Årets Public Choice konferencer 2: Izmir

Forleden dag omtalte vi årets amerikanske public choice konference i Monterey, og lovede som det er tradition, at vi også nok skulle plukke fra den europæiske ditto. Den europæiske public choice konference er noget større og med et generelt højere kvalitetsniveau – om end de bedste ti procent på begge konferencer næppe er forskellige – så det er lidt sværere at udvælge eksempler fra EPCS-konferencen. Eksemplerne fra konferencen, der dette år var lagt i Izmir, Tyrkiet, er igen udelukkende valgt ud fra min egen smag. Som med den amerikanske er programmet frit tilgængeligt her, og mange papirer er også tilgængelige på hjemmesiden. Årets udvalg er her:

Punditokraternes ven Richard Jong-A-Pin havde sammen med sin helt nye PhD-studerende Shu Yu skrevet et papir med titlen ” Do Coup Leaders Matter? Leadership Change and Economic Growth in Politically Unstable Countries”. Shu, der præsenterede papiret, viste omhyggeligt at resultaterne viser, at kup helt generelt ser ude til at fore til bedre økonomisk performance. Vi man kun ser på vækst, er kup derfor normalt en god ting! Udover det brillerede Shu med ikke at kende koderne i den akademiske verden. Da hun skulle levere den officielle kritik på en anden forskers papir, begyndte hun – venligt, troede hun – med at sige ”I really liked the title of your paper”. De mere garvede i publikum havde svært ved at holde masken.

Bernd Hayo (Uni Marburg) og Stefan Voigt (Hamburg) har i papiret “Determinants of constitutional change: when and why do countries change their form of government?” set på, hvornår lande skifter regeringsform. Mere specifikt har de undersøgt, hvorfor nogle lande indfører en præsident, folkevalgt eller valgt af parlamentet. Det interessante er, at det faktisk ikke sker så sjældent, som man skulle tro.

En anden af Punditokraternes gamle venner, Martin Paldam, præsenterede nyt arbejde sammen med Erich Gundlach (Uni Kiel) om den ’religiøse transition’. De to har de sidste par år undersøgt transitioner, dvs. hvad der sker når lande bliver rigere med korruption, demokrati, regeringsførelse, og nu med religiøsitet. Mens ideen med at rigdom gør, at folk ikke længere ’har brug for’ religion stadig er kontroversiel i sociologkredse, viser det dansk-tyske par overbevisende, at det tydeligvis er tilfældet. Modeksemplet USA, som mange religionssociologer ynder at trække frem, er kun et særtilfælde idet den amerikanske religiøsitet er faldende fra et underligt højt niveau.

Sidst, men ikke mindst, præsenterede vores svenske ven og medblogger Andreas Bergh (Lunds Universitet) papiret ” Good for Living? On the Relationship between Globalization and Life expectancy”. Papiret, der er skrevet sammen med Therese Nilsson fra same institution, skyder en stor og overbevisende pil igennem den traditionelle venstreorienterede myte, at globalisering er ‘ond’. Her har de to ’østdanskere’ set på sammenhængen mellem globalisering og den mest udbredte indikator for befolkningens helbred, den forventede, gennemsnitlige levealder. Selv når man har taget hensyn til at globalisering gør lande rigere, og derfor gør det lettere at finansiere et avanceret sundhedsvæsen, er globalisering stadig positivt forbundet med befolkningens levealder. Hvis man skal have dræbt de mange Naomi Klein-myter og lignende nonsens, er Bergh og Nilssons papir simpelthen måden at gøre det på.

Helt generelt viste konferencen igen i år, at der virkelig sker noget i det europæiske public choice miljø. Næste event er den årlige konference i Silvaplana. Mere til den tid.

5 thoughts on “Årets Public Choice konferencer 2: Izmir

  1. Kasper

    Monterey, Californien og Izmir, Tyrkiet

    Det kunne da have været værre 🙂

    Er disse eksotiske steder valgt ud fra faglige kriterier, f.eks. de lokale universiteters fremtrædende position indenfor Public Choice forskningen ??

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    @Kasper: Jeg har ingen anelse om, hvordan amerikanerne udvælger stedet, bortset fra at de altid leder efter gode tilbud – steder der ikke er for dyre. Mht. den europæiske tilbyder forskellige institutioner at afholde konferencen to år i forvejen, og så tager bestyrelsen en beslutning om, hvor den skal være. I begge tilfælde er det derfor i høj grad et spørgsmål om, hvad der er tilgængeligt et givet år. Men jo, i år lød det da meget godt:-)

    Svar
  3. Peter Kurrild-Klitgaard

    Nope.

    De amerikanske public choice konferencer ligger som regel fuldstændigt uafhængigt af universiteterne, men stort set altid på et konferencehotel under let varmere himmelstrøg. (Baltimore er det mest nordlige, jeg kan huske fra de seneste 13 år.) Årsagen er, at de tidsmæssigt ligger om vinteren (marts) og arrangeres af Public Choice Society c/o George Mason University (og altså ikke af “lokale”).

    De europæiske public choice konferencer er “udliciteret” i EPCS’ navn og ligger derfor typisk ved et universitet, hvor der er en lokal ildsjæl. Geografisk kan det være Turku, Berlin, Amsterdam og Århus (for at nævne nogle mindre interessante, nordlige eksempler fra nyere tid), men kan (heldigvis) også være så dejlige steder som Paris, Lisabon, Belgirate og–min all-time favorit–Siena. Det er svært at opretholde rationalitetsantagelserne, når man i april måned står udendørs i solen og diskuterer Condorcets Paradoks med et glas rødvin i den ene hånd, en lækker italiensk ret i den anden og et blik rettet søvnigt mod toscanske bakker, der ser ud som på Machiavellis tid …

    Svar
  4. Jacob Hedegaard

    @ Kurrild:
    Det kommer vel an på, hvilken definition af rationalitet man opererer med 😛

    @ Bjørnskov:
    Viser Paldam og Gundlach, at kausaliteten er som beskrevet?
    Man kunne vel forestille sig, at vigende religiøsitet skabte rum for en anden tilgang til økonomiske adfærd, arbejdsliv etc.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.