Ugens citat: Den vulgære, ensrettende, korrupte, ubehagelige kapitalisme

Her kommer et dagsaktuelt citat, og vi overlader det til bloggens kloge og belæste læsere at vurdere, hvem ophavsmennesket mon kunne være.  Her er noget, hvor vedkommende taler om De Autonome:

“Jeg genkender det, de siger. Jeg genkender aggressiviteten og vreden. Afmagten. Jeg genkender afmagten over for en af den moderne kapitalismes skyggesider – nemlig ensretningen, den psykologisk skabte markedsplads, en moralsk korrupt økonomisk mekanisme, så ulækker som den glubske umådeholdne grådighed vi nyligt har set udfoldet. En mekanisme som mere og mere appellerer til de ubehagelige, mørke og svage dele af menneskets underbevidsthed. De vulgære, ens facader, discount overalt – laveste fællesnævner. Mediernes modbydelige magtkamp for at udstille og fremvise de mørkeste og mindst flatterende sider af menneskeheden. Internettet med dets ubegrænsede frihed, hvor alt kan findes. Også det “alt”, langt de fleste af os ikke har lyst til at finde – det alt, vi slet ikke har lyst til, vores børn skal finde …”

Hvem mon forfatteren er?

34 thoughts on “Ugens citat: Den vulgære, ensrettende, korrupte, ubehagelige kapitalisme

  1. Michael

    Mon ikke det er den kære Søren Pind. Synes efterhånden han lyder mere nationalkonservativ end liberal.

    Svar
  2. Poul Pilsen

    Æv æv ævDer er ikke meget ved at forsøge at gætte svaret på denne lille underholdende og oplysende quiz, når du har valgt at arkivere posten under mærkaterne: kapitalisme og VENSTRE

    Svar
  3. Stefan Hebsgaard

    Dit citat er taget ud af konteksten. Det fortsætter jo med:”Jo: jeg kender den vrede. Den er også en del af mig. Men rødgardisternes svar er værre end det problem, de opstiller. Langt værre. For deres svar, og deres færd, fører til fascisme og kommunisme, til diktatur. Deres svar fører til autoritære kollektivistiske samfundsmodeller, hvor en lille selvbestaltet elite mener sig i stand til – og mener at have retten til – at lede, planlægge og kontrollere alle dele af vores fællesskab og færden. Det er i dette forhold, friheden, folkestyret og markedsøkonomien altid – altid. Ubetinget – er at foretrække.”Pointen er jo noget anderledes end det man bliver forledt til i dit citat…Jeg synes det er noget under vanlig standard på punditokraterne at citere så meget ude af kontekst.

    Svar
  4. Niels Westy

    @Stefan HebsgaardSøren Pinds grundlovstale lugter langt væk af at være et værk af at være skrevet af en typisk elitær Europæer, der ganske enkelt når det kommer til stykket ikke kan holde til al den frihed som markedet producerer. Pind er ganske enkelt galt på den, konformiteten og ensretningen kommer ikke fra markedet, men fra staten og den politiske klasse, og jeg har lyst til at sige uanset hvor de sev placerer dig polititisk. Når det kommer til stykket er deres tiltro og respekt, også Pinds, til almindelige mennesker og deres valg (og de udtrykkes på markedspladsen) ikke eksisterende. Pind er nationalkonservativ og elitær.

    Svar
  5. Skovgaard

    Ja kapitalisme giver ikke ensretning. Det har Pind misforstået.”De vulgære, ens facader, discount overalt – laveste fællesnævner.”Ja der var så pænt i DDR og Sovjet!??

    Svar
  6. kgw

    @ Niels WestyAfviser du helt, at kapitalismen – visse steder – kan føre til “vulgære, ens facader, discount overalt – laveste fællesnævner”? Er konformiteten og ensretningen i Fields, i Holbæk MegaCenter, ved amerikanske motorveje med Wal Mart og ToyzRUs kassebutikker på stribe virkelig “staten og den politiske klasses” skyld?Kan liberalister ikke have en æstetik tilgang til det offentlige rum?Er liberalisme og tro på kapitalisme og markedet ensbetydende med, at man skal omfavne kommercialisering, ligegyldigt hvilken form den tager?

    Svar
  7. Altmann

    Hebsgaard: “Dit citat er taget ud af konteksten.”Er det nu også det? Det, som Pind siger i den efterfølgende passage, er, at han tager afstand fra de autonomes metoder/politiske mål. Han trækker på intet tidspunkt i land ift sin karakteristik af kapitalismen – som han ganske rigtigt har indset lyder som noget, der er taget lige ud af de autonomes terminologi & filosofi.Lad os tage de ting, den dybsindige tænker siger:”… den moderne kapitalismes skyggesider – nemlig ensretningen, …”Den “ensretning”, der i dag giver hver eneste af os uendelige mange flere forskellige varer og tjenesteydelser til meget lavere priser, end blot vores forældre kendte til i deres barndom?Tag bare mit TV. Findes der en uendelig gange l….programmer dér, sådan som Pind (korrekt) taler om? Ja, det gør der – men det er pudsigt nok på public service stationerne de værste er. Derudover har jeg nu – takket være YouSee’s kapitalistiske ‘ensretning’ en digital boks med ca. 200 kanaler + pay per view, og hvor der findes så forskellige produkter som Eurosport, History Channel og et hav af Discovery- & NG-kanaler, porno, madlavningskanaler, DK4, et par klassiske filmkanaler, de nyeste hit-kanaler, osv, osv, osv.Eller gå ind i en vilkårlig musikbutik og sammenlign udbudet dér med, hvad der var i en vilkårlig dansk provinsby for 25 år siden.Osv, osv.”den psykologisk skabte markedsplads, en moralsk korrupt økonomisk mekanisme, så ulækker som den glubske umådeholdne grådighed vi nyligt har set udfoldet.” OK, hvad var det lige, der skete der? Det sidste må være en eller anden populistisk udlægning af finanskrisen som værende pga de grådige kapitalister – ikke konjunkturcykler, ikke kunstigt lave renter skabt af politikere, der gerne ville genvælges, osv, osv.”En mekanisme som mere og mere appellerer til de ubehagelige, mørke og svage dele af menneskets underbevidsthed.” Til forskel fra forne tiders religion og overtro? Vil Pind virkeligt hævde, at menneskene i dag – alle deres ubetvivlelige fejl usagt – lever en tilværelse, hvor de ubehagelig og mørke sider dominerer mere end fx i 1930erne eller 1650erne?”De vulgære, ens facader, discount overalt – laveste fællesnævner.”Hvis Pind her tænker på gyselighederne på havnefronten, så kan han jo med rette se på egen navle, idet det var Kbh. Borgerrepræsentation, der i hans tid der, solgte Kbh.’s bedste grunde til bygherrerne uden at stille krav om udseende. Og der er det endda ikke ensartetheden, der dominerer – desværre.”Mediernes modbydelige magtkamp for at udstille og fremvise de mørkeste og mindst flatterende sider af menneskeheden.” OK, her har manden måske fat i noget, men er det “kapitalismens” skyld? Mig bekendt har Pind aldrig sagt nej tak til at ride med på de skammeligste sider af selvpromovering i underlødige medier, når muligheden har budt sig.”Internettet med dets ubegrænsede frihed, hvor alt kan findes. Også det “alt”, langt de fleste af os ikke har lyst til at finde – det alt, vi slet ikke har lyst til, vores børn skal finde …”Og?

    Svar
  8. Mander

    @ kgw”Afviser du helt, at kapitalismen – visse steder – kan føre til “vulgære, ens facader, discount overalt – laveste fællesnævner”?”Nej, selvfølgelig kan den føre til nogle forfærdeligt grimme bygninger, butiksruder der er plastret til med tilbud, osv., osv. Men er alternativet bedre? At man i staten/kommunen skal ophøje sig til dommer over god stil gør jo ikke nødvendigvis, at resultatet bliver grimt. Tværtimod er det før set, at politikerne og kunstnerne laver en uhellig alliance for at opføre en skulptur eller en bygning, som befolkningen egentlig ikke selv har lyst til at se på – og da slet ikke til at betale for. Når markedet styrer udseendet kan du i det mindste være sikker på, at det ikke er DIG, der betaler for uhyrligheden. Der er jo også en vis prestige for en virksomhed i at kunne prale af en specielt flot bygning, eller donationen af en flot skulptur til det offentlige byrum. Jeg vil vove at påstå, at grimhed ofte hænger sammen med for få penge, hvis vi snakker om det private – gode arkitekter er som regel dyre arkitekter.”Er konformiteten og ensretningen i Fields, i Holbæk MegaCenter, ved amerikanske motorveje med Wal Mart og ToyzRUs kassebutikker på stribe virkelig “staten og den politiske klasses” skyld?”Nu har jeg hverken været i Fields eller i Holbæk MegaCenter, eller ved de amerikanske motorveje, men som sagt er der vel ingen, der har påstået at alt er solskin og himmelsk smukhed når markedet står for det. Til gengæld er der ingen, der trækker konceptet ned over hovedet på dig, og tvinger dig til at betale for det. Og ensretningen bliver alt andet lige mindre, når der ikke er centrale smagsdommere, der bestemmer hvordan alting skal se ud.”Kan liberalister ikke have en æstetik tilgang til det offentlige rum?Er liberalisme og tro på kapitalisme og markedet ensbetydende med, at man skal omfavne kommercialisering, ligegyldigt hvilken form den tager?”Nej, selvfølgelig kan man forholde sig præcist lige så kritisk til det markedsbestemte som man kan til det, der bestilles af det offentlige. Forskellen er bare, som sagt, at hvis du ikke kan lide kommercialiseringen, så er du velkommen til at finde en anden, mindre kommerciel butik at handle i, det står dig frit for. Ved det offentlige skal man, som jeg har nævnt et par gange, allesammen betale, ligegyldigt om man er enig eller ej. Det er der, at kæden hopper af. Og der er stadig ingen garanti for, at det offentliges forslag er pænere end det private alternativ.

    Svar
  9. LuckyLibertas

    Ja, at alt ikke er lige godt, skulle vel nødig diskvalificere for, at være liberal; en vis ære i, at sætte sig respektfulde mål i livet, tjener også liberale. Kloge liberale ved godt, at en vis portion historiekundskab og dermed nødvendig stillingtagen til klassiske konservative emner er uomgængelig; ingen er opstået ud af det blå, og der er mange måder, at gå på.

    Svar
  10. Altmann

    LuckyLibertas: Det kan man nok være enig, men det er jo ikke det samme som, at Pind har ret.

    Svar
  11. Crass Børsting

    Glimrende Pind-citat til brug og genbrug i kommende år, når mandens egentlige kvalitet skal overvejes. Han har været dygtig til at føre sig frem med svulmende retorik. Den resultatmæssige gennemslagskraft er vist knap så imponerende. En overgang forsøgte han sig som visesanger. Morsomt, men aldrig helt godt nok. Han ville ikke have overlevet på den professionelle scene.Heldigt for ham, at politik er et erhverv.

    Svar
  12. Niels Westy

    @KgwAfviser du helt, at kapitalismen – visse steder – kan føre til “vulgære, ens facader, discount overalt – laveste fællesnævner”? JAEr konformiteten og ensretningen i Fields, i Holbæk MegaCenter, ved amerikanske motorveje med Wal Mart og ToyzRUs kassebutikker på stribe virkelig “staten og den politiske klasses” skyld?Hvilken form en konformitet og ensretning. Der er mere mangfoldighed og kreativitet i en enkelt hyldemeter i Wal Mart end der er i Søren Pinds samlede skriblerier.Ligesom Søren Pind sætter du dine egne præferencer lig med god smag og kvalitet. Det kunne jo være at de nævnte butikker ser ud som de gør, fordi det tiltaler forbrugerne – så når der tales om laveste fællesnævner på markedet er det jo blot udtryk for det tilstrækkeligt med borgere ønsker til at gøre det til en god forretning. Om det er godt eller skidt, smukt eller grimt er op til den enkelte. Men jeg er udmærket i stand til at have min egen smag og præferencer uden at jeg partout skal udbrede det til en højere form for æstetisk og smagsmæssig sandhed.

    Svar
  13. LuckyLibertas

    Selvfølgelig er kapitalisme både grimt og smukt. Men, den rene kapitalisme findes jo slet ikke.Det, som idag er virkelig grimt, er den alt for omfattende og unødvendige tvang over individer, legitimeret ved flertalstyranniets forsøg på decimering, af det, i dets optik grimme.Pind siger vel bare at han også ser grimme ting og sager, men at han ikke vil “løse” sagerne, som venstrefløjen; og det er vel lige netop i trangen til at bestemme løsninger for andre, som venstrefløjen markerer sig, og borgerlige siger stop.

    Svar
  14. Lotte

    Jo Pind. Fra hans grundlovstale.Som jeg har læst og derfor genkender. Adjektiverne er irriterende, der er for mange ord, man skal lede for længe efter verberne.

    Svar
  15. kgw

    @Mander og Niels WestyInteressant diskussion! Der er tilsyneladende en lille sprække i kapitalismeforsvarernes panser, idet Mander synes at indrømme, at markedet kan frembringe grimme bygninger, mens Niels Westy med et versalt JA bekræfter sin afvisning af, at kapitalisme kan føre til ”vulgære, ens facader”. Som jeg forstår Westy er en diskussion om grimhed og smag irrelevant, når det gælder markedets frembringelser, da det afspejler forbrugernes præferencer. To pointer i den forbindelse:For det første kan man godt have en holdning til god smag, uden at ville trække den ned over hovedet på andre mennesker. En liberalist kan ikke drømme om at forhindre folk i at handle i grimme butikker, se dårligt tv eller læse Se&Hør – men en liberalist kan vel godt have en holdning til det og give udtryk for det, oder? (For en god ordens skyld; jeg er ikke selv liberalist, men jeg vil nødigt se liberalister berøvet deres mulighed for at udtrykke æstetiske præferencer, som Pind gør ovenfor).For det andet støder vi hver dag på talrige tilfælde, hvor man ikke bare kan vælge markedets frembringelser fra. Jeg kan – som Mander skriver – vælge ikke at handle i Holbæk MegaCenter, men jeg kan ikke fravælge at bevæge mig i det offentlige rum. På det område har jeg en ret stor tiltro til den demokratiske proces’ evne til at begrænse både bureaukratiets og markedets excesser. Hvis Københavns bureaukrater havde fået deres vilje, gik der i dag en firesporet motorvej langs søerne i København. I Dublin ville der være en busterminal, hvor det voldsomt populære Temple Bar gudskelov stadig befinder sig. Lidt mere demokrati i Stockholm havde måske forhindret Klara-bydelen i centrum i at blive forvandlet til den beton-ørken, det er i dag (området ved Sergels Torg). Tilsvarende er der gennem den demokratiske proces lagt en stor mængde – og af Mander og Westy sikkert hadede – regler og retningslinier ned over markedets frie udfoldelse i det offentlige rum: Forbud mod billboards langs motorveje i det åbne land, regulering af butikkers størrelse og placering, fredningsbestemmelser, landsplandirektiver, lokalplaner mv.At fremstille det som en lille elite af smagsdommeres værk er forkvaklet. Det er udtryk for en demokratisk opnået konsensus om, hvor og hvordan markedet må udfolde sig i det offentlige rum. Der er næppe et emne, som sættes mere til debat og er mere under demokratisk kontrol, end ændringer af det offentlige rum – ligegyldigt om det er i form af offentligt metrobyggeri eller privat højhusbyggeri.

    Svar
  16. Peter Kurrild-Klitgaard

    Selvfølgelig kan markedet frembringe æstetiske rædsler. Naturligvis er det ikke politikerne, der er skyld i alle rædsler (æstetiske eller andet).De relevante spørgsmål må være:- Hvordan er de pågældende resultater/tilstande tilvejebragt? D.v.s. er det på en måde, der er i overensstemmelse med nogle grundlæggennde retfærdighedsprincipper? (tænk Nozick vs. Rawls).- Hvilke typer institutionelle arrangementer (f.eks. marked vs. politik) vil være relativt bedst til at frembringe “det gode” (hvordan dette nu end er specificeret)?Det er klart, at svarene på disse to spørgsmål ikke nødvendigvis vil give samme resultater. Men for mange af os her på stedet er der nok en “presumption” i retning af, at de oftere vil korrelere end ikke.Det ærinde, som Søren Pind med sine mærkværdige synspunkter synes at være ude i, er noget ganske andet, som jeg skal undlade at kommentere … Det vil en psykolog sikkert være bedre i stand til.

    Svar
  17. LuckyLibertas

    Hvad med, at spørge Hr. Pind ?En svada af estetiske værdidomme siger da ikke særlig meget om hvordan man vil løse “det grimme”; og det er jo i løsningerne vi adskiller os aller mest.

    Svar
  18. Hans Henrik Hansen

    @#6:”Der er ikke meget ved at forsøge at gætte svaret på denne lille underholdende og oplysende quiz, når du har valgt …” – er det ikke snarere GOOGLE, der er Spielverderber her?: Blot første linie leder direkte til ‘Pindens’ blog! 🙂

    Svar
  19. Altmann

    LuckyLibertas: “Pind siger vel bare at han også ser grimme ting og sager, men at han ikke vil “løse” sagerne, som venstrefløjen …”Nej, han siger sådan set væsentligt mere end som så. Hvis han bare ville sige, at kapitalismen er et system, der ikke altid kan give alle det, de gerne vil have, men at politiske løsninger ofte er værre, havde han bare kunnet sige det. Men det var ikke hans ærinde. Snarere så lægger han sig intellektuelt utvetydigt i kølvandet på de autonome typer i deres vurdering og analyse af kapitalismen/markedet: Disse er ikke bare imperfekte men har “skyggesider” ifa “ensretning” og repræsenterer “en moralsk korrupt økonomisk mekanisme, så ulækker som den glubske umådeholdne grådighed vi nyligt har set udfoldet” og som “mere og mere appellerer til de ubehagelige, mørke og svage dele af menneskets underbevidsthed. De vulgære, ens facader, discount overalt – laveste fællesnævner.”Der er vist ikke noget at misforstå, og der er ingen grund til at læse andet eller mindre ind i det, end hvad manden selv siger.

    Svar
  20. C

    Pinden var da ikke så meget modstander af ensretning, da han sad i Kbhs borgerrepræsentation og foreslog at alle byens butiksejere skulle have ens parasoller, som de selv skulle betale. Manden er på ingen måde liberal, men en gammel konservativ idiot.

    Svar
  21. Søren Pind

    Sikke noget vås, jeg tillægges her. Og jeg ser, at vulgariteterne også indfinder sig. Min pointe er såmænd blot den – som Chruchill, med sin kommentar om demokratiet som den dårligste stryreform, bortset fra alle de andre – at påpege, at selvfølgelig er kapitalismen ikke fejlfri. Og naturligvis bliver jeg da irriteret når jeg – med min tilgang – ser, at store kapitalkoncentrationer skaber ensretning – hvad de gør. Men sagen er jo bare den – hvad jeg prøvede at påpege i min tale – at alternativet, uanset hvad det måtte være, er værre. For mig er kapitalismen ikke en religion, men et værktøj. Det ændrer ikke mit syn på, at det er verdens bedste værktøj, at det har fejl. Men jeg forstår, at det for mange her er en krænkelse af det første bud. Det beklager jeg naturligivs…

    Svar
  22. Søren Pind

    Altamnn: Du ku jo passende starte med at læse hele min tale før du, som Lucky Libertas og Stefan H så umdmærket beskriver, tager tingene ud af kontekst. Nu er det ikke mig, der på linje med autonome skjuler mig bag hætter eller pseudonymer – så spar mig for det med åndsfællerne. Men ensretning… De Gaulle spurgte engang berømmeligt “hvordan kan man regere et land med 325 oste”. Min pointe er den stilfærdige, at siden er der blevet færre. Nu tror jeg ikke man skal hæfte sig ved selve antallet, men ved den forandringsproces der er indtrådt. Og for mig at se ligger det naturligt til menneskesident at savne ting, der har været, særlig hvis det er ting, man kunne lide, som der er blevet færre af. Sådan har det Indre Marked da f.eks. virket. I Ungarn er der for tiden raseri over, at deres spegepølser – for nu at blive ved maden – er ved at blive udkonkurreret af udelandske produkter.Du vil svare mig, at det jo er baseret på borgernes valg. Det anfægter jeg ikke. Det er jo netop derfor jeg også konstatatere, at det skal og kan man ikke gøre noget ved. Men at nægte at notere sig nogle folks vrede, sorg, savn i denne sammenhæng er dumt. For mig er det en konstatering af, at kapitalimsen i den forstand jo netop blot er en mekanisme, der sine steder virker ubarmhjertig. Det er der for pokker ikke noget nyt i. At staten mindst bærer et lige så stort ansvar ved at konfiskere så store dele af folks indkomster er så en anden sag.

    Svar
  23. US

    @Søren Pind:Lige for at indskyde en lille kommentar, vil jeg stærkt anbefale dig at læse Tyler Cowen’s bog Creative Destruction: How Globalization is Changing the World’s Cultures.At kapitalismen leder til “ensretning” er en hyppigt gentaget påstand fremført af venstrefløjen. Det gør den ikke mere sand. Tyler Cowens bog er et stærkt modsvar til dem, der ligger under for denne opfattelse….Jeg er heller ikke sikker på, at jeg forstår, hvordan du kan betragte kapitalismens proces som “ubarmhjertig” eller lignende. Den har da netop barmhjertighed med alle produkter og kunder: Lige meget hvilket produkt eller hvilken service du som individ efterspørger, gælder det i et kapitalistisk system, at hvis du er villig til at betale prisen, så vil du i udgangspunktet altid kunne få i den vare, du efterspørger.At kapitalismen driver inefficiente virksomheder og producenter ud af markedet er ikke ubarmhjertigt. Det er ikke noget, vi skal begræde, føle sorg over. Det er jo netop noget af det gode ved kapitalisme: Det er nemlig for pokker det, der gør, at kapitalisme virker! Det er det, der gør, at vi i lande med relativt fri handel netop har så mange muligheder, som vi har. Ud fra den måde, regeringerne både herhjemme og udenbys har handlet i forhold til finanskrisen, er det meget tydeligt, at det er noget, en stor del af Jer simpelthen ikke har fattet. Måske findes der nogle ungarere, der er utilfredse med udviklingen i udvalget af spegepølse, det ved jeg ikke noget om. Men jeg ved, at det er de færreste østtyskere i dag, der savner trabanterne i bybilledet.

    Svar
  24. Ole Birk Olesen

    Kære Søren,Spørgsmålet er jo ikke, om man skal “notere” sig folks vrede over, at ikke alle produkter på markedet lige netop laves med dem som målgruppe. Det kan man da godt, hvis man er bogholder-typen, men det er jo ikke det, du gør. Du udtrykker forståelse på samme måde, som andre udtrykker forståelse, når islamister bliver “vrede” over, at man har har lavet en tegning af Muhammed. Og det er ærligt talt noget pjat. Farligt pjat, endda.Hvorfor skal man vise forståelse over den slags navlepillende nonsens, at markedet er frygteligt, fordi det også producerer varer til folk, som folk er flest? Du kan da bare, som Arzrouni påpeger, gøre dine “finere” indkøb et andet sted. For det er jo også en del af markedet: At man godt kan tilhøre en lille minoritet og stadig få sine behov opfyldt på markedspladsen. Markedet er ikke – modsat demokratiet hvor du og dine kolleger regerer – et sted, hvor der kun tages hensyn til majoriteten.Vil du rette skytset mod ensretning så tag fat i den danske folkeskole, plejehjemmene og sygehusene samt de unge mennesker, som spyttes ud af Kunstakademiet og Forfatterskolen! Dét er ensretning, som er værd at problematisere.

    Svar
  25. Peter Kurrild-Klitgaard

    Altså, Søren … Der er jo et meget langt stykke vej fra en lidt nostalgisk, kulturdeprimeret begrædelse af det svundne–som alle vi omkring de 40 uvilkårligt kommer til at opleve–og så til det ærinde, Du er ude ude i her, som jo er noget helt, helt andet, og hvor Du skiftesvis trækker i land uden at ville indrømme det og skiftesvis leger fornærmet og forurettet.Selvfølgelig kan “kapitalismen”–markedet–ikke garantere, at alt bliver godt eller smukt eller perfekt. Men har *nogen* fortaler for markedet/kapitalismen nogensinde påstået det? Ikke mig bekendt, men måske Du kender til nogen, jeg ikke gør. “Markedet” er jo ikke (meget) andet end et sæt at institutioner, gennem hvilke aktørerne med de præferencer de kommer med og med de ressourcer de har, handler for at få mest for mindst. Lidt ligesom i politik–forskellen er bare, i hvilken grad omkostningerne kan overvæltes på andre.Så altså, m.a.o., man kan jo sagtens–som vel egentlig er det, Du gør i en del af Din tale–begræde at der måske ikke er så mange små hyggelige det eller det andet, der lige præcis leverer det, Du godt kunne tænke Dig dér, hvor Du gerne ville have det. Jeg har det såmænd lige så, og sikkert også mange andre læsere her på stedet.Forskellen er så bare, at flere af vi andre her ikke lyder som om, at vi er uvidende om eller bevidst ignorante overfor, at den selvsamme proces, der desværre med tiden medfører, at det dejlige gamle antikvariat, den charmerede gamle butik med kobberstik, ens ungdoms foretrukne pladebutik, bodegaen hvor man kunne høre 1970er schlager-hits, o.s.v., erstattes af Bookfinder.com, Bibliology.com, Amazon.com, o.s.v., hvor man ikke bare kan finde de samme ting, men meget, meget mere, til lavere pris–og at der så iøvrigt–gudskelov!–er blevet lavet en pariser-café eller schawarma-grill, der hvor bodegaen lå.Og så er det iøvrigt så, at kæden hopper helt af. For i stedet for at veje pro et contra–i stedet for at sætte tingene ind i en kontekst–kaster Du dig Dig ud i en tirade, der lyder som om, den var skrevet af Mette Frederiksen krydset med én fra modkraft.dk. Kan Du ikke godt fortælle os …- Hvordan er det, at markedet er “en moralsk korrupt økonomisk mekanisme”? Her skriver Du jo ikke, at Du ikke altid kan finde, hvad Du gerne vil have i delikatesse-butikkerne–der er tale om en langt mere fundamental anklage. Mener Du virkeligt det?- Hvad mener Du med “den glubske umådeholdne grådighed vi nyligt har set udfoldet”? Mener Du Brixtofte eller diverse andre politikeres omgang med skatteborgernes kroner?- Hvad mener Du med “En mekanisme som mere og mere appellerer til de ubehagelige, mørke og svage dele af menneskets underbevidsthed.”? Hvordan “mere og mere”? Og hvordan er det lige, at det er “markedsmekanismen”, der appellerer til “underbevidstheden”?- “De vulgære, ens facader, discount overalt – laveste fællesnævner.” Hvad er det, Du tænker på her? Henning Larsens bygninger på havnefronten? Operaen? Eller på det sociale/almennyttige boligbyggeri i Københavns Kommune, som Du jo i mange år var en slags medansvarlig for?- “Mediernes modbydelige magtkamp for at udstille og fremvise de mørkeste og mindst flatterende sider af menneskeheden.” Tænker Du her på Danmarks Radio og TV2? Eller tænker Du på Weekendavisen, HistoryChannel, The Economist og The Spectator?Det er vel relativt simpelt at svare på?

    Svar
  26. Altmann

    Se Christopher Arzrouni svinge pisken over det der med rette betegnes den autnom-leflende Søren Pind:http://jp.dk/opinion/klumme/article1724531.eceNu, du er her Pind, kunne du så ikke uddybe hvad det er for en ensretning, du ser kapitalismens frembringe og i forhold til hvad?Hvad er det, du mener med den ulækre, “glubske umådeholdne grådighed vi nyligt har set udfoldet” og som “mere og mere appellerer til de ubehagelige, mørke og svage dele af menneskets underbevidsthed”? Mener du noget med de ting, du skriver, eller er det bare meningsløse ord? Hvis du mener noget med dem, kan du så ikke uddybe dem, for vi er tilsyneladende en del, der ikke forstår, hvad du og dine autonome åndsfæller mener.

    Svar
  27. Altmann

    “Her i øvrigt mit svar …”Svar? Hvor er dit svar? Der er jo intet svar. Bare en stråmand om, at kapitalismen ikke er en religion. Dine andre ikke-svar på de spørgsmål, som mange har rejst her efterlader et billede af en person, der ikke mener meget med de ting, vedkommende skriver og siger. Men det så man naturligvis i dit tilfælde allerede med teserne.

    Svar
  28. Søren Pind

    @Altmann: I alle de riger og lande,Hvorhen jog i verden foer,Jeg fægted med åben pandeFor hvad jeg for alvor tror.En ørn var mit hjelmemærke;På brynjen stod korsets tegn.På skjold bar jeg løverne stærkeI hjerternes milde hegn.Når mænd jeg kasted min handske,Opslog jeg min ridderhjelm;De så, jeg var Holger DanskeOg ingen formummet skælm.Vil dansken i verden fægte,Men dølger åsyn og navn,jeg véd, hans ånd er ej ægte –Jeg tager ham ej i favn.Så meget for din kritik af teserne, der kostede mig fem år i ørkenen, plus det løse. Som jeg ikke fortryder. Men hvad ville du dog også, med din renfærdighed, vide om det.

    Svar
  29. Auberon Herbert

    Holger Danske? Bankinspektør Varnæs? PUHLEEEEESE . . . . . . . .Om alt denne brug af litterære stand-in’er er udtryk for egoforstyrrelser eller manglende kontakt til virkeligheden er svært at sige. Men det var da altid noget, at Søren Pind ikke endnu en gang øvede vold mod Reagan ved at stille sig selv i samme moralske øjenhøjde. Det korte af det lange er vist, at Søren Pind ikke, efter de omtalte “fem år i ørkenen” (!!!) helt er, hvad han var.

    Svar
  30. Christopher Arzrouni

    Kære Søren,Realiteten er, at du ikke svarer.Jeg foretrækker at tro, at du er blevet grebet af retorikken i sig selv. Det er sjovt at sige sjove, voldsomme ord.Første problem består, at du er faktuelt galt på den. Kapitalismen bryder nemlig uniformiteten i den statslige planlægning.Andet problem består i, at du betragter dine kritikere som idioter – i hvert fald når du antyder, at vi dyrker kapitalismen som religion. Det kan du ikke tillade dig. I mit tilfælde ved du oven i købet af egen erfaring, at det ikke passer.Tredje problem består i, at det virker, som om du angler efter popularitet uden for borgerlige rækker. Det angår i princippet ikke mig. Men et godt råd: De vil citere dig, de vil måske endda smiske for dig – men de vil misbruge dig til deres egne formål. “Når selv Søren Pind siger bla, bla bla, så kan vi på venstrefløjen virkelig føle os sikre på at der er noget i vejen med kapitalismen”.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.