Westy om Klein-filmen

For de af vores læsere, der ikke opdagede det, havde Niels Westy forleden en aldeles forrygende kronik i Berlingske Tidende. Kronikken, der klæder de anmeldere der var begejstrede over den nye Naomi Klein-film af,kan læses her. Her er et strategisk udpluk fra kronikken:

Med udgangspunkt i ovenstående citat prøver bog og film herefter at gøre de slemme ’neoliberalister’ ansvarlige for alt fra latinamerikanske militærdiktaturers tortur og drab på politiske modstandere over de kaotiske tilstande i Rusland efter Sovjetunionens sammenbrud til krigen og det efterfølgende kaos i Irak. En konspirations­teoretisk konstruktion, der dog kun er mulig ved en temmelig fri omgang med historiske fakta.

Når Politiken i sin anmeldelse af filmen skriver, at den er en »researchtung, informa­tionstæt og alligevel fordøjelig dokumentarfilm«, og Jyllands-Postens anmelder mener, at man skal hylde »Kleins forsøg på at genoplade den kollektive hukommelse« samt at filmen er »chokerende oplysning til folket«, så må man forundres over disses overvurdering af egen viden. Det mest chokerende i anmeldelserne er således anmeldernes manglende erkendelse af, at de skriver om noget, de absolut ikke har forstand på.

1 thought on “Westy om Klein-filmen

Leave a Reply to traneCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.