrelsesordenene 50%. Med de omkostninger du nævner er det nok ikke urealistisk, at (den anden) Christians “rimelige” krav vil reducere samhandelen tilsvarende.http://ideas.repec.org/a/bla/ecpoli/v20y2005i43p567-624.html

    Svar
  13. The Citizen

    Forkert taktik. Obama skal bare sige, at disse lande huser terrorister (en i mange tilfælde formentlig rigtig påstand, i øvrigt), påstå at de er i gang med at udvikle masseødelæggelsesvåben og på den baggrund sige, at de udgør en trussel mod vores sikkerhed, eksistensgrundlag og værdier og efterfølgende invadere dem.Derefter kan han så indsætte en regering, der vil føre hans handelspolitik ud i livet.Det er nemlig okay.

    Svar
  14. Christian

    @Bjørnskov “Så din ide om ‘rimelige krav’, ‘fair konkurrence’ og hvad man ellers kalder de aftaler, visse fagforeninger af indlysende grunde er så glade for, er ikke andet en gammeldags protektionisme i sin mest gustne og intransparente nye forrm”Okay, lad os prøve dette i stedet. Vis mig et vestligt system, der er baseret på en fuldstændig og uforbeholden nedrivning af samtlige handleshindringer tekniske såvel som formelle, økonomiske såvel som praktiske, og som rent faktisk har opnået dette mål?Hvis du ikke kan dette, må du så svare på dette: Hvordan er vesten så takket være netop handel blevet så meget rigere end resten af verden? Naturligvis fordi man sagtens kan forene de to ønsker om henholdsvis handel (og dermed velstand) og visse standarder. Eller du synes måske ikke, at USA skal stille krav til Kina om at de ikke må putte bly i barnelegetøj? Selvfølgeelig gør du det…QED

    Svar
  15. JR

    Christian: “Okay, lad os prøve dette i stedet. Vis mig et vestligt system, der er baseret på en fuldstændig og uforbeholden nedrivning af samtlige handleshindringer tekniske såvel som formelle, økonomiske såvel som praktiske, og som rent faktisk har opnået dette mål?”Det er der vist ikke nogen der har påstået findes. Så vidt jeg har forstået er den empiriske sammenhæng imidlertid klar: Jo friere handel, jo mere velstand.”Hvis du ikke kan dette, må du så svare på dette: Hvordan er vesten så takket være netop handel blevet så meget rigere end resten af verden? Naturligvis fordi man sagtens kan forene de to ønsker om henholdsvis handel (og dermed velstand) og visse standarder.”Nej, fordi man historisk set har haft mere økonomisk frihed end resten af Verden. Der er solid dokumentation for, at økonomisk frihed og økonomisk vækst følges ad. Det er (naturligvis, var jeg lige ved at skrive) ikke et spørgsmål om, at Vesten har implementeret sociale og miljømæssige mindste-standarder ved handel.

    Svar
  16. Christian

    @ JR”Det er der vist ikke nogen der har påstået findes. Så vidt jeg har forstået er den empiriske sammenhæng imidlertid klar: Jo friere handel, jo mere velstand.” PRÆCIS min ven! Og efter som vesten er den rigeste del af verden, så er det jo dermed klart, at velstand sagtens kan opnås uden at give køb på visse standarder… At du så måske vil påstå, at man kan blive rigere hvis man ingen krav stiller til de varer man handler med, så er der ikke andet at sig end at jeg (og flertallet på denne klode) foretrækker legetøj til mit barn uden bly!

    Svar
  17. JR

    Christian: “At du så måske vil påstå, at man kan blive rigere hvis man ingen krav stiller til de varer man handler med, så er der ikke andet at sig end at jeg (og flertallet på denne klode) foretrækker legetøj til mit barn uden bly!”Du misforstår mig. Jeg siger vi bliver rigere hvis vi undgår unødvendigt og ineffektivt bureaukrati. Naturligvis skal man stille krav til de varer man køber. Man skal bare være opmærksom på, at offentlig regulering _også_ koster penge (og liv). Milton Friedmann beskriver f.eks. i Free to Choose: A personal statement hvordan offentlig kontrol med og regulering af lægemidler (hvem vil have farlige lægemidler?) sandsynligvis koster langt flere menneskeliv end tilfældet ville være uden regulering. Tilsvarende kan dine og Obamas krav til arbejdstiderne i ulandene f.eks. meget vel være årsag til, at mennesker som ellers ville have overlevet rent faktisk dør.

    Svar

Leave a Reply to JRCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.