Når ulandsmiljøet går i cirkler

Nogle gange kan man opleve både diskussioner og løsningsforslag på store som små problemer, som man synes man har hørt og set før. I de værste tilfælde er det ikke blot en fornemmelse, men en sikkerhed i at vi har – med et engelsk udtryk – been there, done that. Dette gælder ikke mindst for de af os, der har en interesse i ulandene, og deres særlige forhold og problemer.

William Easterly, generelt en af de mest læsværdige kritikere af ulandshjælp, har på bloggen AidWatch forleden givet et af de mest skræmmende eksempler på en deja vu oplevelse (læs her). Easterly, der ikke bare er kritiker, men også har en næsten encyklopædisk viden om ulandene og de sidste mange årtiers litteratur om dem, har set nærmere på FN’s Millenium Project, der går for at være på kanten af udviklingen – ikke mindst hvis man spørger Jeffrey Sachs, Bono, Paven eller andre celebrities involveret i dets marketing.

FN peger på en række løsninger på massive problemer, der holder mennesker i fattigdom. Blandt disse er: 1) malaria, der foreslås løst ved uddeling af moskitonet og brug af insekticider indendørs; 2) udbredelse af vitamin A-tilskud; 3) brøndboring for at skaffe renere drikkevand; og 4) registrering af privat ejendom og en stærkere sikring af ejendomsretten, hvilket ikke blot sikrer retten til brug af ejendommen, men også skaffer sikring for lån, som fattige ellers ofte ikke har adgang til.

Disse løsninger er alle ganske udmærkede, men Easterlys pointe er en helt anden end at stille spørgsmål ved løsningerne. Pointen er i stedet, at disse og en række andre ’unikke’ løsninger i FN’s Milennium Project alle kan findes i Lord Haileys rapport til det britiske parlament. Og problemer i dét, er at rapporten er fra 1938! Sådan gentager historien sig, mens problemerne ikke bliver løst, men blot udbredes til større menneskemængder. Afrikas befolkning er trods alt steget fra 183 til mere end 720 millioner siden 1950.

1 thought on “Når ulandsmiljøet går i cirkler

  1. Mads Møller

    Easterlys pointe er vel ikke kun at påpege, at de samme løsninger går igen i dag som i 1938. pointen er vel nærmere, at det ikke er nok at komme med ‘nemme’ tekniske løsninger. Hvis man ikke troværdigt gør noget for at implementere løsningerne både fra organisationer som FN, ressourcerige lande der skal hjælpe med finansieringen og modtagerlandene samt deres befolkninger, så står men netop i denne situation: At intet er sket siden sidste gang med ville løse de samme problemer. Og det er vel det mest oprørende

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.