S og SFs udspil: Politisk bestået, økonomisk dumpet

Sidste uge præsenterede finansminister Claus Hjort Frederiksen regeringens finanslovudspil. Efterfølgende har der været en del debat (min holdning gøres klar her), ikke mindst fra oppositionen, der barslede med et eget udspil. I fredags kom så Socialdemokraterne og SFs fælles skatteudspil. Berlingske skitserede forleden S og SFs hovedpunkter således:

Under punktet ’fra de rige til de fattige’:

1. En millionær skat på al indkomst over en million på cirka 5-6 procent

2. Mindre fradrag på store pensionsindbetalinger

3. Højere pensionstillæg til pensionister, der i forvejen får tillæg

4. Folk på overførselsindkomster kompenseres for højere afgifter på usunde varer.

Under punktet ’fra usund livsstil til sygehuse’:

5. Ekstra sundhedsafgifter på, f.eks., slik, sodavand og cigaretter.

6. Arbejdsskadeafgift på farlige arbejdspladser.

7. 3,1 milliarder kroner ekstra til sygehuse til kræftbehandling o.a.

8. Obligatorisk sundhedstjek til alle over 45 år, og gratis tandlægebehandling til alle unge og ældre.

Under punktet ’fra virksomheder til folkeskolen’:

9. Højere selskabsskat.

10. Højere lønsumsafgift.

11. To milliarder til reform af folkeskolen.

12. ’Klimainvesteringer’.

Under punktet ’fra forurening til grøn trafik’:

13. Betalingsring omkring København.

14. Roadpricing på særligt trafikerede veje.

15. Halvering af registreringsafgift på ’miljørigtige’ biler.

16. Billigere kollektiv trafik.

Regeringen har naturligvis allerede været ude med en kritik af udspillet. Lars Løkke kaldte, ikke videre statsminister-agtigt, udspillet for hjernedødt, da han helt korrekt karakteriserede skattedelen overfor Nyhederne som en skat på viden og uddannelse. Men man må spørge sig selv, hvor hjernedødt det egentlig er.

Set fra en økonomisk vinkel er det ret klart, at udspillet er til en dumpekarakter. Der er blandt andet tale om ekstra overførsler til bestemte grupper i samfundet, der dermed får endnu svagere incitamenter til at tage et arbejde, eller i tilfældet med pensionister, at bevare en tilknytning til et arbejdsmarked, der kan bruge deres ekspertise og erfaring. På samme tid betyder en millionærskat, som kun vil indbringe et meget lille beløb i skatteprovenu, at man straffer succesfuldt initiativ og vidensskabelse endnu hårdere. Med andre ord giver millionærskatten et meget konkret incitament til at flytte væk fra Danmark, hvis man får succes med en forretningsidé, en opfindelse eller lignende. Højere selskabsskatter og lønsumsafgifter er heller næppe gavnligt, og det hele peger i en retning, der kan risikere at føre til en markant svækkelse af dynamikken i den danske økonomi. At man derefter poster flere penge i verdens allerede dyreste folkeskole, der kun leverer middelmådige resultater, synes et sikkert bud på at hælde penge ud af vinduet. Det samme gælder tilskud til kollektiv trafik (læs: DSB) og de såkaldte klimainvesteringer, der allerede nu ligner statsstøtte til feelgood-industri.

Det helt store problem med S-SF udspillet er dog, at det på ingen måde dumper politisk. Tværtimod er det i en kynisk, politisk optik et ret fint udspil. De to partier planlægger at kaste store lunser til de ældre, overførselsindkomster, og børnefamilier (folkeskole og unges tandlægebesøg). De tegner også et billede af, at det er ’de rige’ der finansierer gildet, der nok er svært misvisende, men også appellerer til traditionelle socialdemokratiske grupper, der flygter til DF, og til SF-vælgere, der kunne tænkes at stemme enten Enhedslisten eller radikalt næste gang. Med andre ord spiller venstrefløjens valgløfter på: 1) folks manglende forståelse for økonomi og den udbredte lagkagetænkning, der simpelthen får folk til at tro, at hvis nogen får mere så får jeg mindre – så hvis man straffer ansigtsløse millionærer, får ’jeg’ mere; og 2) de laveste instinkter, såsom forestillingen om ’rige svin’ og ideen om, at der eksisterer gratis ydelser – at staten på en eller anden magisk måde ikke behøver at tvinge ekstra penge ud af den almindelige vælger, hvis den udvider dens aktiviteter.

Så den dybt deprimerende bundlinje i S og SFs politiske ageren for tiden er, at de har sat et forslag i søen, der på en og samme tid er en tikkende bombe
under dansk, økonomisk ansvarlighed og et næsten narkotisk lokkemiddel overfor nogle store vælgergrupper. Herfra kan vi kun forsøge at sprede information, men hvis den borgerlige fløj – enten VK eller den udsultede højrefløj i S – ikke snart vågner op, kan vi se frem til en endnu værre velfærdsmøllesten om samfundets hals.

8 thoughts on “S og SFs udspil: Politisk bestået, økonomisk dumpet

  1. Fru Kjeldsen

    For første gang nogensinde må jeg – og jeg er endda medlem af SF – give dig ret, Kristian.Det er et makværks-udspil, som intet henter ind til områder, hvor der reelt er brug for det.

    Svar
  2. Mander

    “4. Folk på overførselsindkomster kompenseres for højere afgifter på usunde varer.5. Ekstra sundhedsafgifter på, f.eks., slik, sodavand og cigaretter.”Okay, så hele Danmark skal leve sundere, bare ikke dem på understøttelse…

    Svar
  3. US

    @Christian: Er dit punkt 8 rigtigt formuleret? Er der tale om et _obligatorisk_ helbredstjek som man ikke kan fravælge?Berlingske formulerer det i den linkede artikel således: “Der skal bruges 2 mia. kr. om året på sundhedstjek. Alle 45-årige skal have sundhedstjek hos lægen, mens unge og ældre skal gratis til tandlæge.” Hvis man går ind på Socialdemokraternes hjemmeside og læser selve oplægget, hedder det der, at de vil bruge 2 milliarder på “forebyggelse til alle”, som går til hhv. “forebyggende sundhedstjek” og “forebyggelsesstrategi for børn og unge”.Som jeg læser udspillet vil Socialdemokraterne ikke tvinge folk til læge. De vil sørge for, at midaldrene danskere kan komme “gratis” til læge og få foretaget en helbredsundersøgelse på det offentliges regning – og man vil nok, hvis ordningen bliver indført, være fræk og kalde det “et offentligt tilbud”.Et skatteyderfinansieret helbredstjek er, for nu at være “fair”, ikke helt det samme som et tvunget helbredstjek. Jeg kunne tage fejl, men jeg tror ikke, sosserne planlægger at få politiet til at hente dig, hvis ikke du dukker op hos lægen….På et mere generelt plan synes jeg, det er …lad os bare kalde det modigt… af statsministeren at bruge den slags ord om sossernes forslag, givet regeringens egen førte økonomiske politik og finanslovsforslag. At lægge op til en fordobling af statsgælden i løbet af et par år og samtidig totalt forkaste alle forslag til strukturelle reformer af arbejdsmarkedet er ikke hjernedødt? Hvad er det så? “God borgerlig politik”? Hvad ville Løkke mon have kaldt det, hvis han sad i opposition?

    Svar
  4. Christian Bjørnskov

    @US: Jeg havde opfattet det som obligatorisk, men ved nærmere eftersyn står det vist hen i det uvisse. Mht. Løkkes kommentar er jeg da helt enig med ham, men mener ikke at det er en statsministers opgave at komme med den type udtalelser. Det burde han ret beset lade sin politiske ordfører om at sige.

    Svar
  5. US

    @Christian:Min anke er ikke så meget over, at det er Løkke, der siger det. Måske var det heller ikke det helt rigtige ord, jeg brugte i min første kommentar. Erstat “modigt” med “hyklerisk”, “absurd” eller måske “idiotisk”.Som også sagt ovenfor, idioten fører en økonomisk politk, der er omtrent lige så ansvarlig som Ankers – han gældssætter os for hundreder af milliarder og nægter at reformere noget som helst. Vi skal nærmest ud på tredje decimal for at se forskel på sossernes forslag og så hans eget – jo, det er værre, men ingen er da i tvivl om, at det er et valg mellem pest og kolera. Og han er alligevel fræk nok til at bruge den slags ord om oppositionens politik, som om den er væsensforskellig fra hans egen? Gu er den ej.Sådan noget kan altså gøre mig godt tosset.

    Svar
  6. JR

    Lidt off topic: Det har fra mange sider været bemærket, at den danske regering ikke har lavet de helt store “vækstpakker” som man ser i USA og andre steder. R, S og SF har jo også nærmest frådet over at der ikke bliver vist mere “handlekraft”. Men er sagen ikke, at det danske system indeholder en lang række såkaldte automatiske stabilisatorer som man bør regne med ind i vækstpakkerne (omend mange af dem formentlig er inderligt ineffektive)?Og det er vel derfor vi ser så stort et underskud på statsfinanserne (og kommunernes finanser). Er der egentlig nogen som har regnet på hvor stor den effektive stimulering er i Danmark hvis man tager det med? Og vil det betyde, at vi automatisk vil stimulere økonomien i længere tid end hvad der er optimalt (hvis man for sjov godtager præmissen om at stimuluspakker hjælper)?En god ting ved de automatiske stabilisatorer er dog, at politikerne ikke har så meget råderum til at dele gaver ud i.

    Svar
  7. JR

    Tak for svaret Christian. Det er jo tankevækkende så stor en ændring vi ser i Danmark. Hvorfor er det ikke kommet frem i medierne – det stiller jo unægteligt oppositionens forslag i et lidt andet lys? Det eneste jeg ikke lige kan se er om den figur du viser kun er for statens finanser eller om den også inkluderer kommunerne (der jo så vidt jeg ved også har en lang række (semi-)automatiske stabilisatorer).

    Svar

Leave a Reply to Fru Kjeldsen Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.