Om "Konservatisme i en krisetid”, den blandingsøkonomiske krise og Per Stig Møllers vildfarelser ud i økonomisk historie og sammenhænge

Per Stig Møller har I dag en kronik I Berlingske Tidende, der skal sælge det konservative folkeparti som partiet der kombinere det bedste fra liberalismen med det bedste fra socialismen, som han skriver, for som han skriver I dagens kronik I Berlingske Tidende “Konservatisme i en krisetid”

”..Når kapitalismen ikke ved samme lejlighed afgik ved døden, skyldes det, at kapitalismen er et middel til at samle og anvende kapital til gavn for dynamikken i samfundet, produktionen og oprettelsen af arbejdspladsen. Den er et økonomisk lokomotiv, men er der ingen, som sætter fartgrænserne for kørslen, afhænger togstammens skæbne helt af lokoførerens temperament og ansvarsbevidsthed, og så risikerer lokomotivet og dermed hele togstammen med alle dens passagerer at ryge af sporet. Hvis man kunne være sikker på, at alle lokoførere kørte forsvarligt, var der ikke brug for nogen regulering, men det kan man ikke, især ikke hvis der gives bonus for at komme så hurtigt frem med toget som muligt.”

Hvorefter han, som Connie Hedegaard før ham, erklærer, at “Med finanskrisen 2008-09 afgik ikke kapitalismen, men den ortodokse liberalisme ved døden”.

Nu er Per Stig Møller ikke en hvilken som helst politiker, og slet ikke en hvilken som helst konservativ politiker. Han har brugt en stor del af sit voksne liv til at iscenesætte sig selv som en meget meget klog mand, – og det er han sikkert også på andre områder, men hans kronik afslører først og fremmest, at han ikke har begreb I livet om hverken økonomi eller økonomisk historie. Det hjælper ham heller ikke, at han citerer en af sine forgængere I det konservative parti, Axel Møller, der I anden halvdel af 30erne gjorde en stor indsats for at få luet den værste fascination af nazisme og fascisme ud af KU. Axel Møller skal være undskyld for at tro, at 30ernes økonomiske krise skyldtes grådighed og markedskræfternes sammenbrud. Men vidste man ikke bedre I midten af 30erne, men der er ingen undskyldning 75 år senere, måske skulle Per Stig have brugt lidt tid på at læse noget af den omfattende litteratur om perioden der er kommet i den mellemliggende periode. Jeg ville anbefale ham at starte med f.eks. Milton Friedmann og Anna Schwartz – et godt udgangspunkt kunne jo være den ikke helt ukendte A Monetary History of the United States, 1867-1960″.

Men det går da også galt allerede i Per Stig Møllers indledende forsøg på at forklare, hvorfor en (konservativ) kombination af socialisme og marked er at foretrække. For før vi kan komme ud i toget skal der jo lægges skinner, og hvordan er det lige det foregår her til lands? Er det markedet der bestemmer udbygningen af infrastrukturen her I landet? Nej vel. Hvis bare det havde været så vel.

Hvis udbygningen af vores infrastruktur var markedsbestemt ville man næppe snegle sig afsted på motorvejene i det storkøbenhavnske område, mens man i Nordjylland stort set døgnet rundt kan køre i den forkerte side af motorvejene uden risiko for sammenstød.

Derudover udstiller Per Stig Møller selvfølgelig også sin ringe viden ved at datere den finansielle krise til 2008, – den startede reelt I august 2007. Derudover, og det er nok det pinligste, må man stille spørgsmålstegn ved om han overhovedet ved hvad ortodoks liberalisme er – kronikken tyder på at han ikke har bgreb i livet om det.Han er nok også ligeglad, det her handler om noget helt andet, nemlig at fortsætte med at foregøjle os, at politikerne nok skal klare skærene for os. Man kan jo så spørge sig selv hvor meget tiltro man skal sætte til dem, for hvis banker og investorer ikke så crashet komme, så er de jo i godt selskab med de offentlige myndigheder og politikerne, de i hvert fald slet ikke klar over at der var en krise på vej, som Per Stig Møller afslører ved sin tidsfastsættelse.

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Theme by Anders NorenUp ↑