Kurrild om det borgerlige selvmål

Hvis det skulle være gået nogens næse forbi, havde den gamle redacteur Peter Kurrild-Klitgaard en kronik i Berlingske i lørdags om det store, borgerlige selvmål, som man kalder en skattereform. Efter at have været uforklarligt utilgængelig siden i lørdags, kan hele kronikken nu læses her.

I kronikken udtrykker Kurrild det indtryk, jeg tror mange af os har haft siden man færdigforhandlede ’reformen’, men som sædvanlig med større indsigt i hvad der sker på Borgen, og i klarere og mere elegante vendinger. For blot at tage to små udpluk:

”Langt vigtigere er imidlertid, at skatteomlægningen qua dens form betyder flere skatteindtægter til staten og formodentlig reelt en stigning i skattetrykket, fordi den er kraftigt overfinansieret. Alle reformens »dynamiske effekter« går til at øge den offentlige sektor. Dét er en facet, som regeringens medlemmer har gået meget stille med.”

”For det tredje er skattestoppet – regeringens eneste virkelige succes – nu blevet brudt af regeringen selv. Det blev indført for at lægge en dæmper på væksten i de offentlige udgifter, men da regeringen har ladet disse løbe løbsk, har man valgt at kunne få flere penge i kassen.”

Kurrilds kronik burde være pligtlæsning for alle dem, der stadig lider under den illusion, at vi har en borgerlig regering.

28 thoughts on “Kurrild om det borgerlige selvmål

  1. Maria Tacchinardi

    Skat, skat, skat. Tænker I da overhovedet aldrig på andet end skatter? I skulle hellere tænke på jeres skat derhjemme…Det er jo det, der gør det så frustrerende at være borgerlig, intelligentsiaen er pist forsvundet, tilbage er der nogle halvstuderede økonomer i CEPOS og et par liberale bloggere. Hvorfor er der ingen oplyst borgerlighed i Danmark, der kan sætte fokus på mere åndelige temaer i den offentlige debat? David Gress har måske forsøgt, men han er gået under jorden.

    Svar
  2. LuckyLibertas

    Når skatten er blevet så omfattende, og mere og mere narkotiskt vedtaget af en trøstessuttende befolkning, at individets ånd og handlemuligheder kraftigt begrænses af selvsamme skats iboende lammende kollektive drømme, kan man konstatere; at des mere skat des mindre ånd.Tingene hænger sammen. Vi er i en ond spiral. Eller catch 22 om du vil.Sæt skatten ned og du slipper ånden løs. Slip ånden løs og skatten ryger ned.Der er altså andre end Gress:Hvad med i flæng…. filosof Kai Sørlander eller historikeren Henrik Jensen, eller Frederik Stjernfeldt, Henrik Gade Jensen, Mikael Jalving…….helt ærligt der er altså mange med historie, idéhistorie og filosofi på programmet, se også på stifterne af Cepos. Læser du Weekendavisen…………….

    Svar
  3. Maria Tacchinardi

    Hej Peter,Jeg er helt med på, at lige præcis du har andre ting i hovedet, men manden på gaden opfatter en borgerlig som en person, der arbejder i det private erhvervsliv og som ønsker skatten sat ned. Det er der ikke noget galt med, men borgerlighed må være andet og mere end det. Det er et problem, at folk tænker sådan. Du nævner selv en række glimrende tematikker. Jeg mener også, at der er for lidt fokus på de store franske og italienske konservative og liberale tænkere. Og måske for meget på de britiske og amerikanske? Det er en kropsdel, der så ryger af. Kunne man ikke også beskæftige sig med tankerne bag og realiseringen af små politiske enheder i de tyske fyrstendømmer eller italienske bystater før henholdsvis 1871 og 1861? Er der nogen borgerlige udover David Gress, der har beskæftiget sig med den slags? Du er desværre en ret så enlig svale i det borgerlige felt. Venligst,Maria

    Svar
  4. Maria tacchinardi

    LuckyLibertas,Siden hvornår er Henrik Jensen blevet borgerlig? Er han ikke bare imod indvandringen? Det bliver man vel ikke nødvendigvis borgerlig af. Stjernfelt nærmer sig den borgerlige lejr, men han virker skræmt over at blive kaldt ved rette navn. Han skal jo bevare den gode tone på fakultetet.Venligst,Maria

    Svar
  5. LuckyLibertas

    Maria TacchinardiSørlander, er han ikke borgerlig nok, hvad så men en Bent Jensen, han har borgerlige meninger om både Stalin og Mao og vores egen provins under den kolde krig, eller en ung historiker som Morten Urhskov Jensen eller mange af de andre i kredsen rundt om Nomos. Du må da også anerkende Krarup som en borgerlig tung dreng. Vedrørende Henrik Jensen, hvis du læser Det faderløse samfund, vil du se en mand der er mere borgerlig end han måske selv ved af. Ens udvalg siger meget. Er en sort socialdemokrat mere eller mindre borgerlig end en rød konservativ. Det må vel komme an på de samlede argumenter mere end etiketten. Fonsmark var ikke tynd, og Villy Sørensen var til sidst mere borgerlig end vimseradikal.Hvad med Flemming Rose, Blüdnikow, eller Bonde Nielsen, jeg kan blive ved…….de findes med forskellige titler, og de titler siger jo ikke altid noget.Kan du ikke anerkende at de samlede skatters groteske omfang er et større åndsproblem end blot et rent økonomisk problem. Penge er jo blot et symbol på handlefrihed. Så høj en skat som vi har i Norden er fuldstændig handlingslammende for befolkningen, den har in large kun underlødig mad og tilsvarende underholdning at tage stilling til. Spørgsmålet er så om skatten kommer ned først eller ånden forandrer sig først.Det kunne være at det var to sider af samme sag:)

    Svar
  6. Peter Kurrild-Klitgaard

    @1: Jo, nogle af os tænker på andet end skat. F.eks. privat ejendomsret, ytrings- og religionsfrihed, retssikkerhed, magtdeling, o.s.v. Men hvis vi halvstuderede virker særligt optagne af skat, kunne det jo være fordi vi havde læst F.A. Hayeks “Vejen til Trældom” (1944), hvori han så rigtigt skrev, at “to be controlled in our economic pursuits means to be controlled in everything”. Og det var netop, hvad han viste i den bog–hvilket ikke er passé (http://blog.heritage.org/2008/03/20/to-be-controlled-in-our-economic-pursuits/).Iøvrigt har jeg dd. en klumme i Berlingske om et relateret emne:http://kurrild-klitgaard.blogspot.com/2009/03/hvem-hver-skatterne-mest.html

    Svar
  7. Historyman

    Hvordan er det at tabe et valg med 225 stemmer på Færøerne? Hvordan er det at være så tæt ved målet og så se sig slået på en usandfærdig påstand? Jeg ved det ikke, men jeg tror Uffe Ellemand Jensen kender følelsen. Uffe Ellemand Jensen var i en politisk forstand, én væsentlig mere håndfast liberalist, end den nuværende borgerlige regering under Anders Fogh Rasmussens ledelse. Men Uffe kunne ikke levere varen, nemlig magten. Og det er her den afgørende forskel, mellem den ”rene” liberalistiske linje og den mere realistiske borgerlige linje ligger. Det er også den der bliver afgørende ved næste valg. Kernen i den nuværende regerings magt er, at det er lykkedes Dansk Folkeparti at trække ca. 45.000 – 60.000 stemmer der ellers normalt ville stemme socialdemokratisk, over til den borgerlige side. Disse stemmer er blevet flyttet fordi ”gamle” socialdemokrater er vågnet op og med gru, har opdaget at deres parti har importeret 300.000 tilbedere af det 7 årh. Disse ”nye” muslimske ”danskere”, stillede krav og ønsker i de lokale skoler, hospitaler og daginstitutioner som disse socialdemokrater finder absurde, latterlige og uretfærdige. Men disse krav blev udholdt. Men når de ”nye” danskeres unge drenge overfalder og chikanere i deres lokal område, så flytter disse gamle socialdemokrater deres stemmer til Dansk Folkeparti. Så efter ca. 10 års socialdemokratisk træden vande og undvigemanøvre kom domme så i 2001. Smertegrænsen var nået. Hvorfor ikke tidligere? Meget simpelt! Socialdemokratiet kunne mobilisere et større fjendebillede, end det borgerlige Danmark kunne stille med. 2 dage før valget i 1998 påstod socialdemokratiet at den ”sorte” Uffe regering ville ændre lejelovgivningen (fjerne den) og selv om Elleman Jensen gjorde sit bedste for at undsige denne påstand, havde næsten ingen effekt. Uffe Ellemand Jensen blev aldrig statsminister i Danmark, fordi befolkningen ikke troede på, at han ikke ville gøre det, han var jo trods alt LIBERALIST!!Her er vi ved kernen i problemet at begrebet/betegnelsen liberalist er så negativt værdiladet at socialdemokrater ikke kan få sig selv til at stemme for sådanne mennesker. For i disse socialdemokraters opfattelse er liberalisme et menneskesyn, nemlig den stærkes ret(dvs. den riges ret). Et liberalistisk samfund er i deres opfattelse et ondt og gement samfund, et der udsuger og udnytter mennesker. Jeg tror at den amerikanske film skaber Michael Moore er den som bedst beskriver den socialdemokratiske opfattelse af den liberalistiske samfund og menneske. Det danske skole system og den danske presse har de sidste 35 – 40 år også sunget med på denne sang. (JP og Berlinske Tidende mindst, men selv her høre man delvist omkvædet)Hvordan vinde man magten i sådan et samfund? 1) Man finder en større trussel, end liberalismen, mod den samfundsmodel. 2) Man indføre kontrakt politik og udspecificere under valgkampen hvad man vil gøre når man kommer i regering. Efter 20 års hovedløs indvandrings og flygtninge politik, er de socialt og økonomisk problemer så store, at man skal tilhøre den mest naive del af venstrefløjen, for ikke at se at en forsættelse af denne politik i længden ville undergrave først velfærdsstaten, og derefter selve staten. Da Anders Fogh Rasmussen derefter begyndte at føre kontrakt politikken, var der endeligt et spiseligt alternativ for de utilfredse socialdemokrater at ty til. Morten Uhrskov har i foredrag, fint præciseret hvordan udviklingen frem mod 2001 var en kamp via udlændingepolitikken om de socialdemokratiske stemmer. Hvad er så sket? De sidste 7 – 8 år har venstrefløjen fået reelle politiske lussinger. De har ikke været med i den store kommunal/regional reform. De har oftest måtte sidde på sidelinjen og se andre lave politikken, og som du sikkert ved, bedre end de fleste, er det ikke i lovenes paragrafer, men i tolkning af disse, at den reelle politik udformes. Dette er ikke godt for indflydelse hungrende partier som eks. de Radikale, som hvis de ikke passer på, kommer til at se spærregrænsen nedefra. Hvorfor denne udredning? Jo.. Peter Kurrild-Klitgaard din harme/vrede i din kronik, over den siddende regerings manglende mod/evne/ kunnen til at presse en fjernelse af topskatten igennem har, om end diskret, den samme fæle lugt af DF- bashing som, så ofte luftes i internetavisen 180 grade. ”DF er skabs socialdemokrater”, ”DF er velfærds narkomaner”, ”DF stinker af proletariat”, ”DF er Kaffekande, Kakkelbords, Kolonihave – fascister” Nu er luften jo mildere, ude på det dejlige Frederiksberg, så helt så kraftige udtryk har du jo sikkert ikke anvendt, men hensigten er delvist den samme. Hvor lidt du, Cepos og lignende end kan lide det er det DFs socialdemokratiske stemmer der holder venstrefløjen fra magten. Så kunne man jo tro, at du mente at det kunne være ligegyldigt om det var socialdemokraterne eller de borgerlige der var ved magten. Det kan jo ifølge din fremstilling næppe blive meget værre. Her er det jeg tror at du, Cepos og 180 grader tager grundigt fejl. Hvis man gerne vil se en socialdemokratisk verden, så se til Sverige, her er flygtninge og indvandrer politikken, nu så fejlslagen, at det eneste vi venter på er katastrofen(såvel politisk som økonomisk). Ved at føre den stramme indvandrer/flygtninge politik i Danmark er det lykkedes den siddende regering at minimere udgifterne til disse områder. For så skal skatten idet mindste ikke sættes op!!! For det er her at kernen er i den socialdemokratiske velfærdsstat, nemlig først skabes behovet for statslig indgriben(ofre), derefter laves der lovgivning der giver ”rettigheder”(hjælp til ofre) og derefter iværksætter staten behandling(ofre vedligeholdelse). Velfærdsstaten er ikke vokset fordi der var der var flere svage, men fordi man (socialdemokratiet) definerede flere som svage. Som igen havde behov for hjælp i forskellige former. Derudover har jeg nogle grundlæggende problemer med din analyse. At som borgerlig, at fastholde den marxistiske analysemetode, nemlig at værdiskabelsen er grundlaget for al analyse af forholdet mellem individ og stat, mener jeg at du reducere dig selv og den borgerlige sag til et juvenilt materialistisk projekt, hvor friheden måles i hvad man har i sin pengepung. I min opfattelse holder det bare ikke, det borgerlige menneske er REALIST før noget andet. Utopier er af det onde, om det gælder det totale kollektive socialistiske samfund eller det totale individualistiske markedsdrevne samfund. Det jeg er bange for er at liberalisterne i deres iver for, at når F.A. Hayeks drømme samfund, med den store frihed og den lave skat, at de vil åbne døren for noget værre. Jeg som borgerlig ønsker en lavere skat, men ikke hvis prisen bliver en S – SF – R – Ehl. – regering ved næste valg, da jeg ved at deres regering vil benytte alle midler for at undgå at de borgerlig igen kommer til magten. De vil sænke valgretsalderen, de vil lette på statsborger kravene og derudover ”følge” de internationale konventioner på flygtningen området(dvs. importer flere velfærds ofre). Som borgerligt menneske er jeg skeptisk ved andre mennesker og deres gode viljer, selv dem jeg føler slægtskab med, som liberalisterne, da jeg frygter at de kun vil ”det gode”. Mvh. Historyman

    Svar
  8. RasmusE

    Til “Historyman” – man skal ikke smykke sig med lånte fjer.Ja, undskyld, jeg har ikke læst dit alenlange indlæg. Jeg stoppede, da jeg stødte på myten om, at Uffe Ellemann tabte valget på Færøerne.Nordatlanten sendte 2 til den røde og 2 til den blå blok. Det var altså i Danmark, Uffe Ellemann tabte med et enkelt mandat.

    Svar
  9. LuckyLibertas

    Ja, mange liberalister har berøringsangst, overfor det faktum, at venstrefløjens import af ofre, har skæbnesvanger betydning for skatten, og dermed det nogenlunde fri menneske.Det er udtryk for fantastisk ignorance, ikke at ville forholde sig til de faktorer, der uomtvisteligt determinerer samfundsudviklingen. “Verdenssamfundet” findes ikke endnu; vi har en hel mængde samfund, på forskellige udviklingstrin, og med meget forskellige spilleregler.Det er ganske indlysende, at vestlige forsøg på forfining af civilisation ødelægges, når man i alt for stort omfang importerer ofre fra år 700.De liberalister som nægter, at diskutere dette, er ikke en døjt bedre, end røde lighedsmagere og utopister; at overlade et så afgørende emne til pøblen, er direkte farligt, og det har vi allerede set de første alvorlige eksempler på.Hayek og Popper var mere realistiske, især Popper; og de ville givet have blandet sig i dagens debat, med dagens briller.

    Svar
  10. Jespersen O.

    @ Maria tacchinardiDer er nu en del “borgerlige” der beskæftiger sig med andre emner end skat og økonomi. Det er ikke givet at du er enig med alle disse, men det vidner jo blot om at “borgerlige” er en mangfoldig gruppe. Det kunne f.eks. være NOMOS som allerede er omtalt.Men der er jo udgivet adskillige bøger fra borgerlige som omhandler alt muligt andet en skattepolitik. F.eks. har Anders Ehlers Dam været redaktør på en bog om konservatisme fra Gyldedal; “forandre for at bevare? – tanker om konservatisme” og den er fra 2003.Og for blot nogle måneder siden kom Kasper Støvring og Morten Ebbe med en tilsvarende bog med borgerlige debattører der skrev indlæg. Tidligere i samme debat-bogs serie fra Gyldedal har Flemming Rose og Niels Lillelund haft en bog med indlæg om velfærdsstaten.Der er sådan set udgivet masser af debat-bøger fra “borgerlig” side i løbet af de sidste 10 år der ikke kun omhandler økonomi. Andre jeg lige kan komme på i farten er f.eks. Morten Albæk (Nedslag et eller andet), Ralf Pittelkow og Karen Jespersen om “de lykkelige danskere” og om “islamister og naivister”.Dertil kommer naturligvis en mængde bøger der sætter fokus på udlændingepolitik, islam m.m., f.eks. af Søren Krarup, Morten Urskov, Ole Hasselbalch osv.Endeligt er der også bøger, hvor man kan diskutere forfatternes ståsted, men hvor indholdet i stor stil vil tiltale mange af borgerlig observans. F.eks. Henrik Jensen’s Ofrets århundrede og Det faderløse samfund.Eller Frederik Stjernfelt med Kritik af den negative opbyggelighed og Adskillesens politik.Hvorvidt de to sidste nævnte forfattere kan kaldes borgerlige, så vil de nok gerne have sig det frabedt. Der skal jo nødigt skabes et dårligt klima på arbejdspladsen, og f.eks. RUC er jo ikke just kendt for sin store rummelighed.

    Svar
  11. Historyman

    @ RasmusE Det er korekt at det var i Danmark (dvs. syd Danmark) at Uffe Elleman Jensen tabte folketingsvalget d. 11/3 – 1998. Stillingen i Danmark var 88 mandater til S-R-SF-Ehl. og 87 V-K-O-Z-CD og Kristliget Folkeparti. Tidligere havde færøerne sendt 2 mandater til de borgerlige, men på valg natten blev det til et mandat til hver blok, og dermed blev Uffe Elleman Jensen ikke statsminister. Men som du så rigtigt påpeger og som egentlig også var meningen med indlæget, så tabte liberalisten Uffe, her i “syddanmark” netop fordi han var liberalist.

    Svar
  12. Peter Kurrild-Klitgaard

    “Men som du så rigtigt påpeger og som egentlig også var meningen med indlæget, så tabte liberalisten Uffe, her i “syddanmark” netop fordi han var liberalist. “Gjorde han det? I 1998 gik det sådan set meget ok med økonomien, og ud fra en simpel antagelse om, at vælgerne stemmer for/imod en regering, når det går godt/skidt med økonomien, så er det mindst lige så plausibel en forklaring på udfaldet af 1998-valget–og faktisk én, der er bedre data til at understøtte.Mindst lige så interessant er det, at vælgernes (fordelingspolitiske) holdninger var væsentligt mere liberale i 2001 end i 1998, så hvis det virkeligt var sandt, at Uffe ikke kunne vinde p.g.a. sin politik i 1998, så kunne han–eller en anden …–nok have gjort det i 2001.Se valgundersøgelserne fra 1998 og 2001 for diverse data m.v.

    Svar
  13. Maria

    >JespersenDe fleste af dem, du her nævner, blandt andre NOMOS-folkene, er indvandringsmodstandere, for ikke at sige direkte fjendtlige, og jeg kan som sagt ikke se, hvorfor det skulle være specielt borgerligt?Venligst,Maria

    Svar
  14. Jespersen O.

    @ Maria”De fleste af dem, du her nævner, blandt andre NOMOS-folkene, er indvandringsmodstandere, for ikke at sige direkte fjendtlige, og jeg kan som sagt ikke se, hvorfor det skulle være specielt borgerligt?”Som sagt så dækker “borgerligt” vist over en ret bred gruppe mennesker med mange forskellige synspunkter som man så kan være enig eller uenig med. Mangfoldighed med et moderne plusord.Indvandringsmodstand er ikke pr. definition borgerligt – det findes også på venstrefløjen ligesåvel som der er borgerlige der ikke er “indvandringsmodstandere”. Men de fleste af dem jeg nævner her, opfatter sig selv som borgerlige, stemmer borgerligt, og har vel flest sympatisører blandt borgerlige.Jeg ved ikke præcist hvad du forstår ved “borgerligt”, men det er vist en solid majoritet blandt borgerlige her i landet der ikke har en vis skepsis over for multikulti romantikken der hersker på venstrefløjen, eller som hylder ideen om massiv indvandring af ludfattige analfabeter ind i det danske velfærdssamfund. Alt afhængigt af hvad man betragter som “borgerligt” så er der vist en vis snusfornuft over denne skepsis i modsætning til verdensfjern idealisme. Og det er da ganske naturligt at mange beskæftiger sig med “indvandrer”-temaet, problemets størelse taget i betragtning. Så det er da om noget udtryk for at ikke alle der betragter sig som borgerlig kun er optaget af regnearksmodeller omhandlende skat, skattetryk, osv..Hvis du ikke vil fortælle hvad der konstituere “borgerligt” i din begrebsverden, er det naturligvis vanskeligt at forsætte en diskussion, for så kan du jo følgende argument i det uendelige; “jeg kan ikke se hvorfor det er specielt borgerligt”Men hvis man klassificerer forskellige synspunkter/debattører efter hvor de placerer sig selv og/eller hvor de har størst opbakning, så må folkene bag NOMOS vist placeres i den borgerlige lejr.Dernæst forekommer din kommentar lige lovlig letkøbt, nærmest useriøs, i og med at du blot afskriver en lang række konkrete navne og bøger, men at nogle er indvandrermodstandere. Tjaa, måske er mange af dem det (men ikke alle har markeret sig på det punkt), men de er også meget andet end det.Vi kan da tage dem igen (og det er jo blot et lille udvalg bestående af dem jeg tilfældigvis lige havde i tankerne da jeg skrev det forrige indlæg);Kasper StøvringMorten Ebbe¨Niels LillelundFlemming RoseMikael JalvingMorten AlbækSøren KrarupRalf PittelkowFrederik StjernfeltHenrik JensenDavid GressAnders Ehlers DamDe har skrevet bøger/indlæg omhandlende blandt andet velfærdsstat, formynderstat, barnepigestat, indvandring, kulturradikalisme, ytringsfrihed, 68’ere, konservatisme, kristendommens rolle, økologi, velstandens kilder, markedsøkonomi, privat ejendomret, multikulturalisme, folkekirken, finanskrise, tuneser-lov, sekularisering og meget andet.At du vælger at reducere det hele til at det så handler om indvandrermodstand og du ikke forstår at det er borgerligt, forekommer en anelse absurd.Ligeså vel som at klandre Punditokraterne for at beskæftige sig med skat, umiddelbart efter en skattereform. Kort forinden var der indlæg om bandekrig/narkotika-politik og om Cuba.Manfoldigheden forekommer da mindst ligeså stor som blandt de folk der toner frem på foredragslisten hos Brandes-selskabet; er der andet end multikulti, åhh-de-racistiske-danskere og så lidt 70’er romantik at finde der ???En perlerække fra Carsten Jensen til Georg Metz. Så kan man vel næppe finde det mere provinsielt end folk vist ypperste niveau er at ydtrykke galde over danskerne.

    Svar
  15. Lasse Grosbøl

    Det er ikke alle nationalkonservative der er borgerlige, mange af dem går ind for en meget formynderisk statsmagt. Ligeledes er det ikke alle borgerlige der ser indvandring som det største problem vi står over for.Jeg vil vove den påstand at vores problemer med forskellige indvandrergrupper er selvskabte. Vores altopslugende velfærdsstat fik kvalt indvandrernes naturlige initiativ og virkelyst. Husk på mange af indvandrerne (fra Tyrkiet, Jugoslavien, Pakistan) kom hertil som gæstearbejdere med en stor vilje til at påtage sig lortejobs for små penge. Velfærdsstaten fik mange af dem vænnet af med at det skulle være nødvendigt. I USA tjener muslimer eksempelvis mere end gennemsnitsamerikaneren. Der er også lavet en undersøgelse der påviser at somaliere i USA er kommet i arbejde, hvorimod somaliere i Sverige ikke er det – igen velfærdsstaten der stikker en kæp i hjulet på integrationen.Borgerlig er nok bare en rigeligt stor betegnelse, der indeholder forskellige indbyrdes modstridende holdninger. F.eks indeholder DF nok borgerlige elementer i deres sociale konservatisme, men deres fordelingspolitik er ærkesocialdemokratisk. På samme måde er egentlig konservatisme (Gud, Konge, Fædreland) jo også kollektivistisk, idet det kræver en urimelig underkastelse af borgerne overfor statsmagten (Gud, Konge, Fædreland står over individet – fy føj da). Nu har de fleste danske borgerlige jo nok forladt det projekt for mange år siden, så det er ikke så aktuelt I virkeligheden er der nok bare tale om det gamle spænd mellem liberalisme og konservatisme der stikker hovedet frem i Marias indvending. Dog vil jeg give de andre kommentatorer ret i at de fleste af de folk er er nævnt må betegnes som borgerlige, også selv om jeg ikke er enige med dem allesammen om mange ting. Hvis man med borgerlig mener liberal har vi da heldigvis både Punditokraterne og CEPOS samt en række af de folk der er nævnt på listen.mvhLasse Grosbøl

    Svar
  16. Maria Tacchinardi

    >Jespersen,Nu skulle jeg nok aldrig have linket til Brandes-Selskabet, eftersom de synspunkter, jeg giver udtryk for, kun er mine egne. Men jeg vil da godt nævne, at jeg sammen med et par stykker andre har forsøgt at kapre Brandes-Selskabet gennem en kortere årrække, fordi vi mener, at Georg Brandes var mere borgerlig end kulturradikal. Det er nok heraf, mine aversioner stammer.Du nævner en række udmærkede debattører, og jeg har nok været lidt for hurtigt ude med erklæringer om det borgerlige Danmarks intellektuelle forfald. Men når man kommer til Danmark, er der en slående venstreorienteret dagsorden i den offentlige debat, hvis man ser bort fra emnerne indvandrere og skat. Mange borgerlige kan jo heller ikke få de gode stillinger på universiteterne, i medierne osv, fordi de har et borgerligt grundlag. Jeg kan eksempelvis nævne Lars Hovbakke, der ellers er en god historiker. David Gress har vist også haft sådanne kvaler. Og Per Stig Møller, da han søgte om en stilling på KU, før han blev minister.Men som sagt, måske savner jeg bare en Fonsmark.Venligst,Maria

    Svar
  17. Maria T.

    >LasseDu har mange fornuftige synspunkter. Jeg skelner også mellem liberale og konservative, som ikke nødvendigvis har med partier at gøre, og jeg mener, at skellet bliver stadigt tydeligere. Bortset fra at liberale lægger for megen vægt på økonomiske incitamenter, har de mere ret end de konservative. Liberale glemmer desværre blot én ting: at mennesker ikke er rationelle væsener hele tiden. Konservatives problem er, mener jeg, at de dybest set er romantikere, der længes tilbage. Hvis de var ved magten alene, ville Danmark ikke være industrialiseret. Venligst,Maria

    Svar
  18. Jespersen O.

    @ Maria”Nu skulle jeg nok aldrig have linket til Brandes-Selskabet, eftersom de synspunkter, jeg giver udtryk for, kun er mine egne”Det er fair nok. Min pointe var blot at jeg for tiden synes borgerlige debattører generelt spreder sig over flere emner og mere originalt end det man finder hos venstrefløjen. Er der stadig plads til forbedring; så absolut, men jeg synes samtidig man må anerkende at der findes masser af seriøse borgerlige debattører, og ærlig talt også at de generelt har større lødighed end mange fra den modsatte fløj. Det er som om aggression og had er det primære fra en lang række folk på venstrefløjen; eksempelvis David Rehling i en debat med Michael Ehrenreich i P1 forleden. Eller Carsten Jensen m.fl. der sad og svinede danskerne til ligeledes i P1. Det er jo blottet for saglighed og er lidet konstruktivt. “Men når man kommer til Danmark, er der en slående venstreorienteret dagsorden i den offentlige debat, hvis man ser bort fra emnerne indvandrere og skat”Deri vil jeg give dig ret. Mit indtryk er at det er blevet en anelse bedre, særligt på universiteterne (virkeligheden presser sig jo altid på før eller siden), mens medierne stadigt er groteske.Savner Fonsmak. Jeg er ikke gammel nok til at huske ham, men har læst bogen om velfærdsstaten, så jeg tror jeg forstår hvad du mener. Men omvendt tror jeg at tiden gør det svært at have en ener, der i den grad taler for så mange. De kulturradikale har jo heller ikke PH mere, og Rifbjerg er jo mere ynkelig end godt er. Monstro tidsånden ikke blot er til at det bliver mange forskellige der ytrer sig om stort og småt, nogle gange i korte indlæg og andre gange i længere.Jeg tror man må stille sig tilfreds med at debatten i stedet tager udgangspunkt i f.eks. Punditokraterne, CEPOS, NOMOS, debat-bøger (ofte antologier), kronikker, i stedet for i store forkromede værker.Jeg tror generelt man må vente længe før der kommer en person/ en bog som i den grad sætter en ny dagsorden eller lignende. I stedet bliver det de små træk der skal ændre.

    Svar
  19. Maria T.

    >JespersenJeg kunne ikke være mere enig i, at venstrefløjen er i defensiven. Det smitter nok lidt af på tonen, men der er også en vigtig kritik fra den side. Hele diskussionen om Irak-krigen og tortur og menneskerettigheder burde være mere på de borgerliges dagsorden. Der har venstrefløjen haft nogle gode sager, synes jeg.Og så er I velkomne til at besøge min nye borgerlige blog! :-)Venligst,Maria

    Svar
  20. JR

    Maria: “Skat, skat, skat. Tænker I da overhovedet aldrig på andet end skatter? I skulle hellere tænke på jeres skat derhjemme…”Cirka halvdelen af de 20 indlæg under “Vores seneste indlæg” er om skat – så Punditokraterne tænker da på andet. Man skal jo også lige tænke hvad skat egentlig er. Det er ganske enkelt tvangsarbejde (det kan man så synes er berettiget eller ej (i et vist omfang)). Synes du ikke det er værd at skrive en hel del om det faktum, at vi hver især skal udføre tvangsarbejde i de første ~210 dage om året ?Personligt synes jeg absolut, at det er den største indskrænkning af min frihed. Men naturligvis skal vi også debattere andre vigtige emner.- JRPs. Lige et teknisk forslag: Lav en 301 redirect fra punditokraterne.dk til http://www.punditokraterne.dk – så ryger man ind på siden ligegyldigt hvilken af udgaverne man skriver.

    Svar
  21. EAM

    Hej MariaMåske er der et indlæg eller to af dine, jeg ikke har læst eller også har jeg ikke gennemgået din nye blog ordentligt.Men jeg vil alligevel gerne spørge dig om hvorfor det, at være indvandringskritisk/fjendtlig absolut ikke kan være et borgerligt anliggende (sådan som du definerer borgerlighed)? MVHEAM

    Svar
  22. Maria

    >EAMJeg siger ikke, at man ikke kan være borgerlig, hvis man er indvandringskritisk, det kan man vel godt være, men jeg spørger jo også omvendt: hvorfor kan man ikke være borgerlig, hvis man ikke er indvandringskritisk?

    Svar
  23. LuckyLibertas

    Kære MariaEt fif; studér ordet Nomos:)At ikke være indvandringskritisk i en verden hvor store dele af Asien, Afrika og Mellemøsten multiplicerer, så ca halvdelen af befolkningen er børn og ca 2/3 af voksne analfabeter og derfor er ved at gå til i armod og fordummelse, er decideret dumt.Selvfølgelig lægger dette faktum et pres på det oplyste Vesten og på CO2 regnskabet; og det på en måde, så den nuværende miljødiskussion blegner. Mennesker er rene entropimaskiner.Dette har intet med race eller intolerance at gøre; det er simpel overlevelse, for alle farver.

    Svar
  24. EAM

    Aha tak for dit svar.Jeg har ikke meget at tilføje Luckys kommentar. Det er sagt en milliard gange før, men som bekendt er erfaringen fra indvandring i nyere tid ikke ligefrem positiv (og så er det ligegyldigt hvilken slags rettigheder man er mest optaget af). Fra en verdensfjern libertariansk synsvinkel er indvandring nok heller ikke et issue. Men i den virkelige verden; yes it is.

    Svar
  25. LuckyLibertas

    @ MariaVedr. demografi og overlevelse, kan jeg anbefale WEA fra 13. marts, side 13, hvor Jens Lintrup skriver godt om emnet, som de fleste ynder at tie ihjel eller ikke forstår.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.