Nu drukner vi

Berlingske Tidende kunne i går berette i en overskrift at:

”Tre videnskabelige undersøgelser fastslår uafhængigt af hinanden, at niveauet i verdenshavene vil stige dobbelt så meget, som FNs klimapanel anslog i 2007.”

og artiklen fortsætter:

”Tre videnskabelige undersøgelser, herunder en fra Niels Bohr Instituttet i København, fastslår nemlig uafhængig af hinanden, at vi tværtimod må forvente en havvandsstigning på mellem 70 og 120 cm frem mod år 2100.”

Interessant nyhed. Hvis man kan kalde det en nyhed, eftersom den pågældende danske forsker allerede en gang har været ude med sit resultat og model i januar 2009. Og det der med uafhængigt af hinanden. De tre undersøgelser er ikke mere uafhængige end at de tre forskere åbenbart publicerede resultatet sammen. Jeg ved ikke, hvordan det giver et resultat mere troværdighed at tre forskere af forskellig nationalitet laver det sammen. Det er nok noget af det samme som gør at 2000 videnskabsfolk ikke kan tage fejl. (men det gør de 700 på den her liste så til gengæld, for enhver ved at 2000 er mere end 700).

Jeg er ikke klima ekspert. Men jeg har lavet en del tidsserie modeller. Og en model, med fire variable (så vidt jeg kan se – ingen ungated version, jeg må åbenbart betale for papiret gennem min skat, men kun læse resultatet i Berlingskes fortolkning) estimeret på sammenhængen mellem tvivlsomme historiske årringe temperaturerdata (dem med “hide the decline”?) og deres samvariation med et havniveau, hvor data næppe heller er imponerende solide pre-1800? Og så igen baseret på IPCCs temperaturstigning som antaget input variable. Kræver det en phd at se at den models forecast over 100 år er – hvad skal man sige – lidt spekulativ? Er det nu ”fastslået” at vandstanden i verdenshavene vil stige 1 meter?

Jeg har også lavet en  model som jeg gerne vil offentliggøre. Den bygger udelukkende på historiske data og forecaster Berlingske Tidendes udvikling over de kommende 20 år baseret på de seneste 10 års observationer. Ifølge den vil avisen i 2030 bestå af 57 forskellige sektioner på hverdage skrevet af 5 fritids medarbejdere der – før de tager i skole – på fem minutter oversætter nyheder fra telegrambureauer og pressemeddelelser til et lavere lix tal og vedhæfter spændende billeder fra arkivet. Og den vil være Enhedslistens uofficielle organ.

De andre Punditokrater har foretaget peer review på dette indlæg, men jeg var uenig med dem, så jeg ignorerede deres kritik.

Det er ganske vidst.

32 thoughts on “Nu drukner vi

  1. Universalgeni

    De 3 undersøgelser er lavet v.hj.a. de selvsamme data, som præcis er de data, der angribes fra alle sider. East Anglia’s Climatic Research Unit med flere har friseret statistikkerne og smidt rådata ud, så ingen kan gennemgå de oprindelige målinger. Når verden kun har dette tvivlsomme datagrundlag, er det ikke underligt, at man når samme resultat.

    I øvrigt kan I lægge 31.486 videnskabsmænd oveni de 700, i nævner ovenfor. Antallet af klimaskeptikere slår alarmisterne med flere længder. Der har aldrig været nogen konsensus. Dokumentation: http://www.petitionproject.org/

    Svar
  2. trane

    Hej Carsten

    Tak for ded, men kunne du ikke give mig din udlægning?

    Er de der CRU-data totalfalskneri? Har CRU-folkene fortsat beviseligt bevidst forsøgt at holde folk ude? Har de forsøgt at snyde for at få bestemte mønstre frem?

    Eller er kritikken af en mildere, men nok så vigtig karakter; at der er gode metodiske grunde til at mene at CRU-folkene tager fejl i deres fortolkning af data? Eller noget i den retning?

    Vh
    trane

    Svar
  3. Carsten Valgreen

    Lægmandens udlægning af hvad der reelt er sket:

    CRU folkene monopoliserede beviseligt data.
    CRU folkene forsøgte bevist at omgå og manipulere med freedoms of information act (hvilket vel må kaldes ulovligt)
    CRU folkene havde rod i deres data (og mistede en del)
    Data blev brugt som “facitliste” for temperaturhistorien, men var ikke offentligt tilgængelig og blev ikke grundigt behandlet
    CRU folkene var akademisk set amatør statistikere som mange af klimafolkene er efter min mening, og det har fået dem til at overvurdere egne modeller og resultater
    CRU folkene er blevet fanget i en stadigt mere politiseret og politiserende vidensskabsgren.
    Er de snydere? De har følt sig berettigede til at snyde på vægten i præsentationen af fakta i IPCC rapporterne. Det akademiske arbejde er sikkert udemærket. Men som alle akademikere ved finder man kun det man kigger efter og ikke det man ikke kigger efter. Og klima videnskab er meget spekulativ. Ligesom økonomi er det en videnskabsgren der prøver at se ud som en naturvidenskabsgren uden rigtigt at være det fordi det system de ser på er for stort og simultant til ordentlig analyse. Forskellen er vel at de fleste efterhånden har fundet ud at økonomi derfor er en politiseret/politiserende videnskabsgren. Det er først ved at gå op for folk at det også er tilfældet for “klimavidenskaben”.

    Den engelske undersøgelser fylder i øvrigt 5 sider, og har kun set på den videnskabelige redelighed af 10 akademiske papirer (som God knows who har valgt ud). Hans kommissorie var ikke at forholde sig til deres generelle adfærd, herunder emails. Han har ikke overhovedet talt med skeptikere som McIntyre. Det er lidt en joke.

    Svar
  4. trane

    Hej Carsten

    Tak for uddybning. Der er dog noget asymmetri i den.

    Det jeg hører dig sige er – på den ene side – at de hmhmvistnok er hmnogetmedsnydere, men på den anden side er ”det akademiske arbejde sikkert udmærket”. Det er vel enten det ene eller det andet.
    Og på den ene side er du lægmand, på den anden har du ingen problemer med at skrive, at nogle bestemte forskere er padder og amatører, der ikke fatter en meter af noget som du sikkert har brugt få timer på, brutto.

    Jeg deler din opfattelse af økonomi som en politiseret/politiserende videnskabsgren, men som nok så meget videnskab for det. Mht. klima mener jeg dog man skal skelne mellem en økonomisk og en naturvidenskabelig del.

    Den økonomiske består af Stern-rapport, Nordhaus osv. De prøver at opstille hvad de mener er fornuftige og forsvarlige måder at opgøre og vægte forskellige investeringer, risici og prioriteringer på baggrund af den bedste tilgængelige naturvidenskabelige viden (som så er den anden del). Kravene til Stern mfl. er nogle andre end der er til naturvidenskaberne. Og man kan have mange fornuftige kritikpunkter af dem. Det er – og må være – en normativ diskussion – med tekniske komponenter, forstås. (Westy fejede i en tidligere tråd om emnet John Quiggins argumenter bort med at sige at Quiggin er ”ekstremt normativ”; men det er jo noget fis, Westy har bare en anden måde at vægte og prioritere).

    Ift. naturvidenskabsfolkene, så kan man selvfølgelig også komme med mange kritikpunkter, men de har andre kriterier end for den økonomiske del.

    Under alle omstændigheder bør man vælge sine kritikpunkter med omhu. Hvilke data? Hvilke modeller? Hvis argumenter? Men som du også skriver; det er det nok de færreste af os der gør. Jeg læser den linkede undersøgelse med mildere øjne end du, for eksempel. Og for punditokraterne virker det som om hvilken som helst kritik af IPCC mv. er god.

    Det ville være ret befriende at læse et indlæg med dit forsøg på at sige, hvad der kunne rykke ved din opfattelse af sagen. Hvilke data? Hvilke undersøgelser? Alternativt, hvilke ‘skeptikere’ du finder mere og hvilke mindre overbevisende. Så kunne man nok lære noget derfra. Med flere argumenter, mere præcision og mindre attitude, på begge sider.

    Vh
    trane

    Svar
  5. Christian Bjørnskov

    @Trane: Et hurtigt svar herfra for at supplere Carsten. Mht. statistikken er de ganske rigtigt amatører, men et par af de statistiske ting de har lavet, er svært at forene med et syn på dem som uvidende amatører. Hockey-kurven, som de leverede data til, overlever ikke uden: 1) en underlig behandling af data før de bruges i principal komponent analyse; og 2) eksklusion af bestemte dataserier (f.eks. Yamal-træringene) som en omhyggelig statistisk analyse ville identificere med det samme. Jeg er faktisk overrasket over at deres faktor / principal komponent analyse ikke viste problemet fra starten – men måske gjorde den faktisk? Det usigelige rod i data og deres ulovlige monopolisering af dem er en anden dimension af CRU-problemerne, som den officielle kritik behandler meget flinkt.

    Svar
  6. Christoffer Bugge Harder

    @Carsten

    Lars-Henriks præsentation i Berlingske er sandt nok en smule mærkelig – men mht. uafhængige undersøgelser af forventede havvandsstigninger i dette århundrede er sagen den, at alle vitterligt uafhængige forskningsresultater på området i de sidste mange år faktisk indicerer, at IPCCs AR4-rapports opgivne intervaller – 18-59 cm – er urealistisk lave. Rahmstorf et al. fra 2007, Pfeffer et al. 2008, Horton et al., Grinsted et al. – you name it.

    Du kan vælge at tage det som udtryk for, at den store sammensværgelse er endnu større og mere effektiv, end du hidtil havde troet – eller for, at de objektive kendsgerninger fra verdens kyststrækninger og iskapper tyder på, at der sker ting og sager i klimaets brændpunkter, som rationelt indstillede mennesker måske gjorde klogt i at tage alvorligt.

    IPCCs AR4 valgte at se helt bort fra vigtige forhold mht. isafsmeltningens bidrag til havstigningen samt at ignorere det forhold, at de hidtidige modeller havde undervurderet den faktiske havstigning i de sidste 40 år; de 18-59 cm var således nærmest udelukkende, hvad der forventes fra varmeudvidelse. Stephan Rahmstorf, en af verdens ypperste eksperter i fysisk oceanografi, har et sammendrag af videnskabens aktuelle leje her, som burde være tankevækkende for enhver Punditokrat, der altid er parat til at udslynge anklager (eller tage hvad som helst for gode varer) om alarmisme mod IPCC:

    I mention this because there is a lesson in it. IPCC would never have published an implausibly high 3 meter upper limit like this, but it did not hesitate with the implausibly low 59 cm. That is because within the IPCC culture, being “alarmist” is bad and being “conservative” (i.e. underestimating the potential severity of things) is good.

    Note that this culture is the opposite of “erring on the safe side” (assuming it is better to have overestimated the problem and made the transition to a low-carbon society a little earlier than needed, rather than to have underestimated it and sunk coastal cities and entire island nations). Just to avoid any misunderstandings here: I am squarely against exaggerating climate change to “err on the safe side”. I am deeply convinced that scientists must avoid erring on any side, they must always give the most balanced assessment they are capable of (and that is why I have often spoken up against “alarmist” exaggeration of climate science, see e.g. here and here).

    Why do I find this IPCC problem far worse than the Himalaya error? Because it is not a slip-up by a Working Group 2 author who failed to properly follow procedures and cited an unreliable source. Rather, this is the result of intensive deliberations by Working Group 1 climate experts. Unlike the Himalaya mistake, this is one of the central predictions of IPCC, prominently discussed in the Summary for Policy Makers. What went wrong in this case needs to be carefully looked at when considering future improvements to the IPCC process.

    And let’s see whether we learn another lesson here, this time about society and the media. Will this evidence for an underestimation of the climate problem by IPCC, presented by an IPCC lead author who studies sea level, be just as widely reported and discussed as, say, faulty claims by a blogger about “Amazongate”?

    Jeg var selv så heldig at få lejlighed til at høre både Grinstad, Konrad Pfeffer fra Boulder og Stephan Rahmstorf samt en række andre oceanografer på COP15 sidste år. Der var bred enighed om, at det var velkendt allerede i 2005 (hvor litteraturindsamlingen til AR4 sluttede), at de førnævnte antagelser omkring havstigning var urealistiske – det var velkendt, at både Grønland, Vestantarktis og de fleste tropiske gletchere havde stærkt negativ massebalance – og at IPCCs WG1-folk måtte have valgt at se bort fra dette forventelige bidrag simpelthen for at undgå at risikere at blive beskyldt for “alarmisme”. Denne strategi virker tydeligvis ikke.

    Svar
  7. Christoffer Bugge Harder

    @Bjørnskov:

    Mht. statistikken er de ganske rigtigt amatører, men et par af de statistiske ting de har lavet, er svært at forene med et syn på dem som uvidende amatører. Hockey-kurven, som de leverede data til, overlever ikke uden: 1) en underlig behandling af data før de bruges i principal komponent analyse; og 2) eksklusion af bestemte dataserier (f.eks. Yamal-træringene)

    Dette er ganske enkelt usandt – og det ved du vist allerede udmærket godt. Som vist af Rutherford et al. (2004), er den oprindelige Hockeystavs-artikels (MBH99) resultater fuldstændigt uforandrede, også når man slet ikke bruger principalkomponentanalyse (PCA), men i stedet en anden multivariat metode (Climate field reconstruction, CFR), og Mann, Bradley og Hughes mfl. har endvidere lavet et nyt og større studium (2008), hvor det 20. århundredes opvarmning er usædvanlig også når man ekskluderer samtlige træringsproxydata.

    Recent warmth appears anomalous for at least the past 1,300 years whether or not tree-ring data are used. If tree-ring data are used, the conclusion can be extended to at least the past 1,700 years, but with additional strong caveats. The reconstructed amplitude of change over past centuries is greater than hitherto reported, with somewhat greater Medieval warmth in the Northern Hemisphere, albeit still not reaching recent levels.

    (Jeg går i øvrigt ud fra, at du mener, at rekonstruktionerne ikke overlever med en eksklusion af Yamal? Måske kunne du prøve at kigge på et par hockeyformede grafer her med og uden Yamal og fortælle mig, hvor du præcis ser dit angivelige kollaps?)

    Det amerikanske Nationale Forskningsråd har i 2006 undersøgt MBH 98/99 grundigt og frifundet den for samtlige anklager om fup og manipulation samt konkluderet, at de statistisk-metodologiske indvendinger var helt uden betydning for resultatet – og den seneste (og inderligt overflødige) undersøgelse af Mann i forbindelse med CRU og de hackede e-poster

    har (igen) pure frifundet Mann
    både for de gentagne anklager om misbrug af peer-review-systemet samt for fusk med data. Endelig har de fleste andre peer-reviewede og validerede rekonstruktionsstudier udover Manns også fundet frem til en overordnet klimahistorie for de sidste 1000 år, som faktisk ikke afviger ret meget fra MBH98/99.

    Alt dette har vi haft oppe i talrige tråde og kommentarer på Punditokraterne, som jeg ved, at du har læst (f.eks her).

    Hvorfor bliver du ved og ved med at gentage de samme falske anklager, som går på krykker alle andre steder end åbenbart i Århus? Og hvor mange uafhængige undersøgelser skal Michael Mann klare sig glat igennem, før du er tilfreds?

    Hvis du mener at have noget seriøst at kritisere Mann & co. for, må du som minimum komme lidt videre i teksten.

    Svar
  8. Christoffer Bugge Harder

    Der var et par henvisninger, der røg:

    Som vist af Rutherford et al. (2004), er den oprindelige Hockeystavs-artikels (MBH99) resultater fuldstændigt uforandrede, også når man slet ikke bruger principalkomponentanalyse (PCA), men i stedet en anden multivariat metode (Climate field reconstruction, CFR)…….

    Måske kunne du prøve at kigge på et par hockeyformede grafer her med og uden Yamal og fortælle mig, hvor du præcis ser dit angivelige kollaps mht. eksklusion af Yamal?)

    Det amerikanske Nationale Forskningsråd har i 2006 undersøgt MBH 98/99 grundigt og frifundet den for samtlige anklager om fup og manipulation samt konkluderet, at de statistisk-metodologiske indvendinger var helt uden betydning for resultatet……

    Svar
  9. Christoffer Bugge Harder

    @Trane-

    Det ville være ret befriende at læse et indlæg med dit forsøg på at sige, hvad der kunne rykke ved din opfattelse af sagen. Hvilke data? Hvilke undersøgelser? Alternativt, hvilke ’skeptikere’ du finder mere og hvilke mindre overbevisende. Så kunne man nok lære noget derfra. Med flere argumenter, mere præcision og mindre attitude, på begge sider.

    Jeg tror knap nok, at Carsten selv i ramme alvor vil anfægte, at hans indlæg mest handler om at generere lidt letfordøjelige kalorier for det blå segments mere eksotiske dele ud fra standardskabelonen om de dumme MSM-journalister og den stadigt mere skammeligt venstreorienterede Tante Berling.

    Men hvis jeg må prøve at levere et modsat lægmandssvar både på dit spørgsmål og Carstens mere balancerede svar ovenfor: Jeg har sakset et par ganske repræsentative af Carstens “700 videnskabsfolk” fra henvisningen ovenfor:

    Michael Biggs, BSc (Honours), retired, Chesterfield, Berbyshire, United Kingdom

    John Blanton, MSEE, Electrical Engineer, Senior Engineer, Motorola, Santa Clara, California, U.S.A.

    Trent Bell, MSc, Science Teacher, West Hill Secondary School, Owen Sound, Ontario, Canada

    Gerald Bayne, BA, BEng, Aircraft servo mechanics and electronics, Trinity College, Dublin, Ireland

    Ernst-Georg Beck, Dipl. Biol., Biologist, Dept. Biotechnology and Nutrition Science, Merian-Schule, Freiburg, Germany

    Hartmut Bachman, author (“The lie of the climate catastrophe – Manipulated angst as device for control”, ISBN 978-3-8280-2604-9), Hamburg, Germany

    Ian Brasslett, BS (Physics), Telecommunications, Network Operations, University of Maine, Bangor, U.S.A.

    Jens Ole Christiansen, Diplom Engeneer, Strategic planning, Bankdata, Fredericia, Denmark

    – og igen tror jeg heller ikke, at Carsten i ramme alvor vil påstå, at den næste klimavidenskabelige revolution kommer fra Bankdata i Fredericia, telefonselskaber i Maine eller gymnasielærer Ernst-Georg Beck fra Freiburg.

    Nej, det relevante kriterium for “overbevisende skeptikere” må selvfølgelig være, om man har forskningserfaring indenfor noget, der er direkte klimarelateret og er i stand til at levere holdbare argumenter mod konsensus i den videnskabelige litteratur. Jeg ville faktisk gerne oprigtigt høre Carsten, om han i ramme alvor er uenig i dette? For i så fald består de seriøse kritikere af CO2 som en betydelig klimafaktor af 1) den meget lille gruppe, der tror på en stor rolle for kosmisk stråling (men som fylder meget herhjemme), samt af 2) Richard Lindzen (+ lejlighedsvis et par af hans besøgende PhD-studerende), der mener, at vanddamp ikke vil forstærke CO2s rolle.

    Selvfølgelig kan man ikke afgøre sagen ved (overvældende) flertal af videnskabelige studier. Men det er vigtigt at notere sig 2 forhold: For det første handler en konsensus netop om videnskabelige studier/artikler, og ikke bare udokumenterede meninger. Der er massevis af underskriftsindsamlinger med folk, der som stort set alle Carstens 700 underskrivere aldrig har skrevet en eneste videnskabelig artikel, der var blot perifert relevant ifht. at afgøre CO2s rolle for klimaet, og det vil der vedblive med at være, så længe der er håb om at kunne obstruere enhver form for politisk handling. Arthur Robinson, der er en af Carstens 700, og som står bag “universalgeniets” ovenstående underskriftsindsamling, er et helt typisk eksempel: Han er biokemiker og har aldrig arbejdet med klima; hans “Oregon Institute of Science and Medicine” er et fup-institut oprettet af ham selv, og det “videnskabelige tidsskrift”, de udgiver (“Journal of American physicians and surgeons”) specialiserer sig i outrerede historier om, at HIV ikke giver AIDS, at vaccinationer er farlige og at evolutionsteorien er en humanistisk sammensværgelse mod “Jehovahs skabelse”.

    Dette har naturligvis intet med videnskabelig uenighed at gøre – og det er på grænsen til det absurde, at folk kan sluge den slags nonsens råt og stadig tage sig selv alvorligt, når de kalder sig “skeptikere”.

    For det andet er sagen mht. de meget få seriøse skeptikere, at de netop er enestående i ordets egentlige betydning: De forsvarer teorier, som de selv har formuleret, men som det ikke er lykkedes at overbevise andre end dem selv og deres egen forskningsgruppe om. Modsat af, hvad Carsten åbenbart tror, kigger forskerne faktisk efter mange andre ting end CO2 – men hver gang, at andre har forsøgt at efterprøve Lindzens “iris-effekt” (negativ tilbagekobling fra vanddamp) empirisk, har de fundet positiv tilbagekobling. Og hver gang, at andre har kigget på Shavivs spiralarme eller Svensmarks kosmiske stråler, er de kommet frem til, at de enten overhovedet ikke påvirker kskydækket eller, at effekten i givet fald vil være meget lille, og at der under alle omstændigheder slet ingen sammenhæng er i de sidste 20-30 år. Den objektive kendsgerning er, at disse skeptikere ikke er i stand til at rokke ved konsensus af den enkle og særdeles videnskabelige grund, at man ikke kan reproducere deres resultater. Dette burde også kalde på en god portion ægte videnskabelig skepsis.

    Så kan man klynke over politisk korrekthed, opfinde sammensværgelsesteorier eller trække andre bortforklaringer af stalden. Det er min klare personlige erfaring, at naturvidenskabelige forskere – også klimaforskere – faktisk slet ikke er politisk orienterede i nær det omfang, som Carsten forestiller sig, og som som man kender fra samfundsvidenskaberne, hvor det nærmest fremgår af deres stillingsbetegnelse, at de er “libertarian economist” eller “social demokratic/liberal political scientist”. Jeg tror f.eks ikke, at Svensmark har nogen særlige politiske aktier i “anti-CO2”, og mit indtryk af de DMI- og NBI-folk, jeg har mødt eller ligefrem lært at kende (f.eks Eske Willerslev, Martin Drews eller Willi May), er først og fremmest nogle glade nørder, der elsker at pusle med deres iskerner, permafrost og monsunmodeller.

    Men selv hvis Carsten har ret i, at naturvidenskabelig klimaforskning er lige så politiseret som økonomi, er der mig bekendt ikke desto mindre en klar økonomisk videnskabelig konsensus omkring en række centrale forhold på samme måde som omkring CO2s rolle for klimaet: En beskyttelse af privat ejendomsret er vigtig for velstandsskabelse, en høj indkomstskat er alt andet lige skadelig, ligesom man ikke i længden kan fjerne statsunderskud ved at trykke flere pengesedler. Der findes måske et par eksotiske økonomer rundt omkring a la Paul Boccara her, der vil påstå noget andet, men jeg tror, at meget få seriøse forskere tager ham alvorligt.

    Jeg tror ikke, at der vil kunne føres en meningsfuld klimadebat her, før man som punditokrat erkender, at man har anbragt sit lod i klimavidenskabens Paul Boccara-typers skål.

    Undskyld de mange ord……..

    Svar
  10. Christoffer Bugge Harder

    Undskyld min manglende html-kompetence:

    @Trane

    Det ville være ret befriende at læse et indlæg med dit forsøg på at sige, hvad der kunne rykke ved din opfattelse af sagen. Hvilke data? Hvilke undersøgelser? Alternativt, hvilke ’skeptikere’ du finder mere og hvilke mindre overbevisende. Så kunne man nok lære noget derfra. Med flere argumenter, mere præcision og mindre attitude, på begge sider.

    Jeg tror knap nok, at Carsten selv i ramme alvor vil anfægte, at hans indlæg mest handler om at generere lidt letfordøjelige kalorier for det blå segments mere eksotiske dele ud fra standardskabelonen om de dumme MSM-journalister og den stadigt mere skammeligt venstreorienterede Tante Berling.

    Men hvis jeg må prøve at levere et modsat lægmandssvar både på dit spørgsmål og Carstens mere balancerede svar ovenfor: Jeg har sakset et par ganske repræsentative af Carstens “700 videnskabsfolk” fra henvisningen ovenfor:

    Michael Biggs, BSc (Honours), retired, Chesterfield, Berbyshire, United Kingdom

    John Blanton, MSEE, Electrical Engineer, Senior Engineer, Motorola, Santa Clara, California, U.S.A.

    Trent Bell, MSc, Science Teacher, West Hill Secondary School, Owen Sound, Ontario, Canada

    Gerald Bayne, BA, BEng, Aircraft servo mechanics and electronics, Trinity College, Dublin, Ireland

    Ernst-Georg Beck, Dipl. Biol., Biologist, Dept. Biotechnology and Nutrition Science, Merian-Schule, Freiburg, Germany

    Hartmut Bachman, author (“The lie of the climate catastrophe – Manipulated angst as device for control”, ISBN 978-3-8280-2604-9), Hamburg, Germany

    Ian Brasslett, BS (Physics), Telecommunications, Network Operations, University of Maine, Bangor, U.S.A.

    Jens Ole Christiansen, Diplom Engeneer, Strategic planning, Bankdata, Fredericia, Denmark

    – og igen tror jeg heller ikke, at Carsten i ramme alvor vil påstå, at den næste klimavidenskabelige revolution kommer fra Bankdata i Fredericia, telefonselskaber i Maine eller gymnasielærer Ernst-Georg Beck fra Freiburg.

    Nej, det relevante kriterium for “overbevisende skeptikere” må selvfølgelig være, om man har forskningserfaring indenfor noget, der er direkte klimarelateret og er i stand til at levere holdbare argumenter mod konsensus i den videnskabelige litteratur. Jeg ville faktisk gerne oprigtigt høre Carsten, om han i ramme alvor er uenig i dette? For i så fald består de seriøse kritikere af CO2 som en betydelig klimafaktor af 1) den meget lille gruppe, der tror på en stor rolle for kosmisk stråling (men som fylder meget herhjemme), samt af 2) Richard Lindzen (+ lejlighedsvis et par af hans besøgende PhD-studerende), der mener, at vanddamp ikke vil forstærke CO2s rolle.

    Selvfølgelig kan man ikke afgøre sagen ved (overvældende) flertal af videnskabelige studier. Men det er vigtigt at notere sig 2 forhold: For det første handler en konsensus netop om videnskabelige studier/artikler, og ikke bare udokumenterede meninger. Der er massevis af underskriftsindsamlinger med folk, der som stort set alle Carstens 700 underskrivere aldrig har skrevet en eneste videnskabelig artikel, der var blot perifert relevant ifht. at afgøre CO2s rolle for klimaet, og det vil der vedblive med at være, så længe der er håb om at kunne obstruere enhver form for politisk handling. Arthur Robinson, der er en af Carstens 700, og som står bag “universalgeniets” ovenstående underskriftsindsamling, er et helt typisk eksempel: Han er biokemiker og har aldrig arbejdet med klima; hans “Oregon Institute of Science and Medicine” er et fup-institut oprettet af ham selv, og det “videnskabelige tidsskrift”, de udgiver (“Journal of American physicians and surgeons”) specialiserer sig i outrerede historier om, at HIV ikke giver AIDS, at vaccinationer er farlige og at evolutionsteorien er en humanistisk sammensværgelse mod “Jehovahs skabelse”.

    Dette har naturligvis intet med videnskabelig uenighed at gøre – og det er på grænsen til det absurde, at folk kan sluge den slags nonsens råt og stadig tage sig selv alvorligt, når de kalder sig “skeptikere”.

    For det andet er sagen mht. de meget få seriøse skeptikere, at de netop er enestående i ordets egentlige betydning: De forsvarer teorier, som de selv har formuleret, men som det ikke er lykkedes at overbevise andre end dem selv og deres egen forskningsgruppe om. Modsat af, hvad Carsten åbenbart tror, kigger forskerne faktisk efter mange andre ting end CO2 – men hver gang, at andre har forsøgt at efterprøve Lindzens “iris-effekt” (negativ tilbagekobling fra vanddamp) empirisk, har de fundet positiv tilbagekobling. Og hver gang, at andre har kigget på Shavivs spiralarme eller Svensmarks kosmiske stråler, er de kommet frem til, at de enten overhovedet ikke påvirker kskydækket eller, at effekten i givet fald vil være meget lille, og at der under alle omstændigheder slet ingen sammenhæng er i de sidste 20-30 år. Den objektive kendsgerning er, at disse skeptikere ikke er i stand til at rokke ved konsensus af den enkle og særdeles videnskabelige grund, at man ikke kan reproducere deres resultater. Dette burde også kalde på en god portion ægte videnskabelig skepsis.

    Så kan man klynke over politisk korrekthed, opfinde sammensværgelsesteorier eller trække andre bortforklaringer af stalden. Det er min klare personlige erfaring, at naturvidenskabelige forskere – også klimaforskere – faktisk slet ikke er politisk orienterede i nær det omfang, som Carsten forestiller sig, og som som man kender fra samfundsvidenskaberne, hvor det nærmest fremgår af deres stillingsbetegnelse, at de er “libertarian economist” eller “social demokratic/liberal political scientist”. Jeg tror f.eks ikke, at Svensmark har nogen særlige politiske aktier i “anti-CO2”, og mit indtryk af de DMI- og NBI-folk, jeg har mødt eller ligefrem lært at kende (f.eks Eske Willerslev, Martin Drews eller Willi May), er først og fremmest nogle glade nørder, der elsker at pusle med deres iskerner, permafrost og monsunmodeller.

    Men selv hvis Carsten har ret i, at naturvidenskabelig klimaforskning er lige så politiseret som økonomi, er der mig bekendt ikke desto mindre en klar økonomisk videnskabelig konsensus omkring en række centrale forhold på samme måde som omkring CO2s rolle for klimaet: En beskyttelse af privat ejendomsret er vigtig for velstandsskabelse, en høj indkomstskat er alt andet lige skadelig, ligesom man ikke i længden kan fjerne statsunderskud ved at trykke flere pengesedler. Der findes måske et par eksotiske økonomer rundt omkring a la Paul Boccara her, der vil påstå noget andet, men jeg tror, at meget få seriøse forskere tager ham alvorligt.

    Jeg tror ikke, at der vil kunne føres en meningsfuld klimadebat her, før man som punditokrat erkender, at man har anbragt sit lod i klimavidenskabens Paul Boccara-typers skål.

    Undskyld de mange ord……..

    Svar
  11. Niels A Nielsen

    Lige en sen kommentar til Carsten.

    Berlingske er forlængst reduceret til en træt politisk korrekt pamflet. Mon ikke de fleste ignorerer Aagaards artikler?

    Læs i stedet Spiegels lange artikel om den klimaskandale, der spredte sig fra UEA til FN’s Nobelprisvindende organ, IPCC, hvis leder nu står som en latterlig figur med personlige interesser i den alarmisme, som han har været med til at udbrede. Skandalerne har med rette har sået dyb mistillid i den vestlige verdens befolkninger til de klimafremskrivninger, som bliver stadig mere usandsynlige som tiden går og observationerne ikke følger modellernes forudsigelser. Naturligvis er der en indbygget bias i modeller produceret af forskere med en så stærk forudindtagethed, som lyser ud af de lækkede mails (de var helt sikkert ikke hackede). Det mere end anede nogle af os længe før Climategate. Det viste sig, at det var kun alt for berettiget at kalde IPCC og klimavidenskaben for politisk skævvredet. En virkelig grundig, seriøs og i videnskaben interesseret (og i øvrigt liberal i amerikansk forstand) skeptiker som Steve McIntyre betragtes som fjenden selv. Go figure.

    Her er et uddrag af første del af Spiegels artikel (oversat til engelsk):

    “The Climategate affair is grist for the mills of skeptics, who have gained growing support for their cause, particularly in English-speaking countries. What began with hacked emails in the United Kingdom has mushroomed into a crisis affecting an entire scientific discipline. At its center is an elite and highly influential scientific group, the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC).

    Working on behalf of the United Nations, the scientists organized under IPCC’s umbrella — including Phil Jones — regularly prepare prognoses on the Earth’s looming greenhouse climate. Without the IPCC reports, governments would not be embroiled in such passionate debate about phasing out the age of oil and coal.

    In late 2007, the IPCC was even awarded the Nobel Peace Prize jointly with former US Vice President Al Gore. IPCC Chairman Rajendra Pachauri, as the personification of the world’s conscience, accepted the award on behalf of his organization. “Climate change poses novel risks,” Pachauri told his audience, saying that the decision to award the prize to the IPCC was “a clarion call for the protection of the earth as it faces the widespread impacts of climate change.” He also warned of the risk of not taking action: “Every year of delay implies a commitment to greater climate change in the future.”

    Sloppy Work

    Since then, the IPCC has experienced a dramatic fall from grace. Less than three years after this triumph, more and more mistakes, evidence of sloppy work and exaggerations in the current IPCC report are appearing. They include Jones’ disputed temperature curve, the prediction that all Himalayan glaciers would disappear by 2035 — which was the result of a simple transposition of numbers — and the supposed increase in natural disasters, for which no source was given.

    In mid-March, UN Secretary General Ban Ki Moon slammed on the brakes and appointed a watchdog for the IPCC. The InterAcademy Council, a coalition of 15 national academies of science, will review the work of the IPCC by this fall.

    There is already a consensus today that deep-seated reforms are needed at the IPCC. The selection of its authors and reviewers was not sufficiently nonpartisan, there was not enough communication among the working groups, and there were no mechanisms on how to handle errors.

    Offering the Skeptics an ‘Unprotected Flank’

    Also at issue is the position of IPCC Chairman Rajendra Pachauri, who is praised as a “leading global thinker” in his official biography. A railroad engineer by trade, Pachauri wrote an erotic novel and recommended that people reduce their meat consumption while traveling around the world to save the climate. He has cut a miserable figure during the current crisis. The climate guru summarily dismissed justified objections to the IPCC report as “voodoo science.”

    Germany’s Leibniz Association, an umbrella group which includes several climate research institutions as its members, is the first professional organization to call for Pachauri’s resignation. Leibniz President Ernst Rietschel believes that climate research is now “in a difficult situation” because the skeptics have been “offered an unprotected flank.” Rietschel told SPIEGEL: “Rajendra Pachauri should take the responsibility for this and should resign.”

    On balance, the entire profession has been seriously harmed by the scandal. “We are currently suffering a massive erosion of trust,” concludes German climatologist Hans von Storch. “Climate research has been corrupted by politicization, just as nuclear physics was in the pre-Chernobyl days, when we were led to believe that nuclear power plants were completely safe.”

    Læs selv

    Svar
  12. Christoffer Bugge Harder

    Spiegels artikelserie kan læses her – eller her, hvis man absolut foretrækker den angelsaksiske udgave – og Stephan Rahmstorf har ligeledes en sønderlemmende kritik her eller her.
    Der er ikke meget nyt fra vestfronten. Det mest forbløffende for alle, der kender til Spiegels sædvanlige høje niveau og arketypiske tyske saglighed er måske, at de bruger så mange værdiladede ord, at jeg næsten føler mig som en retorisk gentleman: Den tyske versions bizarre overskrift er “Die Wolkenschieber” – det kan oversættes til noget i retning af “sky-bondefangere” og betegner åbenbart mainstreamforskerne, hvor Jones sidder som en “Spinne im Netz” (edderkop i nettet). Og så går det ellers ud over stepperne: “Klimapäpste” (klimapaver), “Schlampereien” (klamphuggerier), “Mogelei entlarvt” (snyderi afsløret) og “Fälschungen” (forfalskninger).
    Hvad indholdet angår, overrasker det mig også, at de i ramme alvor hiver anekdoterne om engelsk vin og nordboere på Grønland frem som noget, der åbenbart trumfer globale temperaturrekonstruktioner:

    For example, there are many indications that in medieval times, between 900 and 1,300 A.D., when the Vikings raised livestock in Greenland and grape vines were cultivated in Scotland, it was in fact warmer than it is today.

    – og i endnu højere grad, at de (ligesom Bjørnskov ovenfor) genopliver de allerførste diskussionspunkter ifht. Hockeystaven og fuldstændig ignorerer de sidste 6-7 års forskning på området.

    He accuses Mann of having filtered out the hockey stick graph more or less arbitrarily from the fluctuation noise of his tree-ring data. To prove his contention, McIntyre programmed his computer using Mann’s methodology and entered completely random data into the program. The results, says McIntyre, “was a hockey stick curve.”

    Som det fremgår af kilderne i mit svar til Bjørnskov ovenfor, er McIntyres metodologiske indvending korrekt, men helt betydningsløs for resultatet (som er nærmest uforandret både ved en normalisering for årene 1854-1901 i stedet for 1902-80 eller ved brug af andre statistiske metoder) – dette er efterhånden anerkendt af alle, selv Spiegels citerede sandhedsvidne von Storch. Det eneste, der betyder noget for resultatet, er, hvilke proxyer man inkluderer – og der er stadig ikke ét eneste peer-reviewet og valideret studium, der har fundet nogen enormt varm middelalder, uanset hvilke proxyer de har anvendt.
    I øvrigt: I lyset af, at Punditokraterne i sin tid betonede vigtigheden i, at der nu blev igangsat officielle undersøgelser af fusk og svindel, at vi nu måtte afvente resultatet af dem med stor alvor, at videnskaben stod foran et muligt sammenbrud og at det måske snart bliver meget koldere, synes jeg, at det er en smule bemærkelsesværdigt at se de samme anklager om fusk og svindel gentaget fuldstændig urekonstrueret her efter nu to af de lovpriste undersøgelser er gennemført og altså ikke fandt noget, der rokkede en tøddel ved hovedsagen (den videnskabelige dokumentation) eller fandt tegn på svindel.
    Jeg afventer Muir Russells forventede grundigere undersøgelse med interesse, men jeg vil gerne vædde en femmer på, at den heller ikke finder nogen rygende pistoler eller afgørende nyt ifht. Oxburgh eller Underhuset.
    Niels Westy skrev i efteråret, at han synes, at det var bemærkelsesværdigt, at hetzen mod Bjørn Lomborg kunne fortsætte efter UVVU-fiaskoen. Jeg vil gerne spørge oprigtigt interesseret:Hvis Russells undersøgelse heller ikke leverer den “ønskede” konklusion, vil man så som Punditokrat indstille beskyldningerne om fusk, snyd og undertrykkelse gennem peer-review-systemet – eller er rygmarvsreflekserne for indgroede?
    Vi kunne jo også høre, om Bjørnskov på nogen måde kunne bringes til at forholde sig til de sidste 6-7 års fremskridt i rekonstruktionsforskningen? Mens vi venter, kan vi jo kigge på et uddrag af afgørelserne i Pennsylvanien-universitetets seneste undersøgelse af Michael Mann – herundet det meget omtalte “trick to hide the decline”:

    Allegation 1: Did you engage in, or participate in, directly or indirectly, any actions with the intent to suppress or falsify data?

    Finding 1 The so-called “trick” [to hide the decline, CBH] was nothing more than a statistical method used to bring two or more different kinds of data sets together in a legitimate fashion by a technique that has been reviewed by a broad array of peers in the field……there is no substance to this allegation, there is no basis for further examination…..

    Allegation 3:Did you engage in, or participate in, directly or indirectly, any misuse of privileged or confidential information available to you in your capacity as an academic scholar?

    Finding 3…..there exists no credible evidence that Dr. Mann had ever engaged in, or participated in, directly or indirectly, any misuse of privileged or confidential information available to him…..it is not clear where the exact accusation lies in this with respect to Dr. Mann……there is no substance to this allegation, there is no basis for further examination

    Svar
  13. Niels A Nielsen

    Jeg glemte linket til Spiegel-artiklen på engelsk. Den er lang men virker ikke sådan:
    http://www.spiegel.de/international/world/0,1518,686697,00.html

    Jeg kan anbefale den på det kraftigste, og dens fremkomst i Spiegel siger noget om den betydning Climategate har fået. At der også hos vores tyske naboer lyder sådanne røster er ikke en given ting. Det er et land, som har miljøaktivister af radikal observans i parlamentet og sågar har haft en repræsentant på en af de fineste ministerposter.

    Angående “The trick” lige en kommentar.

    The Penn State Committee, som skulle undersøge anklagerne mod Michael Mann skriver:

    “The The so-called “trick” was nothing more than a statistical method used to bring two or more different kinds of data sets together in a legitimate fashion by a technique that has been reviewed by a broad array of peers in the field.”

    Det er på flere måder usandt. “The trick” er ikke en legitim statistisk metode. Det er en ferm men uvederhæftig måde at undgå at vise ubekvemme data på – “hide the decline”. Gik kommitéen ind og undersøgte “The trick”. Næh, de gad åbenbart ikke engang finde ud af, hvad trickets essens er. Jones’ trick, som han kaldte “Mikes Nature trick” beskrives her i en historisk sammenhæng, som vi med de lækkede mails er så heldige nu at kunne rekonstruere:

    http://climateaudit.org/2009/12/10/ipcc-and-the-trick/

    Og hvis man vil vide, hvorfor Jones kalder tricket for “Mikes [altså Manns] Nature trick” kan man læse her:

    http://climateaudit.org/2009/11/20/mike%E2%80%99s-nature-trick/

    Svar
  14. Christoffer Bugge Harder

    Det er på flere måder usandt. “The trick” er ikke en legitim statistisk metode. Det er en ferm men uvederhæftig måde at undgå at vise ubekvemme data på – “hide the decline”.

    – og det er så denne anklage/fortolkning, som både Pennsylvanien-universitetet, Oxburgh og Underhuset nu klart har afvist. Her med Underhusets ord:

    Conclusion 1: The focus on Professor Jones and CRU has been largely misplaced. On the accusations relating to Professor Jones’s refusal to share raw data and computer codes, we consider that his actions were in line with common practice in the climate science community. We have suggested that the community consider becoming more transparent by publishing raw data and detailed methodologies. On accusations relating to Freedom of Information, we consider that much of the responsibility should lie with UEA, not CRU.

    Conclusion 2: In addition, insofar as we have been able to consider accusations of dishonesty—for example, Professor Jones’s alleged attempt to “hide the decline”—we consider that there is no case to answer. Within our limited inquiry and the evidence we took, the scientific reputation of Professor Jones and CRU remains intact. We have found no reason in this unfortunate episode to challenge the scientific consensus as expressed by Professor Beddington, that “global warming is happening [and] that it is induced by human activity”.

    Mht. divergensproblemet fremgår de “ubekvemme data” – som vi har haft oppe talrige gange her på bloggen – alle ganske tydeligt af alle de relevante videnskabelige artikler. Medmindre man mener, at træproxyer er mere pålidelige end termometre i de sidste 30-50 år, forekommer der mig at være overordentligt saglige grunde til ikke at fæste overdreven lid til træproxyer, der viser, at vi skulle have haft en “decline”, så det skulle være blevet 0,3 grader koldere ifht. 1960.(!)

    Som alle (inklusive, tror jeg, Niels A. Nielsen, men måske bortset fra Bjørnskov og McIntyre) har opdaget allersenest ved NRCs moppedreng af en gennemgang for 4 år siden, ligger Hockeystavens usikkerheder ikke i hverken metodologi eller i stavens blad, men derimod i stavens skaft. Med Mann-kritikeren von Storchs ord:

    For a certain time, the problem was framed as an issue of mainstream scientists, supporting the concept of anthropogenic climate change, versus a group of skeptics, who doubted the reality of the blade of the hockey stick. By framing it this way, the real problems, namely the ‘wobbliness’ of the shaft of the hockey-stick, and the suppressing of valid scientific questions by gate keeping, were left out.

    von Storchs analyse blev sidenhen tilbagevist af Wahl et al. (2007). Så hvad er situationen nu mht de sidste 1-2000 års temperaturer? Her er en meget grundig og utrolig interessant gennemgang fra engelske “The Guardian”, som har lyttet til både Mann, Jones, McIntyre, McKittrick og alle de centrale spillere. Jeg tillader mig at bringe et meget langt citat:

    Most scientists believe this divergence is a result of some other human-caused factor, but nobody is sure what. And until that is clear, there must be a question mark over the reliability of tree ring data for eras before we have thermometers. In fact this criticism ought to make Mann’s hockey stick, which uses a range of different proxies, more reliable than temperature reconstructions based solely on tree rings. And, while the emphasis has mostly been on the probity of Mann’s hockey stick, most researchers I have spoken to regard the M&M study as far more deeply flawed. They say it also includes subjective decisions about choice of data sets that seem hard to explain.
    […]
    What counts in science, however, is not a single study. It is whether its finding can be replicated by others. Here Mann has been on a winning streak. Upwards of a dozen studies, using different statistical techniques or different combinations of proxy records, have produced reconstructions broadly similar to the original hockey stick. These reconstructions all have a hockey stick shaft and blade. While the shaft is not always as flat as Mann’s version, it is present. Almost all support the main claim in the IPCC summary: that the 1990s was then probably the warmest decade for 1000 years.
    […]
    McKitrick similarly insists that there is a cabal of paleoclimatologists who have their favourite data sets that produce the required shape. In the Financial Post he singled out dodgy data from the US bristlecone pines and another set of tree rings from the remote Yamal peninsula in Siberia. He said they occurred in so many studies that they skewed the lot.

    This is not so. The Yamal tree rings were not in the famous hockey sticks of the late 1990s. They were not even published then. According to Jones, of the 12 reconstructions of temperature over the past thousand years used in the last IPCC assessment, only three contained Yamal data.
    […]
    [NRC] agreed that there were statistical failings of the kind highlighted by M&M, but like von Storch it found that they had little effect on the overall result. One panel member, Kurt Cuffey of the University of California at Berkeley, reserved his criticism for the way the graph had been used by the IPCC. “I think that sent a very misleading message about how resolved this part of the scientific research was,” he said. In retrospect, Mann rather agrees. “Given its place in the IPCC summary with the uncertainties not even shown, we were a target from the beginning,” he admitted to me later.
    […]
    “The [hockey stick] label was always a caricature and it became a stick to beat us with,” Mann said later. Was it flawed research? Yes. Was it hyped by the IPCC? Yes. Has it been disproved? Despite all the efforts, no. So far, it has survived the ultimate scientific test of repeated replication.

    Kurzum: Alle erkender, at der var statistiske problemer med MBH98/99 – og at de er fuldstændig betydningsløse for konklusionen. McKittricks påstand om Yamal-træernes store indflydelse, som Bjørnskov gentager, er faktuelt forkert. Enhver kritik af subjektivitet og manglende validering, kan objektivt set rejses mod McIntyre & McKittrick i endnu højere grad.

    Alle, selv Mann, erkender, at IPCC indbød til kritik med sin lovligt markante fremhævelse af det dengang ret enestående studium – men alle studier har sidenhen i det store og hele bekræftet MBH98/99s resultater. Sic transit spes sceptici……

    Svar
  15. Christoffer Bugge Harder

    P.S:

    Jeg kan anbefale den på det kraftigste, og dens fremkomst i Spiegel siger noget om den betydning Climategate har fået. At der også hos vores tyske naboer lyder sådanne røster er ikke en given ting. Det er et land, som har miljøaktivister af radikal observans i parlamentet og sågar har haft en repræsentant på en af de fineste ministerposter.

    Mit gæt er, at det hurtigere, end jeg havde gættet på for tre-fire måneder siden – i lyset af de også for mig overraskende klare frifindelser; de stadigt skarpere knive, der jages i Shavivs og Svensmarks teorier fra alle sider; og hvis 2010 som forventet slår den hidtidige varmerekord fra 2005 eller 1998 (afhængigt af datasæt) – vil være gennemgående klart for de fleste, at der intet indhold overhovedet i “climategate” er, der har ændret en dyt ved det klimavidenskabelige budskab, vi har hørt i årtier, og at sagen om få år mest vil være akademisk interessant for videnskabssociologer og -psykologer –

    men mht. de radikale eks-miljøaktivister hos de tyske såkaldte grønne: Som absolut fan af (næsten) alt tysk og tidligere studerende i Tyskland har jeg et vist kendskab til tyske forhold, og hvis fronterne i klimadebatten er umulige at rykke, kan mine beskedne erfaringer (hvis nogen skulle læse dem ;-)) måske være mere interessante for fremtidige miljødiskussioner her ifht., at miljødebatten ulykkeligvis bliver en fløjkrig mellem højre og venstre:

    De Grønne fik absolut intet miljøvenligt udrettet overhovedet under Schröder – miljøminister Trittin gjorde sig mest bemærket i hele sin embedsperiode ved som den eneste at sabotere et fælles EU-direktiv om forsvarlig håndtering af skrotbiler på Volkswagens foranledning, og den i øvrigt populære Fischer var kendt for sin forkærlighed for ture til Italien i hurtige sportsvogne De tyske socialdemokrater samt den aldeles vanvittige forsamling af eks-SED-apparatjikker i “Die Linke” har en ulyksalig forkærlighed for forurenende sværindustri af den gammeldags og ofte urentable slags, som holdes i live med statsstøtte.
    I den nyligt overståede valgkamp i klimaåret 2009 var De Grønnes forsøg på at gøre sig bemærkede en indædt, men ynkværdig kamp mod den relativt CO2-venlige atomkraft – som de som bekendt (heldigvis) tabte. De er stivnet fuldstændig i en ideologisk kamp for symbolladede, men for miljøet betydningsløse mærkesager.

    Her har CDU en fuldstændig anderledes historie, især takket være Klaus Töpfer, Kohls gamle miljøminister, der stod bag både “Der grüne Punkt”, spillede en stor rolle i mange fredningssager og i Montreal-protokollen, der regulerede CFC-gasserne. FDP trækker efter min smag klart i den forkerte retning i koalitionen her – men jeg ville til enhver tid foretrække CDU fremfor samtlige partier længere til venstre, hvis jeg kunne stemme i Tyskland.

    Svar
  16. Niels A Nielsen

    “Mht. divergensproblemet fremgår de “ubekvemme data” – som vi har haft oppe talrige gange her på bloggen – alle ganske tydeligt af alle de relevante videnskabelige artikler. Medmindre man mener, at træproxyer er mere pålidelige end termometre i de sidste 30-50 år, forekommer der mig at være overordentligt saglige grunde til ikke at fæste overdreven lid til træproxyer, der viser, at vi skulle have haft en “decline”, så det skulle være blevet 0,3 grader koldere ifht. 1960.(!)”

    McIntyre opdagede disse “tricks to hide the decline” længe inden Climategate. Det kunne han gøre, alene _fordi_ divergensen var fremgået af videnskabelige artikler og de data, der er anvendt hertil!

    Det fremføres af Mann- og Jones-apologeterne, at tricket er en “legitim statistisk metode” eller lignende. At de må gribe til en sådan parodi af et forsvar, siger vist alt om, hvor svag en sag, de har. De hævder altså, at det, at divergensen er beskrevet et sted i den videnskabelige litteratur skulle give carte blanche til at skjule den andre steder (som altså i IPCC rapporter, WMO Statements og andre videnskabelige artikler)…..

    Jow da. Og med dette idiotiske forsvar for “tricket” in mente kan man vi spørge sig selv, hvilken vægt vi skal tillægge for eksempel IPCC-rapportene….
    Jeg er som borger ikke ganske tryg ved, at den rapport er udfærdiget af folk, som benytter sig af den slags “legitime” tricks. For det nogen kalder legitimt, kalder jeg for bedrag.

    “Overaskende klare frifindelser”. Hvilken verden lever man I, hvis man kan være overasket over det?

    Svar
  17. Christoffer Bugge Harder

    McIntyre opdagede disse “tricks to hide the decline” længe inden Climategate. Det kunne han gøre, alene _fordi_ divergensen var fremgået af videnskabelige artikler og de data, der er anvendt hertil!

    Så McIntyre “opdagede” altså disse tophemmelige tricks længe inden den aktuelle “afsløring” fordi de Mann, Bradley, Jones, Briffa etc. allerede på tarveligste vis selv havde offentliggjort deres “tricks” højt og tydeligt i deres artikler (for at komme “afsløringerne” i forkøbet)??? Det er jo en afsløring helt på Mikael Bertelsen-niveau – “Afsløring. Bertel Haarder indrømmer, at politikere er bange for at indrømme fejl!” Han må da hedde Sherlock eller Marlowe til mellemnavn…

    Jeg er som borger ikke ganske tryg ved, at den rapport er udfærdiget af folk, som benytter sig af den slags “legitime” tricks. For det nogen kalder legitimt, kalder jeg for bedrag.

    Sådan er vi jo så forskellige. Det er min vurdering, at der er en god grund til at tro på, at når alle de data, der ikke er det mindste berørt af “climategate” – UAHs og RSS´ satellitdata, RAOBCOREs måleballoner, NOAAs havdata samt GISS og NCDCs overfladedata – alle viser en opvarmning på ca. 0,4-0,6C siden 1979, så er det en indikation på, at CRUs data nok næppe heller er skammeligt manipulerede, når de viser en lignende stigning.

    Jeg er endvidere som borger – og som de fleste minimalt rationelt indstillede mennesker – riimelig tryg ved, at temperaturen således ikke er faldet med 0,3 grader siden 1960 og at den “decline”, der fremgår af træproxydata, således må være misvisende og derfor ikke bør tillægges den helt store videnskabelige vægt. Det er min vurdering, at den markant øgede havstigning samt ditto afsmeltning fra verdens store iskapper næppe heller er kommet i stand ved, at Jones har sat Den store Sammensværgelse i sving med gigantiske hårtørrere eller en kæde af spande ved vand fra danaidiske lagre gemt til lejligheden.

    Men hvis du mener det modsatte, er det helt fint med mig. Vi lever i et frit land, og jeg vil dø for din ret til at drage lige de konklusioner, du vil, efter du har betalt dine grønne afgifter.

    “Overaskende klare frifindelser”. Hvilken verden lever man I, hvis man kan være overasket over det?

    Selvfølgelig. Lad mig citere en mand, hvis vurderinger jeg personligt tillægger en vis troværdighed i en del sammenhænge, og som for et par måneder siden skrev noget, der nu nærmest forekommer mig profetisk – omend det måske ikke var såå overraskende:

    De fleste her har altid været overbevist om, at det hele var en stor venstreorienteret sammensværgelse, og det vil de være, uanset hvad der kommer af lig på bordet. Hvis udredningen af CRU-sagen viser, at der ikke har været manipuleret med data, vil de kalde det en hvidvask og prøve at finde et eller andet andet.

    Med vanlig højagtelse. 😉

    Svar
  18. Niels A Nielsen

    Du skulle lade være med at ty til anstrengte latterliggørelser af dine modstanders positioner. Den tænkende læser kan godt se, at du undgår min pointe. Det er selvfølgelig dit valg. Men jeg kan forstå, at der ikke er noget i vejen med at disse CRU-forskere udfører “tricks to hide the decline” i IPCC-publikationer og lign, når bare de i den videnskabelige litteratur har fortalt, at der faktisk er et “decline” eller en divergens imellem proxydata og instrumentdata efter 1940 eller deromkring.

    Det er efter din mening helt OK som for eksempel i VMO-rapporten at splejse proxydata (som man først har afkortet) med instrumentdata og derefter smoothe hele dataserien, så instrumentdata så at sige trækker den resterende nedbøjning i proxydata op for at give indtryk af, at der ingen divergens er. Eller som i IPCC-rapporten, hvor man ganske enkelt amputerer den ubekvemme del af en proxy-serie for ikke at “udvande budskabet”, som det hedder i Climategate-e-mails.

    Jamen fint, så ved vi, hvor du står. Man gør nok klogt i at gå ud fra, at IPCC-rapporterne er skrevet i den ånd, som Bugge repræsenterer.

    UEA’s Oxburgh-rapport medgiver at CRU-forskerne gjorde noget forkert ved at stryge de ubekvemme divergerende proxydata væk i IPCC-publikationer. Dén vidåbne flanke har de dog forsøgt at dække af med lidt forblommet kritik:

    “CRU publications repeatedly emphasize the discrepancy between instrumental and tree-based proxy reconstructions of temperature during the late 20th century, but presentations of this work by the IPCC and others have sometimes neglected to highlight this issue. While we find this regrettable, we could find no such fault with the peer-reviewed papers we examined.”

    Oxburgh-rapporten taler altså om IPCC’s “regrettable neglect” – “beklagelige forsømmelser”. Uden selvfølgelig at nævne, at de ansvarlige for disse IPCC’s “beklagelige forsømmelser” er CRU-forskerne selv. En “forsømmelse” er det selvfølgelig heller ikke. “The trick to hide the decline” er overvejet og tilsigtet og ikke en “forsømmelse”, og Climategate e-mails viser, at CRU-folkenes hensigt med at skjule divergensen er at undgå at “udvande budskabet”.

    Jeg vil godt henlede opmærksomheden på et fint interview fra i dag med klimaforskeren Judith Curry, der også kommer ind på Oxburgh-rapporten.

    Jeg tillader mig et langt citat:

    “Criticisms of the Oxburgh report that have been made include: bias of some of the members including the Chair, not examining the papers that are at the heart of the controversies, lack of consideration of the actual criticisms made by Steve McIntyre and others, and a short report with few specifics that implies a superficial investigation. When I first read the report, I thought I was reading the executive summary and proceeded to look for the details; well, there weren’t any. And I was concerned that the report explicitly did not address the key issues that had been raised by the skeptics. Upon reading Andrew Montford’s analysis, I learned: “So we have an extraordinary coincidence – that both the UEA submission to the [UK Parliament’s Science and Technology] Select Committee and Lord Oxburgh’s panel independently came up with almost identical lists of papers to look at, and that they independently neglected key papers like Jones 1998 and Osborn and Briffa 2006.” I recall reading this statement from one of the blogs, which seems especially apt: the fire department receives report of a fire in the kitchen; upon investigating the living room, they declare that there is no fire in the house.”

    http://www.collide-a-scape.com/2010/04/23/an-inconvenient-provocateur/

    Svar
  19. Niels A Nielsen

    Bugge benytter sig i udpræget grad af den strategi for sin klima -“oplysning”, som Lucia Liljegren kalder “let’s rebut strawman and whine that we have to keep doing it over and over again”. Det kunne såmænd være overskriften for hans virke på området.

    Et eksempel fra hans seneste kommentar: “Jeg er endvidere som borger – og som de fleste minimalt rationelt indstillede mennesker – riimelig tryg ved, at temperaturen således ikke er faldet med 0,3 grader siden 1960 og at den “decline”, der fremgår af træproxydata, således må være misvisende og derfor ikke bør tillægges den helt store videnskabelige vægt.”

    Har jeg hævdet, at trædata er pålidelige efter 1960 og at temperaturen således er faldet 0,3C siden da? Har McIntyre? Nej, men det ville være så dejlig nemt, hvis vi havde, ikke Bugge? Tværtimod skal “the decline” vises og ikke skjules fordi vi har instrumentdata for perioden og derfor kan være sikre på, at i hvert fald dén del af dataserien _ikke_ primært afspejler temperaturer. At temperaturproxyen ikke er temperaturproxy i det sidste halve århundrede er selvfølgelig en helt central oplysning i vurderingen af dens pålidelighed som temperaturproxy i fortiden. Det er selvfølgelig også derfor den skjules – for at undgå at “udvande budskabet”.

    Følg linket ved at klikke Bugges navn og tænk på det, der kunne stå som hans slogan: “let’s rebut strawman and whine that we have to keep doing it over and over again”.

    Svar
  20. Christoffer Bugge Harder

    Har jeg hævdet, at trædata er pålidelige efter 1960 og at temperaturen således er faldet 0,3C siden da? Har McIntyre?

    Nej, selvfølgelig har I ikke det (I er ubetinget et niveau over vor gamle ven Frank Lansner, der i ramme alvor åbenbart mener, at divergensproblemet skyldes, at termometermålingerne er blevet justeret kunstigt opad, og at træringene så ikke har kunnet følge med (!))

    og det er netop af denne grund, at det undrer mig at se jeres massive og lettere obsessive insisteren på vigtigheden af at fremhæve en temperaturproxyserie, ifølge hvilken temperaturen netop skulle være faldet med 0,3 grader siden 1960!!!

    Og er det overhovedet sandt, at IPCC-rapporterne undlader at gøre opmærksom på usikkerheder omkring træproxyer? Her er det relevante afsnit om “Tree rings” fra TAR-rapporten:

    Several important caveats must be borne in mind when using tree-ring data for palaeoclimate reconstructions.[…] Non-climatic growth trends must be removed from the tree-ring chronology, making it difficult to resolve time-scales longer than the lengths of the constituent chronologies (Briffa, 2000). Furthermore, the biological response to climate forcing may change over time. There is evidence, for example, that high latitude tree-ring density variations have changed in their response to temperature in recent decades, associated with possible non-climatic factors (Briffa et al., 1998a). By contrast,Vaganov et al. (1999) have presented evidence that such changes may actually be climatic and result from the effects of increasing winter precipitation on the starting date of the growing season (see Section 2.7.2.2). Carbon dioxide fertilization may also have an influence, particularly on high-elevation drought-sensitive tree species, although attempts have been made to correct for this effect where appropriate (Mann et al., 1999). Thus climate reconstructions based entirely on tree-ring data are susceptible to several sources of contamination or non-stationarity of response.

    For these reasons,investigators have increasingly found tree-ring data most useful when supplemented by other types of proxy information in “multi-proxy”estimates of past temperature change (Overpeck et al., 1997; Jones et al., 1998; Mann et al., 1998; 1999; 2000a; 2000b; Crowley and Lowery,2000).

    Døm selv. En anden af dette kapitels hovedforfattere udover Mann var John Christy, som du ofte har citeret, og (som du ved) ikke just er kendt for at være alarmist. Er han så en svindler ligesom Michael Mann efter din mening? Og Christy var også medfofatter på NRCs ovennævnte store gennemgang af hele hockeystavskontroversen, der som bekendt fuldstændig afviste alle de beskyldninger om fusk og svindel mod Mann, som du nu igen gentager. Kan du svare mig på, hvad der skal til af juridiske og videnskabelige afgørelser for at kunne overtrumfe domsafsigelserne fra din private Volksgerichtshof?

    Ja, selvfølgelig er “hide the decline” i WMO-grafen et fuldt bevidst valg for at give et klart budskab om, hvad man anser for den bedste viden omkring de sidste 1000 års temperaturer. Og hvis vi kigger nøgternt på alt, hvad vi ved om klimaforhold i de sidste 1000 år, er der så noget som helst, der tyder på, at der er grund til at betvivle temperaturstigningen i de sidste 40-50 år? Nej, det er der så afgjort ikke. Er der noget som helst i de andre ikke-træproxyer, der tyder på en enormt varm middelalder? Nej, det er der heller ikke.
    Og uanset hvad er spørgsmålet om en enormt varm middelalder eller ej en “red hering” ifht. spørgsmålet om, hvad årsagen til den moderne opvarmning er. Har du kort sagt noget som helst konkret udover en generel mistillid til forskellige videnskabsfolk at bygge din skepsis overfor IPCC-rapporternes konklusioner på? Tydeligvis ikke.

    Jamen fint, så ved vi, hvor du står. Man gør nok klogt i at gå ud fra, at IPCC-rapporterne er skrevet i den ånd, som Bugge repræsenterer.

    Det vælger jeg at tage som en kompliment. Men når du nu er så optaget af ærlighed og god videnskabelighed, så kan du måske uddybe, hvad i McIntyres videnskabelige arbejde, du modsat finder så langt mere overbevisende og ærligt: Hvad er f.eks den videnskabelige baggrund i hans kritik af MBH98/99 for hans dataudvælgelse af proxyer, der giver en “tydelig top” i 14-1500-tallet? Den ligger faktisk slet ikke i den epoke, man normalt betegner som Den middelalderlige Varmeperiode, men derimod et godt stykke inde i Den lille Istid og i hvert fald længe efter, at nordboerne på Grønland uddøde og den engelske vinproduktion gik ned. Og hans rekonstruktion med de udvalgte proxyer klarer heller ikke almindelige valideringstests og har dermed ingen “skill”, der er signifikant forskellig fra 0. Dette er foreløbig det eneste stykke videnskabeligt arbejde, McIntyre nogensinde har lavet, og tænk, jeg synes umiddelbart ikke, at forekommer hverken ærligere eller grundigere end de dusinvis af andre rekonstruktioner, der er kommet både før og siden, som alle er i stand til at argumentere for deres dataudvælgelse og lave rekonstruktioner med “skill” – og som finder noget ganske andet end McIntyre. Hvis du har en (rigtig) god forklaring, vil jeg være meget interesseret.

    Jeg gentager lige det udmærkede Guardian-henvisning fra ovenfor, som blev utydelig ifht. von Storch-henvisningen:

    And, while the emphasis has mostly been on the probity of Mann’s hockey stick, most researchers I have spoken to regard the M[cIntyre]&M[cKitrick, CBH] study as far more deeply flawed. They say it also includes subjective decisions about choice of data sets that seem hard to explain.
    […]
    What counts in science, however, is not a single study. It is whether its finding can be replicated by others. Here Mann has been on a winning streak. Upwards of a dozen studies, using different statistical techniques or different combinations of proxy records, have produced reconstructions broadly similar to the original hockey stick. These reconstructions all have a hockey stick shaft and blade. While the shaft is not always as flat as Mann’s version, it is present. Almost all support the main claim in the IPCC summary: that the 1990s was then probably the warmest decade for 1000 years.

    Svar
  21. Niels A Nielsen

    Det her er sjovt 🙂

    “Nej, selvfølgelig har I ikke det (I er ubetinget et niveau over vor gamle ven Frank Lansner, der i ramme alvor åbenbart mener, at divergensproblemet skyldes, at termometermålingerne er blevet justeret kunstigt opad, og at træringene så ikke har kunnet følge med (!))”

    Jeg havde aldrig troet, at det skulle komme hertil. Identiteten på en af Bugges myriader af stråmænd er afsløret. Hans navn er ta daaaaa Frank Lansner. Det er måske ham, du bruger hver gang? Er det ham, der har sagt, at: “IPCC-rapporterne undlader at gøre opmærksom på usikkerheder omkring træproxyer?”. Ja, for jeg har ikke. Jeg tror heller ikke McIntyre har sagt eller ment noget sådant. Det er lidt forvirrende for konversationen, når du taler til mig, men argumenter imod noget Frank Lansner (som i øvrigt ikke er min “gamle ven”) har sagt. Det kan du godt se, ikke Bugge? Du kan måske også forstå, at det kan hænde, at jeg bliver en anelse knotten på dig, når du lader som om, at disse stråmænd er mig?

    Bugge: “Kan du svare mig på, hvad der skal til af juridiske og videnskabelige afgørelser for at kunne overtrumfe domsafsigelserne fra din private Volksgerichtshof?”

    Enhver kan vælge, om han i en given situation og overfor et givent problem eller spørgsmål vil tænke selv eller “outsource his marbles” . Udtrykket er lånt af den humoristiske ordsmed Mark Steyn (fantastisk udtryk. Både sjovt og rammende). Jeg er i stand til at læse disse kommissionsrapporter om CRU og Mann og jeg kan læse, hvad der står i Climategate-mails. Og svaret på dit spørgsmål er selvfølgelig, at “outsourcing my marbles” ikke er på tapetet.

    McIntyres position og pointe er ikke, at hans temperaturrekonstruktion er mere pålidelig end Manns. Læs artiklen – og hans blog.

    For mig ser det i øvrigt ud som om, Bugge er uenig, når Oxburgh siger, at IPCC har udvist “regrettable neglect”, når de har skjult “the decline” i præsentationer af proxydata. Naa, det må jeg have misforstået 😉

    Jeg har desværre ikke mere tid i en længere stykke periode. Men det har været sjovt. Nå, stråmanden hedder Frank Lansner. Ja, hvem skulle have troet det 😉

    Svar
  22. Christoffer Bugge Harder

    Du kan måske også forstå, at det kan hænde, at jeg bliver en anelse knotten på dig, når du lader som om, at disse stråmænd er mig?

    Dit sædvanlige tonefald, uanset hvad og med hvem du debatterer, er en karakteristisk Jeronimus-agtig forurettethed, så jeg beklager ikke at have lagt mærke til en sådan særlig knottenhed, nej.

    Men igen for den berømte prins: Jeg tror udmærket, at dine førnævnte tænkende læsere kan forstå, at mit ærinde netop er at fremhæve det bizarre i, at du insisterer på at fokusere på en temperaturserie, ifølge hvilken temperaturen skulle være faldet 0,3 grader siden 1960, når du selvfølgelig ikke vil påstå, at temperaturen er faldet 0,3 grader siden 1960. Og hvis du blot ønsker at så tvivl om træproxyer, hvad stiller du så op med alle de andre proxyer, der heller ikke viser den meget varme middelalder, du så inderligt ønsker? Det hænger jo for pokker ikke sammen! [roll]

    Mht. træringe i TAR-rapporten henviste du til Oxburgh, der kritiserede IPCCs manglende fremhævelse af divergensproblemet – og som du selv kan se, er dette vitterligt krystalklart fremhævet i teksten i TAR-rapporten. Såre simpelt – ingen stråmænd her.

    I øvrigt er Hockeystaven præsenteret iTAR-rapportens “Summary for policymakers” ganske som i Mann et al.s 1999-artikel, så jeg må indrømme, at jeg faktisk også har svært ved se, hvordan Oxburghs kritik er virkelig rammende her. Jeg har også svært ved at svinge mig op til den store forargelse over, at man udelader at skrive en masse omkring CO2-fertilisationseffekter, begrænsende faktorer og andre lignende detaljer i en relativt obskur graf, der kun er blevet brugt til at vise en hurtig oversigt over det mest sandsynlige temperaturforløb til et internt WMO-møde. Hvem havde hørt om denne graf før e-mailaffæren? Heller ikke her synes jeg, at denne forsømmelse på nogen måde står i forhold til de outrerede anklager, det er føget med. “Hype”, ja – men fup og svindel, absolut nej.

    Og svaret på dit spørgsmål er selvfølgelig, at “outsourcing my marbles” ikke er på tapetet.

    Det er godt at tænke selv; jeg praktiserer det personligt lejlighedsvis – og hvis man tænker længe nok, kommer man ofte til et punkt, hvor man begynder at tænke kritisk over, om det nu også er klogt at stole blindt på sin sunde fornuft og fordomme. Når den ivrige havemand Niels A. Nielsen kategorisk nægter blot at overveje, om f.eks National Research Councils nedsatte panel af eksperter indenfor klima, statistik og palæoforhold (inkl. skeptikeren John Christy) i en 150-siders gennemgang ikke finder tegn på fusk og svindel i Hockeystaven måske kunne have opdaget noget, som han havde overset, så tror jeg, at vi er nået til det punkt, hvor han ville gøre sig selv en tjeneste ved at flytte en marmorblok eller to ud og slippe lidt lys ind i sin synskreds´ tunnel. Men det er selvfølgelig dit valg.

    McIntyres position og pointe er ikke, at hans temperaturrekonstruktion er mere pålidelig end Manns. Læs artiklen – og hans blog.

    Nu genlæser jeg hans 2003-artikel her omkring MBH98, hvor hans højdepunkterne er, at

    The particular “hockey stick” shape derived in the MBH98 proxy construction […] is primarily an artefact of poor data handling, obsolete data and incorrect calculation of principal components.

    at hans database var meget bedre end MBH98s,

    it was possible to prepare a data base with substantially improved quality control,

    og at deres analyse af disse “forbedrede” data viste, at

    The major finding is that the values in the early 15th century exceed any values in the 20th century.

    Og hvordan udlægger medforfatter McKitrick sagen i offentligheden?

    The Mann multiproxy data, when correctly handled, shows the 20th century climate to be unexceptional compared to earlier centuries.

    Tænk, umiddelbart forekommer det mig at være krystalklart, at både McIntyre og McKitrick mener, at MBH98s rekonstruktion er elendig, og at deres egen er ikke så lidt bedre?

    Men derudover spurgte jeg jo dig: Hvis du heller ikke mener, at McIntyre&McKitrick er mere pålidelig end MBH98/99, så er jeg bange for, at jeg slet ikke forstår dine udtalelser her på bloggen:

    Manns hockeystav er fuldstændig diskrediteret. Hvad der i øjeblikket diskuteres er, hvem [af McIntyre eller von Storch] der skal have æren for at have opdaget Manns bedrag….

    …med dette reducerede datasæt giver Manns metode ikke en hockeystav, men i stedet en tydelig top i det 15. århundrede, som McIntyre har redegjort for.

    Så når du engang får tid igen, ser jeg frem til en god forklaring på, om du holder fast i, at hockeystaven er ”fuldstændig diskrediteret” takket være McIntyre samt, om du også har mere tillid til hans tydelige top i 1400-tallet end til de dusinvis af andre rekonstruktioner, der er kommet både før og siden, som alle er i stand til både at argumentere for deres dataudvælgelse og lave rekonstruktioner med “skill”, og som klart støtter Mann og ikke McIntyre.

    Jeg har umiddelbart en ubehagelig fornemmelse af, at McIntyre har siddet og slettet proxy efter proxy lige indtil han endte med et datasæt, der kunne give ham den ønskede “varme middelalder” – og så ser vi ellers stort på både, at datasættet bliver så småt, at dets forklaringskraft bliver insignifikant og, at hans varmeste ”middelalder” skulle falde sammen med nordboernes uddøen og vinhøstens sammenbrud (!). Måske er det efter alle disse resultatløse undersøgelser af klimavidenskabsmændene på tide at begynde at kigge selvudnævnte sandhedsvidner som McIntyre (og Anthony Watts) grundigere efter i kortene?

    Svar
  23. Niels A Nielsen

    Jeg tror udmærket, at dine førnævnte tænkende læsere kan forstå, at mit ærinde netop er at fremhæve det bizarre i, at du insisterer på at fokusere på en temperaturserie, ifølge hvilken temperaturen skulle være faldet 0,3 grader siden 1960, når du selvfølgelig ikke vil påstå, at temperaturen er faldet 0,3 grader siden 1960.

    Dine ord giver i hvert fald ingen mening for mig. Og jeg tror heller ikke den tænkende læser synes, at det er bizart, når også Oxburgh-rapporten vil have “the decline” frem i lyset. De fleste vil dog nok finde det mere bizart, at rapporten nøjes med at kalde bestræbelserne for at skjule “the decline” i blandt andet IPCC-publikationer og WMO-rapporten for “regrettable neglect”. Vi ved jo, at der ikke er tale om forsømmelser men om forsæt. Formidlingen af en “nice tidy story”, der skulle undgå at “dilute the message” blev ivrigt diskuteret balndt CRU-folkene. Proxy-grafen blev da også snedigt konstrueret. Man kan næsten ikke se, at Briffas proxy er amputeret.

    Bugge havde et langt citat fra IPCC’s TAR for at vise, at godt nok er Briffas proxy amputeret i 1960 for at skjule “the decline”; men det er jo nævnt i teksten! Hvis nogen havde svært ved at finde Holger også kaldet “the decline” i det citerede, så har jeg fundet ham her:

    Furthermore, the biological response to climate forcing may change over time. There is evidence, for example, that high latitude tree-ring density variations have changed in their response to temperature in recent decades, associated with possible non-climatic factors (Briffa et al., 1998a)

    Hvad? Kan I ikke se ham? Synd for jer. Han er der.

    Hvad angår McIntyre, så viser han i artiklen, at Manns datahåndtering er helt forfærdelig, og han påpeger, at hvis man retter fejlene og bruger Manns egne metoder og datakilder, så får man et andet resultat end Mann gjorde. McIntyre understreger, at han ikke står inde for hverken Manns metode eller hans udvalg af datakilder.
    Mon han så står inde for det resultat altså rekonstrutionen med dens top i 14-1500-tallet, der kommer ud af øvelsen?

    Vent med at svare Bugge. Det er logik på et meget højt plan det her. Imens du tænker, kan du genlæse de sidste linier af McIntyres artikel:

    Without endorsing the MBH98 methodology or choice of source data, we were able to apply the MBH98 methodology to a database with improved quality control and found that their own method, carefully applied to their own intended source data, yielded a Northern Hemisphere temperature index in which the late 20th century is unexceptional compared to the preceding centuries, displaying neither unusually high mean values nor variability. More generally, the extent of errors and defects in the MBH98 data means that the indexes computed from it are unreliable and cannot be used for comparisons between the current climate and that of past centuries, including claims like “temperatures in the latter half of the 20th century were unprecedented,” and “even the warmer intervals in the reconstruction pale in comparison with mid-to-late 20th-century temperatures” (see press release accompanying Mann et al 1999) or that the 1990s was “likely the warmest decade” and 1998 the “warmest year” of the millennium (IPCC 2001).

    McIntyres position er kort fortalt, at vi ikke kan sige ret meget meningsfyldt om fortidige temperaturer udfra nogen af disse rekonstruktioner. Usikkerhederne er alt for store. Vi ved stadig ikke, om den middelalderlige varmeperiode var globalt koldere eller varmere end nutiden.

    Ja, jeg laver overspringshandlinger nu. Gør I ikke det af og til?

    Svar
  24. Christoffer Bugge Harder

    Vi kan jo se på IPCCs FAR-rapports afsnit om palæoklima, hvis du vil se det tydeligere:

    Several analyses of ring width and ring density chronologies {…} have shown that they do not emulate the general warming trend evident in instrumental temperature records over recent decades,{…}
    This ‘divergence’ is apparently restricted to some northern, highlatitude regions, but it is certainly not ubiquitous even there. In their large-scale reconstructions based on tree ring density data, Briffa et al. (2001) specifically excluded the post-1960 data in their calibration against instrumental records, to avoid biasing the estimation of the earlier reconstructions (hence they are not shown in Figure 6.10), implicitly assuming that the ‘divergence’ was a uniquely recent phenomenon, as has also been argued by Cook et al. (2004a). Others, however, argue for a breakdown in the assumed linear tree growth response to continued warming, invoking a possible threshold exceedance beyond which moisture stress now limits further growth (D’Arrigo et al., 2004). If true, this would imply a similar limit on the potential to reconstruct possible warm periods in earlier times at such sites. At this time there is no consensus on these issues (for further references see NRC, 2006).

    Jeg håber, at du kan få øje på både Holger og den udtrykkelige fremhævelse af overvejelserne om hans skæbne.

    McIntyres position er kort fortalt, at vi ikke kan sige ret meget meningsfyldt om fortidige temperaturer udfra nogen af disse rekonstruktioner. Usikkerhederne er alt for store.

    😀 Godt forsøgt. Vil du i ramme alvor påstå, at du i disse to udsagn

    The major finding is that the values in the early 15th century exceed any values in the 20th century.

    The Mann multiproxy data, when correctly handled, shows the 20th century climate to be unexceptional compared to earlier centuries.

    kan få øje på de “alt for store usikkerheder”, som ifølge dig skulle forhindre McIntyre & McKitrick i at sige noget meningsfyldt om fortid overfor nutid? 😀

    Når det hele åbenbart er så enormt usikkert, så kan man (medmindre man bedriver logik på så højt niveau, at man hedder Montanus til mellemnavn) rent logisk kun undre sig over, på hvilket grundlag M&M kan lancere en “hovedopdagelse”, om, at 1400-tallet var langt varmere end nogen moderne periode, samt meddele den måbende offentlighed, at deres “korrekte håndtering” af Manns data viser, at det 20. århundrede ikke adskiller sig fra de foregående, ikke? Og tænk, jeg er bange for, at de fleste, f.eks vor egen Christian Bjørnskov” også har fæstet sig mere ved deres “hovedopdagelse” end ved, at “det hele er meget usikkert”:

    Problemet er, at Manns rekonstruktion_ikke_er korrekt. Se for eksempel McIntyre og McKitricks kritik […] middelalderen i Europa [var] sandsynligvis lige så varm, og måske varmere, end klimaet idag.

    – hvilket jeg finder fuldt forståeligt i lyset af M&Ms bombastiske udmeldinger. Og du beklager dig over manglende fremhævelse af usikkerheder i IPCC-rapporterne…(!) 😀

    Det er i øvrigt yderligere interessant mht. kæphesten om peer-reviews vigtighed at konstatere, hvilken skæbne M&Ms nævnte udmeldinger fik, da de sendte deres 2003-artikel her fra det ikke-peer-reviewede ”Energy & Environment” til det peer-reviewede videnskabelige tidsskrift, GRL: Både “Hovedopdagelsen” om det enormt varme 15. århundrede såvel som hele deres grafiske rekonstuktion blev strøget i review, og deres hovedopdagelse er nu blot, at deres beregninger tyder på, at Manns rekonstruktion af 1400-tallet heller ikke er signifikant:

    In the case of MBH98, unfortunately, neither the R2 and other cross-validation statistics nor the underlying construction step have ever been reported for the controversial 15th century period. Our calculations have indicated that they are statistically insignificant.

    Nu er vi jo heldigvis i den lykkelige situation, at vi har fået flere data og af bedre kvalitet i de sidste 6-7 år. Her sagen klar både i samtlige rekonstruktioner af mange forskellige grupper:

    None of the reconstructions in Fig. 6.10 show pre-20th century temperatures reaching the levels seen in the instrumental temperature record for the last two decades of the 20th century.

    De er lavede af så forskellige folk som Mann, Bradley & Hughes, Moberg& Karlén, Rutherford, von Storch & Zorita, Briffa og Wahl & Ammann, hvoraf flere mildt sagt ikke er på julekort med hinanden.

    Du kan vælge at tage udgangspunkt i alle disse meget forskellige forskeres videnskabelige resultater, eller du kan vælge at tro på McIntyre, der mener at kunne tilbagevise alt dette med en kvik lille bemærkning om, at alle disse forskere måske bevidst eller ubevidst har udvalgt hockeystavlignende proxyer ud fra deres fælles fordomme. Jeg ved godt, hvem jeg vil læne mig op ad.

    Svar
  25. Christoffer Bugge Harder

    P.S. Hvis du skulle føle trang til flere overspringshandlinger, er der flere af vores læsere på videnskab.dk, der har udtrykt interessere for at høre dig belægge din meget interessante hypotese derfra yderligere (om, hvorfor 97% af alle aktive klimatologer vurderede, at CO2 var en betydelig faktor):

    …..korrelationen imellem ekspertise og holdningen til CO2s betydning vil forsvinde, hvis man i undersøgelsen kontrollerede for politisk tilhørsforhold. En massiv overvægt af forskere er venstreorienterede.

    Jeg er tilbøjelig til at tro, at kontrollerede man for politisk tilhørsforhold, ville sammenhængen imellem ekspertise og troen på CO2’s betydning rent faktisk være negativ: Jo mere viden og ekspertise på området, jo mindre betydning vil man tillægge CO2 som klimadriver.

    Jeg vil f.eks gerne høre, om din kontrol kunne bruges til at afgøre spørgsmålet om de sidste 1000 års temperaturer:

    Vi sorterer Mann, Bradley & Hughes, Moberg & Karlén, Rutherford, von Storch & Zorita, Briffa og Wahl & Ammann fra, for de er nok venstreorienterede hele bundtet. Så er der kun McIntyre tilbage, og han er hverken forsker eller har nogen videnskabelig dokumentation for sin forestilling, så det kan enhver fordomsfri iagttager jo se øger både hans troværdighed, viden og ekspertise. Eller hvad?

    (Og for det sandsynlige tilfælde at de nævnte 2 aktive, skeptiske klimaforskere i undersøgelsen er Richard Lindzen og Roy Spencer, så har deres politiske tilhørsforhold til konservative tænketanke som Heartland og Marshall nok modsat slet ingen betydning for deres konklusioner).

    Svar
  26. Niels A Nielsen

    Vi kan jo se på IPCCs FAR-rapports afsnit om palæoklima, hvis du vil se det tydeligere:

    Øhhh, vi talte om IPCC’s tredie rapport, TAR ikke FAR…
    Nå, det er forklaret i teksten i den næste – fjerde – rapport fra IPCC, FAR. McIntyres ihærdighed bar lidt frugt. Det er jo fint. Hvem ved, måske bliver den fjerde rapports “hide the declines” trukket frem i lyset i den næste – femte – rapport 😉

    Hvis McIntyres ville præsentere verden for en temperaturrekonstruktion, er det meget mærkeligt at bruge Mann’s datakilder og metoder, som han absolut ikke står inde for. Det var selvfølgelig heller ikke det, han ville. McIntyres opdagelse var, at _Manns_ rekonstruktion bestemt ikke er robust. Hvis “bristlecones” tages ud, fås et helt andet resultat. Det er ikke engang kontroversielt.

    Nu er vi jo heldigvis i den lykkelige situation, at vi har fået flere data og af bedre kvalitet i de sidste 6-7 år. Her sagen klar både i samtlige rekonstruktioner af mange forskellige grupper:

    None of the reconstructions in Fig. 6.10 show pre-20th century temperatures reaching the levels seen in the instrumental temperature record for the last two decades of the 20th century.

    Se denne figur fra Manns egen hjemmeside:
    http://www.meteo.psu.edu/~mann/supplements/MultiproxyMeans07/NHcps_no7_v_orig_Nov2009.pdf
    Læg mærke til den lyseblå rekonstruktion uden træringe og uden det, som Mann selv kalder de 7 “problematiske” proxyer (bla de 4 Tijander serier, som Mann vendte forkert i rekonstruktionen i 2008-artiklen)
    I denne rekonstruktion finder vi temperaturer indenfor de sidste 1600 år, som er sammenlignelige med nutidens. Og hvis man kun ser på proxydelen af rekonstruktionen, er middelalderens temperaturer højere end de moderne. Jeg står ikke inde for Manns metoder, men jeg synes, at det er interessant, at han har genfundet MWP 😉

    Her er Loehles tilsvarende rekonstruktion uden træringe til sammenligning:
    http://www.ncasi.org/publications/Detail.aspx?id=3025

    Jeg vil f.eks gerne høre, om din kontrol kunne bruges til at afgøre spørgsmålet om de sidste 1000 års temperaturer:

    Vi sorterer Mann, Bradley & Hughes, Moberg & Karlén, Rutherford, von Storch & Zorita, Briffa og Wahl & Ammann fra, for de er nok venstreorienterede hele bundtet. Så er der kun McIntyre tilbage, og han er hverken forsker eller har nogen videnskabelig dokumentation for sin forestilling, så det kan enhver fordomsfri iagttager jo se øger både hans troværdighed, viden og ekspertise. Eller hvad?

    Måske en behjertet sjæl vil forsøge at forklare Bugge, hvad “kontrollere for” betyder. Jeg advarer om, at det sandsynligvis ikke vil lykkes.

    Svar

Leave a Reply to Christoffer Bugge HarderCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.