Nultolerance virker; – hvorfor jeg er glad hver gang vi forarges over kaffe, fadbamser og politikernes dieter

På DRs hjemmesider er en af nyhederne , at der eksisterer en såkaldt hjemme-dietordning for EU-parlamentsmedlemmer. Det har indebåret at en dansk MP har kunne hæve 2200 kroner for et møde der blev afholdt mindre en én km fra hendes hjem i Danmark.

MP’eren forsvarer sig med at det er i overensstemmelse med reglerne – som hun er imod, men at hun (muligvis) også i fremtiden gør brug af det (havde der været tale om en Latinsk politiker ville han/hun enten ikke være stillet op til spørgsmål eller var begyndt at skælde journalisten ud for at beklikke vedkommendes ære). I går var det gratis kaffe til politiet i SevenEleven butikker der stod for skud, og i foråret var det Lars Løkkes fadbamser og smøger på skatteydernes regning der i ugevis fyldte medierne.

Selv om der sikkert også kan findes urimelige ordninger og politisk fryns ikke er et ukendt begreb herhjemme har jeg ingen grund til at tro andet end at Britta Thomsen taler sandt, når hun siger at hun er modstander af ordningen og jeg kan heller ikke mobilisere nogen højere grad af forargelse over at hun gør brug af ordningen – når nu systemet nu er indrettet som det er.

Det er jo ikke kun for MP’ere at EU på en dansker/nordeuropærer virker mildt sagt anløben og tildelingen af privilegier er absurd – det gælder bestemt også lønninger og forhold for de ansatte. Reelt har Bruxelles udviklet sig til at have to paralelsamfund (ud over de etniske parallelsamfund der også eksisterer) – ét for almindelige “dødelige” Belgiere og ét for ansatte i EU og udsendte fra EU-landene. Hele boligområder og butikker er stort set forbeholdt apparatnikkerne.

Eksemplet med kaffe til politifolk er selvfølgelig at sammenligne med bestikkelse. Og uanset hvor småligt nogle måske vil synes det er, viser det hvor effektiv nultolerance politik kan være. At det kan blive en stor historie at politiet får en kop mokka gratis kan nok kun ske i meget meget få lande – og vi skal være glade for at Danmark er et af dem.

Historien om Lars Løkkes forbrug af fadbamser fortæller jeg ofte med stor glæde når jeg er i Brasilien – den udløser altid stor latter (og en de-er-skøre-de-danskere efterfuldt af en hvis misundelse). Til en start nægter de fleste dog at tro på at det er rigtig at det overhovedet kunne være en historie. Til de der mener at det var småligt at interessere sig for Løkkes fadbamser kan jeg kun sige endnu en gang: nultolerance virker.

Selvfølgelig er der og har der været langt større sager om misbrug af skatteydernes penge (indenfor kort tid vedtages jo den årlige finanslov og den er jo langt hen af vejen et stort misbrug af skatteydernes penge – men det er jo noget andet, for det er lovligt :-)).

Når der er grund til at glædes over at vi forarges over hvad der i mange lande vil anses for at være en bagatel,  er det netop fordi disse historier de fleste steder i verden ikke ville have udløst absolut igen reaktion – det er det man forventer (mange steder i verden ville man bestemt være glad hvis bestikkelse af politiet blot bestod af en kop kaffe i ny og nær – historien med Lars Løkkes fadbamser vil man de fleste steder have svært ved at tage alvorlig), og reglerne for EUs MP’ere er peanuts i forhold til hvad der ellers eksisterer af regelsæt – ja i nogle lande endda hemmelige love der beriger parlamentsmedlemmerne, vedtaget af… netop parlamentmedlemmerne. Et sådan sæt regler kom til offentlighedens kendskab i foråret i Brasilien  – hvor den fjerde formand for senatet i træk ville være røget på grund af korruption og nepotisme hvis det ikke havde været fordi landets præsident (der er fra et helt andet parti) holdt hånden under ham – Lula og PT skal bruge formanden for senatet og hans parti til at øge PTs (mikroskopiske) chance for at holde fast i præsidentposten efter næste valg.

I bund og grund handler det om vores (allesammens) moral og tendens til at berige os selv på bekostning af andre – som vi tilnærmet kan kan antage dækkes af Transparency Internationals “Corrruption perception Index”.

Nedenstående figur viser CPI for udvalgte europæiske og amerikanske lande.

(Ved at klikke på figur kan den ses i stor størrelse). Det fremgår vist ganske tydelig, at korruptionen er mindst i lande med nordeuropæisk udspring (jo højere indeks jo bedre). En del af de viste forskelle skyldes kendte årsager som økonomiens størrelse, offentlig andel af samlet økonomi (minus overførselsindkomster), handelsregime osv. Kort sagt graden af økonomisk frihed – en sammenhæng der fremgår af næste figur.

(klik for større og mere læselig figur). Her er også medtaget bl.a. Hong Kong og Singapore, der begge er karakteriseret af lav korruption.

Det er notorisk vanskeligt at determinere en betydelig del af et lands samlede korruption – ikke mindst hvad vi kan kalde kulturel korruption, det vil sige tilbøjeligheden til at berige sig selv på andres bekostning og snyde. Ved at indeksere residualerne (det vilsige den ikke umiddelbart forklaringsbare del af korruptionen) kan vi måske nærmere  os denne komponent. Dette indeks, med England som base, kan ses i den sidste figur (igen – klik for større billede). her gælder, at jo lavere jo bedre.

Også her er der en betydelig forskel mellem lande med nord- og sydeuropæiske kulturelle baggrunde – men forskellen er betydeligt mindre, ligesom den interne fordeling er ganske meget anderledes – hvilket ikke er overraskende. tilbage står dog at der synes at være en hvis sammenhæng med kulturel oprindelse.

En anden måde at illustrere dette er måske, at se på hvorfor i alverden det kan være, at det er muligt for en politiker, som alle ved mere end almindelig ulden i kanterne igen og igen kan blive valgt – noget der ville være uhørt i Nordeuropæiske lande. Således er en af de ledende medlemmer af det Brasilianske senat i dag Fernado Collor de Mello, der i 1989 blev Brasiliens første direkte folkevalgte præsident, og som få år senere måtte gå af på grund af en stor korruptionsskandale i 1992. Hans “straf” blev (så vidt jeg husker) udelukkelse fra at søge valgt embede i 10 år. Efter “udstået straf” stillede han op til senatet og blev valgt ind, og han er i dag ikke kun et tålt, men et ledende medlem. Det ville nogenlunde svare til, at Richard Nixon var stillet op til det amerikanske senat i begyndelsen af 1980erne, og ikke blot var kommet ind, men herefter havde været et af de ledende medlemmer.

(en del af) Forklaringen er formentlig at der eksisterer en kulturel tolerance overfor snyd og bedrag i brasiliansk kultur, der ligger milevidt fra vores egen. IBOPE (Instituto Brasileiro de Opinião Pública e Estatística), fandt således på baggrund af en undersøgelse af betydningen af etik blandt brasilianske vælgere, at omkring 3/4 af vælgerne angav at de selv ville udnytte muligheden for uretmæssig berigelse hvis de fik chancen, og at etiske og moralske overvejelser ikke betød specielt meget.
Formentlig ville en unders
øgelse af europæiske vælgeres adfærd vise lignende holdninger i Sydeuropa. En kyniker vil måske anføre, at det “blot” skyldes at de svarer mere ærligt, men her kan man så henvise til, at mens Danmark er et af verdens mindst korrupte lande med den højeste tiltro til andre mennesker, er Brasilien det land i verden hvor folk stoler mindst på hinanden – mon ikke der er en sammenhæng?

Da jeg i foråret holdt et oplæg på Rio de Janeiros Universitet spurgte en studerende mig, om europæiske politikere var bedre (mennesker) end brasilianske ditto. Det spørgsmål skulle jeg ikke tænke lang tid over, for svaret er selvføgelig nej. Omplantet til Brasilien, hvor der spilles efter brasilianske spilleregler, må vi gå ud fra at de(vi) vil opføre sig på (næsten) præcis samme måde, og dog. Man skal selvfølgelig ikke underkende ens kulturelle udgangspunkt (der eksisterer også ærlige politikere i Brasilien med en høj personlig moral) for hvor niveauet ligger. Til gengæld er den drivende kraft nok primært den samme, nemlig ønsket om magt. Der er heller ikke nogen grund til at tro, at folkevalgte politikere i Danmark adskiller sig i positiv retning fra resten af befolkningen – ligesom det er naivt at tro, at politikere i lande kendt for høj grad af korruption skulle adskille sig i negativ retning. Det bedste bud i et demokrati er nok, at de folkevalgte i en eller anden udstrækning er et spejl af det pågældende lands befolknings kultur og værdier (om man kan lide det eller ej).

et stærkt våben mod korruption er den kulturelle nultollerancepolitik – der ikke er nedskrevet, men er en social lov -, derfor er Britta Thomsen i defensiven i interviewet med journalisten. Hun ved godt at det er langt ude, at man kan få dieter for at holde møder i sit hjemland få hundrede meter fra hvor man bor, men er selvfølgelig fristet af gevinsten på 2200 kroner (formentlig skattefri) – og hvem kan fortænke hende i det? 

Derfor er der grund til at glæde sig over at vi i denne sammenhæng “går i små sko” – man kan ligeså godt sætte grænsen ved fadbamser og gratis kaffe – for grænsen vil altid blive prøvet af. Næste gang er det måske gratis luksusferierejser for hele familien eller cash up front for at få politiet til at rykke ud (som man har set det andre steder i verden).

Derfor glæder det mig at leve i et land hvor en kop kaffe eller en fadøl er en skandale. 

27 Kommentarer

  1. Til Stephen E. før din galde løber over i forhold til de dumme danskere, så vil jeg blot stilfærdigt gøre opmærksom på at det fremgår ganske tydeligt af mit indlæg at Danmark IKKE er unikt, men hvis du virkelig mener at Nordeuropa er mere korrupt end resten af verden, er der nok ikke nogen der kan gøre noget ved det.Til Lucky LibertasHvad du ikke ved om os akademikere er ikke værd at vide – det kunne måske hjælpe på troværdigheden i dine analyser om vores fattige evner, hvis du fortalte hvilekn faglig baggrund du er udstyret med, siden du kan omdefinere begrebet korruption i den grad som du (og Stephen E.) forsøger at gøre det.

  2. Tjahh – en anden betragtning er at vi lever i et land hvor korruption flot finder sted på højere niveau.Er det korruption når centraladministrationens embedsfolk hiver magt og budgetter centralt for at styrke deres egen position og vigtighed?Er det korruption når underleverandører ikke siger fra overfor sådanne tiltag fordi de så vil gå glip af ordrer?Er det korruption, når embedsfolk placerer ordrer hos de leverandører som leverer præcis hvad der vil gavne embedsfolkene? Se f.eks. “eBoks udbudet” som jo nærmest var en afskift af eBoks systemstruktur i form af en ægte feudal model.Men det er åbenbart ikke korruption når man sikrer endnu en stor gruppe af nye modtagere af overførselsindkomster gøres afhængige og dermed stemmemæssigt forudsigelige.Det er åbenbart heller ikke korruption hvis man i visse lande kan “købe” sig til indflydelse med valgdonationer?Måske er pointen netop at man ikke accepterer den lille “egoistiske” korruption men den store strukturelle er i orden? Og dermed at opgørelser a la denne kun viser en form for snabler i statsklassen, mens andre sorteres fra.

  3. Christian Bjørnskov

    8. september 2009 at 03:45

    @Stephan E: Du blander begreberne og gør dig dermed skyldig i det, Sartori kaldte ‘conceptual stretching’. Korruption er defineret ved, at man_betaler_for at få en ulovlig tjeneste. Det, du taler om, er rationel og formodentlig lovlig adfærd fra embedsværkets side.

  4. @Stephan EDu kan rolig gå ud fra at de ting du nævner foregår i endnu højere grad i lande med høj korruption end lande med lav korruption. Christian har naturligvis ret i at påpege at korruption er defineret som ulovlig betaling for at opnå et privilegie osv. Men du skal være undskyldt da jeg jo i mit oplæg bruger CPI og så forøvrigt skriver en del om ting der ikke falder ind under betegnelsen korruption (bl.a. diet-historien).Skulle man ikke tage hensyn til at korruption er betegnelse for ulovlige handlinger kune man jo også mene, at alle de milde gaver der deles ud især op til hvert fald til udvalgte (stemme)stærke grupper så som børnefamilier, pensionister osv. er stemmekøb i den helt store skala – men desværre blev der ikke taget højde for denne adfærd i forbindelse med vores grundlov.

  5. Måske delvist – men i alle tilfælde? Min pointe er jo netop det modsatte, at man bevidst “definerer” begrebet mindre end det retteligt burde være for at dække dets emne. øh – “rationel og lovlig adfærd fra embedsværkets side”Gælder det også f.eks. bankernes centrale kontrol med din signatur-nøgle som jeg klart vil betegne som ulovlig i henhold til f.eks. Lov om Digital Signatur pgf. 10, 3. VTU havde klart ikke mandat fra Folketinget til at indgå denne aftale som jeg vil mene tangerer ekspropropration af din individuelle suverænitet og etablering af en fuldstændigt unødvendig magtkoncentration. Baggrunden var selvfølgelig at bankerne afpressede staten ved ikke at støtte den decentrale signatur som loven klart tilsiger. Eller f.eks. det centrale DNA-register og diskuteks-register som klart har problemer i forhold til “S & Marper vs. United Kingdom”.Eller hvad med de mange tilfælde af konsulentrapporter hvor nogen købes til at levere en bestemt konklusion?Jeg rejser spørgsmålet snarere end at påstå det er tilfældet – bl.a. fordi jeg klart ser egeninteresserne i aktiv spil her på andres bekostning med misbrug af statsmagten.Modellerne bliver en smule mere komplekse fordi de snarere bliver feudale (betalingen er mere magt over mennesker/ressourcer og først i næste række af mere monetær type) end den simple korruptionsmodel – men er der reelt ikke blot tale om at man udvælger en bestemt type misbrug af statsmagten og dermed nedtoner andre? Det er en glimrende måde at “skjule røveri ved højlys dag”.

  6. Stephen E.Muligvis læste jeg ikke dit første indlæg tilstrækkeligt grundigt. Dit andet indlæg er dog en helt anden diskussion der intet har med det jeg skriver om. Mit indlæg handler dybest set om uretmæssig at berige sig selv i kraft af at være offentligt ansat eller valgt – hverken mere eller mindre.

  7. Dette er ganske underholdende; “øh – “rationel og lovlig adfærd fra embedsværkets side”Jeg vil gerne tilføje et Øh…, idet det er et faktum, at embedsværket i snart lang tid har møvet sig ind på lovgivers område. Og det er iøvrigt ganske mange år siden samme værk havde kunder/borgere for øje.Stephan har fat i et afgørende emne.

  8. Christian Bjørnskov

    8. september 2009 at 04:40

    @LuckyLibertas: Jeg er helt enig. Min pointe er blot, at det ikke har ret meget med selve posten at gøre.

  9. @Ludky Libertasundskyld udtrykket, men det er svært at sige at det du skriver er andet end noget vås. Du og jeg kan muligvis mene at der er tale om manipulation og andet skidt, men deres handlinger sker inden for rammerne af loven, og at lave en sammenligning med andre (og meget korrupte) samfund er helt urimelig. Uanset hvor meget jeg er modstander af den måde Danmark er indrettet, og uanset hvor meget aktivitet i det offentlige jeg mener er meningsløs, så kan jeg ikke komme uden om at der eksisterer en række kerneydelser der trods alt fungerer (mere eller mindre). Vi har faktisk et nogenlunde ukorrupt politi (formentlig et af de 5 mndst korrupte og mindst voldelige i verden), hospitaler og skoler fungerer trods alt nogenlunde, og når de ikke går det skyldes det ikke, at medicin og skolebøger forsvandt på vejen fordi ansatte eller valgte kunne lave nogle ekstra penge.For at sige det lige ud, hvis du tror vi lider under korruption i den offentlige sektor, ås kan jeg kun sige at du ikke aner hvad du taler om. Når man spilder folks penge på at forske i ornamenteringer i Ukrainske Rundkirker, opretholdese af en kvasireligiøs institution som Pædagogisk Universitet, så har det intet med korrupption at gøre, men nok uvidenhed hos vælgerne, men det er en helt anden sag – hvorom en del formentlig vil være uenig med mig.

  10. NielsMit spørgsmål er når det IKKE sker “indenfor rammerne af loven” – enten fordi man som i de nævnte tilfælde desideret går ud over loven eller fordi man f.eks. misinformerer (jeg skriver bevidst ikke lyver) Folketinget for trække dem i en bestemt retning (som vi efter min opfattelse meget ofte ser på it-området hvor orientering af Folketinget vælter med basale fejlvurderinger og påstande).Bør det kaldes korruption når man på denne måde gavner “standen” på borgernes bekostning – både i form af flere administratorer, større magt/afhængighed af administratorer og højere løn? Det har – så vidt jeg er bekendt – længe været et kendt fænomen at ratioen af administratorer/serviceperson går op både i nedskærings- og opprioriteringstider. Alle disse folk har jo både behov for at berettige sig selv og ser verden fra en bestemt centralsitisk for ikke at sige planøkonomisk synsvinkel. Det behøver ikke være “planlagt”, men som et stærkt socialiserende og stærkt nepotistisk gruppebeslutningssystem opnår man meget hurtigt effekten med at kun folk med de “rette” holdninger til centraladministrationen forfremmes.Bemærk iøvrigt at jeg taler om administratorerne og ikke f.eks. politifolk. Jeg er mange gange mere bekymret for en kontorchef med et regneark og en stor computer som tror han kan styre verden end en politimand med skydevåben.

  11. @Westy”handlinger sker inden for rammerne af loven” Det er tragisk, hvis flertallet af statsuddannede akademikere idag virkelig tror på den.Problemet idag er, at embedsværket i et alt for stort omfang selv skaber loven; og det hen over hovedet på lovgiver, alt imedens den intet anende befolkning tror det kun er folketinget den er gal med.Det er snarere begrebet korruption, der er under massiv udvikling, tilsat et ordentligt drys magtfordrejning af ældre definitioner.

  12. @Lucky LibertasProblemet idag er, at embedsværket i et alt for stort omfang selv skaber loven; og det hen over hovedet på lovgiver, alt imedens den intet anende befolkning tror det kun er folketinget den er gal med.Sådan er det og har det altid været – du kan opfatte det som en del af det moderne demokratis pris – kan ikke lade være med at tænke på Yes Minister, der iskulle være Thatchers ynglings TV-serie.@Stephan E det du skriver om har ikke noget med korruption at gøre – og hvad du (og måske også jeg) kalder misinformation osv. vil andre opfatte som korrekt. Du blander tingene sammen.

  13. Niels,hvis du mener den nordeuropæiske baggrund for et land er så væsentlig, hvordan forklarer du så de dramatiske variationer mellem de latinamerikanske lande?Uruguay og Chile på niveau med USA og Frankrig og sågar over “moderlandet” Spanien! Herimod f.eks Brazilien, som du åbentbart kender godt, som r… af 4. division?Bortset fra det kan jeg også godt have fornemmelse af, at danskernes Corruption Perception har lidt med naivitet og vanlig national selvovervurdering at gøre!

  14. @NicolaiDu har ret i at lige præcis Uruguay og Chile skiller sig markant ud. Jeg vil helst ikke på nuværende tidspunkt rode mig ud i en længere forklaring, men der findes en række historiske forhold der muligvis har haft stor betydning for udviklingen for Chiles og Uruguays kultur.Jeg vil nødig gå ind i en længere forklaring på de enkelte lande, da den bliver meget lang. f.eks. dækker både USAs og Brasiliens placering formentlig over ganske store regionale forskelle.Endelig – Det er IKKE borgernes egen opfattelse af korruptionen i deres land der afgør CPI – Du kan læse mere om hvordan indekset bliver til på Tranparency Internationals hjemmesider. Hvis man kan beskylde danskere – og andre – nordeuropæere for naivitet er det nok snarere i deres omgang med folk fra andre og mere korrupte samfund – hvor de har svært ved at forstå at spillereglerne er nogle helt andre. Det kommer f.eks. tydeligt til udtryk i NGOeres ufatteligt naive dyrkelse af et alternativt Latinamerika. Organisationer som Fair-Trade bliver formentlig snydt så det driver i deres samarbejde med de lokale – det gælder også danske offentlige organisationer.

  15. @NielsJeg håber, at du på et senere tidspunkt roder dig ud i en længere forklaring mht. Latinamerika. Meget spændende, synes jeg!Jeg vil studere Transparency International lidt nærmere!

  16. @ NielsDet er som at sige at kriminelle handlinger er en del af markedsøkonomien.Vi taler om at embedsfolk omgår, vrider, “manipulerer” lov og basale samfundshensyn. Lad gå at embedsfolk er mennesker og dermed ikke perfekte, men vi taler i stor skala her.Prøv at tænke lidt over sagen med DanId hvor embedssystemet imod gældende lov sanktionerer en central (kommerciel) kontrol med din nøgle, dvs. din mulighed for at skrive noget under og tilgå services i dit navn. Se på magtaspekterne og hvordan det skævvrider hele samfundet. De får adgang til den samme magt over borgerne – en klassisk symbiotisk feudal konstruktion som er rent magtmisbrug. Det er unødvendigt så det er magt for magtens egen skyld.Dette er jo ikke styret af Folketinget fordi politikerne mangler indsigt og misinformeres om realiteterne.Dvs. hvis vi ikke har noget begreb mellem banal korruption og blandingsøkonomi så eksisterer problemet ikke.

  17. Christian Bjørnskov

    9. september 2009 at 03:14

    Stephan, vi har begreb om at skelne. Når der er tale om korruption, skal der foreligge en betaling. Det, du beskriver, er manipulation og evt. magtmisbrug, men har ikke en fløjtende fis med korruption at gøre. Hvis man vil forstå problemer og gøre noget ved dem, må man først kunne skelne mellem dem.

  18. Der er vel ikke helt korrekt, at korruption udelukkende er defineret ved, at man “betaler for en ulovlig tjeneste,” selv om det ofte vil være tilfældet. I hvert fald ikke ifølge Transparency International Danmark, der definerer korruption som “misbrug af betroet myndighed for egen vindings skyld,” hvilket også omfatter et ikke-økonomisk fænomen som nepotisme.

  19. @ ChristianFint. Som sagt er det ikke kritisk for mig at vi kalder det korruption selvom jeg også ville kalde korruption for magtmisbrug.Jeg har intet problem med at skelne hvis der er grund til at skelne, men måske er økonomer ikke så vant til at fokusere på 2. ordens effekter i denne dimension. Når statsmagten skaber monopoler, kunstige knappe ressourcer og på anden måde centraliserer magt for magtens egen skyld så går det direkte ud over samfundsøkonomien. Men de involverede har jo motiver for at gøre det og hvis motviet ikke er borger og samfund må egeninteresser fylde for meget – hvordan betalingen falder er efter min opfattelse ret irelevant.Hvorfor skal vi have nultolerance for en kop kaffe men lade misbrug af borgernes penge og andre rettigheder gå upåtalt forbi? Eller sagt på en anden måde – i Danmark hidser man sig op over det lille tyveri, men det store svindelnummer kører lige igennem.

  20. Off topic:I gårsdagens Orientering foldede Niels Lindvig sig endnu engang ud på bekostning af sandheden, og hvad der måtte være af troværdighed i dette program. Med næsten spruttende stemme hidsede han sig op over, at man ikke officielt kalder det et militærkup og ikke indefryser al støtte til landet. “Tilstræbt objektivitet” synes ikke at være en ambition, og han gør sig ingen anstrengelser for at finde kilder til sine påstande. Det lader til at være nok for ham at refere til at “mange” synes dit eller dat. Skandaløst, orker ikke engang at skrive en klage til dem.

  21. @Stephan EEnig.Problemet opstår fordi akademikere er snævre idag, få har mere end én masters viden- og så det løse; også økonomer har tendens,at tænke i gamle termer, som i sagens natur ikke vil kunne være tilstrækkelige i al fremtid, og jurister er ofte så konforme, at det ville være utænkeligt,at kritisere alt det råd,der er i det offentlige skrog.Kafkas proces marreridt er en børnebog idag – mit kendskab til praksis,hos ledere,også på meget højt niveau, på kryds af ministerier, er uhygge blandet med bedste Clease komik; alt for den arbejdende borgeres penge og ikke mindst ufattelig begrænsede frihed.

  22. @StephenEn blandingsøkonomi – der er tale om et globalt fænomen.

  23. Kære Westy Så, så – sådan skriver man ikke til nogen. Mere respekt tak. Jeg respekterer dig:)Hvis, det er nogen hjælp – så er jeg skam både midaldrende som du, berejst, familiemenneske, jurist og i besiddelse af universitetsuddannelse i økonomi og psykologi – samt i besiddelse af et meget interessant bibliotek på over 10.000 bøger, og med veluddannede venner og familie – med og uden phd.Endelig stiller jeg jævnligt spm. til egne evner – derfor også til andres.For at holde os til sagen, så siger jeg ikke, at DK er mere korrupt end andre lande -det jeg siger er, at DK -som andre vestlige lande -har andre former for uvedkommende hensyn i forvaltningen af det fælles.Korruption i u-lande er selvfølgelig ikke sammenlignelig med tilsvarende i vores kultur – dette må selvføgelig erkendes.

  24. @ Niels”galde”/”dumme danskere”? Det lyder som noget emotionelt forvirret snak. Jeg henviser til konkrete cases, påpeger skadesvirkninger på samfundet og spørger til det. Hvad skulle jeg ellers gøre? Ride med på en eller anden “Danmark er dejlig bølge”?Jeg prøver ikke at omdefinere begrebet korruption men at få virkelighedsbeskrivelsen med. Men det er et af Danmarks store tabu.Danske embedsfolk elsker at definere sig selv som neutrale samfundsstøtter – og mange er – men gruppesystemet har efter min opfattelse nogle alvorlige problemstillinger som specielt viser sig når det drejer sig om at bruge teknologi til at kontrollere og styre andre – både offentlige ansatte, borgere og virksomheder. Vi ser lignende tendenser i andre lande specielt i forbindelse med anti-terror uden jeg kan se et entydigt kulturelt tegn bortset fra at det generelt synes tiltagende. Men dansk digital forvaltning er gået helt amok i et omfang jeg ikke har set lignende andre steder. Så mens Danmark rasler ned af velstandsskalaen har potemkimstaten travlt med at opretholde illusioner mens man centraliserer og stivner alle innovationsprocesser. Den eneste drivkraft, jeg kan se og observere, er embedssystemets egeninteresserer.Så må du for min skyld kaldet det hvad du vel, men lad være med at kalde det blandingsøkonomi og lade det forsvinde.

  25. @ NielsBegrebet “blandingsøkonomi” er under forudsætning af at embedssystemet ikke har egeninteresser. Det addresserer kun problemstillingen med at man styrer noget med lovgivning eller kommitestyre og dermed forhindrer markedsdeltagerne i at træffe egne valg.Dette er efter min opfattelse noget andet og langt mere vidtgående.Med de briller på kunne jeg for den sags skyld også passe simpel korruption ind under begrebets “blandingsøkonomi” som et overbegreb for alt der ikke er rene markedsprocesser.

  26. @ Niels.Jeg vil ikke insistere, men jeg savner et korrekt sprogbrug.Hvad kalder man den tiltagende “bureaukratisme” og magtkoncentration i centraladministrationen for magtens egen skyld og på samfundets økonomiske, sikkerhedsmæssige og rettighedsmæssige bekostning?Der er alt for nemt at lade embedssystemet tørre generelle problemer af på politikere og enkeltsager af på enkeltpersoner – men systemet går altid fri.

  27. @StephenJeg må ærlig tilstå at jeg nok ikke fatter hvad det egentlig er du mener, så mon ike blot vi skal droppe at komme det nærmere her.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑