Et lys i mørket: Konference om liberalisme på Christiansborg søndag den 27. september

Dette indlæg er udelukkende skrevet for at gøre reklame for den “Konference om Liberalisme” der afholdes om 3 uger søndag den 27. september i landstingssalen på Christiansborg. Det er Liberal Alliance der har arrangeret, og alle er velkomne.

For en oversigt over dagens program klik her. – tilmelding kan ske samme sted.

Dagens talere er blandt de fremmeste hjemmelige debatører og inkluderer direktør for CEPOS Martin Ågerup, David Gress, Henrik Gade og Otto Brøns-Pedersen, og der sluttes af med en debat mellem David Gress, Otto Brøns-Pedersen og Kasper Støvring.

Planen er at arrangementet skal være en årlig tilbagevendene begivehed. -At der i den grad er brug for en mere ægte borgerlig/liberal dagsorden skulle være åbentlyst for enhver i en tid hvor kollektivister fra højre og venstre side af det politiske spektrum kæper hårdt for at reducere individets frirum yderligere og sovse os alle ind i en kollektivistisk og reduktionistisk forestilling om at vi er til for samfundets skyld og ikke for vores egen.

Program:

9.30 Registrering

10.00 Velkomst v. Torben Mark Pedersen

10.10 Liberalismens historiske rødder i oplysningstiden. David Gress

11.15 Kaffe

11.30 Retninger indenfor liberalismen. Henrik Gade Jensen

12.30 Frokost

13.30 Økonomisk frihed, kapitalisme og ejendomsret. Martin Ågerup

14.30 Kaffe

14.45 Rettighedsliberalisme kontra utilitarisme og socialliberalisme. Otto Brøns Petersen

15.15 Konservatisme kontra liberalisme. Kasper Støvring.

15.45 Paneldebat om det nationale. Ordstyrer: Henrik Gade Jensen, deltagere: Otto Brøns Petersen, Kasper Støvring og David Gress

16.30 Afslutning

 

14 thoughts on “Et lys i mørket: Konference om liberalisme på Christiansborg søndag den 27. september

  1. Stephan E

    @ JRMit problem er ikke hr og fru Jensen, men specielt at de økonomiske eksperter sejler rundt i disse forhold.Hvad tror du giver størst skade på samfundsøkonomien – at man flytter penge mellem 2 borgere eller at man blokerer en branche eller område for innovation?Som det er i dag misbruges teknologisk “standardisering” til at skabe de fakto karteller, hvor der nok er en vis interoperabilitet indenfor standarden, men opgraderinger og andre måder at løse de samme problemer på blokeres teknisk. Det fører til priskonkurrence, men blokering for innovationskonkurrence.Det samme gælder i ekstremt grad i infrastrukturen og alt hvad der er fællesoffentligt-orienteret med hele striben af desiderede overgreb i nem-konstruktionen.Hvis selv liberale økonomer ikke kan gennemskue at vi taler om at selve forudsætningerne for markedsprocesserne slås ihjel og f.eks. grundforudsætningerne for Von Mises praxologi ryger, hvem skulle så tegne de store billeder? Skal teknikerne eller juristerne?

    Svar
  2. Stephan Engberg

    Et godt skatteliberalt program.Jeg savner dog fokus på nogle af tidens helt store “udsalg”. F.eks. at borgerne med DanId tvinges til at overdrage deres suvænitet til en central server – ulovligt i forhold til selve Lov om Digital Sigantur som siger at borgeren SKAL kontrollere sine egne signaturnøgler.F.eks. at man med biometrisk kontrol og overvågning totalt fratager mennesker muligheden for at beskytte sig og sine omgivelser.Se på hele Digital Forvaltning og den massive magtkoncentration og magtmisbrug det indebærer i form af totaltsamkøring af alle registere, tvangsindrapportering, central knudepunkter hvor alle transaktioner skal igennem, central nøglekontrol og -overvågning, mangle på respekt for den behovsdrevne udvikling i f.eks. selvbetjening som er ren diktat og one-size-fits-all. etc. etc.Vi er midt i en ny “isme” som får alle tidlgiere ismer til at blegne – og man tærsker stadig langhalm i de rent egoistiske betragtninger om omfordeling, mens statsadministrationen ødelægger samfundet. Faktum er jo at skatteliberalisme versus lighedssocialisme er en glimrende del og hersk for dem som sætter sig på magten via en centralisering i digitaliseringen – det gælder både kommercielle enheder som PBS og Google men det gælder vores og frememst den nye “elite” i centraladministrationen som nu har magt til at overvåge og detailkontrollere alt og alle uden blik for de stærkt destruktive planøkonomiske og rettighedsmæssige konsekvenser.Se på det groft absurde i E-INdkomst, hvor alt i overdrevent grad skal indberettes til statsadmnistrationen, hvorefter du kun må se hvad de allerede har fået indberettet. I et demokratisk samfund med skattebetaling har staten et behov for at validere at du betaler skat af indtægter – men ikke mere. I Danmark er holdningen nærmest at du tilhører statsadministrationen og de primitive planøkonomiske regnemodeller som ingen politikere tør stille spørgsmålstegn ved.

    Svar
  3. LuckyLibertas

    Det er helt korrekt observeret, at vi er langt værre ude, end havende dysfunktioner vedrørende økonomi i klassisk forstand. Det er selve forudsætningerne for en fri åben liberal økonomi, som er i fare; det vi er vidne til er nedbrydelsen af det selvstændigt tænkede og handlende menneske.Vuggestuer, børnehaver og skoler blander sig uforskammet i familernes hverdag; det begynder her, hvor børnene ikke kan værge sig, og derfor resten af livet tager det som en selvfølge, at statsanstalter blander sig i alt mellem himmel og jord.Spørgsmålet er, hvordan kom vi derhen, at selv borgerlige mennesker uden videre overgiver sit afkom til ansatalter?

    Svar
  4. JR

    “Et lys i mørket…”Apropos lys i mørket. Der er et gammelt ordsprog som siger:”Kæmp ej mod alverdens mørke, men tænd et lys”Det ordsprog indeholder ved nærmere eftertanke nogle gode liberale principper;-)

    Svar
  5. Stephan E

    @ JRI første omgang var problemet at man end ikke har blik for at liberalismens grundforudsætninger er under strukturelle angreb og borgernes udsættes for stadigt grovere overgreb. Der går typisk at for megen skatteliberalisme i debatten, mens resten forsvinder.At tænde et lys, prøv at læse det sidste kapitel herhttp://www.taenk.dk/overvaagning/ny-bog-de-overvaagede/

    Svar
  6. Kasper Kyndsberg

    Det er godt at Liberal Alliance laver den slags arrangementer. Det kan da i hvert fald dårligt skade.Dog synes jeg det er sjovt (paradoksalt) at man under temaet “Konference om liberalisme” har defacto-kollektivisten Kasper Støvring til at fortælle om forskellen mellem liberalisme og konservatisme. De gange jeg har læst og hørt ham er liberalisme basalt set en dårlig ting. Hvis der er noget liberale ikke har behov for er det da at have konservative hang-arounds til at forplumre budskabet.Jeg kommer denne meget morsomme og helt igennem sigende debat mellem Christoffer Arzrouni og (netop) Kasper Støvring i hu:http://www.devilsadvocate.dk/wordpress/?p=10Udsendelsen varer mere end en time, men den er hvert et minut værd.Derudover kommer jeg også i tanke om Hayeks essay “Derfor er jeg ikke konservativ” http://www.libertas.dk/indhold/pdf/libertas33.pdf

    Svar
  7. JR

    Hej Stephan,Jeg er sådan set enig med dig i at vi i øjeblikket er vidne til en magtkoncentration hos myndighederne som kan få uoverskuelige konsekvenser for samfundet på længere sigt (både økonomisk og med hensyn til frihedsrettighederne). Hvorvidt problemet fuldstændigt overskygger det faktum at jeg og mange andre danskere de-fakto udfører slavearbejde omkring halvdelen af året er jeg så ikke enig i.Men jeg håber dog, at du og andre kan være med til at beskrive problemerne med udviklingen på en måde så hr. og fru Jensen også kan forstå dem samt at give politikere, myndigheder og andre nogle implementerbare alternative løsninger uden disse problemer.

    Svar
  8. Kasper Kyndsberg

    @ NielsDer er sikkert velovervejede årsager til at invitere Støvring.Men, jeg mener ikke at nationalkonservatismen på nogen måde er liberalismens vigtigste fjende. Og det er heller ikke liberalismens allierede, fordi konservatismen netop er kollektivistisk anlagt – særligt med Støvring som eksponent.Den østrigske skole havde en konference, jeg så noget af på nettet, der handlede om at den vigtigste fjende imod frihed idag rent faktisk er fascismen. Ikke den udtalte fascisme, men borgerlige og socialdemokrater i (formegentlig ubevidst) forklædning. Det kunne da være interessant at høre noget for nogen der implicit er eksponent for netop denne ideologiske skole. Jeg kan da ikke være den eneste liberale der er tiltalt af denne ide.Eller hvad med nogen omvendte liberalister der mener man kan indføre frihed igennem socialstaten?Mit formål er ikke at fortælle Liberal Alliance hvad de burde have holdt en konference om – jeg søger bare motiv til det valgte.

    Svar
  9. Niels Westy

    @KasperVi kan alle have vores kæpheste – jeg tror nu at vi med Støvring får muligheden for en spændene diskussion – ikke mindst med Otto Brøns og David Gress som de to andre deltagere. For mig er kollektivismen frihedens og individets største fjende – uanset om den kommer i (slet) skjuldt) facistiske gevanter, eller konservative som vi ser dem nu om dage. Apropos udmeldingen fra de udemærkede unge mennesker i KU om dansk forlkeparti kan man jo undre sig, at de overhovedet er i det konservative folkeparti som det udfolder sig nu om dage, men det er jo en anden sag.Men dit bud vil jeg tage til mig i forhold til næste års konference – og så opfordre dig til at deltage, der skal nok blive mulighed for spørgmål fra salen.

    Svar
  10. Stephan E

    @ LLDer er forskel på om folk selv gør noget du synes er uliberalt, om de økonomiske konstruktion forvrider rationaliteten (betaling opkræves uanset om du bruger servicen, dvs. at vælge noget andet er dobbeltbetaling) og så – det som jeg her addresserer – at de tekniske forhold TVINGER os til at gøre noget på en bestemt måde.Sidstnævnte er så klart den farligste og mest samfundsøkonomiske skadelige – alligevel omtales den stort aldrig i “liberale” sammenhænge fordi man reducerer det til noget med “rettigheder” eller “tillid”.

    Svar
  11. Ole Sanvig

    Kasper – jeg tænkte det samme; at det er et lige vel lovligt nationalkonservativt line up med hang til værdikamp forstået som “alting drejer sig om islam”.Men – en rejse på 1000 mil begynder som bekendt med det første skridt:-)

    Svar
  12. Niels Westy

    Kasper Støvring er netop inviteret på grund af de egenskaber, som Kasper Kyndsberg redegør for – altså som modspil.

    Svar
  13. LuckyLibertas

    @ Stephan EEnig i, at “det tekniske” er blevet de stærkeste tråde, som vi trælle hænger i, men det er stadig på baggrund af de gammelkendte styringsmekanismer i socialiststaten; den har nu blot fået et frygtindgydende våben, og jeg synes det er overmåde godt du gør opmærksom på dette, for mange liberale ser ikke teknologi, som andet end udvikling.Samtlige frihedsrettigheder udfordres på det groveste hver dag.

    Svar
  14. JR

    Apropos lys i mørket. Regeringen prøver i øjeblikket at slukke et af dem.Nu ser det ud til at VK (og mon ikke Connie Hedegaard spiller en stor rolle i det) vil straffe Bjørn Lomborg og Copenhagen Consensus for at påpege det vanvittige i regeringens klimapolitik:http://www.berlingske.dk/article/20090910/danmark/90910015/Copenhagen Consensus har grundigt dokumenteret, at VK vælger den løsning som giver suverænt mindst klima for pengene og dermed naturligvis ikke kan afbøde klimaforandringerne i nævneværdig grad i modsætning til alternativerne. Og VK’s løsninger bidrager derudover til udviklingen henimod globale skatter.Men det ser jo desværre ud som om Connie Hedegaard og regeringen egentlig er ligeglade med hvilken aftale de indgår, bare de kan sige, at de nu har gjort noget mod klimaforandringerne. Og så skider de højt og flot på om de faktisk gør noget effektivt mod klimaforandringer.(og for nu ikke at begynde en diskussion om menneskeskabte klimaforandringer – så er ovenstående naturligvis skrevet under forudsætning af at sådanne eksisterer)

    Svar

Leave a Reply to Ole Sanvig Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.