Eva, hvor er du?

Det er kun få dage siden, at statsministeren annoncerede den længe ventede regeringsrokade. Dette indebar blandt andet at man erstattede Eva Kjer Hansen med en tilfældig storbonde fra Nordjylland, Henrik Høegh. At rokaden også indebærer et markant skift i regeringens landbrugspolitiske holdninger er blevet klart overraskende tidligt. Fra en intelligent, liberal position under Eva Kjer Hansen er regeringen øjensynligt rykket over i en uinformeret ’vi skal hjælpe erhvervet’-holdning, der mere end lugter af planøkonomi. Den nye fødevareminister har således barslet med en krisepakke på cirka en milliard kroner til et gældsplaget dansk landbrug.

Debatten i Deadline torsdag aften mellem Henrik Høegh og SFs Margrete Auken gav eksempler på, hvordan der politisk tænkes landbrugspolitik på Borgen efter rokaden. Høeghs forklaring på landbrugspakken var, at det er en ’håndsrækning i en meget svær situation’, der skal køre i ’et par år’. Har man hørt den før? Auken, derimod, vurderede at krisepakken i vidt omfang vil blive ’givet til nogen, der med statsgaranti går fallit’. Debatten fortsatte på samme måde, hvorfor jeg kom i den absurde situation, at jeg i aftenens Deadline-debat lagde min overvejende støtte hos Margrete Auken, på trods af hendes miljøsocialistiske holdninger.

Høegh fortsatte med at imponere med nonsens. Tag for eksempel hans vurdering af, at ’Det danske samfund kan simpelthen ikke undvære de arbejdspladser’ – altså dem i landbruget og dets følgeerhverv. Dette er altså fødevareministeren og regeringens basis for at give endnu mere landbrugsstøtte, oveni den fra EU – at beskytte danske arbejdspladser. Men hvis de er afhængige af statsstøtte, hvordan bidrager de så til samfundsøkonomien, Henrik? Og hvorfor er erhvervets gældsproblemer ikke erhvervets eget problem, i stedet for noget, som jeg skal belemres med over skatten?

Nu er landsbrugspolitik ikke ligefrem karakteriseret af stor økonomisk indsigt, som vismand Claus Thustrup Kreiner fik sagt på en meget diplomatisk måde i TV2. Hvis den var, ville ingen nogensinde have tilladt, at Frankrig gennemtrumfede sine landsbrugspolitiske holdninger på europæisk niveau. Men selv i dette ynkelige felt, er Henrik Høegh faldet igennem i sine først dage som minister. Jeg må konstatere, at enten er den nye fødevareminister en dygtig skuespiller med stærke egeninteresser, eller også er han bare nationaløkonomisk analfabet. Om man er liberal eller ej, men blot uafhængig af skadelige særinteresser, er spørgsmålet det samme: Eva, hvor er du?

21 thoughts on “Eva, hvor er du?

  1. Superman

    “Dette indebar blandt andet at man erstattede Eva Kjer Hansen med en tilfældig storbonde fra Nordjylland, Henrik Høegh”

    Meget enig i dit indlæg. Men for god ordens skyld; Henrik Høegh kommer vist fra Lolland, og er opstillet i Guldborgsundkredsen.

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    Min fejl – jeg fik den bid fra en af aviserne. Superman har ret, han er opstillet i Guldborgsundkredsen.

    Svar
  3. Karl Iver Dahl-Madsen

    Og jeg er rigtig uenig med dig. Både du og det økonomiske råd glemmer det helt basale problem nemlig den internationale konkurrenceevne. Det nytter ikke noget at pålægge dansk landbrug større byrder end konkurrenterne.

    Dansk fødevareproduktion vil heller end gerne af med støtten, men det kræver en international aftale i WTO. Ret lige skytset mod de franske protektionister, som er de virkelige syndere, i stedet for mod Henrik Høegh, som er noget så sjældent som en minister, der har forstand på sit ressort.

    Og angående Margrethe Auken udviste hun en pinlig mangel på viden om at dansk fødevareproduktion er en af de mest miljøeffektive i verden.

    Svar
  4. Niels Westy Munch-Holbek

    Det gode ved at være liberal i den engelske tradition ( i modsætning til den franske hvor det er det samme som at være socialist) er at man ikke kun accepterer uenighed, men ligefrem ser det som et sundhedstegn. Jeg må i denne forbindelse også erkende, at jeg er mere på linje med Karl Iver end jeg er med Christian. Og så må jeg erkende, at jeg fandt at Margrethe Auken med vanlig træfsikkerhed viste hvad der er den selvfede venstrefløjs fremmeste debatvåben – at være uforskammet og evne at sige de mest horrible usandheder uden at blinke med øjnene. Der er mange gode grunde til at en del landbrugsproduktion (men ikke alt) der i dag finder sted i Danmark ikke burde gøre det, fordi det er en dårlig forretning, men at fremture med at dansk landbrug er kendetegnet ved ringe dyrevelfærd og miljøsvineri er grundlæggende…. noget forbandet svineri – man ihukommer næsten det gamle og meget bramfri udtryk, at man “ikke skal skide i egen rede”.

    Sagens kerne er da også, at de der først og fremmest kan pakke sammen, hvis vi fik en reel fri handel på landbrugsområdet er de sydeuropæiske landmænd.

    Det ændrer dog ikke ved at der er en række landbrugsprodukter der kun fremstilles i Danmark og Europa fordi vi har et “fairtrade system” (EUs landbrugspolitik er fortsat noget af det bedste til at eksemplificere problemerne med denne perverse foreteelse).

    Kødkvæg og frosne lørdagskyllinger er der næppe nogen fremtid i Danmark, men svineproduktion er der – hvis landbruget altså får lov – at kvaliteten er så ringe i danske supermarkeder skal man ikke skælde landbruget ud for, men derimod forbrugeren.

    Og så burde alle de der forfærdede over husdyrenes vilkår måske lige tænke over følgende: Hvordan f….. tror de de fleste dyr ender deres dage i naturen?

    Svar
  5. Christian Bjørnskov

    Godt at der er uenighed, men lad mig bare understrege, at det ikke er fordi jeg på nogen måde er enig med Auken – derfor kommentaren om hendes miljøsocialistiske holdninger. Når det er sagt, mener jeg stadig at det er en noget underlig holdning – ikke mindst fra et økonomisk synspunkt – at argumentere for, at vi skal støtte vores landmænd, fordi andre gør det.
    Landbrugsstøtte er skadeligt for samfundsøkonomien, uanset om de andre gør det. I den situation er fransk støtte blot prisstøtte til danske forbrugere. Og er man nervøs for, at danske landmænd ikke kan konkurrere – og jeg er helt enig i, at erhvervet lider af et massivt konkurrenceevneproblem, der bl.a. skyldes danske miljøkrav – kan man blot se på den new zealandske erfaring.

    Svar
  6. Kasper Kyndsberg

    Jeg er enig med Bjørnskov – hvad er ideen i at have en industri, hvis ikke den er rentabel.

    For ikke alene er det nødvendigt med statsstøtte til danske landbrug – hvis ikke de fik den, ville de slet ikke kunne leve af landbruget. Det ses jo bl.a. på de absurde høje jordpriser – tildels et biprodukt af at landbrugsstøtten jo selvfølgelig regnes ind i den endelige jordpris.

    Tænk endvidere på, at landmænd ofte er akademikere med en uddannelse fra Landbohøjskolen.

    Et andet tegn på at landbrugene ikke er rentable er, at kreditgivningen til landbrugene, som jeg ser det, generelt ikke er sket med fokus på rentabilitet, men likviditet og med sikkerhed i maskiner og ejendomme. Det er lidt den omvendte verden, i forhold til, hvordan de fleste virksomheder bliver bedømt.

    Bladrer man lidt i skatte- og afgiftslovgivningen vil man se, at landbrugene, gartnerier og skovbrug og nævnt igen og igen med særregler. Uden at have læst lovforarbejderne til nogen af reglerne vil jeg stadig formode at årsagen til de rigtig mange særregler er, at man er nødt til at yde støtte til landbrugene fordi de ikke er rentable.

    Henset til disse forhold, ville det danske samfund alt andet lige blive betydeligt rigere ved man ikke brugte alle de penge og ressourcer på at lave underskudsgivende fødevareproduktion.

    Svar
  7. Niels Westy Munch-Holbek

    @Kasper
    Det er ikke fordi jeg pludselig har ændret holdning, jeg er stadig arg modstander af EU’s landbrugspolitik og statsstøtte – og det er jeg sikker på at Karl Iver også er. Der hvor uenigheden fremkommer er muligvis fordi du forudsætter, at vi kun har et landbrug fordi vi har EUs landbrugspolitik, og der er jeg uenig. Selve landbrugspolitiken og den politiske regulering har selvfølgelig en række (perverse) konsekvenser, men…. alene at se dansk landbrug som en konsekvens af EU og subsiduering forekommer mig at være noget forsimplet.

    Jeg er ikke i tvivl om at et frit landbrug ville betyde et landbrug der så helt anderledes ud – men det ville stadig være en en betydelig sektor – og dens betydning er større end de fleste tror, da en stor del af landbruget produkter optræder i den sekundære sektor (forarbejdede fødevarer) – hvor Margrethe Aukens bemærkninger først og fremmest viste at hun i hvert fald ikke forstår noget af det hele.

    Ovenstående indebærer ikke, at jeg accepterer argumentet om, at hvis andre støtter så skal vi også støtte, men som det ser ud i dag kan man også argumentere for at mens der ydes økonomisk støtte er der andre områder, hvor man fører en direkte landbrugsfjentlig politik her til lands, men det ved Karl Iver en del mere om end undertegnede.

    Svar
  8. Karl Iver Dahl-Madsen

    New Zealand er interessant. Jeg har slået op, at værdien af NZ’ landbrugsproduktion er ca. 35 mia. DKK. I forhold til, at de er lidt færre og har end noget lavere BNP / Cap end DK, har fødevareproduktionen nok den samme relative betydning.

    Men lad mig så høre fra I kloge økonomer. Hvis vi laver en kold tyrker i DK ligesom i NZ, hvad vil konsekvensen blive for dansk fødevareproduktion og for det danske samfund?

    Svar
  9. Niels Bollerup Andersen

    Grundlæggende er det store gældsproblem vel et udtryk for de enorme miljø- og jordkrav som landmændene fik ned over hovedet i Aukens tid. Hvor det blev vedtaget, at man skulle have et stykke jord af en vis størrelse for hver ko eller gris man havde. Havde man ikke gjort det, kunne både, svine-, mælke- og gartnerproduktioner højst sandsynligt have været en god forretning i Danmark.

    Svar
  10. Kasper Kyndsberg

    @ Westy
    Jeg beskylder ikke nogen heromkring for at gå ind for landbrugsstøtteordninger 🙂

    Jeg kender til landbruget ud fra et praktisk perspektiv fordi jeg laver regnskaber. Og der har det altid generet mig, at landbrug ikke drives ud fra et rentabilitetsperspektiv. Og deraf følger at jeg deducerer, at der spildes enorme mængder af ressourcer på at drive en urentabel sektor.

    Tænk hvis alle de midler blev brugt i rentable sektorer i stedet for – hvor mange arbejdspladser ville det mon betyde for Danmark?

    Svar
  11. Carsten Valgreen

    Westy: ”Og jeg er rigtig uenig med dig. Både du og det økonomiske råd glemmer det helt basale problem nemlig den internationale konkurrenceevne. Det nytter ikke noget at pålægge dansk landbrug større byrder end konkurrenterne.”

    Jeg holder grundlæggende med Christian på den her. Helt grundlæggende er konkurrenceevne spørgsmålet et makro spørgsmål og ikke et sektor spørgsmål. Hvis Danmark har en dårlig konkurrenceevne (hvilket er muligt men ikke superklart – dansk handelsbalance har det rimeligt) er der to løsninger. Enten en ekstern devaluering (og dermed brud med fastkurspolitik, ERM2 medlemskab etc.). Eller en intern devaluering via et fald i omkostninger, lønninger og priser på makro niveau. Hvilke sektorer der relativt skal lide i den proces afhænger af (verdens-)marked og interne komparative fordele. En subsidiering af en sektor (midlertidigt nedsat skat på landbrug) forvrider denne proces til fordel for landbruget.

    Det er muligt, at dansk regulering og beskatning i dag forvrider dansk økonomisk aktivitet væk fra landbrug til fordel for andre erhverv (ift en ubeskattet, ureguleret first-best løsning). Eller modsat, at landbrug netto i dag begunstiges ift andre sektorer. Men med al den skat og regulering der er i dansk økonomi er det svært at vide, om vi er i den ene eller den anden situation. Hvis dansk landbrug i dag beskattes hårdere end andre erhverv (inkl. effekter af div. miljø-regulering) er det muligt at skattenedsættelsen makroøkonomisk er en god ide (men så skal den vist være permanent). Men det er der vist ikke nogen som har vist – og det er i hvert fald ikke det niveau, den politiske debat foregår på.

    Danmark har en lang tradition for merkantilistisk ”eksport støtte” ordninger. Udenrigsministeriet har gennem årene f.eks. fået enorme ressourcer til dette dubiøse formål. Politikker som især var på mode den gang DK havde kroniske betalingsbalanceproblemer (de blev interessant nok reelt løst primært ved et skift i skattesystemet som mindskede skatteværdien af rentefradrag i 1987 og dermed skiftede opsparingsincitamenter i stedet). Skattefritagelse af landbrug pga ”konkurrenceevne problemer” har for mig at se samme karakter.
    I øvrigt skal man bemærke, at landbruget er en sektor med 1) meget høj produktivitetsvækst 2) langsomt stigende volumen efterspørgsel 3) store priscykler. Den slags sektorer skal være i krise med jævne mellemrum, fordi de mindst produktive producenter skal presses ud når priserne går ned (eller renterne stiger, eller jordpriserne falder osv.). At ”afbøde krisen” er det samme som at udskyde processer som alligevel vil foregå. Støtte til dansk landbrug via midlertidigt lavere jordskatter minder vel egentlig i den forstand om ”Fair trade” støtte til de mindst produktive dele af landbrug i den tredje verden.

    Jeg kender en del landmænd, og de er faktisk generelt klar over at det er sådan cyklen er og at de skal være færre og færre. Derfor er det selvfølgelig ikke en rar proces alligevel. Men det er at arbejde mod markedet er at forsøge at udskyde eller forhindre den.

    Svar
  12. Hans Henrik Hansen

    “Det nytter ikke noget at pålægge dansk landbrug større byrder end konkurrenterne” – enig, selvom min viden om dansk landbrug og dets økonomiske vilkår bestemt er meget begrænset!
    Men jeg mindes, at fx. ‘Ritt’ alle dage har været på nakken af landbruget, og når hun (i politisk kontekst) ikke kan tygge smør længere, må åbenbart Auken trækkes af stald! 🙂
    Først fratager man erhvervet dets konkurrenceevne vha. ‘miljøkrav’, dernæst ‘konstaterer’ man, at samme erhverv ‘desværre’ ikke kan overleve økonomisk: ‘Moren har gjort sin pligt – moren kan gå’, synes devisen at være!

    Svar
  13. JR

    Helt off-topic. Var det ikke snart tid til et indlæg om regulering og korruption. Det seneste eksempel er svindel for (vel mindst) 38 milliarder kroner med CO2-kvoterne i EU, herunder en stor del med udgangspunkt i Danmark. Hvad siger forskningen om graden af regulering og korruption. Er der mere korruption i regulerede sektorer end i mindre regulerede sektorer?

    Personligt har jeg en stærk fornemmelse af, at visse typer regulering og korruption går hånd i hånd. Men måske har en af Punditokraterne nogle bevingede ord at sige om det?

    Svar
  14. Christoffer Bugge Harder

    @Niels Westy & Niels Bollerup

    Eftersom det er godt med både enighed og uenighed: Jeg tilslutter mig 100% enhver kritik af EUs landbrugspolitik, men jeg kan desværre ikke mønstre den helt store medlidenhed med det danske landbrugserhverv.

    Det er rigtigt, som Karl-Iver er inde på, at dansk landbrug har nedbragt kvælstofudvaskningen fra over 300.000 tons til ca. det halve på 25 år – men det skyldes først og fremmest ét forhold, nemlig vandmiljøplanerne (ikke mindst nr. 2 fra 98/99), som man vist næppe med alvor i stemmen kan give landbruget æren for at have fået igennem.

    Det er muligvis rigtigt, at nogle af vores restriktioner har været skrappere end visse andre landes (måske kan Karl-Iver supplere med flere konkrete internationale data her), og det er muligt, at nogle vil betegne den slags som “landbrugsfjendtlig” politik.
    Men efter min mening kan det simpelthen ikke være anderledes, når man vil producere 23-24 mio. svin om året i et land på 43.000 km2, som er omgivet af rolige, lavvandede farvande. Mig bekendt har man i Holland (som er det eneste europæiske land med en lige så intensiv svineproduktion) endnu skrappere regler end i Danmark – her fjerner man simpelthen svinebrug fra de mest følsomme naturområder. Og hvis man som Niels Westy er oprigtigt bekymret for skideriet i egen rede, kunne man måske ihukomme, at vi står overfor en stor og bemærkelsesværdig EU-retssag om generel misrøgt af vore egne naturområder – i forhold til de fælles EU-regler – inden man går helt i selvsving over, hvor dygtige og miljøbevidste vi er i Danmark i modsætning til tyskere,franskmænd, grækere og andre født svigagtige, udenvælske konkurrenter.

    Og hvor meget, visse folk end måtte hade Svend Auken, så kan man næppe tørre landbrugets gældsætningsproblem af på ham eller hans miljøkrav. Som det fremgår af Nationalbankens opgørelse her, var gælden allerede i 1993 120 mia. kr – og den voksede “kun” med 40 mia frem til 2001. Siden 2001 er gælden derimod mere end fordoblet og rundede 350 mia. i 2009. Årsagerne til dette skal snarere findes i en enorm overbelåning i takt med den tidligere nedsættelse af jordskatterne efter VMP III og afskaffelsen af restriktionerne på antal dyreenheder/ejendomme – hvilket så blev efterfulgt af fornærmede krav om, at EU eller/og regeringen straks må springe til, når lokummet brænder. Hvad de så desværre også viser sig at gøre. Selvfølgelig har EUs bistandspolitik et stort medansvar for krævementaliteten, men Danmark havde en solid tradition for håbløst urentable (og i øvrigt stærkt miljøfjendske) statslige landbrugsstøtteordninger helt tilbage fra 1930ernes krise.

    Efter min mening er klynkeriet først og fremmest et udtryk for, at betydelige landbrugskredse stadig lider under en Aakjærsk forestilling om landbruget som Danmarks hovederhverv, som alt andet bare må indordne sig under. Industrien og almindelige husholdninger har længe levet efter et sundt forureneren betaler-princip, som landbruget på mange områder (ikke mindst ifht. grundvand) stadig er undtaget fra, ligesom der har været en helt enestående lands- og lokalpolitisk tolerance overfor manglende efterlevelse af domstolsgodkendte regler om beskyttelsesbræmmer eller gyllespredning.

    Det ville være godt, hvis landbruget både økonomisk og miljømæssigt kunne finde sig en mere naturlig plads som et erhverv blandt alle andre. Jeg kan godt forstå de store følelsesmæssige problemer, der er ved at have hele sit liv og familie knyttet til sin gård, men jeg må desværre erkende, at jeg ikke kan se, hvorfor det skulle gøre det mere synd for fallerede landmænd end for fallerede fabrikanter eller håndværkere – eller fritage dem for deres klokkeklare ansvar for de store negative eksternaliteter. Medmindre man hører til den type liberale, der mener, at landbruget ved “homesteading” har en hævdvunden ret til at bruge grundvand, fjorde, naturarealer, luftrum og andre menneskers ejendom næsten hinsides enhver indvending, burde man også fra gode liberale principper kunne se problemet.

    Ah, det gjorde godt…..

    Svar
  15. Hans Henrik Hansen

    I seneste ‘Weekenadavisen’ kan man læse en artikel om regeringens påtænkte redningsaktion i form af reducerede ejendomsskatter for landbrug; nederst på samme side omtales store problemer med efterlevelse af Danmarks Kyoto-forpligtelser, problemer som i betydeligt omfang tilskrives landbrugserhvervet, hvorfor vismændene foreslår pålæggelse af afgifter for koprutter samt lattergasudslip! 🙂
    I dagens morgenradio kunne høres et indslag om den tiltagende forurening af vandindvindingsområder, som iflg. ‘DANVA’ er stærkt bekymringsvækkende. Som modtræk påtænker regeringen kraftigt øgede pesticidafgifter.
    Endelig blev i samme udsendelse oplyst, at en betydelig del af landbrugsjorden besiddes af ‘fritidslandmænd’, som kun i begrænset omfang ernærer sig gennem landbrugserhvervet. Disse skulle jo helst ikke tilgodeses (for meget)!
    Det må vel hermed for 117. gang konkluderes, at mm-retfærdighed er dyr såvel som besværlig!
    Så det burde snarest undersøges, om nogle af de dygtige GOSPLAN-medarbejdere, der for en snes år siden blev arbejdsløse sfa. Sovjetunionens opløsning, stadig er i live og ‘kampklare’? Nå, det er utvivlsomt en postgang for sent: De knøweste af dem er sikkert forlængst hyret af EU-kommissionen! 🙂

    Svar
  16. Niels Westy Munch-Holbek

    Som modstander af EUs landbrugspolitik og tilhænger af en 100% liberalisering af alle markeder, også for landbrugsprodukter bliver jeg nød til at understrege, at der tilsyneladende er en urokkelig, men ikke faktuel underbygget tro på at liberalisering af landbrugssektoren er ensbetydende med at landbruget ingen fremtid har i DK, – hvad angår miljøpåvirkning er det noget pjat, den globale miljøpåvirkning bliver jo ikke mindre af at produktionen foregår andre steder på kloden, – men hvad der vil ske ved en liberalisering er ikke helt klart. Og det er slet ikke klart, at dansk landbrug ikke vil være konkurrencedygtigt. Der er her tale om en forestilling hos mange økonomer der nærmer sig religiøse forestillinger. En illustration er en bemærkning fra Asgar Aamund (der trods alt er en slags økonom – ikke mindst hvis man spørger ham selv) i går. Hans argumentation for at der ikke skulle produceres svin i DK og Holland var at der var tale om små lande med et stort befolkningstal. Sikke en omgang fis i en hornlygte.

    Svar
  17. Christoffer Bugge Harder

    @Niels

    Du lader til at have et stort følelsesmæssigt engagement i denne sag. Jeg ved ikke, hvordan det danske landbrug ville komme ud af en liberalisering, og jeg skal undlade at kommentere dine “religiøse økonomers forestillinger” – omend jeg dog vil indskyde, at jeg heller ikke her tror, at du overbeviser nogen om ret meget ved at spille religionskortet i fravær af egne faktuelle argumenter.

    Men hvad angår miljøpåvirkningen har Asger Aamund den pointe, som jeg også forsøgte at lægge op til, at det ikke er så mærkeligt, at man stiller miljøkrav til en så intensiv produktion på så lidt plads. Hvis vi kan begynde med at blive enige om at glæde os over, at miljøeffektiviteten mht. kvælstof- og fosfor er steget betydeligt takket være de politisk fastlagte vandmiljøplaner, er det absolut et fremskridt i forhold til den klassisk liberale position i den sag, som formuleret af det heldigvis hedengangne Fremskridtsparti i 80erne: “erhvervsfjendske miljøteoretikere, der generer landbruget for fikse ideers skyld” og “Overgødskning er en myte, og prisen på gødning er i dag så høj, at ingen landmænd bruger mere end højst nødvendigt”.

    Men selvom effektiviteten er steget “svin for svin”, så kan det altså hverken undgås eller benægtes, at der er og vil vedblive at være et enormt udslip til omgivelserne fra en så intensiv produktion som vores. 24 mio. svin modsvarer efter de beregninger, jeg kender, en gyllebelastning svarende til 80 mio. ekstra indbyggere. Det er faktisk lidt mere end en fis i en hornlygte. Mht. den globale miljøpåvirkning er sagen den, at i modsætning til CO2 eller CFC-gasser er nitrat- og fosfatforurening kun i begrænset grad grænseoverskridende, så langt det meste af udslippet fra den danske svineproduktion (bortset fra en mindre luftbåren del til Sydsverige og Nordtyskland) skal håndteres indenfor vore egne 43.000 km2. Det giver nogle ganske andre problemer mht. tålegrænser for naturområder, fjorde og grundvand, end hvis den samme mængde skulle håndteres på et 5-10 gange større areal. Og så er der yderligere specifikke komplicerende geografiske forhold med f.eks lavvandede fjorde uden megen bevægelse i.

    At man er mere optaget af eutrofiering i Danmark end i f.eks Sverige giver for mig at se lige så god mening som det, at man er mere optaget af overbefolkning i Bangladesh end i Australien. Det forekommer mig, at du og andre her bevidst eller ubevidst ignorerer dette ret konkrete forhold.

    Svar
  18. Niels Westy

    @Christoffer

    Jeg skal ikke kaste mig ind i en længere diskussion om udslip af dette og hint. Min kommentar går alene på, at der (efter min mening) trækkes en alt for hurtig konklusion fra den veldokumenterede konstateringen af at EUs landbrugspolitik er meget skadelig for vækst og udvikling til at det må indebære at dansk landbrug skal lukke og slukke. En del vil komme til at lukke og slukke (og jeg har da selv et par bud som f.eks. kvægdrift og frosne kyllinger), mens andre dele muligvis (formentlig) vil opleve vækst – bl.a. svineproduktionen. Slutresultatet kendes ikke.

    Jeg anerkender selvfølgelig den grundlæggende præmis ved frihandel, at man dybest set på makroplan kan være ligeglad med om andre lande subsidierer deres produktion – det indebærer jo blot at andre landes skatteborgere betaler for vores forbrug, men det kan man selvfølgelig ikke forvente, at den enkelte producent/landmand skal kunne forstå den dybere visdom i.

    Så min “anke” er nok primært, at tingene er lidt mere komplicerede end som så.

    Svar
  19. Christoffer Bugge Harder

    @Niels

    Den anke, jeg kommenterede, var, at du anså argumenter omkring problemet med at producere enorme mængder svin på meget lidt plads var “en fis i en hornlygte”. Det er meget muligt, at svineproduktionen vil være konkurrencedygtig uden skrappe miljøkrav (dvs. hvis man dropper al snak om vandmiljøplaner, naboret, grundvandsrensning, fjordfiskeri osv. osv.) – men det mener jeg personligt hverken er realistisk eller ønskeligt. Hvis du har talt med f.eks naboer til store svinefarme, ejere af private brønde i landdistrikterne eller fiskere i døde fjorde eller åløb, ved du også, at eksternaliteterne ikke kun er produkter af væmmelige amtsbiologers fantasi, når de skal finde på nye undskyldninger for at likvidere den stakkels lille hårdtarbejdende husmændsklasse (H.O.A. Kjeldsen, Erik Ugilt Hansen mfl.).

    Hvis svineproduktionen i Danmark skal kunne vokse til 30-40 mio svin (som producenterne drømmer våde drømme om), så kommer vi ikke udenom at forholde os til, hvad det vil betyde for “udslip af dette og hint”, og hvad folk så vil tolerere – for det vil formodentlig blive et reelt problem for den praktisk realiserbare vækst.

    Svar

Leave a Reply to Christian BjørnskovCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.