Syndskatter – er de overhovedet effektive?

Min ven og kollega Niclas Berggren ovre på Nonicoclolasos omtaler i dag et nyt studie, der har set på om relative prisforhøjelser på fedende/usund mad forbedrer folks generelle sundhedsstatus. Hvis regeringen og forbudskommissionens ideer om at tvinge danskerne til at leve længere skal virke efter hensigten, skal svaret være ja, og helst et rungende et. Ellers er afgifter på sukker, fedtholdig mad osv. intet andet end ekstra tilskud til statskassen og dermed Danmarks rekordhøje offentlige udgifter.

I studiet finder Jonah Geldbach, Jonathan Klick og Thomas Stratmann at ja, der er en tydelig effekt. Som de konkluderer:

Our estimates imply, for example, that a 100 percent tax on unhealthful foods could reduce average BMI by about 1 percent, and the same tax could reduce the incidence of being overweight and the incidence of obesity by 2 percent and 1 percent respectively.

Med andre ord ville det betyde, at hvis regeringen valgte at pålægge chips, cola og anden usund mad og drikke en 100 procent afgift, ville vi kunne forvente at få én procent færre svært overvægtig, og to procent færre overvægtige. Alle vi andre ville på den anden side skulle betale i meget dyre domme for at nyde livet en anelse. Som vi har understreget flere gange her på stedet, er den nuværende fy-skamme-sundhedspolitik ikke blot uliberal. Den er skrigende udansk og på alle måder ganske absurd. Men videnskabelig evidens overbeviser næppe Jacob Axel Nielsen om at glemme den implicitte hetz mod danskere, der vælger et liv han ikke synes om.

6 Kommentarer

  1. @JRHvorfor ironisk? Det er selvfølgelig klart at foretrække, at staten helt blander sig udenom på dette område, men da dette ikke pt. virker sandsynligt, må det mindste onde vel være en afgift på overvægt.Meningen med en sådan afgift er den samme som en “sukkerafgift”, nemlig at give mindre incitament til overvægt. Om du “straffes” inden du bliver overvægtig (sukkerafgift) eller efter (fedmeafgift) kan vel økonomisk set for det ramte individ være ligegyldigt? Til gengæld rammer en afgift på overvægt, i modsætning til en sukkerafgift, kun individer, der rent faktisk er overvægtige, hvorimod vi, der godt kan passe vores vægt, ikke skal straffes for andres manglende mådehold.Det er klart, at der vil opstå nogle praktiske problemer mht. vejning, men det kan nok godt overvindes, og til at dække disse omkostninger kunne man jo passende anvende provenuet fra afgiften på overvægt, således at man lader de overvægtige betale for udgifter forbundet med overvægt.

  2. Peter, jeg er sådan set 100% enig. Med ironi mente jeg sådan set bare, at jeg ikke går ind for afgifter på livsførsel. Sagen er jo, at jo flere områder staten finansierer jo flere argumenter er der for at lave totalitære løsninger som udvider statens indflydelse endnu mere. F.eks. betaler vi jo alle til hospitalerne. Det betyder naturligvis, at vi må stille krav til folk om ikke at føre en usund livsstil.

  3. Det er jo helt grundlæggende et planøkonomisk problem. Ligesom det ikke er muligt at planlægge økonomien, bl.a. pga. manglende viden, så er det heller ikke muligt at sammensætte en fair afgift, der dækker statens sundhedsudgifter – overvægt er ikke nødvendigvis den eneste måde en usund livsstil kommer til udtryk. Det store problem i forhold til folk som Jacob Axel er jo ikke, at de vil sammenstrikke afgiftssystemet på en sådan måde, så sundhedssektoren løber rundt. Manden nægter f.eks. at anerkende, at rygere længe har betalt for deres relaterede lidelse under det nuværende afgiftssytem. Problemet med Jacob Axel er, som Bjørnskov netop også skriver, at han vil moralisere, og den slags kan man ikke regne effekten ud af – medmindre nogen lærer at måle værdien af Axels smil, når han f.eks. ser sagesløse danskere stå udenfor deres egen beværtning og ryge i bidende kulde.

  4. Peter Løhmann

    2. juni 2009 at 12:30

    Siger studiet noget om, hvilke effekter det har, hvis man samtidig reducerer beskatningen af fødevarer så som grønsager og frugt?

  5. Dertil kommer naturligvis, at man opdyrker et kriminelt marked ved at pålægge så høje afgifter. Det ved enhver som har besøgt en kiosk i hovedstadsområdet (og sikkert også andre steder) sker allerede ved langt lavere afgifter.Spørgsmålet er om ikke det var bedre at indføre en vægtafgift for mennesker i stedet (eller rettere BMI-afgift) hvis man endelig vil straffe usund adfærd. Et af argumenterne imod er naturligvis, at det vil ramme socialt skævt (hvilket de andre afgifter i særdeleshed dog også gør). Et af argumenterne for er, at det vil give f.eks. sukkersygepatienter langt større incitament for at leve sundt end en “sukkerafgift” der er hullet som en si (og sukkersygepatienter som lever usundt koster os jo rigtig mange penge). Man kunne så indføre årlige vejninger og målinger evt. i samarbejde med Applus.Hvis nogen skulle være i tvivl er ovenstående ironisk ment;-)

  6. Bare en gang til for Prins Knud; Hvor kan man opstøve data der viser at rygere har betalt deres behandling + relaterede sygdomme? Jeg vil gerne tro det, jeg har bare ikke set konkrete tal :-)Den med skat på vægt var ikke helt ved siden af – det er et slagkraftgit argument folk kan forstå.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2020 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑