Spændende læsning i 2009, nummer et

Som sædvanlig når tømmermændene fra endnu en nytårsaften med tennistosserne er lettet, er det tid til at reflektere lidt over det år, der er løbet ud. Og en af de ting, jeg tænkte over, var hvilke af de mange artikler, jeg læste i 2009, som jeg syntes var ekstra spændende. Planen er derfor, at skrive en kort serie om ’spændende læsning i 2009’ om netop de artikler, selvfølgelig med håbet at nogle af vores læsere også vil synes om dem.

Første bud er min ven og kollega Niclas Berggrens fælles studie med Mikael Elinder om økonomisk vækst og tolerance. Studiet, der stadig ligger som konferencepapir – publikationsprocessen i nationaløkonomi kan være frustrerende langsom – tager Richard Floridas ideer om tolerance og ’den kreative klasse’, og tester dem grundigt på tværs af 63 lande. Tolerance måles på to måder: 1) andelen af befolkningen, der ikke vil bryde sig om at have homoseksuelle som naboer, og 2) andelen af befolkningen, der ikke vil bryde sig om at have mennesker af en anden race som naboer.

Florida, der bl.a. har leveret en stor del af idegrundlaget for det Radikale Venstres holdninger til den slags – og hele ideen om vigtigheden af den kreative klasse – påstår, at tolerance overfor folk med anderledes livsstil og baggrund, er vigtig for innovation og kreativitet. Disse forhold burde være forbundet med økonomisk vækst, da man vil være mere åbne overfor nye ideer, og derfor hurtigere vil både udvikle nyt og optage ny viden i produktion osv. I politik bliver det brugt som et rationale for, at vi ’bør’ omfavne de Radikales særlige udgave af multikulturalisme (inklusive tolerance overfor de intolerante). Som Florida selv skriver: ”The same dynamics that fueled the movement of creative people between U.S. regions now operates on a global scale, and other nations are stepping up their ability to compete.”

Berggren og Elinder viser dog, at Floridas ideer bestemt ikke får udelt støtte i deres særdeles grundige og omfattende tests. Mens tolerance overfor folk med en anden race viser sig at være positivt forbundet med vækst, er tolerance overfor homoseksuelle negativt forbundet med vækst. Berggren og Elinder er forbilledligt ydmyge overfor, hvor langt man kan strække sine konklusioner i det første studie af sin art. De peger dog på, at deres resultater giver fin mening hvis ”tolerance is perceived as negative by productive, intolerant people who choose to locate elsewhere and if it reduces productivity within a country.” Med andre ord stiller konklusionerne implicit spørgsmålet, om man ikke skal passe på med at udelukke andre mennesker, selvom de har holdninger, vi ikke selv synes er ‘stuerene’?

Abstractet er her, og hele papiret kan læses her.

Societies that generate new ideas and that are open to change and adaptation can be expected to experience economic growth. As new ideas emanate from people, the degree to which minorities are accepted can affect how well the full set of new ideas are disseminated and put to productive use. We investigate to what extent tolerance, as measured by attitudes toward different types of neighbors (with data from the World Values Survey), is related to growth. Our empirical findings are, to our knowledge, the first cross-country results on the tolerance–growth relationship, and also the first to be based on an attitude measure of tolerance (as opposed to population shares). The basic specification suggests that there is indeed a positive relationship between tolerance toward people of another race and growth. A thorough sensitivity analysis, taking outliers into account and varying the model specification in an extreme bounds analysis, confirms that this result is relatively robust for most countries: it turns out statistically significant in 88 percent of the 12,341 regressions. However, we also find that tolerance toward homosexuals becomes statistically significant – with a negative sign! Hence, although different kinds of tolerance may be valued for many reasons, not all kinds need be positively related to growth.

1 Kommentar

  1. Udemærket indlæg

    Jeg har været lidt skeptisk mht. Florida’s bog … som jeg synes er skrevet meget ind i en amerikansk kontekst … dvs. meget med byer som konkurerer med hinanden om den gode arbejdskraft. Han har sikkert fat i noget (som de statistiske resultater ovenfor også viser), men hans bog er jo netop blevet brugt, og i høj grad misbrugt, som det store salgsredskab for det multi kulturelle samfund. Men det mono-kulturelle samfund har jo også store værdier, som Christians B. lykke forskning vel godt (med lidt god vilje) kan bruges til at promovere.

    Iøvrigt er jeg meget meget træt af at når man taler om den kreative klasse, så er det altid kunstnere, filminstruktører og skuespiller folk tænker på … i Richard Florida kontekst BURDE man i langt højere grad tænke på ingeniøre, forskere på Novo, dataloger, osv.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2020 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑