Vi har tidligere skrevet lidt om emnet, men i dagens Weekendavis stiller post.doc. PhD og læge Ann Dorit Guassora nogle centrale spørgsmål. Spørgsmålene berører, i hvor høj grad læger og politikere har ret til at bestemme over folks sundhedsvalg om vi ryger, drikker, spiser for lækkert og dyrker for lidt motion, Guassora spørger:
Er der tale om en situation, hvor man varetager kroppens interesse, dér hvor den er under herredømme af en utilstrækkelig sundhedsaktør? Hvad hvis den person, hvis krop der er tale om, simpelthen ikke magter sin opgave med at varetage kroppens interesser? Er der nogle, som burde fratages myndigheden over egen krop, fordi de ikke varetager dens interesse godt nok?
Med livsstilsrådgivningen har vi har vi flyttet os fra autonomiens ideal om, at folk skal tage deres egne beslutning, i retning af et ideal om, at folk skal hjælpes til at tage den rigtige beslutning.
Man kunne vel i den anledning spekulere, om der er nogle grænser for, hvad visse politikere og læger mener man kan tillade sig. Hvor går grænsen? Reguleringer og krav til arbejdsliv udover hvad arbejdsgivere og arbejdstagere kan enes om i mindelighed? Privatsfæren, hvor vi i stigende grad bliver afkrævet offentlig adgang? Kropsfæren, hvor man kan få den stigende mistanke, at politikeres syn på sagen er, at kroppen er samfundets, ikke individets? Hvor blev individets ukrænkelighed af? Og hvis alt er statens, hvor er forskellen på fra dette syn og rendyrket fascistisk ideologi?
Indblandningen i den aller mest private sphære er total:Børnene, er udsat for massivt pres på sundhedsområdet, hver eneste dag.Der er flere spiseforstyrrede børn end nogensinde, da professionel gruppeomsorg selvfølgelig ikke gør noget for det individuelle selvværd. Børn i 5. klasse begynder at ryge for, at holde vægten, og i 7. klasse tager de fleste piger kildevand til frokost – og hele eftermiddagen, indtil sulten på vej hjem styrer dem lige hen mod nærmeste sukkerbolle, hvorefter de straffer sig selv med lidt cutting. Drengene er ligeglade med alt det frelste pi. og drikker demonstrativt cola, med chips til, og er federe end nogensinde: Det vi gør virker bare ikke, det er ikke kun spild af tid; det er decideret skadeligt, at stjæle forældrenes opgave.Små børn bliver i skolen helt fra 7 års alder jævnligt og i gruppe vejet og målt, og fedtprocenter udbasuneres, på lige fod med, hvem der havde flest huller. Og ve det barn der har lidt hjemmebagt æblekage med til frugten, her ligger latterliggørelsen lige for – uanset dette barn måske pga af omfattende eliteidræt sagtens kunne bruge de ekstra kulhydrater.Folkeskolen med sundhedspersonale sfo mv blander sig i, om børnene skal cykle i skole (uanset hjernen dokumenteret først ved de 12 har forudsætningerne for, at klare sig i kompleks trafik), og i hvad der er i madpakken; og der afholdes 5-6 temauger per år om div formynderiske emner. Se den hellige gulerod!!” Hertil afholdes ugentlige mad og motionsarrangementer, som kræver deltagelse og enighed fra hjemmet på den ene eller anden vis. Skolen siger: “Se hvor gode vi er til at bestemme over dit barn” og vær´ så enig og klap kære forældre!!Et skema er ikke længere et skema – børnene ved aldrig hvad de skal – men der tegnes og hoppes rigtig meget, og i tredje klasse har de set flere sunde film, end vi andre i et helt skoleliv. Dette alt imedens matematik og dansk også drukner i syge læreres vikartimer og høvdingebold. De lærere der, må vist have flere gulerødder – både af den ene og anden slags.Den socialdemokratiske tanke om sund heldagskole med sfo incl. er allerede begyndt – små børn i 1. klasse holdes til kokken 14.30, fordi der skal “siddes yoga” og hoppes “chris mc donaldtimer”. Hvis man selv vil være sammen med sine børn og sende dem til kvalificeret undervisning i musik et par gange om ugen, samt til idræt 5-10 timer per uge er dette ikke en mulighed mere; vi skal nu alle dyrke det samme på samme tid og være lige dårlige til det hele. Hvis man vil være sundere, end det denne omfattende indblandning lige netop ikke kan gennemføre, besværliggøres dette.Det er vist før, at fokus på noget dårligt skaber mere af det samme – f. eks antirygekampagnen for et par år siden, den skabte flere rygere. Men det aller værste er, at forældre stiltiende ser til, at deres børns tid stjæles til ingen verdens nytte og i mange tilfælde med skade til følge. Det er virkelig usundt og meget skræmmende.