Anarconomics – en verden hvor priser går mod nul.

Normalt er Institut for Fremtidsforsknings rapporter forbeholdt betalende medlemmer. Men de har begået en ganske velskrevet og interessant rapport om Anarconomy, hvilket dækker over gratis ydelser – som vi kender det fra software og den lange række tjenester der efterhånden er på nettet – og den er gratis at downloade.

Hvad der (i mine øjne) gør rapporten særligt spændene (underholdende) er, at man prøver at lave to scenarier for hvordan verden kan se ud om 25 år under forudsætninger spændene fra skærpet copyright- og patentlovgivning og hvad der af følger, til en verden hvor ideen om frit tilgængelige produkter går fra den virtuelle over i den fysiske verden.

Her spiller 3D printere en helt særlig rolle. Selv om de har eksisteret i flere årtier, er det først I de seneste år at den teknologiske udvikling og priser for alvor er begyndt at gøre det realistisk at disse i løbet af få år helt naturligt vil indgå i privates “maskinpark”.

I almindelige 3D-printere er hvert lag omkring 1/10 mm tykt, så det er muligt at bygge ret præcise genstande. Tidligere blev metoden (også kendt som stereolitografi) primært brugt til at lave prototyper af senere masseproducerede produkter (rapid prototyping), men i de senere år er 3D-printere også brugt til produktion af skræddersyede produkter, fx kabinetter til høreapparater, arkitektoniske modeller og fysiske gengivelser af figgurer fra computerspil som World of Warcraft.

Den store fordel ved 3D-printere er, at alle mulige objekter kan laves af samme printer, blot ved at variere inddata. Der er ingen omkostningsforskel ved at lave hundrede unikke produkter frem for at lave hundrede ens produkter. Når først man har printeren, er den eneste omkostning ved at lave et produkt, de råmaterialer, printeren bruger. I takt med at pris og teknologi udvikler sig yderligere vil en lang række produkter kunne produceres “on-the-spot” – herunder også computere, mobiltelefoner osv. Hvis nogen skulle være interesseret, kan man allerede i dag erhverve en opensource 3D printer til omkring 4.000 kroner – se også www.reprap.org.

Rapporten beskriver flere scenarier for hvordan verden kan se ud om 25 år.

I scenariet ”Rebels versus Cartels” skitserer man en fremtid, hvor de der står stejlt på en stram immaterialret har haft lovgivningsmæssig medvind, og hvor man er gået meget langt for at sikre beskyttelse af den traditionelle immaterialret.

I det andet scenarie, ”The Age of Empowerment” skitseres derimod en verden hvor immaterialretten er begrænset og Internettet åbent, herunder skriver man bl.a.

“Computere og robotter overtager mere og mere arbejde, især af den mere
kedelige slags. Mange små robotter til brug i hjemmet kan fremstilles billigt ved hjælp af 3D-printere. Det har, sammen med en massiv afbureaukratisering af samfundet, frigivet en masse arbejdskraft til forskning, udvikling og kreativt arbejde. De kreative brancher er faktisk dem, der har oplevet størst vækst de senere årtier. Det har ikke vist sig at være nødvendigt med så mange ansatte i plejesektoren, som man troede i starten af århundredet, for de ældre kan klare sig selv meget længere end før med den rette teknologi som hjælp til selvhjælp. Faktisk er der næsten ingen reelt handicappede mennesker tilbage. Intelligente proteser og støtteskinner styret af brugerens tanker fjerner fysiske handicaps, og der er blevet udviklet billig open source medicin og genterapier til behandling af de fleste mentale lidelser.”

Og fortsætter:

“Netværkssamfundet har gjort det nemt for mennesker med en fælles vision at
finde sammen og starte egen virksomhed. De fleeste nye, kreative virksomheder er rent virtuelle, uden fælles fysiske faciliteter, og mange er ’flash firms’, dvs. virksomheder der ikke skal eksistere længere end til deres projekt er færdigt. Mange arbejder i mere end én virksomhed ad gangen; det er fx ikke usædvanligt at være fastansat i en større virksomhed samtidig med at man har eller er med i en hobbyvirksomhed med professionelle ambitioner. Skellet mellem amatør og professionel er blevet meget blødere end tidligere. Mange fysiske produkter distribueres digitalt og produceres decentralt af fleksible apparater. Man kan fx hente blueprints til en mobiltelefon på nettet og få printet den på en 3D-printer i en lokal butik, eller man kan komme med sit
eget tøjdesign i digital form og få det vævet på digital væv mens man venter.
Hvis man har købt en byggegrund, kan man leje udstyr til at printe sit hus i ét
stykke efter eget design eller et design man har fundet på nettet.”

I rapporten diskuterer man også den (gamle) sandhed at BNP som velstadsmåler har det problem, at den jo viser den (officielle) værditilvækst hvilket kræver at en vare eller tjenesteydelse handles, hvorfor BNP selvfølgelig, alt andet lige, påvirkes negativt, hvis et produkt stilles gratis til rådighed – hvilket jo ikke kvalitativt har nogen betydning. F.eks. Er dette indlæg skrevet på en bærbar, hvor det eneste kommercielle stykke software der er installeret er selve styresystemet, resten er opensource eller freeware. Men det er jo et gammel kendt faktum at BNP som velstadsmåler ikke er god til at opfange kvalitetsændringer – og det virker begge veje.

F.eks. Er det jo alment anerkendt blandt økonomer, at “prisfastsættelsen” af offentlige ydelser, og dermed værditilvæksten overvurderer den reelle værdi af disse, både fordi en del af de “produkter” det offentlige udbyder reelt har en værdi gående mod nul (der er ingen eller få der ville efterspørge dem på et almindeligt marked) og af den særlige årsag, at i mangel på en egentlig salgsværdi er det omkostningerne der indgår I BNP. Sammenholdt med en lav effektivitet indebærer det en betydelig overvurdering af de landes BNP, hvor den offentlige sektor fylder meget.

Raporten udmræker sig også ved at gennemgå en lang række eksempler på hvorledes det fortsat er muligt at tjene penge i en verden præget af gratis ydelser, som f.eks. de stigende koncertindtægter ogl Radioheads udgivelse af deres seneste album, hvor man i starten kunne hente denne gratis (og lovligt) på nettet indefor musikinsustrien.

Helt centralt er selvfølgelig også hele diskussionen om patent- og ikke mindst copyright lovgivningen, hvor især dele af underholdningsindustrien har kørt hårdt på, at det ville have store konsekvenser for den fortsatte produktudvikling – de forestrække vist at kalde det kunstnerisk udvikling af film, musik osv. Hvis ikke deres immaterielle ejendomsret ikke beskyttes. Ikke mindst med populærmusiken og spillefilmindustrien in mente stiller jeg mig mere end tvivlende overfor denne påstand. Man kunne godt argumentere for at det snarere forholder sig omvendt.

Men man kan jo selv prøve at vurdere hvilket af de to scenarier, “Pirates versus Cartels” eller “Age of Empowerment” der både målt på BNP og i reel oplevet velstand, der alt andet lige, vil være det mest velstående og innovative.

Og skulle der være en og anden, der vil mene at Institut for Fremtidsforsknings scenarier et par steder virker lidt ”far out”, vil jeg foreslå at skrue tiden 25 år tilbage til 1984. hvor mange der mon dengang ville kunne forestille sig den verden vi lever i i dag?

Der hvor rapporten måske er mest urealistisk er i Age of Empowerment, hvor man beskriver en verden der er blevet afberaukratiseret. Dér er man nok en kende naiv og undervurderer bureaukratiets evne til at at retfærdiggøre dets
egen fortsatte vækst og
evne til at opfinde nye meningsløse arbejdsopgaver til cementering af egen magt og position 🙂

1 thought on “Anarconomics – en verden hvor priser går mod nul.

  1. Stephan E

    Interessant rapport med mange pointer.Det er dog påfaldende biased. F.eks. i den skæve håndtering af den negative effekt af opsamling af persondata, hvor overvågning på mystisk vis forsvinder i anarchonymien på trods af at ejerskab af adgangen til og profileringen af mennesker er en de eneste faktorer de lader stå åbne.Håndteringen af copy-left ignorerer at copy-left baserer sig på den samme ene-retsforståelse som kritiseres. Man antager således at en blanding af copy-left og copy-right uden så meget som at diskutere de åbenlyse samekssitensproblemer.Endelig bliver det interessant at høre hvor statens finansieringskilder og privates levebrød går hen når alting bliver gratis. De forestiller sig vel ikke at man skal spise output fra en 3D-printer eller at offentlige forskere pludselig bliver gratis?Når det er sagt, så har gratis deling mange år på bagen, men der vil altid være knaphed – og hvor der er knaphed opstår der et marked. Problemet er nok snarere den kunstige knaphed som skabes omkring mennesker.

    Svar

Leave a Reply to Stephan E Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.