Løkke land

Lars Løkke Rasmussen fremlagde på Venstres landsmøde som bekendt 10 mål for Danmark i 2020. I nogle medier blev han kritiseret for ikke at pege på, hvordan målene kunne nås. Men det er vel ikke helt fair, ideen med den slags programmer er at sætte ”barren højt”, for at forpligte sig selv på mål. Målene kan ikke nås uden, at der laves store forandringer på en række væsentlige politik områder, og der kan man selvfølgelig ikke være konkret på forhånd. Man skal have forligspartnere og alt det der.

Men jeg har tænkt mig, at vi her på Punditokraterne skal gøre noget helt andet.

Vi skal vurdere om målene overhovedet er gode, i den forstand at det er mål en stat bør have, vurderet på baggrund af idealet om at vi er frie mennesker, der skal have lov til at tilrettelægge vores eget liv så frit som muligt. Målene får vurderingerne: ”Godt”, ”OK” og ”Skidt mål” alene målt ud fra den synsvinkel.

Ind imellem er der så et par kommentarer om, hvordan målet så muligvis kan opnås mest effektivt – uden hensyntagen til danskernes hang til at undgå personlige ofre og forandringer.

Mål 1: Danmark skal i 2020 være blandt de 10 rigeste lande i verden målt ved BNP pr. indbygger.

”Godt mål”. BNP er et ganske udmærket (men ikke perfekt) mål for værdiskabelsen i samfundet. Statens job er selvfølgelig at skabe gode rammer for værdiskabelse.

Det mål opnås oplagt kun ved at lade markedsøkonomien fungerer under de bedste vilkår, herunder så få forvridende skatter som muligt. Begrænsning af overførsler mellem husholdninger. Fjernelse af offentlig erhvervsstøtte. Sikring af bedre konkurrence i uddannelses- og sundhedssektoren står nok også højt på listen.

 Mål 2: I 2020 skal Danmark være blandt de 3 lande i verden med flest vækstiværksættere.

”Skidt mål”. Det lyder jo rigtigt godt med iværksætteri. Men er det statens opgave at fremme en bestemt aktivitet eller beskæftigelsesform? Er dette mål vigtigt i sig selv, hvis det ikke bidrager til Mål 1? I praksis har dette mål historisk i Danmark været en undskyldning for en lang række mærkværdige overførsels- og subsidieordninger. Erhvervs- og økonomiministeriet er sluppet af med at bruge masser af penge på alverdens særordninger og videnscentre. Iværkætteri er ikke i sig selv et mål for staten. Det er et resultat af en dynamisk økonomi, hvor mennesker har incitamenter til at være entreprenante (og hvordan kan man vente de er det med det danske skattetryk?).  

 Mål 3: I 2020 skal det samlede danske arbejdsudbud være blandt de 10 højeste i verden.

”Skidt mål”. Hvis danskerne vælger at have et liv, hvor de ikke arbejder så meget, tjener så meget men har det fint med det, så er det vel ikke statens problem? Det er frie menneskers frie valg. Arbejde er ikke et ”gode” i sig selv og hvordan kan det være et mål for staten at vi skal arbejde meget? Dette mål er i virkeligheden et typisk ”finansministerie mål”. De ved, at aldringen betyder, at de offentlige finanser ikke hænger sammen med de nuværende overførselsordning og skatteniveauer om 10-20 år, hvis ikke arbejdsudbuddet stiger. Det er lige før, tingene vendes på hovedet og borgerne ses som skaffedyr, der skal arbejde mere for at sikre staten skatteindtægter til at betale de ”velfærdsydelser” som det offentlige har valgt at producere. At vi så formentlig automatisk vil se et højt arbejdsudbud, hvis vi skaber en dynamisk økonomi (mål 1) er så en anden sag. Men det er midlet – ikke målet.

 Mål 4: I 2020 skal danske skolebørn være i top 5 internationalt – både for så vidt angår læsning, matematik og naturfag målt ved de regelmæssige, sammenlignelige PISA-undersøgelser og for så vidt angår engelsk målt i forhold til ikke-engelsktalende lande.

”Godt mål”. Når vi nu er i et system, hvor staten producerer uddannelse er det vel en udmærket ide at måle output (også selv om vi alle ved at PISA kun måler en delmængde af det output der er vigtigt).

 Mål 5: I 2020 skal Danmark have mindst et universitet i top 10 i Europa målt ved den anerkendte årlige opgørelse i Times Higher Education.

”Godt mål”. Af samme grunde som 4.

Man kan så spørge om det på nogen måde er realistisk i et system, hvor professorer stort set aldrig afskediges og hvor universiteter planlægges efter egalitære og lokalpolitiske hensyn. Der skal nok nogle ganske alvorlige reformer, herunder både privat betaling og en langt mere brutalt elitær tilgang til videregående uddannelser til for at Danmark skal nå dette mål. Flere offentlige penge ned i et mere eller mindre dysfunktionelt system gør det i hvert fald ikke.

 Mål 6: 2020 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden.

”Skidt mål”. Hvorfor er det statens mål? Det er mit personlige mål at leve længe. Men jeg går ikke i børnehave mere, og jeg skal ikke sætte mig til dommer over andres liv. Kan man ikke se for sig den stribe af velmente formynderiske love og regler den målsætning kan medføre?

 Mål 7: I 2020 skal Danmark være blandt verdens 3 mest energieffektive lande. Samtidig skal Danmark være blandt de 3 lande i verden, der løfter sin vedvarende energiandel mest frem mod 2020.

”Skidt mål”. For hvilken pris skal Danmark være det? Som sædvanlig i miljø og klima spørgsmål er der ingen cost/benefit overvejelse. Hvis man har miljøskatter, der opvejer eksternaliteterne ift miljøet er der vel ingen grund til at opstille den slags målsætninger i sig selv? 

Mål 8: I 2020 skal Danmark være blandt de bedste lande i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet målt ved beskæftigelsesfrekvensen.

”OK mål”. Ligesom med Mål 3 er det vel ikke i sig selv statens opgave at bestemme, hvor meget folk arbejder. På den anden side er det rigtigt, at det er et stort problem at arbejdsmarkedsintegrationen for indvandrere er så ringe, i den udstrækning det afspejler statens indgriben i folks liv på andre områder. Lars Løkke kunne starte med at læse Gunnar Viby Mogensens ”Folkevandringen til de rige lande – Nordamerikanske erfaringer”, hvor Mogensen viser, at USA har været langt mere succesfuld mht til at integrere indvandrere fra 3 verdens lande (og har modtaget dobbelt så mange som Vesteuropa!), og at det formentlig hænger sammen med at USA ikke har en velfærdsstat der gør det svært for lavtuddannede indvandrere at komme ud af fattigdomsfælder i overførselssystemet.

 Mål 9: I 2020 skal sandsynligheden for at blive udsat for en forbrydelse i Danmark være blandt de laveste i Europa.

”Godt mål”. Lars Løkke kunne jo starte med at læse alle Niels Vestys indlæg her på stedet om den forfejlede forbudspolitik på narko området.

 Mål 10: I 2020 skal den danske økonomi fortsat være blandt de 5 stærkeste i verden målt ved et vægtet gennemsnit af følgende indikatorer: Ledighed, offentligt underskud, inflation, inflationsstabilitet og betalingsbalanceunderskud.

”OK Mål”. Hvis det betyder at Mål 1 skal nås på en rimelig holdbar måde, dvs. uden at de offentlige finanser kører af sporet og uden at fastkurspolitiken sættes over styr, så er det vel et fint mål for staten.

 

Resultatet blev 4 ”Gode mål”, 2 ”OK mål” og 4 ”Skidt mål”. Vel OK, men ikke særligt imponerende fra en liberal statsminister. Der er 4 ud af de 10 mål, der ser staten som et instrument til styring af borgernes livsvalg mht arbejdsliv, sundhed, energiforbrug og den slags mod en ovenfra bestemt politisk ”idealtilstand”. Det er vel det, der hedder socialisme. Men jeg er måske for hård. Hvad synes du?

6 thoughts on “Løkke land

  1. Stephan E

    Interessant gennemgang

    Om innovationsdiskussionen bør man nok fokuserer på markedet i bred forstand, dvs. om markedet evner at effektiviserer over tid, dvs. BÅDE sikre konkurrence på pris så der er pres på produktivitet OG sikre konkurrence på innovation så der er pres på fornyelse.

    I den forbindelse bør man huske på at digitaliseringen i sig selv sætter en række forudsætninger for fri markedsdannelse under pres og specielt den måde den offentlige sektor og infrastrukturen digitalsiereres rummer væsentlige aspekter af forklarigen på Danmarks relative deroute.

    Medmindre vi bevidst designer teknologi i specielt infrastrukturen så det understøtter den fri markedsdannelse vil en række kritiske forudsætninger for markedernes generering af velstand briste.

    Se f.eks. mit indlæg på EUs workshop om PET Economics for nylig (PET=Privacy Enhancing Technologies og sakl forstås bredt som også inkluderende methodologies og application design)
    http://www.priway.com/docs/PET-economics-20091112-engberg.pdf

    Svar
  2. US

    “Mål 4: I 2020 skal danske skolebørn være i top 5 internationalt – både for så vidt angår læsning, matematik og naturfag målt ved de regelmæssige, sammenlignelige PISA-undersøgelser og for så vidt angår engelsk målt i forhold til ikke-engelsktalende lande.

    ”Godt mål”. Når vi nu er i et system, hvor staten producerer uddannelse er det vel en udmærket ide at måle output (også selv om vi alle ved at PISA kun måler en delmængde af det output der er vigtigt).”

    God ide at måle output, ja. Men er det en god ide at have en målsætning om at have et af “verdens bedste uddannelsessystemer”? Gu’ er det ej. Hvem siger skatteyderne er villige til at betale for det? Hvem siger børnene er villige til at arbejde så hårdt, som det vil kræve at realisere målet? – fattige kinesiske og indiske børn har langt større incitament til at arbejde hårdt på skolebænken, og der bør være meget andet i børns liv end testresultater. Hvad nu hvis jeg vægter det højere, at mit barn lærer at spille klaver, end at det får nul fejl i diktaten?

    Hvad blev der i øvrigt af ideen om, at ideen med en offentligt udbudt uddannelsesmodel er at sikre en basisuddannelse til alle, som man så efterfølgende kan supplere, hvis man har råd – det var det grundprincip, jeg troede en liberal uddannelsespolitik var baseret på?

    I forhold til #5 kunne danske politikere gøre rigtigt meget for at gøre Københavns Universitet til et af verdens bedst rangerede: Smid milliarder af skatteydernes penge efter universitetet og gør adgangskravene så tilpas høje, at det vil blive næsten umuligt for danskere at blive optaget. Hvis basislønnen for en professor var 2-3 millioner skattefri dollars/år skulle “vi” nok kunne stjæle en professor eller to fra eksempelvis de amerikanske topuniversiteter. Hvis kun kandidater med perfekte SAT-scores eller eks. karaktergennemsnit over 12 (det er jo muligt at opnå i dag) blev optaget, og uddannelsen i øvrigt var gratis for den studerende, fordi den var betalt af den danske stat, uanset hvor man kom fra, ville resultaterne også relativt hurtigt følge. Ville jeg betale for en sådan model? Vil du? Som du selv siger er målet ikke realistisk, og alle tænkelige metoder politikerne vil kunne forventes at anvende for at nå målet vil være kontraproduktive og bare koste skatteyderne flere penge. Det er ligesom 4 ikke et godt mål, det er et tåbeligt mål.

    “”Mål 9: I 2020 skal sandsynligheden for at blive udsat for en forbrydelse i Danmark være blandt de laveste i Europa.”

    ”Godt mål”. Lars Løkke kunne jo starte med at læse alle Niels Vestys indlæg her på stedet om den forfejlede forbudspolitik på narko området.”

    Det er ikke nødvendigvis et godt mål, to eksempler: a) Hvis der ikke var nogen lov, der forbød eksempelvis voldtægt, ville færre danskere hvert år blive udsat for en forbrydelse. b) Hvis staten tidoblede politistyrken og begyndte at anholde folk præventivt, fordi de kunne tænkes at begå en forbrydelse i fremtiden, ville langt færre danskere blive udsat for en forbrydelse. I øvrigt er målet også af utvivlsomt politiske årsager meget uspecifikt: Hvad betyder “blandt de laveste”? Blandt de laveste 20? Laveste 10?

    Før det gøres klart, hvordan målet skal nås, kan det ikke betragtes som et “godt mål”, og en betydelig andel af de tiltag, der kan forventes at blive implementeret for at nå målet, vil efter min vurdering gøre det til et meget dårligt mål. Har du sat dig ind i, hvilken lovgivning regeringen har gennemført med henblik på at forhindre terror? Ellers kan du starte her:

    http://econstudentlog.wordpress.com/2008/12/10/dansk-terrorlovgivning-2008/

    Svar
  3. Pingback: Den danske drøm « minerva

  4. Jacob Hedegaard

    Ærlig talt, men er det ikke en smule naivt? De fleste af målene vurderes jo på, at udførelsen bliver efter Punditokraternes hoved, når enhver ved, at det ingenlunde bliver tilfældet.

    Svar
  5. Uffe

    Miljøskatter der opvejer eksternaliteterne? Hvor får du den slags fra? Kan du bevise at der går så meget som bare en eneste krone til miljø, som kommer fra brændstofafgifter eller energiafgifter?

    De penge går sguda til sygehusene fordi vi bliver så pokkers syge af al den forurening fra vores svinske energisektor.

    Svar
  6. Uffe

    Mål 7: I 2020 skal Danmark være blandt verdens 3 mest energieffektive lande. Samtidig skal Danmark være blandt de 3 lande i verden, der løfter sin vedvarende energiandel mest frem mod 2020.

    ”Skidt mål”. For hvilken pris skal Danmark være det? Som sædvanlig i miljø og klima spørgsmål er der ingen cost/benefit overvejelse. Hvis man har miljøskatter, der opvejer eksternaliteterne ift miljøet er der vel ingen grund til at opstille den slags målsætninger i sig selv?

    Miljøskatter der opvejer eksternaliteterne? Hvor får du den slags fra? Kan du bevise at der går så meget som bare en eneste krone til miljø, som kommer fra brændstofafgifter eller energiafgifter?

    De penge går sguda til sygehusene fordi vi bliver så pokkers syge af al den forurening fra vores svinske energisektor.

    Svar

Leave a Reply to UffeCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.