Som læserne af denne blog nok har opdaget har jeg en særlig kærlighed for Latinamerika i almindelighed og Brasilien i særdeleshed. Ofte har mine indlæg vist været båret af en irritation og frustration over hvor langt fra den virkelighed jeg kender, fremstillingen i MSM er. Det er desværre ikke kun her, at myter, usandheder og afgrundsdyb naive (venstreorienterede) forestillinger trives om den del af verden. Det gør sig i vid udstrækning også gældende i vores uddannelsessystem. Det er en frustration og irritation jeg ikke er ene om. derfor har jeg startet Americas.dk sammen med Pelle Braendgaard der, efter bl.a. at have boet i Panama i flere år, nu bor i Miami og Lau Taarnskov, Ha. Dat., softwareudvikler og iværksætter, bosiddende i Montevideo.

Formålet med Americas er primært at skrive “historier og kommentarer fra, til og om det virkelige Latinamerika”, ofte formentlig som et direkte modsvar til fremstillingen i medier, hos bistandsorganisationer og i undervisningssektoren,  – ikke mindst som den præsenteres hos Venezuelas “uofficielle” talsmand i Danmark, Niels Lindvig, hvis reportager fra regionen ikke kun grænser, men ofte ér ren propaganda og historieforfalskning.

Vi vil dog ikke kun beskæftige os med økonomiske og politiske problemstillinger, men sigter bredere. Og da et par af os er meget interesserede i musik, vil det f.eks. også fylde en del. Gerne med en politisk dimension, som Pelles indlæg om den cubanske musiker Gorki Aguila fra punkgruppen Porno Para Ricardo – der næppe har meget til overs for Niels Hausgaard, Anisette og andre danske “kunstnere” med hang til naiv dyrkelse af undertrykkende regimer. Men det kan også bare være et indlæg der handler om gamle mennesker der mødes for at danse og synge, som indlægget “Søndag eftermiddag i Rio de Janeiro“.

Hovedvægten vil være økonomi og politik i Latinamerika – i den kommende tid ikke mindst i forbindelse med valgene i Uruguay, Honduras og  Chile, hvor der er en reel mulighed for, at præsidentvalget munder ud i at den kommende chilenske præsident, for første gang siden 1958 vil være borgerlig/liberal.

Sluttelig en opfordring. Skulle der blandt denne blogs mange læsere være en og anden, der enten selv har boet/bor i Latinamerika eller kender nogen der bor der, er der altid plads til en til der gerne vil være med til at fortælle om det “virkelige” Latinamerika. Det vil sige det Latinamerika man kan se, på godt og ondt, når man ikke er blændet af gammel marxistisk og socialistisk teori – der virker som at gå med bind for øjnene og stædigt påstå at man både kan se og finde vej (og skulle man snuble er det altid nogen andres skyld:-)).

I lighed med denne blog er ikke alle faciliteter på plads, men det kommer de i løbet af den kommende tid.

Uden at forvente, at Latinamerika måske er et emne der optager de fleste af bloggens læsere, håber jeg dog at I fra tid til anden vil tage et kig. Jeg kan i hvert fald garantere, at indfaldsvinklen bliver en del anderledes end den man finder i danske MSM.