Camerons ikke-ideologi

Med Labours beslutning om at holde fast i juggernauten Gordon Brown, tyder det meste på en sejr for de britiske konservative ved dette års parlamentsvalg.  I så fald bliver Tory-partilederen David Cameron den næste premierminister.  Men hvad er hans ideologiske observans egentlig?  Er han en Thatcherite i fåreklæder?  En “compassionate conservative”?  Noget helt tredje?  Det altid læsværdige britiske Tory-ugemagasin The Spectator siger i denne uge i en artikel: “None of the above”.  Inderst inde består Camerons politiske filosofi af … ingenting (stort set):

“Once more, search parties are being sent out to look for David Cameron’s big idea. They will return empty-handed. For the truth is that there is no big idea. However much social responsibility, the post-bureaucratic age or progressive conservatism might be talked up as the ‘big idea’, they are not it. Rather, they are a set of classic conservative insights updated for the 21st century. Cameron is not an ideologue but rather that very English, very Tory thing: a principled pragmatist. …

Baroness Thatcher was never as ideologically rigid a politician as legend has it. But she could still, as leader of the opposition, turn up to a meeting and slam a volume of Hayek down on the table and declare: ‘This is what we believe.’ Her convictions were strong enough for her to push through a radical budget in 1981 that outraged conventional opinion — so much so that 364 economists wrote to the Times to denounce it. She was at war with conventional wisdom. Cameron will have no equivalent intellectual driving force when he contemplates the emergency budget the Tories will have to deliver if they win power.

A Cameron premiership will be a test of the utility of traditional English conservatism. If its insights are not sufficient, Prime Minister Cameron, pragmatist that he is, will become more ideological. That is the paradox of his pragmatism. But if Cameron succeeds on his own terms, if he is the prime minister who guides Britain out of this new spiral of decline, there will not be a creed called ‘Cameronism’. To create an ‘ism’, you have to believe in ‘isms’.”

Og hvad skal man så synes om dét?

11 Comments

  1. Peter Løhmann

    8. januar 2010 at 13:47

    Har han ikke forsøgt sig med at omklamre Phillip Blonds “Red Toryism”, der mestendels lugter af (endnu) en omformulering af kommunitarismen?

  2. Søren Nørbak

    8. januar 2010 at 14:51

    Personligt løber det mig koldt ned af ryggen. “A principled pragmatist”, det lyder som noget vi her hjemme i Danmark: “borgerlige” pragmatikere der mener det er vigtigere at have minister bil end at forandre samfundet. Nu skal Cameron have chancen men umiddelbart tegner det ikke til at England får en ny borgerlig revolution fra de konservative, nok mere en afart af Blairs regeringsførelse.

  3. Lad os se på det positive; der bør være et ualmindeligt godt grundlag for at fremtidigt dansk-britisk samarbejde med Cameron og Løkke ved roret – der er vel ingen ideologiske uoverenstemmelser mellem dem.

  4. “the post-bureaucratic age”

    Den lader vi lige stå et øjeblik – er det en fremtidsutopi?

  5. Filip Berghamar

    8. januar 2010 at 19:05

    Men hans ønske om en afstemning om EU-forfatningen, nånej, Lissabon-traktaten er da udtryk for, om ikke andet, et fast standpunkt overfor EU.

  6. Peter Kurrild-Klitgaard

    8. januar 2010 at 23:29

    @Løhmann: Jo, det har han. Men i artiklen, jeg citerede/linkede til, gøres der en del ud af, at han siden demonstrativt skulle have afholdt sig fra noget, der kunne ligne en anbefaling af Blonds projekt. Om det er sandt, ved jeg ikke.
    @Berghamar: Tja, ja, jo … hvis den altså virkeligt kommer, folkeafstemningen. Det er jeg (desværre) ikke helt overbevist om.

  7. Hvordan er han værdipolitisk i forhold til Brown/Labour? Det burde der da være vælgere i i Storbritanien.

  8. Hans Henrik Hansen

    9. januar 2010 at 23:20

    “Men hans ønske om en afstemning om EU-forfatningen, nånej, Lissabon-traktaten er da udtryk for, om ikke andet, et fast standpunkt overfor EU” – blev det løfte ikke givet under forudsætning af, at traktaten ikke var underskrevet af alle medlemslande/trådt i kraft, inden den eventuelle Tory-sejr?

  9. Peter Kurrild-Klitgaard

    10. januar 2010 at 12:28

    @Hans Henrik Hansen: Jo, lige præcis.

  10. Henrik R Clausen

    15. januar 2010 at 12:59

    Cameron har næsten lovet en folkeafstemning om Lissabon-traktaten, hvilket ville udvikle sig til en folkeafstemning om EU, som regeringen med stor sikkerhed ville tabe.

    Derfor kan det forventes, at han også vil snyde sine vælgere på det punkt.

    UKIP ser ud til at være kommet tilbage efter en del indre stridigheder. Det er nok det bedste bud for britiske borgere, der er trætte af glatte og svigefulde politikere.

  11. Henrik R Clausen

    15. januar 2010 at 13:00

    Men hans ønske om en afstemning om EU-forfatningen, nånej, Lissabon-traktaten er da udtryk for, om ikke andet, et fast standpunkt overfor EU.

    Lad mig rette lidt på det:

    Det er udtryk for, at han gerne vil give indtryk af at have et fast standpunkt overfor EU.

Skriv et svar

© 2017 Punditokraterne

Theme by Anders NorenUp ↑