Blasfemi forbydes i Irland

180 Grader bringer i dag den rystende nyhed, at Irland netop har vedtaget en ny lov mod blasfemi (læs her). Dagens leder lægger afstand til loven, der ret præcist karakteriseres som middelalderlig, og skitserer fint hvorfor vi aldrig må gøre noget lignende i Danmark (her). Ytringsfriheden er ikke blot et økonomisk, politisk og socialt fundament for den vestlige verden (læs f.eks. min gamle post om emnet her), men også et ubetinget gode. Et forbud mod blasfemiske ytringer er den direkte vej til trældom, som også Hayek vidste.

Hvis, for eksempel, en særinteresse – jo lille den end måtte være – er ’ramt’ af en ytring, kan de blot påberåbe sig en religiøs fornærmelse, og så er ytringen potentielt ulovlig og strafbar. Læg mærke til, at ytringer slet ikke behøver at have noget med religion at gøre – som man så det i Muhammed-affæren, kan både stater og enkeltstående interesser have markant interesse i forbud mod bestemte ytringer. Og en ’blasfemisk’ ytring behøver ikke føre til domsfældelse, for at et forbud skader. Den blotte mulighed påfører de mange af os, der ytrer os frit, en potentielt meget stor udgift. Det ville blive lidt ligesom at køre på en vej, hvor fartgrænsen er hemmelig. Sidst, men ikke mindst, ville internationale data om religiøsitet være ulovlige? I så fald ville denne spændende post fra min ven Niclas Berggren – som i forbifarten har ført til et fælles projekt om religiøsitet – måske være ulovlig? Med en parafrase af the Beach Boys: God only knows.

13 Comments

  1. Det er da overhovedet ikke præcist at karakterisere loven som middelalderlig. Det er bare et polemisk trick. Og jeg ved ikke hvor chokerende det er. Det er trods alt Irland vi snakker om. De har jo i lang tid været lidt tilbagestående set i en vesteuropæisk kontekst. Det kunne være interessant, at se hvorledes den irske befolkning ser på loven.

  2. I 1970erne var Dave Allans show forbudt, og heller ikke Life of Brian kom igennem nåleøjet i sin tid. Nej, ytringsfriheden har det ikke godt i Irland – og har bestemt ikke fået det bedre. Men der er sikkert mange fra diverse religiøse samfund, også herhjemme, der synes at vi burde gøre som dem.Ps. Life of Brian var forøvrigt forbudt for børn under 16 år i Norge, så…..

  3. Christoffer Bugge Harder

    29. juli 2009 at 03:16

    “Ps. Life of Brian var forøvrigt forbudt for børn under 16 år i Norge, så…..” …..men det kunne de danske biografer så heldigvis udnytte med sloganet “Se Life of Brian – filmen, der er så sjov, at den er totalt forbudt i Norge!”! 😉 Om ikke andet kan det da være, at Irlands klodsede forsøg på at stække ytringsfriheden kan medføre et par lignende billige grin for os i den lidt friere verden. Måske, hvis en enkelt ikke fuldstændig gudhengiven katolsk præst forsøger sig med en stort anlagt retssag mod en avis, der har taget sig den frihed at skrive om hans sexliv?

  4. Det er skræmmende læsning.Men prøv lige at hive Dansk PEN’s seneste udgivelse frem – den der handler om ytringsfrihed og religionsfrihed.Og læs så indlægget fra Sune Skadegaard Thorsen. Det er et indlæg der er chokerende, og helt fortabt bliver man når det går op for en at han er intet mindre end bestyrelsesformand for Institut for menneskerettigheder.

  5. Niels A Nielsen

    30. juli 2009 at 12:01

    Man kan undre sig over, at et flertal i det danske Folketing ikke forlængst har vedtaget Dansk Folkepartis forslag om at afskaffe blasfemiparagraffen.Og i øvrigt racismeparagraffen med den.Men de ‘progressive’ og ‘frigjorte’ (kultur-)radikale som ikke vil ‘bindes på hånd og mund’ står vagt om den gamle lov, der straffer blasfemi – i hvert fald i princippet. Allan Bloom skrev “The Closing of the American Mind”. Har den eurpæiske allerede drejet nøglen om?Noget kunne tyde på det. Europæerne fokuserer i endnu højere grad end amerikanerne på pseudoproblemer som befolkningernes “racisme” eller “islamofobi”, når de modsætter sig Islams ekspansion på europæisk grund og på ‘problemet’ menneskeskabt global opvarmning i en sådan grad, at man udnævner klimaministre (Man tror, det er løgn). Og man lader, Gud bedre det, i stadig større udstrækning sin politik på disse områder diktere af et verdensfjernt og frihedsfjendsk organ som FN, domineret som det er af kyniske politiske taktikere fra autoritære eller totalitære regimer og hattedamer og -mænd fra Vesten, der vil redde verden ved at stække Vesten og dens politiske og økonomiske grundpiller. Man væmmes ved at følge de ‘nyttige idioters’ vilje til at kompromittere det frihedens fundament uden hvilket Vesten synker i grus.Men Per Stig Møller kalder det fremskridt…Den globale opvarmnings kurve er knækket. Lad os håbe på et “klimaskift” i det politiske, hvor køligere hoveder overtager styringen i Vesten.

  6. Christian Bjørnskov

    7. august 2009 at 01:05

    @Vivi: Det er et utroligt spændende spørgsmål, som jeg ikke tror, vi kan svare på. Men uanset hvad, bør Grundlovens paragraf 77 sikre os mod den slags EU-forordninger – de vil jo i al væsentlighed indebære en indførelse af censur.

  7. @Christian:§77 lyder: “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”—Du har hørt det før, men jeg vil gerne gentage det: “Under ansvar for domstolene”. I realiteten er §77 en gummiparagraf, og hverken blasfemi- eller racismeparagraffen er tilsyneladende i strid med den. Hvorfor skulle en ny yderligere begrænsning af ytringsfriheden så nødvendigvis være det? Et godt udtryk for Højesterets fortolkning af §77 er i øvrigt deres udtalelse i forbindelse med stadfæstelsen af Glistrups racismedom i år 2000. Et udpluk: “Tiltaltes udtalelser under TV-udsendelsen indeholdt det klare budskab, at alle her i landet boende muslimer, der stammer fra en vis kreds af lande, vil kastrere og dræbe Danmarks øvrige befolkning, så snart de bliver mange nok til at gennemføre en sådan udryddelsesproces, og at de derfor tilhører en gruppe af verdens-forbrydere. Tiltalte lagde hermed en befolkningsgruppe for had på grund af dens tro og oprindelse. Tiltaltes udtalelser er således groft forhånende og nedværdigende over for denne befolkningsgruppe. De kan ikke legitimeres under påberåbelse af videnskabelighed eller saglig debat, og det er uden betydning for en bedømmelse af strafbarheden efter straffelovens § 266 b, stk. 1, hvorledes islam bogstaveligt kan forstås, eller hvilke sam-fundsmæssige konsekvenser en virkeliggørelse af fundamentalistiske muslimers program har afstedkommet. Gerningsindholdet i § 266 b skal fastlægges under hensyn til ytringsfriheden. Ytringsfriheden er grundlæggende for et demokratisk samfund, idet tolerance overfor andres meninger er en nødvendig forudsætning for den frie debat. Ytringsfriheden skal imidlertid udøves med fornøden respekt for andre menneskerettigheder, herunder retten til beskyttelse mod trosdiskriminerende forhånelse og nedværdigelse.”Ifølge Højesterets vurdering på daværende tidspunkt, var det således en menneskeret at blive beskyttet mod “trosdiskriminerende forhånelse og nedværdigelse”, en fortolkning jeg tvivler på er blevet ændret siden. Jeg deler VA’s bekymring, og jeg deler bestemt ikke CB’s “afslappede” vurdering om, at Højesteret da selvfølgelig vil beskytte os mod den slags. Højesteret beskyttede os ikke mod hverken paragraf 140 eller mod paragraf 266 B. Begge disse paragraffer konstituerer censur.

  8. Christoffer Bugge Harder

    7. august 2009 at 05:49

    @US + evt. andreRent principielt, og mest af interesse: I hvor høj grad går I (der antagelig tilhører den allermest liberale del af vort fædrelands liberale spektrum) ind for en fuldstændig ubegrænset ytringsfrihed a la Struensee? Jeg har hørt folk som Daniel Beattie, en i øvrigt ganske sympatisk og fornuftig fyr, argumentere for, at set fra hans absolutistiske anarkokapitalistiske perspektiv bør enhver ytring være straffri – også, hvis den indeholder trusler eller beviseligt forkerte og injurierende anklager og påstande. Set i dette perspektiv skulle “markedet” så på sigt sørge for at sortere de dårlige/forkerte ytringer fra. Fadi Abdullatifs løbesedler med “Dræb dem, hvor end I finder dem”, løgnagtige beskyldninger om pædofili mod pædagoger fra “Børnenes Stemme” eller kvaksalveriske Hulda Clark-terapeuter/pendulsvingere, der kalder sig “Læge” og Professor, Doktor” er således straffri i denne optik. (Hvis jeg husker rigtigt fra folkeskolens historietimer, havde vi faktisk en sådan uindskrænket ytringsfrihed helt uden domstolsansvar i nogle få måneder under Struensee, inden han opdagede de indlysende svagheder). Jeg er ikke spor uenig i, at blasfemiparagraffer er utidssvarende og forkastelige, eller at vi skal stå vagt omkring de modige Muhammedtegnere på alle mulige måder. Og Mogens Glistrups racistiske udtalelser omkring at sælge muslimske piger i bundter til Paraguay til højstbydende var så indlysende outrerede/sindsforvirrede, at man med fordel kunne have overladt dem til diverse satiriske journalister og ham til alderdomshjemmets afdeling for senildemente snarere end at ulejlige domstolene. Men det er nok en mere pragmatisk end principiel vurdering, og rent personligt må jeg erkende, at jeg udmærket kan se fornuften i diverse begrænsninger af ytringsfriheden – uden at have nogen fuldstændig sammenhængende eller konsistent holdning til, hvor man kan sætte en streg i sandet. Så hvad mener I med rimelighed burde falde ind under “ansvar for domstolene”? Skal denne paragraf helt væk, eller bør der være en minimumsgrænse ifht. injurier og andre objektive påstande, hvor man kan løfte en bevisbyrde? Er det kun mere subjektive ringeagtsytringer, der skal være straffri? Eller er der visse ringeagtsytringer, der er tilstrækkelig grove til at påkalde sig strafansvar også i en liberal optik? Bare af nysgerrighed.

  9. @Christoffer:Det er ikke en debat, jeg finder særligt interessant, debatten om, hvor ytringsfrihedens principielle grænser skal drages. For at bruge en sportsmetafor: At tage den debat i disse år, er at tage en diskussion om, hvor mange centimeter bag batteren en umpire principielt bør stå i baseball, på et tidspunkt hvor resten af stadion har rejst sig op for at se bolden blive slået ud af stadion sidst i 9. inning af World Series.Overalt i den vestlige verden har politikere af enhver observans travlt med at afskaffe og modarbejde den frie debat. Ytringsfriheden er under et ekstremt pres disse år, og jeg finder det ikke videre sandsynligt, at vi nogensinde slipper af med de begrænsninger, vi allerede har. Derfor gælder det også naturligt nok, at de to begrænsninger af den, jeg på min blog og andetsteds har arbejdet hårdest for at slippe af med, er de to, der i deres karakter er nærmest dem, vi sandsynligvis vil få flere af i de kommende år. Pressefriheden har for øvrigt også trange kår, i kraft af DR, portostøtte m.v., så det er ikke, fordi der ikke er emner nok på det her område at tage fat på. Derfor undskyld hvis det virker lidt groft formuleret, men jeg gider altså ikke spilde min tid med at snakke om injurielovgivningen. Jeg overlader det meste af arbejdet med at gøre sig forestillinger om den optimale indretning af et samfund, vi aldrig vil få, til de mere rendyrkede liberalistiske utopister.

  10. Christian Bjørnskov

    7. august 2009 at 07:50

    @US: Jeg deler helt generelt din bekymring, men ser også positive tegn i vores del af verden. Og til den regner jeg i denne sammenhæng altså hverken Sydeuropa eller Irland. Jacob Mchangama og andres skriverier har trods alt rykket ved politikeres opfattelse af, hvor langt man kan gå i retning af at krænke den private ejendomsret – ikke mindst fordi det har vist sig, at et massivt flertal af danskerne mener, at der er problemer. På samme måde er jeg egentlig ikke så bekymret for ytringsfrihedens vilkår i Danmark, Storbritannien, Norge og enkelte andre lande, men så afgjort på EU-niveau, i dele af USA og generelt for lande som Portugal, Italien osv. Jeg er oprigtigt bange for, at EU vedtager absurde regler på området, men jeg tror ganske enkelt ikke på, at de bliver praktisk implementeret hos os.

  11. Vivi Andersen

    7. august 2009 at 12:38

    Hvor langt fra den irske lov vil mon den lovgivning som EU har under opbygning ligge?I Bruxelles arbejder man jo på at forbyde visse ord og ordsammensætninger og straframmen har man på plads : det kan give mellem 1 til 3 års fængsel af forbryde sig mod det vedtagne.Hvad det er der skal forbydes er vist noget i retning af ( bl.a.) at beskrive og skrive om Jihad – at forbinde terrorisme og Islam ……Er der nogen herinde der VED noget om det der vil kunne kriminalisere os OM vi fortsætter med at skrive og tale om det ?USA har, så vidt jeg husker, allerede fundet ud af forbyde folk at skrive om Islamisk Terror og den slags ting ?Interessante tider venter os under alle omstændigheder med EuroMed igangtrædelse fra januar 2010.

  12. Vivi Andersen

    8. august 2009 at 11:56

    ChristianJamen kan det i grunden ikke være lige meget hvad vi foretager os her i landet, når det i praksis er EF-retten der afgør forholdene…. efter bestemmelser som EU har stået for ?Metock-dommen demonstrerede jo temmelig tydelig, hvem der afgør forholdene.Det der tillige bekymrer mig er, at vi ikke engang kan få oplyst hvad det er for ord og ordsammensætninger der kan kriminalisere os om vi anvender dem.Hvorfor der lukkes sådan af for befolkningerne i den retning, mens vi samtidig godt kan få at vide at det kan koste fra 1 til 3 års fængsel af bryde loven, det forstår jeg ikke.Et andet forhold som vi som befolkninger i EU heller ikke kan få oplysninger om er, om udleveringsaftalerne OGSÅ kommer til at omfatte de arabisk-islamiske Middelhavslande, som bliver Partnerlande til EU fra januar 2010.Det ville jo være rart at vide om vi kan forlanges udleveret til strafforfølgelse i Tyrkiet, Marokko, Gaza osv., hvis vi heroppe har skrevet et og andet som de dernede opfatter som fornærmende af deres Profet eller Islam eller som krænkende muslimer !Jeg tænker på historien om Seidenfaden og nogle tegnere som Jordan ville have hentet til Amman for at stille for retten og få dømt for … var det blasfemi eller fornærmelser eller hvad det nu var .Det ER altså uhyggelige perspektiver !

  13. @CB:Storbritannien??? http://www.statutelaw.gov.uk/content.aspx?LegType=All+Legislation&searchEnacted=0&extentMatchOnly=0&confersPower=0&blanketAmendment=0&sortAlpha=0&PageNumber=0&NavFrom=0&parentActiveTextDocId=2236942&ActiveTextDocId=2236993&filesize=50041 og http://www.statutelaw.gov.uk/content.aspx?LegType=All+Legislation&title=racial&searchEnacted=0&extentMatchOnly=0&confersPower=0&blanketAmendment=0&sortAlpha=0&TYPE=QS&PageNumber=1&NavFrom=0&parentActiveTextDocId=2320532&ActiveTextDocId=2320532&filesize=4613Fra førstnævnte: (1) A person who uses threatening, abusive or insulting words or behaviour, or displays any written material which is threatening, abusive or insulting, is guilty of an offence if—(a) he intends thereby to stir up racial hatred, or(b) having regard to all the circumstances racial hatred is likely to be stirred up thereby.Hvis nogen er fornærmet, så kan man straffes. Strafferammen er op til 7 års fængsel. Undskyld hvis jeg ikke er imponeret over, hvor hårdt politikerne i England kæmper for ytringsfriheden. I mine øjne er det kun et spørgsmål om tid, før de får canadiske tilstande.Norges nye straffelov bryder jeg mig sandt at sige heller ikke særligt meget om: http://www.lovdata.no/all/tl-20050520-028-022.html#185“Med bot eller fengsel inntil 3 år straffes den som forsettlig eller grovt uaktsomt offentlig setter frem en diskriminerende eller hatefull ytring.”Jep, det er da ytringsfrihed, der vil noget. Når det kommer til nordmændene, så er de da i det mindste ikke med i EU, så befolkningen har stadig teoretisk set lidt at skulle have sagt, hvis ikke de bryder sig om det, politikerne beslutter sig for. Men ligesom herhjemme ville en magtgal muslimsk diktator altså ikke skulle ændre ret meget på lovgivningen for at få det, han ville betragte som acceptable tilstande.Tror du Løkke melder os ud af EU, hvis organisationen varsler med et harmoniseret sæt af regler, der forbyder kritik af islam og gør det forbudt at nævne, at muslimer er mere kriminelle o.l.? Jeg kan ikke forestille mig det. Reaktionen vil sandsynligvis være den samme som reaktionen på Metock-dommen, og højesteret vil naturligvis påføre sit gummistempel, når den tid kommer. …@Vivi: Mit indtryk er, at EU på dette niveau, ligesom på mange andre niveauer, på mange måder arbejder ligesom de canadiske menneskerettighedsorganisationer i en årrække har gjort det. Dem, der træffer beslutningerne, ønsker ikke opmærksomhed, er ikke demokratisk valgt og står grundlæggende ikke til ansvar for nogen, og de arbejder hele tiden for at få mere magt og indflydelse, hvilket med andre ord betyder, at de konsekvent og helt systematisk arbejder for at begrænse ytringsfriheden så meget som muligt. I Canada er det i nogle provinser, ud fra det jeg har kunnet læse mig til, efterhånden år siden politikerne mistede kontrollen over “menneskerettighedsorganisationerne”, og censorerne har derfor haft masser af tid til at udvide og konsolidere deres magtbase, uden at der rigtigt var nogen der opdagede, at noget var galt. I dag står canadierne nogle steder i forhold til ytringsfriheden omtrent hvor vi stod i forholdet til indvandringspolitikken i slutningen af halvfemserne: Folk kan ikke rigtigt finde ud, hvor meget kontrol politikerne egentligt har over situationen, og hvor meget de må/kan tillade sig at ændre lovgivning og -organisationernes forhold uden at konflikte med “menneskerettighederne”, som i dag i Canada nærmest også involverer retten til at give dine politiske modstandere dummebøder som indkræves af det offentlige, hvis du har den rigtige hudfarve og dine modstandere ikke har. Selvom lovgivningen er offentlig tilgængelig, er den i øvrigt ofte så ukonkret og tvetydig, at det er nærmest umuligt at finde ud af, hvor grænsen for, hvad man må sige offentligt, går – et forhold, der i tiltagende grad også gælder mange steder i Europa. Et grelt eksempel her: http://www.qp.alberta.ca/574.cfm?page=H14.cfm&leg_type=Acts&isbncln=9780779741021 Generelt for den lovgivning, der vedtages på dette område rundt omkring i disse år, gælder det, at hvis der kan findes et offer, så kan der også findes en, der skal straffes. Hvordan hele denne mentalitet som driver for ny lovgivning _ikke_ kan give frihedssindede individer (som Martin Aagerup) gåsehud, forstår jeg simpelthen ikke.

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Theme by Anders NorenUp ↑