Søvndal og kenyanske lærere

Villy Søvndal hev et nyt forslag op af hatten til SFs landsmøde: Alle klasser fra 1.-3. i Folkeskolen skal have to lærere i dansk og matematik. Og det lyder jo meget godt. Men hvad er konsekvensen af dobbelt så mange lærere? Dobbelt så god indlæring? Dobbelt så hurtig indlæring.

MITs Esther Duflo, der er favorit til dette års John Bates Clark medalje (en amerikansk “nobelpris til unge økonomer under 40”), har faktisk lavet eksperimentet for nogle år siden i Kenya. Resultatet var rimeligt klart: Mindre lærerindsats men ingen signifikant forbedring af elevernes testscore. (Det er selvfølgelig muligt, at danske lærere skal opfattes som mere moralske individer end kenyanske lærere!?).

Hvorfor bliver vi ved med at tro at mere input = mere output i folkeskolen? Hvorfor bliver vi ved med at tro at folkeskolen er en institution hvor højere lærerløn giver bedre lærere. Hvor flere lærertimer helt automatisk giver bedre elever.

Er det ikke snart klart for alle, at Danske skatteydere betaler omtrent mest pr elev i verden men kun får et middelmådigt resultat ud i den anden ende. Kan Søvndal og andre politikere ikke komme med et bedre og mere begavet svar end at sende flere ressourcer ned i den mildest talt halvdårligt fungerende fabrik? Og så endda på en måde som vi allerede på forhånd ved nærmest er rent ressourcespild. Det er nemt at konstatere at folkeskolen ikke stråler. Det er straks sværere at komme med gode nuancerede svar på hvorfor og hvordan det ændres. Men kan vi dog ikke få bedre svar og analyse ud af danske politikere end “send flere penge”?

8 Kommentarer

  1. Hvorfor bliver vi ved med at tro at folkeskolen er en institution hvor højere lærerløn giver bedre lærere.

    Det forbedrer ikke dem som er lærere i forvejen, men hvis faget gøres attraktivt lønmæssigt vil det også tiltrække flere dygtige folk, der ellers ville finde andre jobs der betaler dem bedre for deres evner.

    Det synes jeg da lyder meget fornuftigt. Men det er måske for liberal en tanke?

  2. Carsten Valgreen

    23. april 2010 at 22:51

    @Uffe

    Den liberale tanke er vel 1) at løn skal afspejle produktivitet og 2) at lav produktivitet (relativt til konkurrerende aktivitet) skal føre til en aktivitets ophør. Folkeskolen lever ikke op til nogen af delene.

    Højere generel løn vil tiltrække bedre lærere til Folkeskolen og dermed forbedre den. Det har du givetvis ret i. Men det er ikke en specialt liberal tanke at hælde flere ressourcer ned i en virksomhed der ikke fungerer.

    Jeg har ikke noget problem med højere lærerlønninger, tværtimod. Men så længe alle lærere får samme løn og sjældent afskediges, er det svært at blive overbevist om at folkeskolen bliver meget bedre af det.

  3. Så vidt jeg ved er elev/lærer forholdet i forvejen forholdsvist højt i både danske folkeskoler og gymnasier. Det her forslag virker jo lidt mærkværdigt set i det lys – så jeg håber da ikke de har tænkt sig at der skal ansættes flere lærere for at realisere det. Årsagen til at klassestørrelserne er høje, skyldes nok at lærerne bruger deres tid på andet noget andet end at undervise.

    Mht. højere lønninger – det er da muligt at det vil give bedre lærere, men så vidt jeg ved, igen, har vi også nogle af bedst lønnede lærere i OECD (i “real terms”). Så kan man spørge sig selv hvorfor de skal være endnu bedre lønnet.

    Mvh

  4. Carsten du har fat i det helt rigtige. Det nytter heller ikke noget at snakke om generelle lønforhøjelser – Vi skal selvfølgelig have individuel lønforhandlinger. Gerne med lidt mere konsekvens fra lederens side.

    Et andet aspekt af sagen – Jeg hører gerne, at mange af de dygtige lærere trækker mod privatskoler og friskoler, da de har større frihed i undervisningen end i folkeskolen, hvor læren pisker det samme pensum igennem (på samme måde) i 50 år.

  5. Uden at være ekspert i Folkeskolen, kunne det så ikke tænkes, at den er gal med a) lærerens forudsætninger/uddannelse og/eller b) elevernes forudsætninger for indlæring? Det er da ihvertfald værd at interessere sig for kvaliteten af de danske seminarer (er størstedelen egentlig statslige?) samt kvaliteten af de institutioner hvor børnene befinder sig “pre-school” (dvs. kommunale børnehaver for en meget stor dels vedkommende), samt disse faktorers betydning for undervisning og indlæring på længere sigt.

  6. Carsten Valgreen

    27. april 2010 at 18:04

    @Jesper

    Ikke at anekdoter kan bruges til noget, men jeg er personligt en af dem der har prøvet folkeskolen (kbh kommune), og kommet noget rystet derfra. Friskoler og privatskoler har med mine begrænsede erfaringer den fordel at de tilbyder lærere, elever og forældre et projekt (af meget varienrende karakter: Religiøst, politisk, pædagogisk). Da danske lærere relativt set til andre danskere ikke er højtlønnede, og ikke længere har et højstatusjob, er indflydelse og et projekt man kan identificere sig med tiltrækkende, især for unge lærere der har energi.

    @Lisbet
    Muligt. Helt grundlæggende tror jeg nu ikke problemet er hverken eleverne, lærerne eller ledelsen af skolen, men derimod den måde fabrikken er organiseret, herunder især de økonomiske incitamenter lærere har (eller rettere ikke har). Flere kurser løser næppe folkeskolens problemer! Det er også oplagt at mange skoler lider under at meget magt ligger hos gruppen af ældre lærere, og at ledelsen ofte ikke har reel ledelsesmagt fordi den er klemt mellem et politisk system, en stærk lærergruppe og en meget fastlåst og regelbestemt ide om hvordan en skole organiseres og drives.

    Men pointen er ikke at jeg ved, hvad der er galt med folkeskolen. Jeg er ikke eksperten. Det er Søvndal heller ikke. Jeg efterlyser blot at politikere i det hele taget (bedre lejre) kommer med en mere begavet og veldokumenteret analyse af, hvad der gør at den danske folkeskole ikke fungerer bedre end den gør.

  7. @Carsten
    Du har helt ret i din betragtelse.
    Som du selv beskriver, så kan forældrene vælge skole ud fra forskellige parametre: religion, politik, pædagogik og andre fokusområder). Netop dét, at man har valget til at vælge den skole, som man finder bedst i overensstemmelse med sine egne værdier, er jo også en klar fordel.
    Folkeskolen er blot én stor masse, hvor fokusområdet (læs: rundkredsepædagogik med guitarspil) er det samme alle steder.

  8. @Carsten, Jesper

    Mht. rystende erfaringer fra københavnske folkeskolen & rundkredspædagogik, guitarspil og manglende faglighed: Jeg tog et pædagogikkursus på sidste del af mit studium, netop dengang, at Anders Fogh lancerede et opgør med “rundkredspædagogikken”, hvor vi sad en stor gruppe studerende fra Sjælland, Fyn og Jylland og undrede os meget over, at vi aldrig selv havde oplevet den rundkredspædagogik, som vi kunne forstå havde ødelagt en hel generation. Vi overvejede ved den lejlighed, om der måske havde været en “kulturforskel” i pædagogik mellem København og provinsen?

    Jeg har hørt mange folk, der har gået i københavnske folkeskoler med jeres dårlige oplevelser, og jeg har også som forhenværende lærer på københavnske gymnasier aftaget en del elever derfra, som synes, at min og en del andre læreres undervisning var ret “gammeldags”.

    Men jeg har selv tilbragt 10 år på en folkeskole på Sjælland i 80erne og 90erne, og jeg kan uden at overdrive sige, at jeg aldrig nogensinde har siddet i rundkreds i den almindelge undervisning. Det meste foregik efter modellen, hvor læreren sidder og snakker ved tavlen, og musikundervisningen var en lærerinde ved flyglet og den grønne sangbog med 555 sange. OK, vi blev ret gode til “Nu ringer alle klokker mod sky”, “Spurven sidder stum bag kvist” eller “Jeg gik i marken og vogtede får”, og jeg undervurderer slet ikke værdien af, at vi faktisk fik lært at læse, skrive og regne. Men min folkeskole havde så bare helt klart heller ingen andre ambitioner udover lige præcis det, og for f….., hvor var det 10 lange år med endeløse repetitioner af kasserollebøjningen, staveord og kryds, bolle og trekant, regneregler og placering af danske købstæder på Danmarkskort. Når der endelig skulle ske noget andet, så man de samme film fra Statens Filmcentral om “Fra korn til brød” eller et betamaxbånd med en genudsendelse fra provinsafdelingen år efter år. Jeg ved ikke, om rundkredspædagogik med guitar havde gjort tingene bedre, men når jeg ser det i bakspejlet, savnede vi hverken flere lærere, flere timer eller mere af den gameldags faglighed, men derimod i den grad noget fællesskabsfølelse og den type personligt engagement og interesse fra lærerne i vores forskellige personligheder, som kan give en teenager lyst til faktisk at lære noget “for livet og ikke for skolen”. Er min oplevelse af folkeskoletiden helt enestående?

    Uanset hvad: Man skal selvfølgelig passe på med at overvurdere ens egne anekdotiske erfaringer, men jeg tror umiddelbart helt klart, at Jesper er inde på noget af det rigtige i, at mange folkeskoler (og gymnasier) virker som anonyme fabrikker uden et særligt projekt. som de tror på. Alle, der har prøvet at gå på en skole som f.eks en efterskole, en friskole eller måske bare en god folkeskole drevet af folk med et engagement, der skaber en særlig identitet omkring netop deres sted, ved, hvad det betyder for, om man lærer noget og føler sig hjemme som elev.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑