Dimensioner I: Er højre rykket mod venstre?

Jeg har dd. min faste “Perspektiv”-klumme i Berlingske, denne gang med lidt om hvorvidt “højre” og “venstre” fortsat er meningsfulde, og hvorvidt de, der ligger til “højre”, rykker så langt til “venstre”, at de overhaler nogle af dem til “venstre” …

2 Kommentarer

  1. Hej Peter,

    Tak for en god klumme. Lige et par hurtige kommentarer:

    1) Har en af dine egne analyser som du præsenterede her på bloggen ikke netop vist, at DF de-facto var det økonomisk mest borgelige parti (eller var det bare længere til højre end Venstre) og ikke et nyt socialdemokrati som du skriver i klummen? Eller husker jeg fejl?

    2) Vil det være muligt at udvikle et statistisk værktøj der viser hvor vælgerne ligger i det “politiske parameterrum” (f.eks. fundet ved en principalkomponentanalyse, vægtet med hvor stor betydning vælgerne tillægger de forskellige områder) og samtidig placere de politiske partier i dette? Altså at lave et parameterrum hvor afstanden mellem en given vælger og et parti i forhold til afstanden til de andre partier bestemmer hvor sandsynligt det er at vedkommende stemmer på et parti.

    Hvis det kan lade sig gøre med en rimelig usikkerhed kan man bruge det til to ting: Et nyt parti kan se hvor det skal lægge sig for at samle nok stemmer og de eksisterende partier har et godt redskab til at justere deres synspunkter så de er i bedre overensstemmelse med befolkningens prioriteringer og politiske standpunkter. Det vil naturligvis løfte det taktiske spil en tak op, men resultatet vil være en politisk linje som rammer befolkningens ønsker bedre. Lyder det helt ude i hampen?

  2. @JR

    ad 1) Jeg tror, Du husker fejl. Jeg kan ihvertfald ikke selv huske, at jeg nogensinde har påvist, at DF i politisk adfærd ligger længst til “højre” på den fordelingspolitiske akse e.l. (næsten tværtimod). I mine analyser af “samstemmighed” i Folketingssalen kan der let argumenteres for, at DF–især i sine første år, og indtil FRP/Frihed 2000 forsvinder–stemmer som det “totalt set” mest “højreorienterede” parti. (Det er lidt mere kompliceret end som så, men passende forenklet for nærværende.) Men efter 1998 rykker man tydeligt tættere på Soc.Dem. i afstemningsadfærd, omend man fortsat er “til højre”–hvilket dog dækker alt og ikke kun fordelingspolitik. Som jeg umiddelbart husker det, gør noget lignende sig gældende, hvis man ser på DF-vælgernes holdninger i survey.

    ad 2) Noget lignende er faktisk forsøgt ved flere lejligheder, bl.a. i nogle af valgundersøgelserne. Hvis Du gerne vil se en oversigt over de forskellige forsøg på at studere dimensionerne (og højre-venstre skalaens aktualitet) i dansk politik ca. 1953-2008, men vurderet ud fra så forskellige kilder som partiernes afstemningsadfærd, partiernes programmer, partiernes svar på politiske spørgsmål, folketingsmedlemmernes opfattelser, “eksperters” opfattelser, vælgernes opfattelser, vælgernes holdninger, o.s.v., o.s.v., så se artiklen:

    Højre, venstre eller midte? : Et empirisk perspektiv på partirummet i dansk politik. / Kurrild-Klitgaard, Peter ; Klemmensen, Robert ; Pedersen, Mogens N.. I: Partier og partisystemer i forandringer : Festskrift til Lars Bille. / red. Karina Kosiara-Pedersen ; Peter Kurrild-Klitgaard. 1. udg. Odense : Syddansk Universitetsforlag, 2008. s. 185-214

    Mere om bogen findes her:

    http://kurrild-klitgaard.blogspot.com/2009/04/ny-bog-nsten-med-artikel-om-dansk.html

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑