Børn og lykke

Når jeg er ude at holde foredrag om den moderne lykkeforskning er der to ting, jeg med sikkerhed ved skal vendes et par gange. Den første er, at min forskning ikke har noget som helst at gøre med den voksende og stærkt tendentiøse selvhjælpslitteratur, som har koblet sig på lykkeforskningens popularitet og nu handler om ’hvordan du gør dig selv lykkeligere’. Lykkeforskningen er seriøs og bruger for eksempel i stigende grad avanceret statistik.

Den anden er et af de mest almindelige fund i store studier af folks lykke: Hvis man vil være lykkelig er det, statistisk set, en dårlig idé at få børn. Særligt fra barn nummer to tynger de små vores lykke. Så dagens post handler meget kort om netop det – så har jeg nemlig et sted jeg kan referere de mange interesserede, inklusive journalist, til. Så det korte svar er, at folk før de får børn undervurderer i hvor høj grad de små poder begrænser deres personlige frihed og giver dem konstante bekymringer. Hvis man vil vide mere er her en fin, populær artikel fra New York Magazine, her er en lidt mere videnskabelig, men stadig fuldt læselig artikel fra the Psychologist, og her er en (gated, desværre) konkret videnskabelig artikel der viser det samme. God læselyst!

15 thoughts on “Børn og lykke

  1. Liberal

    Lykkeforkningens konklusion om den manglende lykke ved børn understreger blot vores civilisations forfald.

    Som Stuart Mill sagde: Hellere være en ulykkelig Sokrates end en glad gris.

    Svar
  2. Lasse Birk Olesen

    Bryan Caplan skriver af og til om “selfish reasons to have more kids” ( fx http://www.tinyurl.dk/19182 ). Hans argument i en nøddeskal er vist, at det kan godt være, det mindsker din lykke, mens barnet lever hjemme, men til gengæld vil du opleve større lykke, når du bliver gammel, hvor du kan være sammen med børn og børnebørn. Hvad mener du om det?

    Svar
  3. Christian Bjørnskov

    Jeg tror ikke, at Bryan har ret. Der er så vidt jeg har set intet, der tyder på at forældre bliver lykkeligere sent i livet. Men det er selvfølgelig en af de ting, man skal have set på på et eller andet tidspunkt.

    Svar
  4. Uffe

    Jeg synes vi skal vise dette til dem der ikke kan få børn selv, så kan de lære at forstå at os der har børn virkelig kæmper for samfundets oprettelse og trækker et tungere læs. De der ikke kan få børn har i virkeligheden fået et mere lykkeligt liv foræret, men det er de jo ikke selv klar over!

    Læs: Vi vil have flere penge af samfundet for at have børn! 🙂

    Svar
  5. Niels Christensen

    Jeg vil fluks sende linket til min yngste, så hun har en klar fornemmelse for de ofre jeg har ydet, for at hun kan få dig som forelæser til efteråret.
    Iøvrigt, så var det nu heller ikke lykken, der stod i højsædet i min sekulær protestantiske opvækst, men
    nødvendighed.

    Svar
  6. Hans Henrik Hansen

    “Som Stuart Mill sagde: Hellere være en ulykkelig Sokrates end en glad gris” – eller iflg. Françoise Sagan: “Hellere være ulykkelig i en Jaguar end på bagsædet af en gammel bus”! 🙂

    Svar
  7. Mie Harder

    Lasse, den artikel der er linket til fra The Psychologist refererer faktisk til forskning, der har demonstreret, at forældre stadig er mindre lykkelige end barnløse i samme aldersgruppe mv. EFTER børnene er flyttet hjemmefra.. jeg skal ikke kunne vurdere pålideligheden af forskningen, men det er da ret interessant.

    Svar
  8. JR

    Efter at være blevet vækket flere gange i nat af den mindste af poderne ser jeg ingen grund til at betvivle resultaterne af forskningen;-)

    Men går livet ud på at maksimere sin egen lykke eller er der andre værdier der også tæller?

    Et faktum er i hvert fald, at et samfund hvor borgerne kun stræber efter egen lykke ret hurtigt vil kollapse i lyset af den refererede lykkeforskning. Og hvad sker der så med lykken for de aldrende barnløse medborgere hvis det sker? Men det finder vi måske ud af i løbet af de næste 3-4 årtier. Naturen er jo godt i gang med et eksperiment.

    Og i samme boldgade har vi de forskydninger i den globale magtfordeling bla. pga. demografiske forskelle, der vel for en stor dels vedkommende er drevet af “the pursuit of happiness” i Vesten (og Fjernøsten).

    Forstå mig ret. Jeg mener folk har al mulig ret til at maksimere deres egen lykke hvis de ønsker det. Jeg opfordrer dem bare til også at tænke på andre værdier og at tage dem med i deres betragtninger.

    Svar
  9. Mie Harder

    @JR

    Men det giver vel sig selv, at de mennesker, der sætter deres personlige lykke (hvad den så end indebærer) og diverse forskningsresultater højere end reproduktion – ikke bliver reproduceret! Voila. Med tiden vil de, der vægter reproduktion højst eller af forskellige årsager er blinde for omkostningerne forbundet med at have børn mv., udgøre en stigende andel af populationen.

    Det er vel præcist det, man kan udlede af det faktum, at folk i høj grad undervurderer de bekymringer mv. børn medfører (jf. forskningsresultaterne). Det gør de fordi, dem, der engang ikke gjorde det, ikke reproducerede sig.

    Med andre ord.. no worries.

    Svar
  10. Hans Henrik Hansen

    “Det gør de fordi, dem, der engang ikke gjorde det, ikke reproducerede sig.
    Med andre ord.. no worries.”
    – enig: Godt set/skrevet! 🙂

    Svar
  11. Christoffer Bugge Harder

    @Mie

    Men det giver vel sig selv, at de mennesker, der sætter deres personlige lykke (hvad den så end indebærer) og diverse forskningsresultater højere end reproduktion – ikke bliver reproduceret! Voila. Med tiden vil de, der vægter reproduktion højst eller af forskellige årsager er blinde for omkostningerne forbundet med at have børn mv., udgøre en stigende andel af populationen.

    Helt sikkert. Og det er jo også, hvad man ser i en række europæiske lande (mest udpræget i f.eks Tyskland, Spanien og Italien med frugtbarhedsrater på 1,3-1,4) ifht. en række afrikanske og arabiske lande med tre-fire gange højere rater (i høj grad pga., at kvinderne der nægtes muligheden for overhovedet at kunne komme til at tage stilling til så “abstrakte” begreber som lykke eller personlig tilfredshed). Med andre ord sygner Europa mere hen, mens befolkningen i mange afrikanske og arabiske lande stadig eksploderer (omend selve stigningstakten er faldende mange steder).

    Spørgsmålet er så bare, om konklusionen på denne udvikling er “ingen bekymringer”? Det er jeg bestemt ikke enig i – hverken mht. overbefolkning i en række U-lande og diverse miljøproblemer; det “befolkningsoverskud” af mere eller mindre desperate unge, der flygter fra repressive regimer eller rekrutteres til terrororganisationer; eller den globale magtforskydning mellem vest og Øst, som JR nævnte.

    Mere overordnet mht. vores valg som individer ifht. lykkemaksimering synes jeg, at Bjørnskovs første citerede artikel skriver det meget godt:

    Martin Seligman, the positive-psychology pioneer who is, famously, not a natural optimist, has always taken the view that happiness is best defined in the ancient Greek sense: leading a productive, purposeful life. And the way we take stock of that life, in the end, isn’t by how much fun we had, but what we did with it. (Seligman has seven children.)

    About twenty years ago, Tom Gilovich, a psychologist at Cornell, made a striking contribution to the field of psychology, showing that people are far more apt to regret things they haven’t done than things they have. In one instance, he followed up on the men and women from the Terman study, the famous collection of high-IQ students from California who were singled out in 1921 for a life of greatness. Not one told him of regretting having children, but ten told him they regretted not having a family.

    “I think this boils down to a philosophical question, rather than a psychological one,” says Gilovich. “Should you value moment-to-moment happiness more than retrospective evaluations of your life?” He says he has no answer for this, but the example he offers suggests a bias. He recalls watching TV with his children at three in the morning when they were sick. “I wouldn’t have said it was too fun at the time,” he says. “But now I look back on it and say: Ah, remember the time we used to wake up and watch cartoons?’” The very things that in the moment dampen our moods can later be sources of intense gratification, nostalgia, delight.

    Med fare for at lyde floskuløs i forlængelse af Seligmans citat: Er den største lykke for folk, der anlægger et længere tidsperspektiv, ikke at leve et meningsfuldt liv sammen med mennesker, som man holder og bliver holdt betingelsesløst af? Det kan godt være, at livet med børn bliver mere virksomt end muntert lige her og nu, men det er vel en vigtig grund til menneskeartens succes, at vi kan forholde os til andet end øjeblikkelig behovstilfredsstillelse?

    Eller er jeg bare skræmt over at skulle på barsel til november i lyset af forskningen……? 😉

    Svar
  12. Mie Harder

    @Christoffer,

    Du har bestemt en pointe i forhold til befolkninsudviklingen. Med “no worries” mente jeg blot, at vi ikke behøver bekymre os om menneskehedens overlevelse. Men det er klart, at de civilisationer, der dyrker en individualistisk, rationel lykkemaksimerings, måske vil svinde ind over tiden. Men hvad skal man gøre ved det? Personligt mener jeg ikke, det berettiger til statsindgreb – og for at være helt ærlig føler jeg heller ikke selv et personligt ansvar overfor civilisationen.

    Hvad, der er den “rigtige” fortolkning af lykke, vil jeg ikke gøre mig klog på. Det afgørende for mig er, at vi hver især har mulighed for at definere, hvad det gode liv er for os. Jeg tror ikke, man kan eller bør sætte det på formel.

    Svar
  13. Hansen

    @ Mie

    ” for at være helt ærlig føler jeg heller ikke selv et personligt ansvar overfor civilisationen.”

    Fair nok. Men hvordan forestiller du dig så at følgende sympatiske målsætning skal opfyldes;

    “Det afgørende for mig er, at vi hver især har mulighed for at definere, hvad det gode liv er for os ”

    Som bekendt er det ikke alle “civilisationer” der levner lige god plads til den slags.

    Svar
  14. Mie Harder

    @Hansen,

    Jeg formulerede mig nok uklart. Jeg føler ikke et ansvar for civilisationens overlevelse for så vidt angår reproduktion. Men jeg tvivler nu på, at mange i det hele taget tænker på civilisationen, når de vælger at få børn.

    Men jeg mener nu heller ikke, at vi som mennesker har en forpligtelse til at gribe ind, hver gang der sker en uretfærdighed et sted på planeten. Vi har alene en forpligtelse til hver især ikke at krænke andres frihed og til ikke at lægge andre unødigt til last.

    Men vi bevæger os vist lidt langt væk fra indlæggets oprindelige tema. 🙂

    Svar
  15. Christoffer Bugge Harder

    @Mie

    tak for dit svar. Jeg er netop ikke bekymret for “menneskehedens” overlevelse; tværtimod er jeg snarere foruroliget over udsigten til 10 mia. mennesker om 40-50 år samt over, at næsten hele denne tilvækst vil ske i Afrika, Mellemøsten og dele af Sydøstasien. Det var, så vidt jeg kunne se af JRs indlæg (som du først besvarede), også hans pointe.

    Hvad statsindgreb angår, må jeg hellere med det samme tilstå, at jeg rent personligt kun kan nikke genkendende til Kohlers forskning, som citeres i den første artikel:

    One hates to invoke Scandinavia in stories about child-rearing, but it can’t be an accident that the one superbly designed study that said, unambiguously, that having kids makes you happier was done with Danish subjects. The researcher, Hans-Peter Kohler, a sociology professor at the University of Pennsylvania, says he originally studied this question because he was intrigued by the declining fertility rates in Europe. One of the things he noticed is that countries with stronger welfare systems produce more children and happier parents.

    Of course, this should not be a surprise. If you are no longer fretting about spending too little time with your children after they’re born (because you have a year of paid maternity leave), if you’re no longer anxious about finding affordable child care once you go back to work (because the state subsidizes it), if you’re no longer wondering how to pay for your children’s education and health care (because they’re free) well, it stands to reason that your own mental health would improve. When Kahneman and his colleagues did another version of his survey of working women, this time comparing those in Columbus, Ohio, to those in Rennes, France, the French sample enjoyed child care a good deal more than its American counterpart. We’ve put all this energy into being perfect parents, says Judith Warner, author of Perfect Madness: Motherhood in the Age of Anxiety, instead of political change that would make family life better.

    – og jeg er bestemt tilhænger af statsindgreb i form af barselsorlov, pasningsordninger og offentlige sygesikringsordninger og deslige, der gør samfundet mere børnevenligt. Så hvis du ud fra en eller anden forestilling om “rettighedsliberalisme” anser den slags statsindgreb for illegitime, kommer vi næppe hinanden nærmere her.

    Men uanset hvad synes jeg også, at der er en vigtig dimension i familiespørgsmålet ud over, hvad staten kan og skal gribe ind i eller ej. Jeg har selvfølgelig heller ikke selv stiftet familie af abstrakte hensyn til civilisationen. Libertas´ David Karsbøl skrev et udmærket essay for nogle år siden om “Borgerlig klasseanalyse”, hvor han satte fingeren på lav tidspræferencerate som det afgørende for, at et samfund bliver behageligt at leve i. Et samfund, hvor øjeblikkelig behovstilfredsstillelse anses for den højeste lykke, tilskynder til høje tidspræferencerater og ligegyldighed overfor fremtiden og bliver ikke særligt behageligt for nogen. Det kan man kun give ham ret i, enten man så vil skyde størstedelen af skylden for udviklingen på “velfærdsstaten” eller “forbrugersamfundet” eller noget helt tredje.

    Tidspræferencespørgsmålet er også højst relevant i debatten om, hvorvidt det er umagen værd at føre slægten videre. Civilisation og et behageligt samfund er vel også vigtigt for (mange) borgerlige? Og forbindelsen mellem forfædrene, de nulevende og efterkommerne og slægt, der skal følge slægters gang, burde vel være konservativt hjerteblod? Jeg synes måske, at det er en lidt flot holdning bare at trække på skuldrene.

    Svar

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.