Nonsens fra George Soros

Forleden optrådte finansmanden George Soros i Deadline med den besked, han har rejst rundt med de seneste år: Økonomisk teori er forkert fordi markedet ikke af sig selv finder en ligevægt, og staten bliver nødt til at regulere. Manden får tv-tid og plads i andre medier af én bestemt grund, at han har tjent rigtigt mange penge på spekulation. Jeg blev ærligt talt sur, ikke blot fordi han endnu en gang smider påstanden ud i den offentlige debat under en finanskrise, men også fordi påstanden er så åbenlyst absurd – og i særlig grad, når den kommer fra Soros.


Lad mig specificere mit synspunkt. Først må man indse, at markedet ikke er en eller anden mytisk genstand, men blot summen af alle de aktører, der handler med hinanden – på diamantmarkedet med diamanter, på finansmarkedet med finansielle aktiver, og på Istedgade med seksuelle ydelser. Enhver bevægelse på markedet er derfor ikke andet end at nogen af aktørerne har fundet sammen om en pris eller en mængde, der ikke svarer til den, markedet reflekterede før deres transaktion. På denne måde finder markedet – altså mængden af købere og sælgere – en ligevægt i det, Walras kaldte en tatonnement-proces. Markedets aktører eksperimenterer med pris og mængde og tjener penge eller mister evt. penge, og lærer dermed af det. Så længe, der er nogen der kan opdage spænd mellem hvad sælgere kræver og hvad købere er villige til at give, sker der hele tiden en ændring hen mod markedets ligevægt. Disse agenter ændrer dermed pris-mængde og flytter altså efterspørgsel og udbud i ligevægt – nogle gange efter at markedet på meget kort sigt er gået fejl. Dette er en proces, som Nobelprisvinderen Vernon Smith har vist virker i langt de fleste eksperimenter, og som man kan se bevis for hver dag på markedet. Det er også den proces, der styrede markedsadfærd for 100 år siden, da regeringer ikke regulerede på samme måde og internationale markeder derfor fik lov til at virke frit.


Og hvorfor kan denne proces så gøre en så sur på Soros? Jo, fordi manden der påstår at markeder ikke af sig selv finder i ligevægt, er blevet meget rig på netop at være dygtig til at finde de små prisforskelle, man kan tjene penge på. Med andre ord har han været en af de dygtigste af den type entreprenante agenter, der lige præcis er sikkerheden for at markeder finder ligevægtspriser og –mængder af sig selv! Måske er holdningen forståelig hos en mand, der brugte hele sit arbejdsliv på at spejde efter situationer, hvor markedet var ude af ligevægt – altså f.eks. hvor der til den gældende pris er overefterspørgsel – og som dermed måske har stirret sig blind på de små ujævnheder, hans ageren har været med til at udrydde, men det er stadig dumt. Hvad værre er, er at politikere hører interesseret efter hans budskab. Og hvorfor? Fordi han har tjent milliarder på at være med til at rykke markedet i ligevægt.

10 thoughts on “Nonsens fra George Soros

  1. Carsten Valgreen

    Det er vist en lidt forsimplet fremstilling af Soros’ kritik. Jeg så ham ikke i Deadline, men at dømme ud fra hans bøger, er hans syn ikke at markeder ikke clearer, eller at markedsprisen i dag ikke balancerer udbud og efterspørgsel (på TV kommer man jo tit til at fremstå forsimplende). Hans kritik går på finansielle markeders (der jo prøver at prise en ukendt fremtid) indre institutionelle logik. Som en der hver dag arbejder med institutionelle investorer, og som har markedet og dets aktører inde på livet, har jeg en vis sympati for nogle af mandens budskaber. Også selv om han vist dybest set bare tager noget behavioral finance og putter det på nye flasker. Den igangværende krise handler eksempelvis i høj grad om institutionelle investorer og deres institutionelle tilgang til investering (de efterspørger eksempelvis tydeligvis rating som en cover my ass teknologi). I virkeligheden mere end det handler om bankerne. Det er institutionelle investorer der har trukket tæppet væk under security markeder (såsom asset backed commercial paper markedet). Markeder som de selv har været med til at opbygge. Og det er i høj grad de institutionelle investorer der skaber et run på wholesale funding markedet. Det run forløber langt hen ad vejen som et gammeldags bank run. Og vi er vel enige om at likviditetskriser og bank runs eksisterer, altså likviditetsimplosioner, hvor gearede balancer der i virkeligheden er solvente dør, fordi der ikke er nogen der vil finansierer dem fordi alle forventer (korrekt) at der ikke er nogen der vil finansierer dem. I den sammenhæng er det i øvrigt interessant at det ser ud til at Maiden Lane (skraldespanden efter Bear Stearns kollaps) har et ganske fint cash flow – på trods af hvad der siden skete i markederne.

    Svar
  2. trane

    Øv Carsten, du ødelægger det hele. Ved du hvad, alt det der viden om og mudren-til med mange forskellige mekanismer, der trækker i forskellige retninger, og trade-offs og forholden sig til hvad folk siger og sådan noget… det er jo ikke fedt. 🙂

    Svar
  3. Carsten Valgreen

    Fra Reuters (om Maiden Lane LLC, dvs. den skraldespand Fed satte op med JP morgan ved Bear Stearns forlis):Speaking at the Reuters Global Finance Summit, BlackRock President Robert Kapito said that “the cash flows are coming in very close to what we had anticipated from the very beginning.” If this portfolio performs better than expected, it may indicate that investors were wrong to lose faith in Bear Stearns in March.New questions may also arise regarding mark-to-market accounting, which requires banks to record some assets on their books at their market value. The wider use of this accounting method, which can trigger big losses and capital hits for banks when asset values decline, has grown controversial. “That’s become a very big issue in the market place, is that you have securities where the cash flow is coming in very close to predicted values, but the current mark to market, because of the illiquidity … has been a big pressure on companies’ capital,” Kapito said. [Emph. added]Her er i hvert fald en udfordring for os liberale. Kan det være at markedet ikke altid har den “korrekte” pris i forhold til et rimeligt forventet udfaldsrum? Kan det være at mark-to-market ikke altid er den rigtige løsning på værdifastsættelse? Shocking!!Hvis ikke vi tager den debat seriøst får vi huller i fødderne. Og vi har selv lavet dem. Med en shotgun….

    Svar
  4. JR

    scipio: “Principielt accepterer F1 lånere en større risiko mod at få en lavere rente. Men hvad sker så når denne risiko faktisk slår igennem ? Så kommer staten løbende og redder lånerne ! Jeg mener vi må vælge: Forbyd F1 lånene eller lad F1 folkene som kommer i problemer gå ned.”Helt enig. Med den skævvridning af markedet som regeringen og forligsparterne har indført er sagen vel, at vi nu er i en situation hvor flekslån subsidieres (i krisetider). Det er klart, at denne overvejelse vil indgå i de økonomiske overvejelser som banker og husejere gør sig i fremtiden. Det er ganske enkelt blevet mere sikkert at låne penge ud til personer som ellers ikke ville være lige så kreditværdige (det er naturligvis også mere sikkert for dem at låne pengene).Taberne er bla. os med fastforrentede lån. Vi må formentlig lide et (varigt) kurstab eftersom den risiko som fastforrentede lån sikrer os imod er blevet mindre.Nu er det naturligvis ikke godt at vide hvad fremtiden bringer af politiske lottoudtrækninger. Så måske holder mine argumenter ikke i fremtiden. Måske er det bedst bare at optage samme type lån som de ledende ministre. Ud fra erfaringerne fra denne krise ser det i hvert fald ud til, at det hjælper på den politiske velvillighed når ledende politikere selv har røven på komedie.

    Svar
  5. Henrik

    Var der ikke noget med at Soros tjente ret store summer på valutaspekulation? Såvidt jeg husker, var han rigtig god til at forudse at en stats forsøg på at holde kursen ville fejle, og dermed fik han fat i en del af de penge, som centralbanken i den pågældende stat pøsede ud på markedet. Jeg synes derfor det er fuldt berettiget, når Christian Bjørnskov er mistænkelig overfor Soros. Han er måske igen ude på at få fat i skatteydernes penge. Det synes i hvert fald for tiden temmelig nemt at få politikere i mange lande til at bruge endog meget store beløb som efter alt at dømme lander i de forkerte lommer, nemlig i lommerne på virksomheder eller institutioner, der har handlet uhensigtsmæssigt, og måske lander nogle af dem nu i lommerne på Soros.Iøvrigt, off topic, tak til Valgreen for det gode indlæg i Financial Times om den islandske økonomi for nogen tid siden.

    Svar
  6. LuckyLibertas

    Det er, stinkende disgrace, når gl. kendte liberale og konservative, går ind for de facto nationaliseringer.

    Svar
  7. scipio

    Hej AlleGod diskussion. Undertegnede er ikke økonom, så synspunkterne kan forekomme naive …Da Lehman Brothers gik ned frøs finansmarkedet til, og selv sunde virksomheder kunne ikke få lån. Var det ikke et resultat af at alle investorer gik i safty mode? Termen at aktiemarkdet er et pendul som jævntligt svinger for langt ud er blevet brugt nogle gange …Markedet er en fantastisk ting, som har skabt stor velstand i den vestlige verden og man skal selvfølgeligt være meget forsigtig med at regulere markedet. MEN ligenu står banker over hele verden i kø for at få stats garantier eller støtte. Min holdning er at hvis man er parat til at acceptere statsstøtte, må man acceptere statslig regulering. Det ser ikke ud til at man vil acceptere at (større) banker crasher, og så må disse også acceptere regulering. Hvis staten (os skatte ydere) skal dække bankers risikable opførsel skal der sættes en eller anden form for begrænsninger af den tilladelige risiko disse tager … Hvis det er DET Soros siger, er jeg enig.Et smukt eksempel på denne problemstilling er F1 lånene: Principielt accepterer F1 lånere en større risiko mod at få en lavere rente. Men hvad sker så når denne risiko faktisk slår igennem ? Så kommer staten løbende og redder lånerne ! Jeg mener vi må vælge: Forbyd F1 lånene eller lad F1 folkene som kommer i problemer gå ned.

    Svar
  8. trane

    “Det er, stinkende disgrace, når gl. kendte liberale og konservative, går ind for de facto nationaliseringer.”Kavære det ender med at være skidt. Men ‘stinkende disgrace’? Nej. Det er pragmatisme, en diskussion om den mindst dårlige løsning. Stinkende vanære er sgu da når folk der kalder sig liberale og konservative går ind for tortur.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.