Blandt de ti rigeste i 2020 – men hvor er vi nu?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen skitserede i november sine mål for dansk økonomi. Det klareste og lettest målelige af dem er, at Danmark skal være blandt verdens ti rigeste lande i 2020. Det lyder som et fint mål, men før man klapper hænderne sammen i begejstring, er det vel værd at se på, hvor vi ligger i dag. Til det formål bruger vi den amerikansk-udviklede Penn World Tables database, der bl.a. indeholder BNP-tal tilbage til 1950. Det geniale ved databasen er, at den leverer PPP-tal, dvs. tal der er korrigeret for de store prisforskelle mellem verdens lande. Alle indkomsttal bliver således omregnet til amerikanske 2005-priser, og kan derfor sammenlignes direkte.

Og hvordan ser det så ud, når vi sammenligner Danmark med resten af OECD (og dermed ’glemmer’ Singapore og de rigeste olielande), suppleret med de lande, der burde være med – Israel og Taiwan? Ja, Danmark er med et BNP per indbygger på 186.675 kroner (i amerikanske priser) pt. nummer 11. Vi er således foran Sverige (nr. 13) og Finland (nr. 14), men langt bagefter Norge (nr. 2). Sammenligner vi arbejdskraftens produktivitet, målt meget simpelt som produktion i kroner per person i beskæftigelse, er vi nummer 13 med 352.147 kroner, igen efterfulgt af Sverige (nr. 18) og Finland (nr. 15). Så det ser vel ikke så dårligt ud, vel? Der er to grunde til at svare ’jo det er’ på det spørgsmål.

For det første kan man se på, hvor stor en andel af indkomsten, der faktisk ender som privatforbrug. Her viser Penn-tallene, at det kun er 86.662 kroner, mens resten ædes af den offentlige sektor og af (private såvel som offentlige) investeringer. På det punkt er Danmark kun nummer 19. Det fællesnordiske problem med den offentlige sektor afsløres også af, at gruppens nummer to i BNP, Norge, falder ned som nummer 8 i privatforbrug. Det er yderligere understreget af, at Taiwan ligger to pladser foran Danmark, når der ses på, hvad folk rendt faktisk selv kan disponere over.

For det andet er Danmark, som Cepos dokumenterede sidste år, langsomt men sikkert på vej ned ad ranglisterne. Den økonomiske vækst de sidste ti år har været svag i forhold til andre lande, vi normalt sammenligner os med, og med den stærkt voksende offentlige sektor, er udviklingen i privatforbruget logisk set endnu svagere. Ydermere har OECD de seneste år forudset, at den danske udvikling vil være endnu langsommere i de kommende ti år, medmindre centrale dele af det danske arbejdsmarked og skattesystem reformeres.

Hvad er så bundlinjen? Følger man den økonomiske logik, er der kun et svar: Medmindre Løkke pludselig viser sig at være den store reformator, der tør tage et grundlæggende opgør med centrale dele af den socialdemokratiske velfærdsstat, skal man næsten tro på en almægtig velfærdsgud, før man kan tro på, at Danmark ikke falder længere bagud. Løkkes mål for Danmark er under ingen omstændigheder forenelige med vores nuværende position og udvikling. Men i dansk politik har økonomisk logik som argument vel været sat ud af kraft lige siden Fogh indtog medianvælgeren.

2 thoughts on “Blandt de ti rigeste i 2020 – men hvor er vi nu?

  1. Uffe

    Jamen Christian tænk på de fattige i Danmark! Du nævner jo at velfærdsstaten som er den almægtige årsag til at vi har det så godt, som forkert sammensat!

    Alternativt, så er “nummer 10” relativt. Hvis vi bare forplumrer andre landes indtjening, så har vi nået samme mål, som hvis vi selv trak i arbejds/innovationstøjet.

    Det eneste der giver mening er at gå i krig imod Norge og tage vores olie tilbage.

    Svar
  2. Jakob Kristensen

    “Her viser Penn-tallene, at det kun er 86.662 kroner, mens resten ædes af den offentlige sektor og af (private såvel som offentlige) investeringer.”

    Af ren nysgerrighed, er der så i ovenstående beregninger taget højde for hvor stor en del af folks disponible indkomst i andre lande der bliver brugt på ydelser det offentlige dækker her i Danmark? Med andre ord; er tallene meningsfuldt sammenlignelige?

    Derudover er det en pointe, Christian Bjørnskov, du burde prøve at formidle til MSM. Man ser dig jævnt tit i medierne i forbindelse med din lykkeforskning, men hvorfor udnytter du ikke denne platform til at gøre opmærksom på forhold som beskrevet i dette indlæg?

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.