Hvad for et (klima)problem?

Mandag Morgen har inviteret mig i et panel om fødevareproduktionen i Danmark. Her er mit indlæg i en diskussion om landbrug og klima.

Det er en gammel klassiker, at man ikke komme i forvejen ved at løbe i hælene på de andre. Desværre er det helt tydeligt, hvad Mandag Morgen og de fleste debattører på dette forum alligevel forsøger at gøre.

Kort fortalt er stemningen, at klima og miljø er de største problemer, verden har, at industrielt landbrug er af det onde og at ”biogas og bioethanol” er løsningen.

Sir, I beg to differ.

Det er helt undgået Mandag Morgens opmærksomhed, at IPCC’s alarmistiske opfattelse af ”klimaproblemet” er sat under alvorligt pres. Det er slet ikke sikkert, at jorden bliver varmere. I de sidste 10 år er temperaturen ikke steget, selv om CO2 indholdet i atmosfæren stiger støt. Det er muligt, at menneskenes udledning af drivhusgasser kun har en marginal indflydelse på klodens temperatur. Og det er højst sandsynligt, at jorden får det bedre, hvis det bliver varmere. Det burde få en oplyst opinion til i det mindste i sit stille sind til at overveje, om der i lyset af denne usikkerhed kunne findes andre og mere robuste strategier end Kyoto kommando-kontrol metoden, som i praksis har vist sig ikke at kunne gennemføres.

Det hævdes så, at det ”fossil fri” samfund under alle omstændigheder er nødvendigt, fordi vi snart løber tør for fossile brændstoffer. Det er nu heller ikke så sikkert endda. I alt den tid jeg har levet, og det nu i 63 år, har verden været ved at løbe tør for olie lige om lidt. Da jeg var ung i 70’erne var der kendte oliereserver til 25 år, nu er der til 40 år med meget højere forbrug. Lige i disse år findes nye meget store mængder naturgas i Shale forekomster f.eks. Barnett Shale i USA. Der er som nævnt af Lykke Friis meget store reserver af kul, og så er de færreste klar over, at der findes methanhydrater på havbunden på størrelse med hele de kendte reserver af øvrige fossile brændstoffer. Risikoen for, at vi i løbet af de næste 100 år når at løbe tør for fossile brændstoffer, burde ikke holde nogen vågen om natten, men give investorer i dyre energiformer som biomasse stof til kølig eftertanke.

Der er en naturligvis en geopolitisk pointe i, at oliereserver især findes i lande, der på det nærmeste er slyngelstater. Men alligevel er det lidt pinligt at bruge dette som argumentation for, at Danmark nu nærmest skal være selvforsynende. Et lille land med en åben økonomi som Danmark har for længst passeret Point-of-No-Return, hvor vi er totalt afhængige af samhandel med alle jordens folk. Om vi bytter legoklodser, insulin og IT-software med biler, tekstiler eller olie kan være lige meget.

Fødevareproduktionens økologiske fodaftryk har meget lidt med klima med at gøre, men skyldes, at produktionen af mad lægger beslag på store arealer af verdens flodsletter, som samtidig er de områder, hvor der i øvrigt er gunstigt for mennesker at bo, og som naturligt er hjemsted for et rigt dyre- og planteliv.

Et af det industrielle landbrugs store fortjenester er, at det ved dygtig anvendelse af teknologi til vanding, gødskning og ukrudts- og skadedyrsbekæmpelse er lykkedes at hæve udbyttet pr. arealenhed med en faktor 100 i forhold til det oprindelige svedjebrug, vi stadig ser i meget fattige lande. En anden stor fortjeneste er, at dansk landbrug i skarp international konkurrence kan producere svinekød så billigt, at også andre end rige luksusdanskere kan få råd til at købe det. Formindskelse af fødevareproduktionens fodaftryk skal naturligvis ske ved at fortsætte udviklingen mod et stadigt større udbytte. Bl.a. derfor er ideen om det ”økologiske jordbrug” som løsningen på natur- og miljøproblemer misforstået. Økologisk jordbrug bruger ca. 50 % mere plads end et miljøeffektivt jordbrug til sin planteproduktion, og reducerer hermed pladsen til oprindelig natur og biodiversitet tilsvarende.

Ideen om at bruge værdifulde landbrugsarealer og komplekse organismer som planter til energiproduktion er ligeledes misforstået. Sidst vi gjorde det var i forrige århundrede, da vi brugte 25 % af vores landbrugsareal til at dyrke havre til heste . En formindskelse af fødevareproduktionens fodaftryk kræver, at der opnås det højest mulige udbytte pr. arealenhed ikke bare i mængde, men også i kvalitet.

Planter er rigtige dårlige solfangere, hvis vi kun ser på energi. De fleste planter opfanger kun op til 2 % af den energi solen tilfører pr. arealenhed. C4 planter som majs og sukkerrør fanger op til 8 %, hvilket stadig er meget lavt i forhold til uorganiske solceller, som nærmer sig 50 % og kan placeres på overflader, hvor der vanskeligt kan gro planter: tage, veje, bjerge, ørkener etc..

Men planterne kan noget som de uorganiske solceller ikke kan. De kan lave mad og foder, der kan spises af dyr og mennesker, og de kan lave en masse spændende stoffer som grundlag for medicin, råstoffer til kemiindustrien, underholdning etc. Fremtiden for planteproduktionen er at maksimere udbyttet pr. arealenhed af komplekse stoffer, der kan bruges til alt andet end energi, som er en lavværdig, på grænsen af det uanstændige, udnyttelse af gode arealer og solenergi.

Men hvad med restprodukterne: halm etc.? Naturligvis giver det god mening at bruge den del af planteproduktionen, som ikke kan bruges til noget bedre til produktion af energi. Det er dog ikke specielt begavet at lave det om til biogas eller bioethanol, hvorved man allerede har tabt halvdelen af energiindholdet. Afbrænding af halm er helt fornuftigt og er jo også den reelle baggrund for den danske succes med vedvarende energi.

Men det ville være endnu mere interessant for naturen og miljøet, hvis vi kunne dyrke nogen planter, der har et meget større nyttigt udbytte pr. areal/solenergienhed. Sådan nogen har vi allerede: Rodfrugter som kartofler og roer, og i de varme lande: maniok og kassava, har et 5 gange højere nytteudbytte pr. arealenhed end korn.

Det bedste vi kan gøre for naturen og miljøet, og så skidt da, klimaet, er at udvikle nogen planter, der udnytter op mod 100 % af den indkommende solenergi, til komplekse produkter, der kan bruges til højværdige formål som mad etc. til mennesker, og derved minimere den del, der må brændes.

Til denne udvikling skal vi naturligvis bruge snilde teknologier som GMO’er etc. At være imod GMO’er til dette formål, er at gå ind for at skade natur og miljø unødigt.

Og så vil jeg til slut, med min baggrund i akvakulturen, ikke undlade at nævne, at tang er en gruppe planter, der kan udnyttes 100 % til andre formål end energi og kan dyrkes på havet, hvor der er i praksis er ubegrænsede mængder plads, vand og energi til rådighed. At tale om fødevare- og energimangel i en verden, hvor mere end 2/3 del er dækket af hav, som slet ikke er udnyttet endnu, er udtryk for aldeles unødige bekymringer.

http://vandogord.blogspot.com/2007/10/hestekrfter-mad-og-energi.html

9 Kommentarer

  1. I økonomer tror altid at vi ingeniører kan løse alle jeres problemer med at opretholde en vækst-økonomi, ved at udvikle nye dimser der kan sælges til forbrugerne via reklame.

    CO2 udvinding af røggas er en kompliceret og dyr proces (stort ekstra energiforbrug), som derudover kræver enorme lagre med meget tætte omgivelser, som vi ikke kan få sat i stand lige foreløbigt. Omkostningerne ved at opfange CO2 er for store til at det giver mening. Deponer det i atmosfæren som vi plejer.

    Ang. de fossile brændstoffer så siger min fornuft mig at vi har til godt 70år endnu, hvis man ser på at vi har brugt 25% af den, og forbruget vokser med 2% årligt (dvs. vi har 2 fordoblingstider tilbage). Problemet ligger ikke i størrelsen af reserverne men i størrelsen af det rør der stikkes ned i hullet, og hastigheden hvormed olien pumpes/skyder op. Eller i mere generelle termer, prisen.

    I øvrigt tror jeg ikke det er pratisk at bruge eksemplet med 50% virkningsgrad for solceller, realiteten er at markedet tilbyder solceller der har en virkningsgrad på 20% til så lav en pris at det lige kan løbe rundt, og man derfor vil vælge den billige men mindre effektive solcelle.

    Ang. forsyningssikkerhed nationalt og lokalt, så er det for mig mere fornuftigt at anvende biomasse til opvarmning end bruge brændsler som de fossile der kan omdannes til langt flere nyttige produkter (plastik, gødning, kemiske produkter). De fossile brændsler er fantastiske til transport, og det er en skændsel at bruge så fint et brændsel til noget så åndssvagt og simpelt som opvarmning, når vi kan bruge alt kulstof til opvarmning er det helt forkert i min optik at anvende netop kulbrinter til det. Fx naturgasnettet er et pragteksempel på den ødsel vi senere vil fortryde.

  2. @Uffe
    Jeg er ingeniør og rigtig godt tilpas ved at udvikle ny teknologi, der skaber fortsat økonomisk vækst. Jeg er er sikker på, at teknologisk innovation vil fortsætte med uformindsket kraft, indtil solen brænder ud.
    Apropos mit synspunkt om rodfrugter. Se Ingeniøren idag: http://ing.dk/artikel/108747-danske-forskere-udvikler-superkartoffel
    Way to Go!

  3. Rigtig godt indlæg, med mange gode betragtninger, hvilket giver mig lyst til at tilføje den afrikanske dimension i fødevarespørgsmålet.
    Et række kernekraftværker spredt med løs hånd over afrika, en infrastruktur der bygges op, marker der irrigeres etc, kunne i løbet af forholdsvis få år forvandle afrika til denne verdens brødkammer.

    Det vil løse “det afrikanske problem”, de vil sikre os i vesten al den mad vi har brug for mens vi opfinder, og dælme om ikke den ville skaffe arbejdspladser i vesten på den korte bane.

  4. Jimmi Kristensen

    14. maj 2010 at 13:50

    Lad os da udnytte havområderne, til produktion, de udgør 70% af overfladen, og ville kunne bidrage både til fødevarer og biobrændsel

  5. @Karl-Iver

    Jeg er enig i det meste af, hvad du skriver omkring GMO, halmfyring og i hvert fald 1. generationsbiobrændstoffer. Men siden du gentager dit mantra:

    Det er helt undgået Mandag Morgens opmærksomhed, at IPCC’s alarmistiske opfattelse af ”klimaproblemet” er sat under alvorligt pres. Det er slet ikke sikkert, at jorden bliver varmere. I de sidste 10 år er temperaturen ikke steget, selv om CO2 indholdet i atmosfæren stiger støt. Det er muligt, at menneskenes udledning af drivhusgasser kun har en marginal indflydelse på klodens temperatur. Og det er højst sandsynligt, at jorden får det bedre, hvis det bliver varmere. Det burde få en oplyst opinion til i det mindste i sit stille sind til at overveje, om der i lyset af denne usikkerhed……

    – så kan vi jo passende tage tråden op fra din tidligere udmelding:

    Når vi har set resultatet af den [uvildige undersøgelse af CRU] kan vi diskutere videre.

    Vi har nu foreløbig set hele tre undersøgelser af CRU, Jones samt Michael Mann, og der er stadig ikke kommet noget som helst frem, der antyder, at der er rokket en tøddel ved en eneste videnskabelig konklusion i forhold til menneskeskabt opvarmning. Jo, der blev opdaget en fejl omkring Himalayas gletschere, som IPCC trak tilbage og beklagede. Derimod viste historierne om “Amazongate” og Africagate” sig at være grundløse påfund fra engelske Times´ journalist, Jonathan Leake, hvilket efterfølgende har ført til, at Leake nu selv er kommet under efterforskning for manipulation. Sjovt nok ser vi ingen dementier eller beklagelser af en eneste af de outrerede anklager fra “skeptisk” hold, ligesom der heller ikke har travlt med at beklage sig over, at IPCC groft har undervurderet noget så centralt som havstigningerne.

    Både GISS og HADCRU-sættene viser rent faktisk opvarmningstrend i de sidste 10 år (HADCRU dog mindre end GISS). Hvergang andre end Lindzen og Svensmark selv forsøger at efterprøve deres hypoteser om negativ tilbagekobling fra vanddamp eller en stor indflydelse fra kosmisk stråling, er resultatet klart negativt.

    Sudden cosmic ray decreases: No change of global cloud cover

    Din bastante udmelding om det “højst sandsynlige” i positive effekter ved en opvarmning (på f.eks 2-4 grader?) bygger vist ikke på andet end din egen fingerspitzengefühl – ganske ligesom “din ærlige IPCC-modellør”, der mente, at 10 års manglende opvarmning kunne rykke klimafølsomheden ned på -1,5 grader (!), også var din egen fri fantasi. (Og please, lad være med igen at påstå, at “det har jeg aldrig sagt”. Den strategi virker ikke så godt i internettes tidsalder).

    Der er kort sagt stadig lige så lidt faktuelt grundlag for dine gentagelser, som der var for et halvt år siden. Er det ikke snart på tide at komme lidt videre og se realiteterne i øjnene? Hvis du vil slå et slag for “kølige eftertanker” og “sund fornuft” og faktisk oprigtigt ønsker at blive taget alvorligt af den brede “oplyste opinion”, var det måske ikke så dumt at begynde med at lade dig inspirere af den faktuelle dokumentation?

  6. @CBH
    Jeg tænkte nok du ville reagere:) Mit ærinde med dette indlæg var ikke at fortsætte en diskussion med dig om klimaændringer.

    Lad mig blot konstatere, at vi hver for sig har gennemgået facts og argumenter i denne sag, og er med meget forskellig baggrund bl.a. mht. til erfaring nået til forskellige konklusioner. Du er ”varmist” med pil over mod det katastrofale, jeg er ”lunken” med tendens til det skeptiske. Det eneste der kan ændre min, og muligvis også din opfattelse, er nye facts og argumenter. Jeg læner mig afslappet tilbage og venter på, at jordens temperatur stagnerer, eller ligefrem aftager, og så kan vi tage diskussionen derfra.

    Pointen i mit indlæg er, at der findes nogle interessante, og meget lidt omtalte, muligheder for at formindske fødevareproduktionens fodaftryk, nemlig en væsentlig forhøjelse af nytteudbyttet pr. arealenhed af planteproduktionen, og en flytning af fødevareproduktion fra land til hav. Jeg er ikke i tvivl om at arealanvendelse har meget store regionale og lokale miljøeffekter, herunder klimaeffekter. At mindske fødevareproduktionens arealkrav er noget af det bedste, man kan gøre for klodens natur og miljø. Så lad os få det på dagsordenen.

  7. @Karl-Iver

    jeg tænkte det også nok…..:) Du er naturligvis fri til at drage de konklusioner, du vil – som landet ligger pt. er det blot en kendsgerning, at dine konklusioner intet har med de objektive facts at gøre. Hvilke fakta ligger f.eks til grund for din konklusion om, at 10 års manglende opvarmning kan give en CO2-følsomhed på helt ned til -1,5C – og hvem de “ærligste IPCC-modellører”, du støtter dig på her?

    Du må jo selv kunne se, at den slags pure opspind er ødelæggende for enhver troværdighed, du måtte have? “You are entitled to your own opinion, but not to your own facts” , som man siger.

    Det virker som om, at din klimaskepsis generelt mest bunder i en eller anden mavefornemmelse af, at din store erfaring fra et langt liv som fiskeavlskonsulent giver dig lige det ekstra lag kølig, sund fornuft, der gør, at du kan gennemskue alt sådan noget, du opfatter som hysterisk pop-videnskab. For mig at se er dine hidtil afslørede “erfaringsbaserede” konklusioner præcis lige så seriøse som ræsonnement a la:

    “Nu har jeg brændt gamle bildæk af i baghaven i 40 år, og det er der aldrig sket noget ved, så mon ikke alt det der CO2 bare er det seneste modelune”

    – men mavefornemmelser kan man jo ikke argumentere imod. Da din skepsis ikke er fornuftsbaseret, tror jeg heller ikke, at nye facts eller argumenter vil rokke dig for alvor: Hvis du allerede nu benægter eller ignorerer f.eks, at GISS´ temperaturdata faktisk viser præcis de forventede +0,2C stigning i de sidste 10 år, hvorfor skulle en ny stigning på +0,2C frem til 2020 så gøre noget indtryk? (Og så ser vi ellers helt bort fra den mere relevante hovedsag omkring falsifikationer og 95% konfidensintervaller på forudsigelser over 10 år).

    For et halvt år siden lagde du op til en videnskabelig paladsrevolution i anledning af CRUs e-postsag og sagde “lad os se resultatet af undersøgelserne, så kan vi diskutere videre”!, og nu, hvor disse resultater så ikke understøttede en eneste af dine påstande, siger du så ikke overraskende “lad os afvente, at temperaturen falder/stagnerer, så….”. Hvis det er det, du ønsker, vil du også kunne finde på en ny bortforklaring “lad os se, om ikke…..”, hvis temperaturen fortsætter med at stige.

    Jeg er udmærket klar over, at dit indlægs ærinde selvfølgelig ikke var at slås om klima med hverken mig eller andre. Min kritik er mere overordnet i forhold til din anden (og udmærkede) hovedpointe om at slå til lyd for arealeffektive løsninger mht. landbrug og (naturligvis) havbrug – og ramme en pæl gennem uberettiget skepsis overfor GMO. Jeg har selv arbejdet en del med genmodificerede organismer, og jeg er som sagt grundlæggende enig i, at GMO har et enormt potentiale og at deres mulige negative effekter er stærkt overdrevne og i de fleste tilfælde ikke-eksisterende. Men hvis du også har oplevet det frustrerende ved at tale til en dør overfor en flok GMO-skeptikere, der argumenterer med hörensagen ud fra en eller anden mavefornemmelse (“det er farligt!”, “det er unaturligt!”, “jeg har hørt, at sommerfugle bliver syge af det!”), der ikke kan rokkes af aldrig så meget dokumentation, burde det måske sætte en tanke eller to igang hos dig? Det kræver jo ikke meget mere end en matematisk-naturvidenskabelig studentereksamen eller en NAT-BAS fra RUC at konstatere, at en påstand om en klimafølsomhed på minus 1,5 grader fuldstændig nøgternt betragtet er lige så virkelighedsstridig som de håbløse sloganer om “genfri mad” eller “kemien ud af maden”.

    Hvis du ønsker at blive taget alvorligt af andre end Tordenskjolds soldater ifht. dine fremtidsvisioner, så vil jeg anbefale dig at anlægge en generelt faktabaseret tilgang – det vil her sige til klima såvel som til GMO. Som det er nu, vælger du en faktabaseret tilgang, når det er opportunt, og slår over på mavefornemmelserne, når fakta siger noget andet end det, du ønsker at tro – ganske som folkene fra ”Mandag Morgen” i din beskrivelse. Det er jo den sikre opskrift på en udsigtsløs skyttegravskrig, og det kan heller ikke være tilfredsstillende for en som dig, der i sin egen selvforståelse er fornuftens, saglighedens og den kølige analyses repræsentant.

  8. @CBH
    En af omkostningerne ved at blogge er åbenbart, at man møder “trolde” som dig, der ikke kan tåle, at nogen er uenige med dem og derfor bliver højtråbende, skingre og personlige i debatten. Jeg ønsker ikke at diskutere på det niveau. Og kan derfor glæde dig med, at jeg fra nu helt og aldeles vil ignorere dine indlæg.

  9. @Karl-Iver

    Mit indlæg var uhyre afdæmpet og iskoldt sagligt, men det ramte måske et blødt punkt, når du straks ryger sådan op i det røde felt? 🙂

    Jeg har det som ovenfor nævnt helt fint med uenighed i form af personlige meninger; der er bare ikke noget, der hedder personlige facts. Jeg vil gerne indrømme, at min respekt for dig fik et grundskud, den ikke har forvundet, da du kom med din and om de “ærlige IPCC-modellører” og deres følsomhed på -1,5C – og bagefter forsøgte at snakke udenom. Det er simpelthen uværdigt, for ikke at sige uærligt, at du åbenbart tror, at du kan bluffe folk på den måde, og at du end ikke har rygrad til at erkende en sådan fejl, gør det endnu værre. Hvis du ikke kan tåle at få rent opspind påtalt, må du sgu tænke dig mere om, inden du slynger sådan noget ud. Alle mine argumenter vedrører dine egne påstande, og der er andre end mig, der kan læse og forstå og har læst Kejserens nye Klæder. Det kan du formentlig udmærket selv indse, når du er faldet lidt ned.

    Du er for min skyld fuldstændig fri til at hidse dig op over mit indlæg, hvis det gør dig lidt gladere. Men hvis du bevæger dig videre ud i den store blog-verden, er der modstandere, der er både langt mere vidende og mere hårdtslående/ondskabsfulde end jeg. Hvordan tror du, at du ville tage dig ud overfor f.eks en kapacitet som James Annan, hvis du skulle underbygge dine betragtninger om følsomheden på -1,5C – eller forsøgte at påkalde dig autoritet som “en slags klimaforsker” med henvisning til at have været 37. forfatter på en dansk temarapport om alger og iltsvind? 🙂

    Jeg ved fra dine talrige indlæg på diverse fora, at du ynder at betragte dig selv som et koldsindigt, fornuftigt menneske, der gerne taler om naturvidenskabelige og tekniske opdagelser og svinger krabasken over kulturpessimister og følelsesladede teknologi-skeptikere. Jeg forstår sådan set godt, at det på den baggrund kan være svært at kapere, at du nu på et centralt område befinder dig i opposition til den brede, naturvidenskabelige sagkundskab. Men du må vælge: Skal vi generelt tage beslutninger på baggrund af facts, eller skal vi det kun, når de siger noget, der er i overensstemmelse med verden, som den ser ud fra dit bjerg? Det er svært nok at sælge den videnskabelige konsensus om GMOs sikkerhed i forvejen, og jeg tror ikke, at det bliver nemmere, hvis man i samme åndedrag forsøger at få folk til at ignorere den videnskabelige konsensus på klimaområdet.

    Du kan vælge at blive endnu mere tøsefornærmet, eller du kan tage det som en alvorligt ment opfordring til at genoverveje din argumentationsstrategi, hvis du oprigtigt ønsker at overbevise andre end det blå segments mere eksotiske fløje om din fagre nye verdens lyksaligheder.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑