Honduras III – "(Mis)Orientering", Niels Lindvig og en naiv IBIS medarbejder (med hjertet på det rette sted) opdateret [se nederst]

Vel vidende, at det måske ikke er det emne der interesserer de fleste af denne blogs læsere, fortsætter jeg med hvad der vist er ved at udvikle sig til en mindre føljeton om afsættelsen – og udsendelsen – af præsident Zelaya i Honduras. Til de der allerede her tænker, ikke mere om Honduras tak, skal jeg straks meddele, at dette 3. indlæg med udgangspunkt i begivenhederne i Honduras måske nok mere handler om journalistik og ikke mindst P1’s (Mis)Orientering.

Indlægget indeholder som hovedingredienser 1 stk. propagandist forklædt som journalist (Niels Lindvig), et stk. naiv (men sikkert velmenende) IBIS medarbejder samt Orienterings aldrig svigtende evne til ensidig og konspirationsteoretisk journalistik. Her indvolverende en tidligere rådgiver for først Bill Clinton og senere Hillery, der i sin egenskab af partner i Orrick, Herrington & Sutcliffe, er blevet hyret af den honduranske del af Business Council of Latin America, for at ændre stemningen overfor Honduras i USA (hvis regering i lighed med resten af verden har fordømt afsættelsen af Zelaya og ikke vil anerkende den midlertidige regering indsat af Honduras parlament).

Selve indslaget fra (Mis)Orientering) kan man høre her,  og det indledes bl.a. med en konstatering af, at “overgangsregeringen nægter stædigt at lade den folkevalgte præsident Zelaya vende tilbage til embedet” og senere at “trods det stigende pres fra det internationale samfund, siger overgangsregeringen, at den vil arrestere Manuel Zelaya, hvis han forsøger at vende tilbage til Honduras.” – se også opdatering om seneste begivenheder nederst i denne post.

Det interessante er (som ofte før) alt det der ikke siges – eller skrives. I lighed med f.eks. dækningen på modkraft (og dermed den yderste venstrefløj) nævnes hele forløbet i Honduras højesteret ikke med et eneste ord (forløbet  – og links til modkraft kan findes her).

Jeg skal medgive at indslaget ikke er helt så absurd, som den beskrivelse der kan læses på Huffingtonpost.com, skrevet af en hvis Dan Kovalik , der efter at have været i Honduras i to uger i artiklen “The Urgency of Restoring Democracy to Honduras, frejdigt påstår ” that President Zelaya has broad support in his country” – hvilket alle meningsmålinger gennem det seneste år ellers har vist, at han netop hverken havde eller har.

Jeg har i forøvrigt i vid udstrækning (Mis)Orientering mistænkt for, at man i et meget selektivt valg af “kilder” primært holder sig til netop stærkt venstreorienterede blogs og webmedier som omtalte Huffington Post, der hverken kan anklages for at formidle “unbiased” information eller være karrig med hvem der skriver om hvad. F.eks. optræder der en analyse af afgørelserne i Honduras højesteret , foretaget af en forfatter og grafisk designer ved navn Jules Siegel , hvis “claim to fame” primært er, at han fra tid til anden har skrevet for Playboy.

At (Mis)Orientering konsekvent vælger at vinkle historierne ud fra en bestemt på forhånd given (stærkt venstreorienteret) opfattelse, hvilket også gør sig gældende i dækningen af udviklingen i Honduras, kommer selvfølgelig ikke som nogen overraskelse for de fleste af os, der har hørt udsendelserne. Og da jeg ved noget om Latinamerika og ved at det er meget sjældent at (Mis)Orientering har styr på fakta i deres historier fra denne region, er det vel næppe nogen helt usandsynlig konklusion, at jeg kan gå ud fra at deres historier fra resten af verden er lige så fordrejede og ensidige.

Men der er måske et andet og mere grundlæggende problem, med mindre man tillægger Niels Lindvig og Co. at de rent faktisk godt ved hvad der foregår, og som led i en eller anden snedig konspiration vælger at forholde os virkeligheden for at fremme egne (revolutionære) mål.

Jeg kan selvføgelig ikke afvise at det forholder sig således, men det afgørede er, at det ikke behøver at gøre det. En tilpas portion uvidenhed, manglende forståelse for latinamerikansk virkelighed og naiv religiøst betinget og umoden revolutionsromantiske drømmeri er alt rigelig til at sikre en konsekvent ensidig og fordrejet fremstilling af forholdene.

Der er nemlig ikke meget i (Mis)Orienterings dækning af Latinamerika der synes at indikere at de involverede journalister ved særligt meget om denne del af verden, eller på nogen måde har fattet de kulturelle forskelle i forhold til vores del af verden. Her ligner de nok i høj grad repræsentanterne for den danske godhedsindustri, der drager ud i verden med vores skattekroner og bliver ført rundt i manegen alt mens bistandmidlerne forsvinder ud i den blå luft.

Indslaget om den seneste udvikling i Honduras indledes med at en hvis Hans Peter Dejgård fra IBIS, der har tilbragt 1 uge i Honduras, interviewes. Her kan han fortælle, han har mødt “en hel masse mennesker der er blevet forfulgt” og at IBIS er meget skuffet over den lokale ombudsmandsfunktion, der er opbygget med danske bistandsmidler, men som man nu har afbrudt samarbejdet med. Det skyldes at den nuværende ombudsmand, som det siges, at han :

“gik straks med kupmagerne [der inkluderer kongressen, militæret, højesteret og den katolske kirke, red.] fra starten af og han fortæller at der ingen problemer er med menneskerettighederne, der er ingen krænkelser af betydning, på trods af, at vi sidder her med en rapport der har navne på 700 personer som er udsat for vold og er sat i fængsel uden at der har været et retsgrundlag for det”

Jeg vil bestemt ikke afvise at der sker krænkelser (jeg aner det ganske enkelt ikke), men det er vel sigende, at man fra [betalende] dansk side først reagerer nu – det kunne jo f.eks. tænkes, at manglende sagsbehandling snarere har været reglen end undtagelsen i de 15 år man har støttet ombudsmandsfunktionen [jeg ved det ikke, men det gør man formentlig heller ikke fra officiel dansk side].

Det kunne for eksempel have været interessant at blive informeret om, hvorvidt man har behandlet de sager om forfølgelse og mord på journalister, som verserede det seneste år under præsident Zelaya, som det fremgår af “21st Century Socialism Comes to the Honduran Banana Republic” på Council on Hemispheric Affairs (COHA) hjemmesider fra den 25. maj i år.

Til gengæld kan Hans Peter Dejgård med glæde fortælle om, at det har været “rigtigt dejligt at kunne fortælle en hel masse af de forfulgte menneskerettighedsorganisationer og forfulgte sociale organisationer og kvindeorganisationer” at bistandsminister Ulla Tørnæs siger ganske klart fra overfor ombudsmanden og andre der har støttet “kuppet”.

Nu har jeg ingen grund til at tro andet end at Hans Peter Dejgård siger det han mener og fortæller det videre han har hørt efter bedste overbevisning. Men lige præcis i det sidste ligger der et centralt problem, nemlig at han tror på det der bliver ham fortalt, og det er der ingen grund til at gøre i Latinamerika.

Omgangen med sandheden i Latinamerika er en yderst relativ affære, hvilket gælder ud over hele det politiske spektrum. Uden at jeg
skal forgøjle at her til
lands (eller i denne del af verden) er vi altid sandruelige, så er det et gennemgående træk i Latinamerikansk kultur og daglig omgang, at man har et yderst problematisk forhold til fakta og sandhed.

Det gælder uanset om man er forretningsmand, til højre eller venstre, menneskerettighedsforkæmper, arbejder i sociale organisationer, kvindeorganisationer, militæret eller kirken for den sags skyld.

Her taler jeg ikke kun om “politikeromgang” med sandheden, men en relativitet der gennemsyrer hele den latinamerikansk virkelighed, og som mange journalister, bistandsmedarbejdere osv. vist aldrig helt har forstået betydningen af.

Hvis man har en tilbøjelighed til at tro på at folk siger sandheden til en (og denne naivitet lider en del danskere jo af), så er det bedst at erkende at der er tale om en kulturel egenskab der ikke er meget bevendt i Latinamerika. Jeg vil bestemt ikke påstå at der IKKE finder overgreb sted (hvor skulle jeg da også vide det fra), men jeg vil dog tilade mig at påstå at det er også er direkte usandsynligt at en del af de “smukke” – nu evt. forfulgte – organisationer og deres medlemmer IKKE har modtaget finansiel støtte fra den tidligere præsident, og dermed kan tillægges en række meget nære motiver for deres version af “den honduranske virkelighed” – at man køber sig til støtte ved offentlige midler er snarere reglen end undtagelsen.

Igen kunne man mene at dette også foregår i et land som Danmark, en forskel er dog at det her som regel foregår på en transparent måde, således at vi er klar over det.

Endnu mere absurd bliver det selvfølgelig, når Niels Lindvig efterfølgende fortæller om at honduranske forretningsinteresser har hyret den berømt/berygtede Lenny Davis fra Orrick, Herrington & Sutcliffe – hvor Niels Lindvig, der også tidligere har vist sig som en mester i kunsten at lave værdiladede og ensidige indslag lægger ud med at præsentere det som et  faktum, at det er det er det honduranske erhvervsliv, der er “kuppets” bagmænd, hvilket vel må indikere at han mener at vide at det er selvsamme forretningsfolk der står bag det han kalde den “selvbestaltede regering” [der blev valgt og godkendt af et overvældende flertal i det demokratisk valgte parlament – det kan godt være at hele forløbet er juridisk problematisk, men ligefrem at bruge udtrykket selvbestaltet er den ikke, red].

Det er ikke fordi jeg vil afvise en sammenblandingen af økonomiske og politiske interesser  – langtfra, det er igen en velkendt foreteelse både i demokratiske og ikke demokratiske lande, og er selvføgelig ikke mindst væsentlig i lande uden ordentligt fungerende markeder (hvorefter det “politiske marked” er det absolut væsentligste). Men her er der tale om en forbindelse der muligvis eksisterer (det ved Niels Lindvig lige så lidt om som mig), men ikke nødvendigvis eksisterer. Den behøver heller ikke at eksistere, da der selvføgelig er et incitament for honduranske forretningsinteresser til at forsøge at sikre, at USA ikke økonomisk “straffer” Honduras, da det jo vil gå ud over selvsamme forretningsfolks indtjening.

Men ikke nok med det. Niels Lindvig laver en længere historie ud af, at omtalte Lenny Davis tidligere har været rådgiver for præsident Clinton, og senere for Hillery Clinton under primærvalgene, samt at han i andre sammenhænge har repræsenteret “problematiske” klienter. Det er selvføgelig en ganske underlødig måde at argumentere. Et godt gæt er, at Lenny Davis er hyret, fordi han er dygtig og har de “rette” forbindelser. Samme Niels Lindvig vil måske mene at man kan afgøre for eksempel en straffesag ved blot at se på hvilke andre klienter pågældende forsvarsadvokat tidligere har haft? – og hvis man skulle følge denne usmagelige form for journalistik, ville det så indebære, at Niels Lindvig, der jo tidligere langt hen af vejen har forsvaret Castros Cuba, er falangist og dermed facist? – hvordan det? vil nogle måske spørge. Jo, af den simple grund, at Spanien under Franco fortsatte med at have helt normale forbindelser til Castros Cuba efter 1959.

Med Niels Lindvigs form for journalistisk indebærer det jo at der må gå en linie fra Franco over Castro til ham selv.

Ovenstående indebærer som sagt ikke, at jeg opfatter Niels Lindvig som en “ond” mand der bevidst forholder os sandheden – heller ikke når han åbenlyst går efter manden i stedet for bolden. Han tror formentlig selv på det sludder han fremturer med, det er jo “den troendes” privilegium at tro at han besider en guddommelig sandhed, der ofte bliver til en guddomelig ret til at gøre hvad ingen andre må.

Men selv om mange troende gerne gør krav på at vi skal have særlig respekt for dem, vil jeg i hvert fald stærkt advare mod at have det i tilfældet Niels Lindvig og Co. Vurderet på et rent fagligt og oplysningsmæssigt niveau, er det de præsenterer ofte noget makværk, der mere ender i den skønlitterære afdeling fremfor den faglitterære – men det jo selvføgelig ikke nogen nyhed.

Opdateret:

Det ser ud til at der (desværre) kan blive rigtig meget at berette om fra Honduras i de kommende dage. Således rapporter den brasilianske avis “O Globo” dags dato, at den afsatte præsident Zelaya er på vej til den Nicaraguansk-Honduranske grænse med et større følge, der bl.a. inkluderer repræsentanter fra den Venezuelanske regering og hans forældre.

Honduras militær, der har lukket grænsen, har udtalt, at den ikke kan garantere for tilhængere af Zelaya, der er på vej mod grænsens sikkerhed. Hvor ex-præsidenten (der stadig mangler ca. 150 km i at nå frem til grænsen) mere præcist vil prøve at krydse den 900 km lange grænse står stadig hen i det uvisse. Mens man vist ikke påstå at politik er kedelig i Honduras, kan man godt være lidt bekymret hvorledes situationen ender. Blodige sammenstød kan vist desværre ikke udelukkes.

10 thoughts on “Honduras III – "(Mis)Orientering", Niels Lindvig og en naiv IBIS medarbejder (med hjertet på det rette sted) opdateret [se nederst]

  1. Michael J.

    Har du overvejet at sende indlægget til Orientering?Det kunne være interessant at læse Niels’ kommentar, hvis gammelkommunisten har tid til at løsrive sig fra gamle Pravda blade.

    Svar
  2. Niels Westy

    @MichaelDet er nok “guds spildte ord på Balle-Lars”Til gengæld har der her til aften været et rigtig godt indlæg i Deadline 22.30 – hvor den inviterede gæst fra en organisation ved navn Impact, kommenterede på den seneste udvikling, og kunne referere til kontakter der rent faktisk havde opholdt sig i landet gennem længere tid. Man kan kun indre hvorfor Orientering udefra ikke mener det nødigt at kontakte andet end en Ibis medarbejder der havde opholdt sig i landet i en uge, og tilsyneladende mest havde talt med folk der var naturlige støtter til Zelaya. Jeg kna kun opfordre til at se indslaget, som sagt høj kvalitet – og journalisten lærte vist også en del:http://www.dr.dk/DR2/Deadline2230 (er ikke kommet på i skrivende stund, men tager sjældent lang tid. Indslaget kommer ganske hurtig efter starten på programmet)

    Svar
  3. KH

    Det kan ikke undre, at DR fortsætter med at sende underlødig, ensidig propaganda, når ingen siger fra. Det kan derimod i høj grad undre, at en såkaldt borgerlig regering bliver ved med at finansiere sine politiske modstandere på den måde. Og det kan undre, at Dansk Folkeparti har så travlt med at bekæmpe islamiske “totalitære symboler” – også når disse udfolder sig for egen regning – når de tilsyneladende intet gør for at bekæmpe den statsfinansierede totalitære socialistiske propaganda.

    Svar
  4. Søren Nørbak

    Jeg skulle lige til at skrive at Deadline havde et godt indlæg Honduras i går aftes, men jeg kan se at Westy kom mig i forkøbet. Angående Lindvig så er hans dækning af Honduras ikke overraskende, manden lever stadig i 1970erne og der er utallige eksempler på hans alternative opfattelse af virkeligheden f.eks hans dækning af “demokrati” på Cuba eller lukningen af RCTV i Venezuela.Søren

    Svar
  5. Poul Højlund

    Hørte også det pågældende Orienterings-indslag med største undren. Men hvad der undrer mig endnu mere, er den officielle holdning, både her og hisset. Det danske udenrigsministerium såvel som det amerikanske må da besidde mennesker, der kender til detaljerne i de honduranske forfatning. Nogen bud på, hvorfor man officielt har valgt det synspunkt, at der er tale om et kup mod demokratiet, – når det, så vidt jeg kan se, forholder sig stik modsat?

    Svar
  6. Niels Westy

    @Hans HenrikTak for linket, selv om det var en pine at høre på “eksperten” fra CBS, ja, det er ufattelig at det faglige niveau er så lavt også på CBS, der er tale om endnu en af disse uvidende (hun har åbentlyst hverken styr på regionens historie eller grundlæggende økonomiske og politiske forhold) – det er ganske rystende.F.eks. er det fantastisk at hun kan påstå at “det er første gang at USA IKKE er trumlet ind..” – jo der er masser af eksempler hvor USA ikke har blandet sig – blot for at nævne én ting.

    Svar
  7. Hans Henrik Hansen

    @ NielsFor mig var det mest alarmerende faktisk, at hun kørte helt bevidstløst deruda’ med ‘militærkup’ {ydermere angiveligt kun med opbakning fra ‘dele af militæret’! :)} – al den stund det i samme indslags begyndelse blev oplyst, at landets lovgivende forsamling havde afslået at stemme om det costaricanske mæglingsforslag. At en ‘ekspert’ fra CBS ikke kan se, at en strid mellem ‘de tre statsmagter’ er noget ganske andet end et ‘militærkup’ finder jeg dybt foruroligende!Jeg har faktisk skrevet derom til studievært + ‘ekspert’, men – surprise, surprise – til nu intet svar modtaget.

    Svar
  8. Niels Westy

    @Hans HenrikJeger ganske enig, men hvis man ikke forstår/ved noget eller ikke ønsker at forstå kompleksiteten i Latinamerikansk historie – hvilket den pågældende “ekspert” Helene Balslev Cluasen ikke gør , det var på niveau med en Naomi Klein eller en mellemfolkelig samvirke pamflet lavet i samarbejde med den cubanske ambassade i 70erne, og så vil man jo konsekvent tage fejl – og i virkeligheden er der også tale om en ekstremt nedladende måde at behandle de latinamerikanske lande.

    Svar

Leave a Reply to Poul HøjlundCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.