Gary E. Johnson for president 2012 – er han Ron Pauls afløser?

Da jeg var i New Mexico for nylig holdt Gary E. Johnson (R) afslutningstalen på “International Drug Policy reform Conference”. Gary E. Johnson er tidligere guvernør i New Mexico (1995-2003), en stat der ellers er demokratisk domineret i styrkeforholdet 2:1. Johnson er libertarianer og der er gode muligheder for, at det bliver ham der skal føre den libertarianske stafet videre efter Ron Paul, der har rundetde 74 somre.

Og Johnson er ikke noget dårligt bud på en afløser, tværtimod. Han er måske ikke en stor taler på linie med Obama, men alt efter hvordan temperaturen er på amerikansk økonomi i 2012, kan det måske ligefrem være en fordel. Hvad han derimod har er masser af integritet  - og humor – og en umanerlig god trackrecord fra sin tid som guvernør.

For første gang i delstatens historie steg skatterne ikke i hans 8 år som guvernør, samtidig med at væksten i den offentlige sektor halveredes og antallet af offentligt ansatte faldt.

Johnson blev i 1999 kendt som den højest placerede amerikanske politiker til at tage afstand fra the “War On Drugs” – noget der i første omgang betød en halvering i vælgeropbakningen, men også at New Mexico er gået forrest i bestræbelserne på at ændre den amerikanske narkotikapolitik, der bl.a. indebærer at 2,8 mio. amerikanere arresteres hvert år, og over en halv million sidder fængslet for ikke voldelige narkotikaforbrydelser.

En anden af tilhørerne filmede Johnsons tale i søndags med sin Iphone og har lagt første del af talen op på Youtube.

2. del er desværre ikke lagt op endnu.

Hele talen kan ses (ikke amatør optagelse), ved at klikke på nedenstående link.

Gary Johnsons adsluttende tale på International Drug Policy Conference (mov) – højreklik og brug “download link”, videoen fylder 71 mb.

Forskellen på USA og Europa  - “Legalize it!”

Måske fordi en stor del af deltagerne på konferencen var “liberals” – i amerikansk betydning, hørte jeg ofte, at man satte mere lid til udviklingen i Europa, som en del mente havde et demokratisk system der bedre faciliterede forandringer af narkotikalovene.

Begge dele vil jeg mene er forkert – og måske udtryk for det selvhad en del venstreorienterede sysnes at lide af – også “overthere”.

Det kan meget vel være, at en række europæiske lande er længere fremme med dekriminalisering af brugerne af narkotika – det er lande som f.eks Holland, Tjekkiet og Portugal. Men videre går man næpe hellere.

Og i modsætning til USA er det på grund af det parlamentariske system i de fleste europæiske lande en karriere-dræber at udtrykke dissidens på narkotikaområdet, ligesom vi ikke har muligheden for folkeafstemninger.

En anden fejl er selvføgelig også at sammenligne USA med lande som Holland, Portugal osv. – USA bør rettelig sammenlignes med EU. På visse punkter har delstaterne endda også større selvstændighed end de enkelte lande i EU. Så da Johnson, som guvernør, i 1999 erklærede han var modstander af gældende narkotikalovgivning og mente, at man bør legalisere narkotika, svarede det faktisk til at Lars Løkke eller en anden europæisk statsminister eller statsleder gik ud og sagde at de ønskede en legalisering af narkotika. Det vil selvføgelig hænge rigtigt dårligt sammen med ikke mindst de nordiske velfærdsstaters hang til at betegne borgere der ønsker at leve på en anden måde og som bruger andre rusmidler med de lovlige, som ofre og klienter.

I bund og grund kan det opsummeres i de to små ord “legalize it” – og at opleve politiske aktive mennesker p venstrefløjen der jubler, pifter og klapper i deres hænder hver gang en taler mindede om John Stuart Mills vise ord om hvor grænsen burde gå mellem statens indblanding og individets rettigheder – nemlig ved hvad vui gør ved os selv – skal man nok til USA for at opleve. Den var ikke gået herhjemme, hvor kollektivsmens klamme reduktionisme synes at være gældende for begge sider af den politiske midte.