Formueskat – en absurd idé relanceres

Socialdemokraterne og SF har forleden, i deres fælles valgudspil, relanceret ideen om en skat på formue. Fra en rent populistisk vinkel giver relanceringen god mening, hvis specielt S håber på at genvinde nogle vælgergrupper med relativt mindre analytiske evner. Overfor den type grupper spiller misundelsesvækkende udspil altid en rolle, særligt hvis man kan koble dem til såkaldt ’overflod’, ’overforbrug’ eller bare goder, som de gerne ville have selv. Fra en samfundsøkonomisk og moralsk/filosofisk vinkel, derimod, er formueskatten en helt og aldeles absurd idé.

For de af vores læsere, der har tilstrækkelige tyskkundskaber, giver Jan Schnellenbach på den glimrende blog Wirtschaftlische Freiheit en god gennemgang af, hvor inkonsistent en ide en formueskat er. For både de tyskkyndige og resten af vores læserskare (svage tyskkundskaber er ikke en skam medmindre man er sønderjyde) er et simpelt eksempel nok til at vise, hvad formueskat er for en størrelse.

Start med at sætte eksemplet op. Vores fiktive dansker er kommet til et punkt i sit liv, hvor han har betalt sin studiegæld tilbage, og er nået til en situation hvor hans formue netto er i nul. Han har 30 år tilbage på arbejdsmarkedet, tjener 400.000 i år og kan regne med at hans årsindtægt stiger med 2 % per år (cirka sammen med udviklingen i samfundets produktivitet). Han betaler som helhed 50 % i indkomstskat hvert år, og af sine disponible indkomst (200.000 det første år) sparer han 20 % op til sin alderdom.

Uden en formueskat vil han efter 30 år have en formue på 1,24 millioner. Hvis han i stedet havde skullet betale en formueskat på blot 5 % af sin formue ved udgangen af hvert år, ville han formue efter 30 år være cirka 605.030 kroner. De 5 % om året bliver dermed, på grund af at man ikke blot betaler skat på sin opsparing hvert år, men også dens renter og renters rente, til en effektiv skat i sidste ende på 51 %. Med andre ord svarer en formueskat på 5 % til, at man betalte 51 % af en lottogevinst man vandt, umiddelbart før man gik på pension. Eller på en anden måde: Det er en 51 % skat på pensionsopsparing. Hvis formueskatten havde været på 10 %, havde den effektive skat på opsparing i stedet svaret til 72 %.

Selv nominelt og rent umiddelbart lave formueskatter er således meget tunge skatter på pension, men absurditeterne slutter ikke her. På grund af rentes-rente-effekten af formueskat betyder det også, at skatten vejer tungere, jo tidligere i livet folk får deres indkomstfremgang. Med andre ord er formueskat en ekstra tung straf på succes, der gavner samfundet i lang tid. Hvis vi et øjeblik forestiller os, at man ender med den samme livstidsindkomst, men al indkomstfremgang sker de første femten år af ens liv, og sammenligner det med en situation hvor man har samme indkomst de første femten år og derefter får fremgang de sidste femten år, er forskellen i effektiv skat på pension, at fyren i det første eksempel – på trods af at de ender med samme livstidsindkomst – betaler 2 % mere end i det sidste eksempel.

En formueskat fungerer altså som en skat på opsparing og derfor også på pension. Og selvom offentligheden måske kan forledes til at tro, at det da slet ikke er slemt, er selv en lille årlig formueskat det samme som en ganske stor skat på den endelige pension. Skatten har endda den særlige egenskab, at den straffer tidlig succes ekstra hårdt. Det er svært at forestille sig et tilsvarende eksempel på et tiltag, man kan sælge til offentligheden som ’næsten ingenting’, men som i sidste ende forvrider og ødelægger incitamenter i samme omfang.

6 thoughts on “Formueskat – en absurd idé relanceres

  1. Jakob Kristensen

    Er der nogen der ved om det er muligt at placere sin opsparing i en udenlandsk bank og dermed undgå en sådan skat?F.eks. hvis jeg ønsker at nyde min pension i Sydfrankrig, kan jeg så placerer opspsaringen her og få den udbetalt her?

    Svar
  2. US

    @Christiana) Formueskatten har tilsyneladende ingen politisk gang på jord, fordi hverken DF eller de radikale (eller regeringen eller LA…) vil være med. S og SF vil ikke få 90 mandater foreløbigt, heller ikke sammen med Ø:http://jp.dk/indland/indland_politik/article1571541.eceb) Det er gode pointer, du får med i dit indlæg. Men… Eksemplet du baserer pointerne på er altså meget usandsynligt sat op, primært men ikke kun fordi ingen forestiller sig, at skatten skal starte ved en nettoformue på 1 krone, snarere end, fx., 1 million kroner. Jeg ved godt eksemplet er sat op for at illustrere, hvor åndssvag en ide en formueskat er, og du får ikke mig til at forsvare den, men de ideer, SF og S har, er dumme nok i sig selv, så hvorfor ikke tage udgangspunkt i dem? Meget få 35-årige har en nettoformue på – for nu bare at blive ved mit eksempel – 1 million kroner, og i dag er det (næsten) kun lejere, der har. Undskyld hvis jeg har vanskeligt ved at forestille mig det, men jeg tvivler altså på, at LLO’s medlemmer er den gruppe, S og SF vil være mest opsatte på at plyndre i fbm. en skattereform.Mit gæt er, at reformen vil skrues sammen, så den helt primært rammer 50+ segmentet på kort og mellemlangt sigt (og på langt sigt kan den nå at blive afskaffet og ændret mange gange). Det er den gruppe, der har størst nettoformue, og med mindre man går efter dem, er der ingen chance for, at introduktionen af skatten nogensinde vil generere et overskud – og politikerne kan ikke tillade sig ikke at lade som om budgeteffekten betyder noget. Det ændrer dit regnestykke lidt, for hvis det primært er relativt ældre folk på arbejdsmarkedet, der rammes af skatten, er væksteffekten mere begrænset, fordi skatten påvirker den enkelte i færre år end ellers, og fordi det primært er i forhold til cut-off punktet, at opsparingsbeslutningen justeres. Den 35-årige skal måske først betale skat af sin opsparing, når han fylder 55, og han behøver sådan set ikke justere sin opsparingsrate, før han når det punkt (selvom han måske vil overveje opsparingsmetode o.l. en ekstra gang, se også ndf.). Så længe man er under cut-off punktet efter reformen, vil det i hvert fald aldrig kunne betale sig at betale topskat af den indkomst, man ellers ville føre over på en pensionsopsparing, med henblik på at undgå formueskatten.Et forhold du ikke er omkring i din post, er det forhold, at med mindre der tages højde for dette forhold, vil reformen også let kunne stimulere efterspørgslen efter eks. (gældsfinansieret) fast ejendom og andre aktiver (…/passiver), hvor man vil kunne “skjule” evt. formue for staten. Hvis formueskatten bare er en simpel skat på nettoformue, så vil en ekstra ejendom, så længe gælden er over 50% af ejendommens værdi, reducere formueskatten der skal betales. Med et snuptag kan en nettoformue på 1 million blive til en negativ nettoformue på 2 millioner, hvis du bruger din million til at købe et nyt hus til 3 millioner. Renteudgifterne kan trækkes fra, og hvis du også udlejer ejendommen til tredjepart, er det slet ikke usandsynligt, at du vil kunne blive bedre stillet af at skylde dit realkreditinstitut 2 millioner, i stedet for at have 1 million stående på en pensionsopsparing, pga. formueskattens indførelse/udformning; også selvom en sådan investeringsbeslutning måske tidligere havde været galimatias. Det vil i øvrigt være vanskeligt at undgå lige netop sådanne effekter, fordi så megen pensionsopsparing herhjemme netop implicit er bundet i fast ejendom.Det er ikke sikkert, de socialistiske politikere ser den slags effekter som et problem: De har længe snakket om, at løsningen på alle verdens problemer er at forbruge mere og spare mindre op, så at stimulere privat gældsakkumulering kan næppe anskues som videre problematisk. Du er ikke inde på dette i indlægget, men det er da et relevant spørgsmål: Ønsker sosserne virkeligt at lægge grundlaget for en ny boligboble på nuværende tidspunkt? Og hvordan vil de forhindre omfattende kapitalflugt i forbindelse med reformen? Det er let at forestille sig, at introduktionen af en formueskat vil påvirke befolkningens investeringsbeslutninger på måder, der ikke er hensigtsmæssige på langt sigt – det er i hvert fald betydeligt lettere for mig, end det er at forestille sig en reform, der ikke vil have nogen af den slags “uforudsete” konsekvenser.Mht. succesfulde 35-årige vil de også teoretisk rammes af en formueskat med et vilkårligt cut-off punkt, så den pointe står. Men hvis cut-off punktet er relativt højt, som i mit eksempel, så er mit indtryk, at de fleste af den slags folk allerede i dag flygter over hals og hoved, så jeg tvivler på, at endnu en socialistisk straf-skat på succes vil gøre megen forskel….I øvrigt vil man, sådan som en lille sidebemærkning her til sidst i forhold til dit eksempel, efter min opfattelse være godt dum, hvis man betaler sin studiegæld tilbage så længe man har, eller kan forestille sig, at man inden for en overskuelig periode vil stifte, anden gæld – den billige studiegæld, man skylder staten (fratrukket pause- og slutlån), er noget nær den billigste gæld, det overhovedet er muligt at stifte. Det vil i min optik være, nå ja, dumt at afvikle den, før man er mere eller mindre tvunget til det.

    Svar
  3. US

    “Meget få 35-årige har en nettoformue på – for nu bare at blive ved mit eksempel – 1 million kroner, og i dag er det (næsten) kun lejere, der har.”Ups, der skulle selvfølgelig have stået: “Meget få 35-årige har en nettoformue på – for nu bare at blive ved mit eksempel – 1 million kroner, og i dag er det (næsten) kun lejere, der har _en positiv nettoformue i det hele taget, og ville blive ramt af en formueskattemodel som den, du beskriver_.

    Svar
  4. Christoffer Bugge Harder

    Helt off-topic i forlængelse af din henvisning: Har I overvejet at komme med en kommentar i anledning af det bemærkelsesværdige tyske valg? Jeg tænkte, at udfaldet måtte være særligt interessant for punditokrater, og der er god brug for folk med stærke tyskkundskaber, der kan udbrede interessen for, hvad der foregår i vores prægtige naboland.

    Svar
  5. Christian Bjørnskov

    @Christoffer: Viregner bestemt med at komme med en, når der er lidt mere afklaring mht. hvordan regeringen kommer til at se ud på topposterne. Vi har også en – omend lille – chance for at overtale en glimrende tysk økonom/CDU-politiker til at gæsteblogge.

    Svar
  6. Christoffer Bugge Harder

    Glimrende. Så får I ham forhåbentlig til at skrive på tysk i givet fald……? 🙂

    Svar

Leave a Reply to Christoffer Bugge HarderCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.