Gary E. Johnson for president 2012 – er han Ron Pauls afløser?

Da jeg var i New Mexico for nylig holdt Gary E. Johnson (R) afslutningstalen på “International Drug Policy reform Conference”. Gary E. Johnson er tidligere guvernør i New Mexico (1995-2003), en stat der ellers er demokratisk domineret i styrkeforholdet 2:1. Johnson er libertarianer og der er gode muligheder for, at det bliver ham der skal føre den libertarianske stafet videre efter Ron Paul, der har rundet de 74 somre.

Og Johnson er ikke noget dårligt bud på en afløser, tværtimod. Han er måske ikke en stor taler på linie med Obama, men alt efter hvordan temperaturen er på amerikansk økonomi i 2012, kan det måske ligefrem være en fordel. Til gengæld har han masser af integritet  – og humor – og en umanerlig god trackrecord fra sin tid som guvernør.

For første gang i delstatens historie steg skatterne ikke i hans 8 år som guvernør, samtidig med at væksten i den offentlige sektor halveredes og antallet af offentligt ansatte faldt.

Johnson blev i 1999 kendt som den højest placerede amerikanske politiker til at tage afstand fra the “War On Drugs” – noget der i første omgang betød en halvering i vælgeropbakningen. Men det betød også, at New Mexico er gået forrest i bestræbelserne på at ændre den amerikanske narkotikapolitik, som bl.a. indebærer at 2,8 mio. amerikanere arresteres hvert år, samt at over en halv million sidder fængslet for ikke voldelige narkotikaforbrydelser (et ukendt antal i kraft af plea-bargains).

En anden af tilhørerne filmede Johnsons tale i søndags med sin Iphone og har lagt første del af talen op på Youtube.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=n06b-jUYyeA[/youtube]

Hele talen kan ses (ikke amatør optagelse), ved at klikke på nedenstående link.

Gary Johnsons adsluttende tale på International Drug Policy Conference (mov) – højreklik og brug “download link”, videoen fylder 71 mb.

Forskellen på USA og Europa  – “Legalize it!

Måske fordi en stor del af deltagerne på konferencen var “liberals” – i amerikansk betydning – hørte jeg ofte, at man satte mere lid til udviklingen i Europa, som en del mente havde et demokratisk system der bedre faciliterede forandringer af narkotikalovene.

Begge dele vil jeg mene er forkert – og måske udtryk for det selvhad en del venstreorienterede synes at lide af – også “over there”.

Det kan meget vel være, at en række europæiske lande er længere fremme med de-kriminalisering af brugerne af narkotika – f.eks Holland, Tjekkiet og Portugal – men videre går man næppe.

Og i modsætning til USA er det på grund af det parlamentariske system i de fleste europæiske lande en karriere-dræber, at udtrykke dissidens på narkotikaområdet, ligesom vi ikke har muligheden for folkeafstemninger.

Det er selvfølgelig også en fejl at sammenligne USA med lande som Holland, Portugal osv. – USA bør rettelig sammenlignes med EU. På visse punkter har delstaterne endda større selvstændighed end de enkelte lande i EU. Så da Johnson, som guvernør, i 1999 erklærede han var modstander af gældende narkotikalovgivning og mente, at man bør legalisere narkotika, svarede det reelt til at Lars Løkke eller en anden europæisk statsminister eller statsleder proklamerede, at de ønskede en legalisering af narkotika.

Det vil selvfølgelig hænge rigtigt dårligt sammen med ikke mindst de nordiske velfærdsstaters hang til at betegne borgere der ønsker at leve på en anden måde og som bruger andre rusmidler med de lovlige, som ofre og klienter.

I bund og grund kan forskellen opsummeres i to små ord : “legalize it” – og at opleve politiske aktive mennesker på venstrefløjen der jubler, pifter og klapper i deres hænder hver gang en taler mindede om John Stuart Mills vise ord om hvor grænsen burde gå mellem statens indblanding og individets rettigheder – nemlig ved hvad hvad gør ved os selv – skal man nok til USA for at opleve. Den var ikke gået herhjemme, hvor kollektivsmens klamme reduktionisme synes at være gældende for begge sider af den politiske midte.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.