Ostrom & Williamson fik Nobelprisen i økonomi

Politologen Elinor Ostrom og økonomen Oliver Williamson fik 2009 Nobelprisen i økonomi for deres arbejder med at forstå organisationer, herunder kollektiv handling og transaktionsomkostninger.  Udover at det vist er første gang en politolog går prisen i økonomi, er jeg også en stor fan af Ostrom.  Når nu Tullock alligevel aldrig får den, kunne det ikke være meget bedre.

Og så ikke et ord om fredsprisen …

13 tanker om "Ostrom & Williamson fik Nobelprisen i økonomi"

  1. Christian Bjørnskov

    Helt enig med Kurrild! Williamson blev nævnt som favorit af mange, mens Ostrom er en lille overraskelse, men en glædelig en af slagsen. Det er måske værd at nævne, at hun per telefon ved annoncering for et kvarter siden understregede, at med tilstrækkelig konkurrence er frie markeder effektive, mens markeder med få aktører giver andre udfordringer (iøvrigt med reference til hendes gamle lærer Armen Alchian). Og så, som en refleksion af Kurrild, er det godt at se at prisen går til en med en phd i statskundskab. Den angelsaksiske tradition i statskundskab og dele af moderne nationaløkonomi er efterhånden så tæt på hinanden, at det er næsten ligegyldigt hvad man er.

    Svar
  2. David Dreyer Lassen

    Peter, jeg mener at Simon som fik den i 1978 også var politolog. Men anyway, er fan af dem begge :-) og helt enig i Christians kommentar om sammensmeltningen af moderne statskundskab og nationaløkonomi.Bemærk at Ostrom sjovt nok, for 10 år siden, redigerede en bog (Alt, Levi & Ostrom, Russell Sage, 1999) om Nobelprismodtagere i økonomi der har haft stor betydning i political science: Arrow, Simon, Buchanan, Becker, North og Selten. (kan findes i google books)

    Svar
  3. Peter Kurrild-Klitgaard

    @Westy: Bemærk at Punditokraterne kun var et par minutter efter Wikipedia og en hel halv time før danske aviser …@David: I stand corrected … Jeg troede faktisk, at Simon var erhvervsøkonom eller sociolog e.l. Måske det–fra et disciplinperspektiv–er (lidt) mere interessant med Ostrom, fordi Simon hverken var mainstream i økonomi eller politologi, mens Ostrom (næsten) kunne være det begge steder (ihvertfald i emnevalg, omend nok ikke i teknik).Gad vide om gamle Vincent Ostrom er glad på konens vegne, eller jaloux fordi det var ham, der fik hende styret ind på det spor? Mon ikke det er det første.

    Svar
  4. Peter Kurrild-Klitgaard

    PS. Nå ja, så glemte jeg vist at sige, Elinor Ostrom er fhv. præsident for Public Choice Society samt fra tid til anden bidragyder til og reviewer for et vist tidsskrift “Public Choice” (http://www.springer.com/economics/public+finance/journal/11127?detailsPage=editorialBoard), hvor hendes mand og mentor er redaktionsmedlem.PPS. Meget få har endnu nævnt det iøvrigt ret ligegyldige faktum, at hun er den første kvinde til at få Nobelprisen i økonomi … Som Ingmar Ståhl vist sagde engang i 1988, så havde Joan Robinson jo aldrig været medlem af Mont Pelerin Society …

    Svar
  5. trane

    Hip hurrra for Elinor Ostrom! Meget velfortjent, og et smukt udtryk for tilnærmelse mellem videnskaberne. Jeg vil tro, at så meget som de har arbejdet sammen og bygget på hinandens arbejde, så vil Vincent Ostrom være glad og også se det som en anerkendelse af hans arbejde. Iøvrigt vil jeg tilslutte mig Davids anbefaling af Alt et al.-bogen. Der er såvidt jeg husker nogle inteessante gensidige kommentarer mellem North, Buchanan og Simon til sidst i bogen. Endelig, ift. Christians bemærkning: “med tilstrækkelig konkurrence er frie markeder effektive”. Det er netop Ostroms bidrag at præcisere under hvilke vilkår der kan etableres ’tilstrækkelig konkurrence’, og præcisere, hvordan policy-anbefalinger kan blive og bør være bedre empirisk funderede. Hun tæver både løs på velfærdsstatsoptimisterne og markedsoptimisterne, der foreskriver hhv. “lad staten tage over” og “privatisér det hele”. Og hun gør det systematisk, nøgternt og grundigt. Det gør hendes værk spiseligt og nyttigt for mange. Og udfordrende for alle.

    Svar
  6. David Dreyer Lassen

    Peter, jf. dit PPS blev jeg netop spurgt i radioen hvorfor der først nu var en nobelpris til en kvinde. Så bare rolig, det skal nok blive nævnt. Jeg er i øvrigt helt enig mht. disciplinperspektiv osv. Iøvrigt interessant at ingen af dem er det mindste teknisk anlagt – og velskrivende, ikke just en karakteristik der får en til at tænke på økonomier :-)

    Svar
  7. Niels Westy

    @PeterErkender det med stor fornøjelse. Og du var klar en hel halv time før jeg skrev mine linier. At jeg ikke opdagede dit indlæg før jeg skrev mit (skulle det vise sig lidt overflødige) indlæg undrer mig dog lidt – men skyldes muligvis smartlog, som vi heldigvis snart slipper for.

    Svar
  8. trane

    Tak for linket, Christian. Jeg kan se, at Peter Boettke nævner Vincent Ostroms hamrende gode 1997-bog: The Meaning of Democracy and the Vulnerability of Democracies. Den fortjener også at blive nævnt her. vhtrane

    Svar
  9. David Dreyer Lassen

    @11: Der er allerede mange der har skrevet udmærket om Ostrom. Marginalrevolution linker bl.a. til et interview m både Vincent og Elinor (Lin) Ostrom hvor hun fortæller med egne ord. I forlængelse af Peters præcise karakteristik (tillykke, i øvrigt) er en væsentlig pointe hos hende også at medansvar bl.a. i formulering og adoption af institutioner og regler virker fremmende på disses effektivitet; bottom-up fungerer bedre end top-down, hvilket bl.a. Verdensbanken har forsøgt at lære lidt af. Der er altså en grund til at give folk ejerskab i beslutningsprocesser.Jeg synes ikke det er rigtigt unaturligt at f.eks. makroøkonomer ikke kender hende; hendes verden er en anden og hun har, i modsætning til f.eks. psykologen Kahneman der fik prisen for nogle år siden, ikke publiceret væsentligt i økonomiske tidsskrifter.

    Svar
  10. Peter Kurrild-Klitgaard

    Her er et ikke-dårligt journalistisk sammendrag af de tos bidrag:http://www.marketwatch.com/story/ostrom-williamson-share-nobel-economics-prize-2009-10-12-82500Min gode ven Peter Boettke, der netop har skrevet en bog om Ostrom, har også en fin blog-post her:http://austrianeconomists.typepad.com/weblog/2009/10/lin-ostrom-political-economist-wins-2009-nobel.htmlJeg kan se, at mange økonomer er et sted mellem rådvilde og forargede over, at “den ukendte politolog” (for nu at parafrasere) Elinor Ostrom fik prisen. Det gælder bl.a. Steven Levitt og siger desværre nok meget om mange ting.Jeg noterer mig også, at mange får Ostroms “program” galt i halsen og tror, at hendes forskning viser, at “privatisering” er forkert–hvilket formodentlig ville komme som noget af en overraskelse for hende selv …

    Svar
  11. trane

    Peter:”Jeg noterer mig også, at mange får Ostroms “program” galt i halsen og tror, at hendes forskning viser, at “privatisering” er forkert–hvilket formodentlig ville komme som noget af en overraskelse for hende selv …”Ja, det er her diskussionen begynder. Der er mange, der vil kalde hende ‘deres': Kommunitarianere, libertarianere, socialdemokrater usw., usw. Som jeg læser både hendes og mandens arbejde vil de hverken tages til indtægt for ’nationaliser det hele’, ’kommunaliser det hele’ eller ’privatiser det hele’. Vincent Ostroms diskussion af ’generelle idéer’ med udgangspunkt i Tocqueville (i den ovenfor nævnte bog) viser dette. Det samme gør Elinor Ostroms diskusssion af policy-metaforer i både hendes 1990- og 2005-bøger. De vil være meget tilbageholdende med ’default’-løsninger enten til Markedet eller Staten, og de leverer et begrebsapparat, der er langt mere præcist til at analysere konkrete politikforslag end det som politologer som økonomer flest har at byde på. Det kunne være et godt fokus for en diskussion her på stedet, hvis en af jer vil give sin lidt længere vurdering af Ostroms arbejde.Se iøvrigt James Johnsons vurdering her: http://politicstheoryphotography.blogspot.com/

    Svar
  12. Peter Kurrild-Klitgaard

    “Ja, det er her diskussionen begynder. Der er mange, der vil kalde hende ‘deres': Kommunitarianere, libertarianere, socialdemokrater usw., usw. “Som jeg læser hende er hun vel nok–normativt set–mest af alt bare en slags “institutionel utilitarist” (for nu vistnok at lancere en helt ny etiket …), og den slags kan jo føre vidt omkring i det ideologiske spektrum.Jeg har desværre (grundet barselsorlov) ikke tid til at skrive om hende nu, men mener nu sådan set nok, at det må ukontroversielt at sige, at hendes centrale pointe er, at selvorganiserede fællesskaber meget ofte kan organisere sig ud af kollektive handlings-problemer, uden statslig indblanding eller alene ved “rene” markedsløsninger.Jeg kan godt se, at både kommunitarister (herunder nogle typer af konservative) og liberale/libertarianere kan se meget til fordel for deres egne programmer i hendes resultater, men jeg har svært ved at se, hvad socialdemokrater eller socialister kan hænge deres politiske ambitions-hat på hos hende, med mindre de skamlæser hende ganske meget. Jeg tror ikke, at hverdagspolitik eller partipolitik interesserer hende særligt meget, men mine amerikanske venner, der kender hende personligt gennem et par årtier, er ihvertfald ikke i tvivl om, hvor hun er henne i det grundlæggende ideologiske spektrum …

    Svar

Skriv et svar