Fusk eller sjusk? Mere om Poul Høi

Flere af punditokraterne har gennem årene udstillet, hvorledes Berlingske Tidendes Cavling Pris-vindende korrespondent, Poul Høi, har et mildest talt anstrengt forhold til den journalistiske etik – eller i hvert fald til omgang med fakta. (Se fx Mr. Law, Kurrild-Klitgaard, Gress & undertegnede.)

Nu har så også ex-punditokraten Mikael Jalving sat tænderne i Høis journalistik i to klummer (her og her) hos Jyllands-Posten. Jalving dokumenterer åbenlyse tilfælde af plagiat og peger på eksempler af en journalistisk praksis, der i bedste fald er diskutabel.

Det har affødt yderligere debat på Dansk Journalistforbunds hjemmeside (her og her), hvor empatiserende journalister straks cirkler vognene om deres åndsfælle og i stedet laver motivforskning på Jalving. Alt i alt slet ikke så overraskende.

Hos Punditokraterne ved vi dog, at det længe har været velkendt langt ind i Pilestræde, hvorledes Høi har haft en noget løsagtig omgang med sin pen. Se fx bare den tale, som daværende Berlingske-kollega Olav Hergel holdt til ”ære” for Høi, da sidstnævnte fik Cavling Prisen. Man skal vist have en meget tyk pande og meget deforme ører for ikke at forstå sarkasmen, som da angiveligt også fik mange af de fremmødte til at trække kraftigt på smilebåndet:

”Så meget overkommer han, at han burde smides ud af Dansk Journalistforbund for ukollegial opførsel. Han sprøjter artikler ud af ærmet med en hast, som var han en robot ved et samlebånd, der sætter ølkapsler på flaskerne. . . . Alle journalister stjæler fra andre aviser, men få gør det så elegant som Poul Høi. Han skal nok citere retmæssigt fra New York Times, Washington Post eller Los Angeles Times, men efter fire linjers læsning kan man ikke genkende hælervarene. For så har han allerede gjort dem til sine egne.”

Ganske morsomt – og originalt.

Men nu da bolden er givet op, så lad os da slå til den. Her på stedet åbner vi gerne for at hjælpe ex-punditokraten Jalving, og så kan denne blogs læsere måske også bidrage med lidt flere eksempler på Høis kreative journalistik? Vi har plads nok og lægger gerne for. Fx som den gang, hvor Høi i kølvandet på US Supreme Courts dom i sagen Bush v. Gore” (2000), som de facto afgjorde præsidentvalget skrev følgende i Berlingske i artiklen ”Det illusionsløse valg” (14.12.2000), rubriceret som en ”Nyhedsanalyse”:

”Der var engang et valg. Det var 7. november 2000, og 100 millioner amerikanere gik i stemmeboksen for at vælge deres nye præsident. 35 dage senere var det fem konservative dommere, som valgte ham: Rehnquist, O’Connor, Scalia, Kennedy og Thomas. Der var engang et land. Det var verdens eneste supermagt, »en skinnende by på en bakke«, som en af dets tidligere præsidenter havde kaldt det, »en flamme af håb«, som en anden præsident havde sagt.

I går – klokken fire om morgenen – skinnede byen lidt svagere, og håbet flakkede for et øjeblik. For hvad var det, der var sket i det demokrati, der er ældre end de fleste europæiske demokratier, og som op gennem historien har lært os alle om den gode og den store sag? Det havde fået en ny præsident – men hvad var prisen? George W. Bush står måske nok i forgrunden af billedet som sejrherren, men bag ham ligger et sønderlemmet land, hvor vælgerne fordeler sig ligeligt til begge sider, hvor Senatet er sammensat 50-50, hvor Floridas højesteret stemte 4-3, og hvor nationens højeste ret, de mennesker der skulle samle det usamlede, i går stemte 5-4. Højesteret stemte helt efter partibogen, og de fem konservative dommere dikterede USA en beslutning, hvis logiske konsekvens inviterer til debat: I weekenden besluttede de samme dommere at stoppe fintællingen i Florida, og dermed kunne den ikke blive færdig til tiden. I går afviste de så yderligere fintællinger, fordi tidsfristen var forpasset. Som højesterets hvidhårede nestor, den 80-årige John Paul Stevens, skrev i en smertende dissens: »Tiden vil på et tidspunkt hele det sår, som dagens beslutning har påført os. Ét er imidlertid helt sikkert. Selv om vi aldrig vil finde ud af, hvem der i sandhed vandt dette valg, så er det åbenlyst, hvem taberen er – nemlig nationens tillid til dommeren som en uafhængig vogter af retsstaten.« Og dommer Stevens har muligvis ret. Kun meget få amerikanere synes, at de seneste 35 dage har været morsomme, at de har tjent nationen til ære, men de fleste har forstået princippet og været tålmodige, og da højesteret i weekenden greb ind og stoppede den fintælling, der ville have fortalt os, hvem der havde vundet Florida, læste vælgerne tydeligt skriften på væggen: 53 pct. siger i en meningsmåling, at højesterets beslutning om et stop var funderet i politik, 34 pct. siger, at det var jura. Der er ikke kommet nogen troværdige meningsmålinger efter gårsdagens historiske punch, men der er ingen grund til at tro, at tallene vil fordele sig anderledes. Amerikanerne ved, at det var politik – at de fik en ny præsident, ikke på grund af lov og ret, men på grund af illusionsløs politik. Verden ved, at den fik en ny leder, ikke på grund af folkeflertallet, men fordi der tilfældigvis en tilfældig dag i historien var fem konservative dommere og kun fire liberale i USAs højesteret.”

Lad os se bort fra de tendentiøse formuleringer – og sågar også de faktuelle fejl og forvanskninger. Fx at det kontra Høi fremgår med lysende klarhed af dommens per curiam, at det ikke var med stemmerne 5 ”konservative” mod 4 ”liberale”, at man standsede de selektive stemmeoptællinger i Florida, men derimod med 7 (Republikansk og Demokratisk udpegede) dommere for og 2 (Republikansk og Demokratisk udpegede) dommere imod. Centralt og vigtigt, men lad bare det ligge.

Lad os i stedet hæfte os ved det citat, som Høi har bygget hele sin ”nyhedsanalyse” op om – citatet af højesteretsdommer John Paul Stevens. Når man læser Høis artikel er det umuligt at få andet indtryk end, at citatet må være en post factum kommentar til flertalsafgørelsen om at standse optællingerne, og at denne så vil undergrave tilliden til retssystemet, fordi det var partipolitik, der afgjorde sagen.

Men hvor kommer citatet fra, og hvad handler det egentlig om? Det kommer korrekt nok fra Stevens’ dissens – men i modsætning til, hvad Høi fremstiller det som, handler det faktisk slet ikke om US Supreme Courts flertalsafgørelse. Tværtimod kommenterede Stevens i passagen Floridas Supreme Courts forudgående afgørelse, og hvordan en føderal omstødelse af denne, ville undergrave borgernes tillid til dommerne ved de lavere instanser og disses rolle i forbindelse med delstaternes ansvar for afviklingen af præsidentvalg. Altså noget ganske, ganske andet.  Dette vil være klart for enhver, der faktisk har læst dommen. Her kommer passagen i sin kontekst:

“What must underlie petitioners’ entire federal assault on the Florida election procedures is an unstated lack of confidence in the impartiality and capacity of the state judges who would make the critical decisions if the vote count were to proceed. Otherwise, their position is wholly without merit. The endorsement of that position by the majority of this Court can only lend credence to the most cynical appraisal of t
he work of judges througho
ut the land. It is confidence in the men and women who administer the judicial system that is the true backbone of the rule of law. Time will one day heal the wound to that confidence that will be inflicted by today’s decision. One thing, however, is certain. Although we may never know with complete certainty the identity of the winner of this year’s Presidential election, the identity of the loser is perfectly clear. It is the Nation’s confidence in the judge as an impartial guardian of the rule of law.”

Man kan så spørge sig selv, om Poul Høi aldrig læste selve Stevens’ dissens, og derfor bare skrev af fra nogle andres selektive gengivelser af passagen? Eller om han faktisk kendte konteksten og bare misbrugte denne til at bygge noget, der mere er en normativ kommentar end en nyhedsanalyse, op om?

Så er det fusk eller sjusk? Det må vore læsere bedømme. Berlingske Tidendes redaktion er efter alt at dømme næppe interesseret.

5 thoughts on “Fusk eller sjusk? Mere om Poul Høi

  1. læser

    Andre end Mikael Jalving og Olav Hergel har bemærket Poul Høis imponerende sprog-ekvlibrisme. Her er et læserbrev fra en Jesper Udsen, det blev bragt i Berlingske 13. september, 2002: Sproglig tragedie»Stewardesse Madeline Amy Sweeney var den første, som læste forbrydernes hensigter.« Således indledes en artikel om 11. september af Berlingske Tidendes Poul Høi, som senere fortæller om en »moment for moment opdatering«, om en medtaget passager, der »var på oxygen«, om »en kataklystisk fejl« – »Hvor sød en ironi«. Samme »ordets mester«, der 12. september 2001 rapporterede om en kæmpemæssig »bold af ild«. Mon ikke Poul Høi burde have skrevet ildkugle? Er jeg den eneste i Danmark, der mener, at Poul Høis såkaldt nyskabende sprog ikke er andet end dårligt oversat engelsk? Senest sammenligner Ebbe Grünwald Cavlingvinderen Poul Høi med nobelpristageren Johannes V. Jensen – en sammenligning, der i Grunwalds øjne falder ud til Høis fordel. Ebbe Grunwald maner enhver kritik af Høi i jorden ved en henvisning til Janteloven, men heldigvis befinder vi os også i fædrelandet til »Kejserens nye Klæ’r.« Det er sikkert dejligt for Poul Høi, at han er Danmarks bedste journalist, men det er en tragedie for Danmark. Jesper UdsenDanmarksvej 18A2800 Lyngby

    Svar
  2. Søren NØRBAK

    Poul Høis USA dækningen er en skandale, hans journalistiske intrigitet (en selvmodsigelse), objektivitet kan ligge på et meget lille sted. Hans forståelse for amerikansk politik(demokraterne som de gode og republikanerne er de onde) er enøjet og kendetegnet ved tendentiøse holdningsindlæg. Det er trist at Berlingske mener at det er mere spændende at have en kampagnemager end en journalist til at dække USA stoffet.Søren

    Svar
  3. JC

    Jeg har i flere år moret mig over at læse Poul Høis “genfortællinger” i Berlingske af artikler, jeg har læst i NYT dagen i forvejen. Men ret skal være ret; Poul Høi plagierer ikke, hverken i ordets traditionelle forstand eller juridisk set, selvom hans arbejde godt nok heller ikke emmer af selvstændig journalistik.Poul Høi har base i Santa Fe, en søvning by, isoleret langt ude i New Mexicos ørken. Bortset fra turisme, indiansk kultur og en kunstscene, sker der ikke meget derude. Byen er absolut et besøg værd, men den er hverken omdrejningspunkt for amerikansk politik eller økonomi, eller et oplagt udgangspunkt, hvis man vil bedrive opsøgende journalistik. Det svarer lidt til at være Ruslandskorrespondent med base i Sibirien.Men det er forkert at beskylde Poul Høi for plagiering. Han citerer flittigt med angivelse af kilder, typisk i form af links. Det er OK. Han kopierer heller ikke ordret. Hans blog er typisk også krydret med hans egne, danske tanker, og den er generelt velskrevet.Men Berlingske kunne lige så godt sætte en studerende hjemme i Pilestræde til at læse NYT, Politico, Slate og alle de andre hjemmesider, som inspirerer Poul Høi. Men så igen: Udlandsstof i danske aviser er jo i vidt omfang det samme, hvad enten man læser det i Berlingske, Børsen, Jyllandsposten, Politiken, EB eller BT. Ofte gider aviserne ikke engang omformulere de nyheder, de køber hos Reuter eller AP, og så er det ord for ord det samme, man kan læse i alle aviser.

    Svar
  4. Altmann

    Berlingske Tidende har endnu en ‘Høi Classic’ dags dato: *Klima-hader* til KøbenhavnHan har kaldt global opvarmning for »det største svindelnummer« og *sammenlignet klimafolk med Hitlers tilhængere*. Den republikanske senator James Inhofe vil nu tage sit budskab til København.Af Poul HøiSANTA FE: Den amerikanske senator James Inhofe kommer til klima-topmødet i København, og han tager en »sandhedsgruppe« med sig.Det oplyste den republikanske toppolitiker i aftes, og dermed kan København se frem til et besøg af den førende amerikanske klimamodstander.Senatoren fra Oklahoma var frem til 2006 formand for Senatets miljøudvalg, og han har kaldt global opvarmning for »det største svindelnummer, som det amerikanske folk er blevet udsat for«. Han har også sammenlignet de mennesker, som tror på globalopvarmning, med de mennesker, som troede på »Det Tredje Rige, den store løgn«. Dermed vil han – akkurat som Dansk Folkeparti – forsøge at være et alternativ til topmødet. DF har oplyst, at partiet vil arrangere et alternativt topmøde, hvor nogle af de forskere, som ikke er velkomne ved det officielle møde, kan tale, som partiet udtrykte det.»Vi er bekymret for ensidigheden ved topmødet,« som Morten Messerschmidt har udtalt.Ingen »krammer«Senator James Inhofe offentliggjorde nyheden om sin københavnertur på det konservative National Reviews net-avis i aftes, og han har ingen illusioner om at blive modtaget med en mandekrammer.Ved FNs klimatopmøde i Milano i 2003 ledede han en tilsvarende sandhedsgruppe, og han »var persona non grata«, og det vil han formentlig også være i København, erkender han.»Men jeg vil være sikker på, at de mennesker, der deltager i København-konferencen, ved, hvad der reelt foregår i det amerikanske senat,« siger han. Demokrater som senator Barbara Boxer vil fortælle konferencedeltagerne, at Senatet nok skal vedtage en stram klimalov, men »der er simpelt hen ikke stemmer til det (…) det vil være den største skattestigning i amerikansk historie.«.*Tæt på olieindustrien*James Inhofe er den amerikanske senator, som modtager næstflest kampagnedollar fra olie-og gasindustrien, og han læner sig ofte op af klima-rapporter finansieret af oliegiganten Exxon, siger kritikere.Et af senator Inhofes argumenter mod den globale opvarmning stammer fra hjemstaten Oklahoma. Som han sagde i foråret: »Hvis der skulle foregå global opvarmning, så er det en stor nyhed for folk i Oklahoma.Vi har lige haft den største marts-snestorm nogensinde.« Han har også sagt til lokalavisen i hjembyen Tulsa, at de fleste tilhængere af global opvarmning blot er tilhængere, fordi »de har oplevet en enkelt varm sommer.Men det er ikke mere end tre uger siden, at folk sagde: Sig mig lige engang — er det ikke usædvanligt koldt?« National Review slutter artiklen af med et dansk ordbogsopslag, hvor journalisten bag artiklen skriver til Inhofe: »Som danskerne siger: Held og lykke.«.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.