Honduras II: What a mess – nu med audio

I sidste uge tillod jeg mig at gå i mod stort set hele det internationale samfund og dets fordømmelse af afsættelsen af Honduras Præsident. Min argumentation var baseret på, at da militæret – efter ordre fra højesteret – sendte Zeliay med fly til Costa Rica efter måneders stigende konflikt mellem præsidenten på den ene side og et flertal i parlamentet og højsteret på den anden side, var forløbet nogenunde som følger :

  1. Præsident Zeliay ønsker folkeafstemning om ændring af forfatningen.

  2. Højesteret afviser at dette er i overensstemmelse med samme forfatning

  3. Militæret, der skal stå for afstemningen (i følge samme forfatning) meddeler, at de i lyset af højesteretsdommen ikke vil deltage.

  4. Præsident Zeliay fyrer den lederen af de væbnede styrker, general Romeo Vasquez Velasquez.

  5. Ledende officerer indgiver deres afsked som reaktion på ovenstående.

  6. Højesteret afgør at afskedigelsen af Valesquez er grundlovsstridig og at præsident Zeliay skal genindsætte ham, hvilket han nægter

  7. Præsident Zeliay insisterer på at gennemføre afstemningen, nu blot som vejledende.

  8. Højesteret beordrer militæret til at afsætte præsident Zeliay, der sendes med fly til Costa Rica.

  9. Parlamentet indsætter Roberto Micheletti (fra samme parti som Zeliay) som midlertidig præsident, indtil en ny vælges ved det planlagte valg til november.

  10. Herefter fordømmer omverden afsættelsen af Zeliay, der mange steder betegnes som et (militær)kup

  11. Søndag d. 5. juli forsøger Zeliay at lande i Tegucigalpas lufthavn i et Venezuelansk militærfly, men bliver afvist og flyver til Nicaragua. I forbindelse med det mislykkede forsøg på at lade opstår der uroligheder hvorunder 2 demonstranter bliver slået ihjel, mens der er flerede sårede blandt demonstranter og militær. Episoden omtales som en massakre i en række Latinamerikanske lande – ikke mindst i Telesur, den Hugo Chavez kontrolerede statslige Tv-station (det var samme Hugo Chavez der var en af de første til lykønske sin gode ven Mahmoud Ahmadinejad med sejren ved det Iranske valg). Man bruger bl.a. Optagelser fra BBC som ”bevis” på massakren – læg mærke til den ældre dame der går mod soldaterne, da der affyres tåregas for at trænge demonstranter tilbage, og de hjælpsomme soldater der får hende i sikkerhed – ikke meget massakre over dette optrin.

  12. Torsdag den 9. juli indledtes forhandlinger mellem det nuværende styre og ex-præsident Zeliay i Costa Rica. Forventningerne til at dette leder til en afslutning på krisen er mildt sagt begrænsede.

     

Ingen tvivl – ”it’s a mess” – hvilket ikke bliver mindre af, at hele det mærkværdige forløb med afsættelsen af præsidenten tilsyneladende er præget af, at der, ifølge The Economist, slet ikke er taget højde for en sådan situation i Honduras grundlov. Hvor kaotisk situationen er illustreres måske ved, at den tidligere forsvarsminister, Edmundo Orellana Mercado, der alt efter kilde blev fyret/sagde op samtidig med at general Valesquez blev fyret, nu har meddelt, at han ikke vil indtage sit sæde i parlementet før Zeliay er genindsat.

I en af kommentarerne til mit sidste indlæg om Honduras var Martin Rannje så venlig at give et par links til Modkraft, hvor man også beskæftiger sig med begivenhederne i Honduras, og som han også bemærker er det en ganske anderledes fremstilling end den jeg kommer med man finder der – se også:

http://modkraft.dk/spip.php?article11011
http://modkraft.dk/spip.php?article11026
http://modkraft.dk/spip.php?article11030

Det er måske ikke så underligt. Jeg kunne fristes til blot at pege på, at når man angiver det Hugo Chavez styrede Radio Mundial som kilde, så har man afskrevet sig enhver trorværdighed.

Ligefrem latterligt bliver det, når man fremturer med kritik af avisen Information, fordi deres mand på stedet ikke rapporterer hvad der – ifølge modkrafts skribent, der altså befinder sig i Danmark – virkeligt skete i Honduras hin søndag  – eller måske gjorde Information det, men det passer bare ikke ind i den pattebarnagtige infantile revolutionsromantiske dyrkelse, der præger den yderste venstrefløj.

For der MÅ jo have været knald på, og der må helt sikkert allerede være dødspatruljer og anden djævelskab, for det SKAL være militæret mod folket. Absurditeten i hvorledes man prøver at opbygge et modsætningsforhold mellem det hændte og ”det honduranske folks vilje” ses måske tydeligst i at man i en hvis Ulrik S. Kohls indlæg. Her henviser han til en norsk hjemmeside, der på imponerende vis formår at gennemgå hele forløbet UDEN at nævnte højesterets rolle, men til gengæld med stor autoritet slår fast at Zeleay’s afstemning ikke var i strid med Honduras grundlov – hvoraf vi kan konkludere, at Honduras slet ikke har brug for en højsteret, når der findes så kloge nordmænd.

I modsætning til folkene på Modkraft.dk er jeg desværre ikke i stand til at udnævne skurke og helte i et væk – dertil er jeg alt for bundet af, at den virklige verden snarere er grå i grå end sort og hvid, eller måske skulle man sige sort og rød, nar det er Modkraft vi taler om.

Det skal dog ikke afholde mig fra endnu en gang at undre mig over, at den yderste venstrefløj tilsyneladende altid har haft en særlig evne til at gøre de største skurke til deres foretrukne helte – Hugo Chavez forgængere som exkportører af socialisme til resten af Latinamerika var jo som bekendt de af venstrefløjen (både den ekstremistiske og den mere moderate venstrefløj) så højt besungne revolutionshelte Fidel Castro og Che Guevara, der sammen med Raul har ansvaret for en af de mest brutale og blodige regimer i det 20. århundredes Latinamerika – og det sidste totalitære diktatur der er tilbage i den del af verden (indtil videre fristes man til at sige, da ingen på nuværende tidspunkt ved hvor Venezuela ender).

Hvad angår Honduras er der ingen tvivl om, at det er et fattigt land med meget stor forskel på rig og fattig, eller som Herige Foundation skriver om Honduras i den seneste Freedom Index 2009 rapport:

”Honduras’s overall economic freedom suffers most from the lack of institutional capacity to protect property rights and a lack of will to tackle corruption in many aspects of economic activity. Public administration is inefficient and widely perceived as corrupt. The rule of law is undermined by weak ba
sic security.”
http:
//www.heritage.org/Index/Country/Honduras

Det kan egentlig undre at der ikke på et tidligere tidspunkt er dukket en stærk kadidat op på en venstre-populistisk/fascistisk platform. Man skulle jo mene, at en land så fattigt som Honduras, med en lille velhavende overklasse og betydelig fattigdom burde være en oplagt kadidat for ”en rask omgang” bolivariansk socialisme álá Hugo Chavez Venezuela. Denne kandidat er i så tilfælde ikke Zeleay. De seneste meningsmålinger ifølge Reuters viser, at 41% af vælgerne støttede afsættesen af Zeleay, mens 28% var imod.

Så hvad end man måtte mene om de passerede, så er den yderste venstrefløjs fremstilling af folkelig opbakning til Zeliay, så må den stå for deres egen regning, det er ikke i Honduras man finder den.

Men som antydet, kan det langtfra afvises, at Honduras på et et senere tidspunkt ville kunne finde på demokratisk at vælge venstrepopulistiske præsidenter i stil med Hugo Chavez eller Evo Morales. En korrupt offentlig sektor, manglende rule off law og ikke mindst den manglende beskyttelse af den private ejendomsret rammer jo især de fattige, hvilket vi også kender til fra andre dele af Latinamerika – desværre et gennemgående træk i de fleste latinamerikanske lande.

Det indebærer f.eks. fortsat marginalisering af den fattige del af befolkningen, hvor den manglende evne til at hævde sin ejendomsret bl.a. afskærer folk der både kan og vil, hvis de fik muligheden, fra at opnår kreditter og dermed ekspandere, idet de ikke kan stille sikkerhed.

Men det indebærer også, at det er muligt at opretholde dominans af interne markeder, til skade for forbrugerne og dermed for muligheden for afgørende at forbedre levestandarden (hvilket Honduras som et af Latinamerikas fattigste lande så sandelig har brug for).

For at føje spot til skade kan nævnes at Honduras er et af de lande i Latinamerika, der har modtaget mest ulandshjælp, uden at det tilsyneladende har gjort en positiv forskel. Men det er der selvfølgelig ikke noget nyt i. Sammenhængen mellem økonomisk vækst og ulandshjælp er også i denne del af verden nærmest omvendt proportional.

Opdateret: The Economist om Hændelserne i Honduras (audio)

 

1 thought on “Honduras II: What a mess – nu med audio

  1. Poul Højlund

    Tak for den ædruelige gennemgang. Uden at interessere mig særligt for situationen, har jeg dog hæftet mig ved, at “kuppet” til min overraskelse fordømmes på trods af, at højesteret, parlament og hær stort set i forening gennemførte det mod en præsident, der ville pille ved forfatningen.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.