At man teoretisk kan brødføde (sikre nok kalorier, vand og basal energi) til selv en meget stor befolkning er vel ikke et reelt spørgsmål.

I princippet er jeg ligeledes enig i at den primære årsag til sult er forhold som oftest skyldes lokale problemer og dårligt fungerende markedsstrukturer etc.

Men der er stor forskel på situationen i dag og situationen for bare få årtier siden. Tidsperspektivet er for kort og forandringerne for store til at man kan sige nok om varigheden af disse sammenhænge. En boble ser “varig” ud i et lille tidsperspektiv, men hvad hvis vi er midt i sidste fase af en boble som blot har varet 100 år byggende på underprissat udnyttelse af naturressourcer uden bæredygtigt genbrug?

Gapminder indeholder – så vidt jeg kan se – ikke data på de mange ressourcer som ikke fornys. Danmark og ressourcefattige nationer har kun kunnet udvikle sig som det fremstår fordi man kunne hente ressourcer andetsteds fra. Det kunne være meget interessant at følge de data som f.eks. Mastenson peger på mappet op mod de indikatorer som allerede er i Gapminder (data burde være tilgængelige).

Vi har på det seneste set nogle ganske heftige prisstigninger på råstoffer som selvfølgelig sætter gang i innovationen i ved at skabe lønsomhed for stadigt mere marganaliserede forekomster men også erstatningsløsninger.

Men at finde erstatningsløsninger er mange gange sværere end bare at brænde flere ressourcer af på at udvinde marginale forekomster.

F.eks. den stigende tendens til multi-resistente bakterier har mig bekendt ikke affødt erstatninger til at bekæmpe bakterier på trods af at problemet har eksisteret længe og megen forskning er gået den vej.

Og de akkumulerende fejl i f.eks. den danske kontroløkonomi har også været kendt længe, men det går nærmest den forkerte vej f.eks. når den Digitale Taskforce udbreder kontroløkonomien til den private sektor istedet for at markedsmodeller vinder indpas i den offentlige sektor via “OPP” som finansieres af monopoldannelse og kunstig knaphed for at finansiere negative offentlige business cases.

Andre forhold spiller også ind. Vi aner f.eks. ikke pt. hvilke variable vi reelt bør fokusere på omkring relativt nye aspekter såsom f.eks. den ekstreme koncentration af magt i form af koncentration i få store globale koncerner (fusioner er løsninger på alle problemer, men f.eks. Google er en ny type problemstilling fom kommer af de nye digitale muligheder) og stadigt mere detailstyrende statskonstruktioner i forbindelse med digitaliseringen.

Det som jeg kalder innovationspresset, dvs. forudsætningerne om nye teknologiske tiltag som skal “redde” forudsætningerne bliver stadigt mere ekstreme og hober sig op (energi, vand, fødevarer, transport, plads, co/2, knappe ressourcer etc. etc.). Og det er før vi ser på de problemer som jeg har påpeget andetsteds omkring magtforskydning væk fra efterspørgselsiden.

Problemet kan både ses på globalt og lokal skala. På globalt plan er vi ligeglade med hvem som laver innovationen så længe markedet sikrer det hurtigt udbredes og erstatter gamle forstokke metoder og teknologier. Det kan have væsentlige konsekvenser for velstandsfordelingen og lokale muligheder, men armod følger af stilstand og fejlbeslutninger.

Det gælder både for enkeltteknologier, knappe ressourcer, processer og hele samfundssystemer (a la østeuropas planøkonomi og den danske “kontroløkonomi”) som alle skal erstattes/opgraderes af bedre løsninger i stadigt hurtigere tempo.

Lokalt (I Danmark) er det efterhånden min opfattelse at vi slet ikke kan følge med, dvs. at presset for at blive på toppen af innovationskurven for at finansere de stadigt højere krav om levestandard kan for længst være blevet urealistisk i forhold til hvad den “danske samfundsmodel” kan bære. Centralstyringen er slet ikke omstillingsparat, men tværtimod en stærk modspiller hvilket bedst ses i den totalt forfejlede “Digital Forvaltning”.

Mvh

Carsten

Jeg ved, at dit ærinde selvfølgelig var at præsentere din fine grafik med et udvalgt eksempel, så det er ikke så meget en indvending som en tydeliggørelse for at undgå misforståelser. Men hvis der var en kuznetskurve med toppunkt indenfor en nær fremtid for CO2-problemet, ville ingen behøve at spilde tid på at diskutere så voldsomt frem og tilbage eller indføre skatter eller kvoter. Ærgerligt nok…..:(

Efter en kort periode som Trendalyzer blev det integreret i Google Code (Visualization API) som Motion Chart (http://code.google.com/apis/visualization/documentation/gallery/motionchart.html). Så hvis du har et interessant dataset, så upload det til Google Docs, indsæt en Motion Chart gadget, kopier koden og indsæt den på Punditokraterne (virker på samme måde som en Youtube gadget).

Hjælper gerne med processen hvis der er nødvendigt.

Hilsen,
Niels