Gæsteindlæg: Har du læst finansloven?

news697

Til forskel fra mange – og nok de fleste Christiansborg politikere og rapporterende journalister, har Torben Mark Pedersen, Cand polit, Ph.D. og medlem af Liberal Alliances hovedbestyrelse, læst dette års fulde finanslov. Det har ifølge Torben ikke været nogen rar oplevelse. Vi er glade for at bringe hans reaktion på læsningen som et gæsteindlæg.

Har du læst finansloven?

En gyserhistorie…

Det er lidt af en gyser, men lystlæsning er det ikke… Som at læse om folkemord. Det er for virkeligt til at være behageligt.

Det er forslag til finanslov for 2010 jeg taler om: Tre bind på i alt 2.580 sider. Alene omfanget siger noget om statens store opfindsomhed mht. at bruge dine og mine penge.

Jeg blev udfordret af Anders Samuelsen til at finde besparelser på sølle 55 mio. kr. på finansloven, så Liberal Alliance kunne komme med besparelsesforslag, der overstiger partiets udgiftskrav. Forslag som der vel at mærke skulle være en realistisk chance for kunne blive gennemført. Altså ikke noget med at foreslå kulturministeriet nedlagt eller fjerne støtten til eliteidræt.

To aftener brugte jeg på at bladre mig igennem finanslovens 2.580 sider, og uden de store problemer fandt jeg 160 konti på finansloven, hvor en fjernelse eller beskæring kunne spare et stort milliardbeløb på ordninger, de fleste af os ikke anede eksisterede – og ikke vil savne.

Opremset i flæng:

116 mio. kr. til jobrotation, dertil 21 mio. til særlige grupper med videregående uddannelser. 13 mio. kr. til vikarordninger inden for jordbruget. Erstatninger ved nedslagning af dyr (10 mio.), som om det ikke er en erhvervsrisiko, landmænd kan forsikre sig imod. Hjemmeværnet bruger 25 mio. kr. alene til oplysningstjeneste, og generel ledelse og administration i hjemmeværnet koster 40 mio. kr. Nordisk Råd koster 136 mio. kr. årligt, men er der mon andre end Radikale vælgere over 60 år, der vil savne det, hvis det blev nedlagt? Dårlig samvittighed over Muhammed tegningerne koster 100 mio. kr. til Det Arabiske Initiativ. Miljøministeriets (!) fond til friluftsliv: 55 mio. De 18 mio. kr. til militærnægter administration kunne vel fjernes ved at afskaffe værnepligten? Reserve til frokost i daginstitutioner koster 400 mio. kr. Er det ikke forældrenes ansvar? Øjensynligt ikke og forældre, der adopterer et barn fra udlandet, kan få et kontant tilskud på 46.214 kr. uden at skulle dokumentere nogen udgifter. Det løber op i 22 mio. kr. på finansloven. IT- og Telestyrelsen bruger op mod 9 mio. kr. på at medvirke til at borgerne gives trygge rammer på internettet. Det må bestemt være en af velfærdsstatens kerneydelser. Tilskud til udvekslingsophold for unge under 18 år koster 11 mio. kr. Meget sympatisk, men er det en statslig opgave at støtte noget, der overvejende har karakter af privat underholdning? 15 mio. kr. bruges på DVD-kompensation til rettighedshavere som et resultat af, at afgiften på blanke dvd’ere blev sat ned. Hvor længe skal ”rettighedshavere” mon have kompensation for noget, der ikke direkte har krænket deres rettigheder? Er fem landsdelsorkestre (143 mio. kr.) virkelig nødvendigt? Og hvor mange klassiske musikkonservatorier (103 mio. kr.) har vi brug for? Administration af udviklingsbistand koster 730 mio. kr. Fonden til udvikling af statens arbejdspladser sluger 27 mio. kr. Der er afsat 47 mio. kr. til ”Handlingsplan for store idrætsbegivenheder til Danmark”, og 33 mio. kr. bruges af ”Fonden til markedsføring af Danmark. Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi koster sammenlagt 9 mio. kr. Og så er der smagsdommercentrene Etisk råd (8 mio.) og Den Centrale Videnskabsetiske Komite (4 mio. kr.)

Det er svært at finde det gode formål, der ikke får støtte. Ikke mindst erhvervsstøtten fylder godt op. Der er 130 konti med erhvervsstøtte på finansloven, og de beløber sig til sammenlagt 7,7 mia. kr. Dertil kommer erhvervsstøtte i form af skatteudgifter på 12,7 mia. kr. Al erhvervsstøtte bygger på en illusion om, at politikerne har opfundet en evighedsmaskine til velstandsskabelse, så staten kan beskatte borgerne, bruge provenuet til at skabe mere velstand, for derefter at kunne opkræve endnu højere skatter og gentage processen i det uendelige, indtil vi alle er uendeligt meget rigere end i dag. Idiotien taler for sig selv.

Og så har jeg ikke nævnt alle de overførselsindkomster, der udgør en stor del af finansloven.

Finanslovens omfang underbygger Henning Fonsmarks pointe i ”Historien om den danske utopi” at vælgerne er blevet socialiseret: Stadig flere vælgere har deres totale økonomiske eksistens deponeret i et afhængighedsforhold til den stat, hvis magt de ellers naturligt skulle have en interesse i at beskytte sig imod, og det er efterhånden blevet en statslig opgave at opdrage vælgerne gennem undervisning, kulturpolitik, statskontrollerede medier, idræt, komiteer for folkesundhed og miljø til den særlig danske form for velfærds demokrati, hvor personligt ansvar som noget nær det eneste ikke modtager støtte på finansloven.

2.580 sider med velmenende projekter, som en liberal-borgerlig regering foreslår, at vi som skatteborgere skal betale for til næste år. Hvor er det parti, der tør kræve nedskæringer?

Torben Mark Pedersen

8 thoughts on “Gæsteindlæg: Har du læst finansloven?

  1. Liselotte

    Fint indlæg..

    Men en ting er at finde en masse små poster i diverse ligegyldige fonde, tyve millioner her og der. Det gør jo ingen forskel, og kan vel ikke i fuldt alvor være Liberal Alliances fokus.

    Statens budget er på hvad ???, et eller andet sted langt ude på den forkerte side af 500 milliarder. Om Liberal Alliance så skulle få held med at få lukket 100 af den slags tåbeligheder som Torben nævner, så giver det en milliard eller to.

    Så kan det jo være det samme.

    Fortæl nu venligt hvori Liberal Alliance’s eksistensberettigelse består. Hvad er det for poster af betydning, som vil blive afskaffet eller skåret betydeligt ned hvis det står til Liberal Alliance. Lad os dog høre det ???
    Og lad så småtterierne være noget I ordner i hverdagens forhandlinger.

    Svar
  2. Carsten Valgreen

    @Liselotte

    Nu kan jeg jo ikke svare for hvad Liberal Alliance mener om den slags. Men der er vel den mere overordnede pointe i Torbens indlæg, at det danske Folketing og statsadministrationen (og danskerne?) ser det som rimeligt at staten bruger ressourcer på de ovennævnte formål. Det afspejler et grundliggende intellektuelt problem i den danske “velfærdsstats”-tænkning: At staten kan og skal bruges til at støtte alle mulige og umulige særinteresser, ideer og kompensationer (jeg elsker tilskuddet som kompenserer for en DVD-skat der ikke er der! – kosteligt!!!) Og så er det vel ligegyldigt hvad det har kostet – også her er det tanken, der tæller.

    I øvrigt giver Torbens liste ca. 2 mia. Det er ca. nok til at sænke topskatte procenten med 1%-point. Ikke meget, men ifølge Skattekommisionen nok til 2000-3000 ekstra beskæftigede og 5mia kroner højere dansk BNP.

    En vigtig pointe som Torben kun nævner en passant er, at den største del af det offentliges udgifter og den komponent, der er vokset hurtigst er overførsler til husholdningerne. Efterhånden som danskerne i de sidste 50 år er blevet 200-300% rigere mener de at det er på sin plads at staten omfordeler en stigende andel af disse indkomster til en række grupper som på den ene eller anden måde i stigende grad fortjener andres ressourcer.

    Ideen om at overførslerne går til svage eller fattige er udbredt, men langt overvejende forkert. Den danske velfærdsstat har i stigende grad i de sidste 40 år beskattet middelklassen til fordel for middelklassen.

    Jeg har altid fundet det mærkværdigt, at danskerne ikke finder det mærkværdigt.

    Svar
  3. Niels

    @Carsten

    Jeg mener at kunne bidrage til en løsning af det tilsyneladende paradoks du nævner. I virkeligheden er det jo middelklassens mænd der beskattes til fordel for middelklassens kvinder. Det uforstålige er således hvorfor kvinder hellere vil være afhængige af staten end af den mand de forhåbentligt elsker. Er vi mænd virkelig så frygtelige?

    Svar
  4. Lars Hvidberg

    @ Niels

    Givet den megen støtte til børn og unge i alle mulige former, er det så ikke snarere barnløse middelklassemænd (og kvinder), der beskattes til fordel for den børnerige middelklasse (gifte eller ej)?

    De hårdest beskattede må være de selvstændige, der ikke har gået på universitetet og aldrig har fået børn. De får stort set intet ud af velfærdsordningerne, tværtimod lægges der konstant hindringer i vejen for dem og de skal se deres midler bruges på, at børnefamilierne kan hygge sig med et års barsel og andre tilskud.

    Svar
  5. Stephan E

    Uden at kommentere indlæggets generelle skatteliberale budskab er det et enkelt punkt som bør addresseres fordi det afspejler hvordan forhastede betragtninger kan være farlige.

    Torben Mark Pedersen skriver
    “IT- og Telestyrelsen bruger op mod 9 mio. kr. på at medvirke til at borgerne gives trygge rammer på internettet. Det må bestemt være en af velfærdsstatens kerneydelser.”

    For det første kan vi være enige om at defitionen af “trygge rammer på internettet” blot er newspeak for informationskampagner i stedet for at gøre noget ved de selvskabte problemer.

    Men for det andet bør man huske at det i første omgang er staten som ødelægger sikkerheden på internettet ved at tage en åben protokol og tvinge den ind i en overvågningsmodel som al anden infrastruktur.

    For det tredje er sikkerhed per definition noget som man ikke kan klare isoleret fordi åben handel forudsætter adgang til tredjeparters viden om parterne startende med noget så banalt som sporbarhed af hensyn til ansvarlighed, dvs. til såkaldt seed-dokumenter a la fødselsattester.

    Der er flere aspekter heraf – f.eks. de åbenlyse problemer ved at internettet er domineret af kartelstandarder (f.eks. mobiltelefoner og betalingskort) som netop blokerer for konkurrence ved at underminere sikkerheden.

    Så – uden at forholde mig til indlægget som sådan – er der nok behov for en del flere nuancer på den konkrete problemstilling fremfor en sarkastisk antydning.

    Svar
  6. Hans Henrik Hansen

    Enig i at den stærkt irriterende/distraherende ‘bot’ bør elimineres (+ adgang for potentielle ‘ligesindede’ forlods bør afskæres!)-
    Så til sagen:
    Nu har jeg ikke kigget i selve teksten – men mit gæt er, at disse 2700+ sider kun giver en ganske overfladisk beskrivelse af ‘de underliggende projekter’!(?)
    Hvis jeg har ret, giver en gennemlæsning af ‘aktstykket’ derfor ikke mere indsigt i regeringens hensigter, end læsning af avisens overskrifter ville give i hele bladets indhold(?)
    Min pointe er, at i så fald, må der der være yderst få (reelt ingen) politikere, der blot tilnærmlesesvis har indsigt i helheden – så det er altså reelt embedsværket, der står for store dele af vor offentlige planlægning, og først i det øjeblik, da ‘nogen’ retter spotlightet mod noget ‘diskutabelt’, kommer politikerne for alvor ind i billedet.
    Kynikere vil sikkert (og utvivlsomt med rette) belære mig om, at ‘sådan har det da altid været’ – så det interessante spørgsmål må vel være: Er tendensen til at planlægningen således drives af ‘bureaukratisk inerti’ til- eller aftagende???

    {Jeg håber selvsagt at blive belært om, at jeg tager aldeles fejl! :)}

    Svar
  7. Torben Mark Pedersen

    @Liselotte
    Beklager at jeg først har set din kommentar nu.

    Til finanslovsforhandlingerne mødte Liberal Alliance op med krav om en afskaffelse af efterlønnen og gennemførelse af en dagpengereform. Det blev hældt af bordet med det sammme, så – som jeg skriver – så gik mit lille projekt ud på at finde besparelser på nogle af de poster, som ikke fra starten er politisk tabu. Det vil sige: Ikke noget med at gentage forslaget om afskaffelsen af efterlønnen eller foreslå nedskæringer på førtidspension, ældrepleje, folkeskoler. Alligevel fandt jeg let over 160 paragraffer på finansloven med relativ små poster, der tilsammen gav besparelsesmuligheder på over 40 mia. kr. – nok til at fjerne selskabsskatten og nedsætte personskatterne til under 40%. I indlægget ovenfor er kun et mindre antal af de 160 paragraffer på finansloven nævnt.

    Nu havde jeg ikke nogen indflydelse på Liberal Alliances strategi i finanslovsforhandlingerne, men en af mine pointer er, at der foregår et så enormt spild af penge i den offentlige sektor, at selv uden at gennemføre de store reformer af alle overførselsindkomsterne, som beløbsmæssigt er langt større end besparelsesforslagene nævnt ovenfor, vil det alligevel være muligt at sænke skattetrykket med små fem procentpoint, blot ved at skære i nogle af alle velfærdsstatens perifere ydelser.

    Svar

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.