Datamine the Gap

I forlængelse af vores diskussion her på stedet om udviklingsøkonomi og befolkningstilvækst kan jeg ikke stå for fristelsen til at gøre reklame for Professor Hans Rosling og Gapminder.

Nogle er måske allerede bekendt med Rosling og Gapminder (og behøver ikke at læse længere). Men nogle af vores læsere er måske ikke:

Rosling blev træt af, at hans svenske studerende havde, hvad han opfattede som et skævt verdens billede af en verden der bestod af rige lande (Sverige mv.) og fattige lande, og som troede at de fattige bare blev stadigt fattigere og at verden var ved at gå til i malthusiansk armod og overbefolkning. Det fik ham til i samarbejde med sin søn at lave et værktøj til visualisering af data (den er nu et Goggle tool). Det er især stærkt til at give folk en fornemmelse af udviklingsdata og det første datasæt der blev brugt var FNs udviklingsdatabase.

Jeg har selv brugt værktøjet til foredrag adskillige gange, blandt andet for medarbejderne i en af Danmarks store private bistandsorganisationer. Med stor succes. Det er rigtigt sjovt at bruge det aktivt sammen med en forsamling til at illustrere og diskutere problemstillinger især i forbindelse med udvikling og vækst.

Start med at se den her.

Efter at have oplevet den umiddelbart lidt tørre ældre svenske professor lave det han gør i afslutningen af det klip kan man da ikke andet end elske manden. Det er et godt eksempler på, hvorfor man godt kan være skeptisk over for befolkningseksplosionsfrygten, overfor ulandsbistandens effektivitet og optimist på verdens vegne uden at være kyniker eller passiv.

Prøv selv at lege med Gapminder. Det er lærerigt og en ganske effektiv medicin mod Malthusianisme.

Her er et eksempel på, hvordan gapminder kan bruges til lidt hurtig data analyse. Christoffer Bugge Harder og Niels Westy har i tråden efter Etiopien posten en debat, hvor Christoffer blandt fremhæver forskellige mulige sammenhænge mellem miljøbelastning og BNP. Det fik mig til at lave den her gapminder figur, der viser lande med Indkomst/capita ud af første aksen mod CO2 udledning/Real BNP enhed ud af andenaksen.

Her er mine umiddelbare observationer: 1) Der er ingen simpel sammenhæng mellem indkomst og udledningsintensitet for CO2, men med lidt god vilje er der måske en Kuznets-kurve dvs. et omvendt U, omend en del mellemindkomst lande ligger rimeligt lavt. 2) Olieproducenter har relativt høj CO2-udledning, formentlig dels af tekniske grunde dels fordi de subsidierer hjemligt energiforbrug 3) Tidligere kommunistiske lande udleder typisk langt mere CO2 ift deres indkomstniveau end andre lande (Rusland, Kina, Hviderusland, Ukraine, tidl Jugoslavien, Centralasien og endda lande som Polen og Tjekkiet). 4) USA ligger “for højt” 5) Det gør Indien og Pakistan også. 6) Spredningen, selv indenfor rige lande, er ganske stor – der kan formentlig opnås store CO2 udlednings reduktioner uden store netto real indkomsttab? Forskellen mellem Europa og USA kunne tyde på at energibeskatning er et effektivt redskab (Pigou skatter) hvis reduktion af CO2 intensitet er målet 7) Ser man på udviklingen over tid er det tydeligt at udledningen er pænt faldende pr. BNP enhed i gruppen af rige lande, inkl USA. 8 ) Tag så denne figur der viser samlet udledning og fremhæver USA, Tyskland, Holland og Danmark. Simuler den fra 1960. Den samlede udledning er stagnerende og måske svagt faldende i de 3 europæiske lande (trods økonomisk vækst), men det er ikke tilfældet i USA.

5 thoughts on “Datamine the Gap

  1. Niels Meyer

    Er selv en stor Rosling fan – og som bekendt købte Google hele molevitten efter Rosling Jr. gav en Google TechTalk (inviteret på baggrund af Roslings oprindelige TED presentation).

    Efter en kort periode som Trendalyzer blev det integreret i Google Code (Visualization API) som Motion Chart (http://code.google.com/apis/visualization/documentation/gallery/motionchart.html). Så hvis du har et interessant dataset, så upload det til Google Docs, indsæt en Motion Chart gadget, kopier koden og indsæt den på Punditokraterne (virker på samme måde som en Youtube gadget).

    Hjælper gerne med processen hvis der er nødvendigt.

    Hilsen,
    Niels

    Svar
  2. Christoffer Bugge Harder

    Blot en enkelt kommentar ifht. din kurve: Der er givetvis noget, der minder om en kuznetskurve for CO2-udledningsintensitet. Mit eksempel på en positiv sammenhæng mellem BNP og CO2-udledning i diskussionen med Niels Westy var for de reelle udledninger, og her finder man ingen kuznetskurve, men snarere en logaritmisk stigende sammenhæng.

    Jeg ved, at dit ærinde selvfølgelig var at præsentere din fine grafik med et udvalgt eksempel, så det er ikke så meget en indvending som en tydeliggørelse for at undgå misforståelser. Men hvis der var en kuznetskurve med toppunkt indenfor en nær fremtid for CO2-problemet, ville ingen behøve at spilde tid på at diskutere så voldsomt frem og tilbage eller indføre skatter eller kvoter. Ærgerligt nok…..:(

    Svar
  3. Carsten Valgreen

    @Niels, tak for tilbuddet. Det er meget muligt at jeg tager gerne vil have lidt hjælp. Vi kan godt bruge lidt gapmindre figurer her på Punditokraterne ind imellem.

    Mvh

    Carsten

    Svar
  4. Stephan Engberg

    Jeg mener at det er en fejl at se det som en Malthusian diskusion.

    At man teoretisk kan brødføde (sikre nok kalorier, vand og basal energi) til selv en meget stor befolkning er vel ikke et reelt spørgsmål.

    I princippet er jeg ligeledes enig i at den primære årsag til sult er forhold som oftest skyldes lokale problemer og dårligt fungerende markedsstrukturer etc.

    Men der er stor forskel på situationen i dag og situationen for bare få årtier siden. Tidsperspektivet er for kort og forandringerne for store til at man kan sige nok om varigheden af disse sammenhænge. En boble ser “varig” ud i et lille tidsperspektiv, men hvad hvis vi er midt i sidste fase af en boble som blot har varet 100 år byggende på underprissat udnyttelse af naturressourcer uden bæredygtigt genbrug?

    Gapminder indeholder – så vidt jeg kan se – ikke data på de mange ressourcer som ikke fornys. Danmark og ressourcefattige nationer har kun kunnet udvikle sig som det fremstår fordi man kunne hente ressourcer andetsteds fra. Det kunne være meget interessant at følge de data som f.eks. Mastenson peger på mappet op mod de indikatorer som allerede er i Gapminder (data burde være tilgængelige).

    Vi har på det seneste set nogle ganske heftige prisstigninger på råstoffer som selvfølgelig sætter gang i innovationen i ved at skabe lønsomhed for stadigt mere marganaliserede forekomster men også erstatningsløsninger.

    Men at finde erstatningsløsninger er mange gange sværere end bare at brænde flere ressourcer af på at udvinde marginale forekomster.

    F.eks. den stigende tendens til multi-resistente bakterier har mig bekendt ikke affødt erstatninger til at bekæmpe bakterier på trods af at problemet har eksisteret længe og megen forskning er gået den vej.

    Og de akkumulerende fejl i f.eks. den danske kontroløkonomi har også været kendt længe, men det går nærmest den forkerte vej f.eks. når den Digitale Taskforce udbreder kontroløkonomien til den private sektor istedet for at markedsmodeller vinder indpas i den offentlige sektor via “OPP” som finansieres af monopoldannelse og kunstig knaphed for at finansiere negative offentlige business cases.

    Andre forhold spiller også ind. Vi aner f.eks. ikke pt. hvilke variable vi reelt bør fokusere på omkring relativt nye aspekter såsom f.eks. den ekstreme koncentration af magt i form af koncentration i få store globale koncerner (fusioner er løsninger på alle problemer, men f.eks. Google er en ny type problemstilling fom kommer af de nye digitale muligheder) og stadigt mere detailstyrende statskonstruktioner i forbindelse med digitaliseringen.

    Det som jeg kalder innovationspresset, dvs. forudsætningerne om nye teknologiske tiltag som skal “redde” forudsætningerne bliver stadigt mere ekstreme og hober sig op (energi, vand, fødevarer, transport, plads, co/2, knappe ressourcer etc. etc.). Og det er før vi ser på de problemer som jeg har påpeget andetsteds omkring magtforskydning væk fra efterspørgselsiden.

    Problemet kan både ses på globalt og lokal skala. På globalt plan er vi ligeglade med hvem som laver innovationen så længe markedet sikrer det hurtigt udbredes og erstatter gamle forstokke metoder og teknologier. Det kan have væsentlige konsekvenser for velstandsfordelingen og lokale muligheder, men armod følger af stilstand og fejlbeslutninger.

    Det gælder både for enkeltteknologier, knappe ressourcer, processer og hele samfundssystemer (a la østeuropas planøkonomi og den danske “kontroløkonomi”) som alle skal erstattes/opgraderes af bedre løsninger i stadigt hurtigere tempo.

    Lokalt (I Danmark) er det efterhånden min opfattelse at vi slet ikke kan følge med, dvs. at presset for at blive på toppen af innovationskurven for at finansere de stadigt højere krav om levestandard kan for længst være blevet urealistisk i forhold til hvad den “danske samfundsmodel” kan bære. Centralstyringen er slet ikke omstillingsparat, men tværtimod en stærk modspiller hvilket bedst ses i den totalt forfejlede “Digital Forvaltning”.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.