Tre ting slår mig i forbindelse med de spm:

1. Vi ville næppe finde på at tilskrive væksten i Europa eller USA i de sidste 200 år til offentlige subsidier.

2. Det mærkelige er ikke at Afrika nu vokser kraftigt. Det mærkelige er at kontinentet ikke gjorde det ca. 1970-2000. Alle teknologier vi bruger er jo kendte. Et frit marked of nogenlunde velfungerende institutioner er alt der skal til for at udløse umødelig produktivitetsvækst givet Afrikas udgangspunkt.

3. Hvad forklaringen på “Afrikas take off” end er, skal den leve op til følgende: Være generel på tværs af lande. Forklare et skift omkring 1995-2000.

Som nævnt ovenfor kan hypotesen “det er vores bistands skyld” nemt testes på paneldata. Og den falder igennem. Den lever heller ikke rigtigt op til kravene i 3).

Bedre bud er at murens fald og den dermed stigende accept af markedsbaserede reformer og institutioner faktisk virker i Afrika – lige som den har virket i Asien. Nogen lande (Kina) havde måske bare stærkere institutioner og “markedsvenlige” sociale normer (konfusianisme?).

Et andet bud er teknologisk. Mobiltelefoni er eksploderet i afrika f.eks. og internettet er en hyper effektiv kilde til teknologioverførsel.

Men det er gætværk.

Det er altid en fornøjelse at læse jeres blog. Jeg føler altid jeg bliver klogere og det er noget jeg værdsætter højt. Tak for det.

Ja, det er der sikkert nogen der vil. Men man kan ret nemt teste hypotesen ved at se på panelregressioner, hvor man ser på om lande der har modtaget mere får højere vækst eller et givet land vokser mere efter perioder hvor de har modtaget mere bistand. Der er lavet 4-500 af den slags studier. Konklusionen er i gennemsnit: Der er ingen målelig aggregeret virkning af ulandsbistand.

Det er selvfølgelig ikke det samme som at der ikke kan være positive mikro virkninger, eller virkninger der er så langsigtede at de ikke kan måles.

Men faktum er, at når det nu generelt går fremad i Afrika er det ikke en overbevisende hypotese at det skyldes bistand.