Nej, vandstanden stiger ikke. Der er dog i hvert fald tre potentielle klimatiske konsekvenser af et isfrit Arktis:

http://en.wikipedia.org/wiki/Polar_ice_packs#Climatic_importance

1) Frigivelse af methan. Se http://en.wikipedia.org/wiki/Arctic_methane_release#Contribution_to_climate_change

2) Is-albedo effekten. Når isen smelter falder Jordens albedo (altså den mængde synligt lys som reflekteres ud i Verdensrummet falder) eftersom is reflekterer mere lys end havvand. Det betyder igen højere temperaturer og mere afsmeltning af is (positivt feedback).

3) Mindre nedsynkning af dybvand øst for Grønland og derfor en svækkelse af fortsættelsen af Golfstrømmen mod nord. Det medfører mindre varmetransport i havet til høje breddegrader og mindre “deponering” af CO2 i dybhavet. Processen er, at saltholdige lommer i havis smelter og opkoncentreres altimens de smelter sig vej ned gennem isen. Når vinden så blæser havisen væk få man meget saltholdigt (og dermed tungt) vand som kan synke helt ned på bunden af oceanerne. Uden havis vil denne proces ganske enkelt stoppe.

Det er kun ferskvand som har maksimal massefylde ved ca. 4 grader C. Jo saltere vandet bliver jo lavere er temperaturen hvor massefylden er størst. Ved en saltholdighed på omkring 18 (promille) og derover vil massefylden være højest ved frysepunktet. Og nej vands massefylde er en ikke-lineær funktion af både temperatur og saltholdighed. Generelt set er der koldt vand på store havdybder og på høje breddegrader mens der er varmt vand ved overfladen på lave breddegrader.

Det er forresten også (lidt simplificeret fortalt) massefyldens afhængighed af saltholdighed som er årsag til, at der ikke dannes havis i Nordsøen og Skaggerrak. Eftersom vandet der er meget saltholdigt vil vandet synke til bunds ved konvektion indtil hele vandsøjlen er på frysepunktet. Og det sker ikke pga. vandets store varmekapacitet. Når f.eks. Limfjorden fryser til er det derimod pga. den lave saltholdighed i overfladen. Vandet bliver ganske enkelt ikke tungt nok til at synke til bunds og vil derfor blive på overfladen og fryse til is.

Denne mekanisme er i øvrigt også en af årsagerne til at det kan være et problem hvis havisen forsvinder. Men det kommer lige som et separat svar til dit spørgsmål om det.

JEG TOG INITIATIV TIL AT OPFINDE KLIMAET

Som omtalt af Deres Groft Sagt, skulle USAs fhv. vicepræsident Al Gore i forbindelse med COP15 have optrådt ved et møde arrangeret af dette fine bladhus, hvortil 3.000 mennesker havde købt billet. Det opdagede Oscar-og Nobelfredsprisvinderen så i forrige uge, at han alligevel ikke havde tid til, og han offentliggjorde så i stedet den gamle tale, han ville have holdt, hvori han gentog sin advarsel om, at hvis ikke verden snart gør noget drastisk, ville han holde sin tale igen. Eller noget i den stil.

Nå, men Gulfstream-aktivisten fik alligevel tid til at jette forbi København i mandags til et andet arrangement, hvor han fortalte tilhørerne, at helt nye tal viser, at der er 75 procents sandsynlighed for, at om kun »fem-syv år« vil iskappen på Nordpolen være smeltet. Det kunne forskerne bag undersøgelsen til gengæld ikke huske spor af. En talsmand for Gore måtte tirsdag rykke ud med en indrømmelse af, at der alligevel ikke var tale om nye tal, men om noget Gore vistnok havde hørt i en samtale for en del år siden. Ifølge London Times mener de fleste klimaforskere, at en tidshorisont på 20-30 år er mere sandsynlig.

Så vidt vi husker, var det vist selvsamme Al Gore , der under sin præsidentvalgkamp i 2000 hævdede, at han havde taget initiativ til at skabe internettet. Ikke at man derudaf skal udlede noget mønster.

Vand fylder jo mindst ved omkring de 4 grader, så det er vel endda muligt at den smeltede is ender som varmere vand, og massefylden stiger (det fylder mindre) som det nærmer sig de 4 grader.

Derfor, hvis vi snakker gennemsnits temperatur i havet, så skal vi vel se på udvidelsen pr. grad over hele temperaturområdet i havet på hele jorden.

Er der nogen der har set sådanne beregninger/grafer. Udvider vand sig linært fra de 4 grader og op, og hvordan er vandmassen fordelt på jorden i.f.t. temperatur?

Jeg henter lige nogle the-blade, jeg er lige løbet tør for kaffegrums med alt det ovenstående

Nu prøvede jeg jo bare at give et simpelt svar på et simpelt spørgsmål – ikke at opstille en komplet klimamodel

Der sker der ikke nogen forøgelse af vandstanden i mit glas fordi isterningen går fra fast til flydende tilstand (Jep, Archimedes holder stadig som du skriver).

Min pointe var at en evt. opvarmning betyder noget for vandstanden, selvom det er et hav uden is.

Den går i nul og så alligevel ikke!? Er det så simpelt? Hvad med temp i forskellige niveauer i havet? Hvordan er det med koldt og varmt vand, og øget damp, pvejer øget damp forskellen i volume på koldt og varmt? Og saltindhold påvirkes af temp, og saltindhold påvirker massefylden? Og H2O er en stærk klimagas, hvad sker der med den ved øget fordampning? Og øget fordampning skaber større skydække der sender solens stråler tilbage, og samtidigt isolerer de, men… Det er sgu svært…

Hvad der egentlig betyder noget, er ikke overgangen fra isbjerg til vand, men overgangen fra koldt vand til varmt vand. Varmt vand fylder mere.