Jacob Mchangama om socio-økonomiske ’rettigheder’

Den altid glimrende Jacob Mchangama, Cepos chefjurist og tidligere blogger her på stedet, driver en blog på Berlingske Tidende. Jacobs analyser er klare og velargumenterede, og posten fra i går eftermiddags er om nogen både klar i mælet og med politisk og humanitær genklang. Jeg skal holde mig fra at referere hele posten, men blot sætte emnet op.

Da man efter anden verdenskrig skabte FN, var en af de første, store opgaver at skrive en erklæring om universelle menneskerettigheder. Erklæringen blev, som stort set alt andet i FN, et mudret kompromis mellem Vestens fokus på klassiske, negative rettigheder, og Sovjetunionens forsøg på at udvande en række rettigheder, som man alle gjorde vold på. Resultatet blev, at menneskerettighdscharteret kom til at indeholde de klassiske rettigheder – for eksempel ” ret til liv, frihed og personlig sikkerhed” og frihed fra tortur – og de pseudorettigheder, som Sovjet fik presset ind – for eksempel retten til et arbejde og ”et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger”.

De sidstnævnte rettigheder er i stadig højere grad blevet fokus for den tidligere så glimrende Amnesty International. Jacob peger på det politiserende i det nye fokus, der for ham (og mange andre) er et klart og farligt vildspor. Han noterer blandt andet, at:

når man som Amnesty indirekte søger at gøre den markedsvenlige holdning til en menneskerettighedskrænkelse og fastslår, at øgede offentlige udgifter er en menneskeretlig forpligtelse, er det svært at opfatte det som andet end et forsøg på at ophøje en bestemt politisk dagsorden til en særlig uangribelig status.

Og

Vil man påstå, at en afrikansk bondes fattigdom er en menneskerettighedskrænkelse, må man dermed også påstå, at man ved hvordan den afrikanske bondes fattigdom kan afløses af velstand, og at den rette løsning derfor er en menneskeretlig forpligtelse at gennemføre. Men hverken menneskerettighederne eller menneskerettighedsbevægelsen besidder en trylleformular, der ophæver fattigdom.

Jacobs indlæg burde være pligtlæsning for alle, der deltager i debatten om menneskerettigheder. Læs hele posten her.

3 thoughts on “Jacob Mchangama om socio-økonomiske ’rettigheder’

  1. Julius

    Når man læser den slags vrøvl fra Amnesty, bliver man blot endnu mere bekymret for en fremtidig grundlovsrevision, taget i betragtning at man jo ved i hvilken retning venstrefløjen arbejder på den sag.En kommende revision kan vel ikke ende med andet end noget ganske forfærdende ???

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    @Julius: Helt enig. Der er en del tegn, der tyder på at bl.a. de Radikale ønsker at arbejde de socio-økonomiske og kulturelle menneskerettigheder ind i en ny grundlov. Det er stærkt bekymrende, ikke mindst fordi de ikke rigtigt forstår hvad en grundlov er – eller måske bare ikke respekterer det.

    Svar
  3. JR

    Apropos De Radikale. Så vil deres spidskandidat arbejde for at få forbudt siestaen i hele EU af hensyn til kvinderne i Spanien, Portugal og Italien. Ikke nok med at et forbud i de enkelte lande er tåbeligt – det er da også i modstrid med nærhedsprincippet at beslutninger som ikke har grænseoverskridende karakter besluttes af EU og ikke de nationale parlamenter (eller på lavere niveau). Det viser måske også noget om respekten for et af de vigtigste grundlæggende demokratiske principper i EU-samarbejdet blandt De Radikale.At EU så efterhånden har fået sin egen inerti som også gang på gang tilsidesætter nærhedsprincippet er så en anden sag.

    Svar

Leave a Reply to JuliusCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.