Hvem er de ’bedste’ danske økonomer – 2010 edition

For næsten præcist et år siden skrev jeg en post her på stedet om, hvem de bedste danske økonomer er. Posten var foranlediget af en irritation over, at medierne ofte bruger begreber som ’topøkonom’ eller ’topforsker’ på en meget lemfældig måde. Udsnittet af danske økonomer sidste år var Sten Bocian (Danske Bank), Jesper Jespersen (RUC), Peter Birch Sørensen (København, nu tidligere overvismand), Carl-Johan Dalgaard (København), David Dreyer Lassen (København), Helena Skyt Nielsen (Aarhus), Torben M. Andersen (Aarhus), Martin Paldam (Aarhus), Philipp Schröder (Aarhus) og mig selv (Aarhus). Hverken Bocian eller Jespersen havde nogen peer-reviewed publikation i perioden 2006-2008, så dem ser vi ikke på i år. Til gengæld har jeg valgt at tage tre andre danskere med, den ene en der befinder sig i gråzonen mellem nationaløkonomi og ledelse: Nicolai Foss fra CBS. De andre er min kollega og en af de tre vismænd, Michael Rosholm, og udviklingsøkonomen Finn Tarp fra KU.

Igen i år tager jeg helt uvidenskabeligt min gode ven Axel Dreher (Göttingen) som en slags internationalt referencepunkt. Læserne kunne måske klage over, at han er helt subjektivt udvalgt. Det er derfor værd at bemærke, at Axel på en statistik over de mest downloadede nationaløkonomer blandt alle med mindre end ti års anciennitet, der blev offentliggjort for mindre end en måned siden, placerede sig som nummer 11 i verden. Som en slags ’modvægt’ tager jeg i år også en anden ven med – Niclas Berggren (Ratio Instituttet, Stockholm), som ikke publicerer store mængder, men stadig er en af de mest begavede økonomer jeg kender.

Og hvordan ser billedet så ud i år? Vi ser i år på nogle lidt andre parametre, nemlig: 1) Hvor mange citationer har de pågældende personers nyeste papirer (publiceret 2008-2010) fået – dvs. kvaliteten af det nyeste forskningsoutput; 2) hvor mange citationer har deres mest citerede papir nogensinde, dvs. deres topniveau; 3) hvor mange downloads har personen fået det sidste år i IDEAS/REPEC-databasen, dvs. hvor meget er deres arbejde ’brugt’; og 4) hvor mange downloads har deres gennemsnitlige papir. Tabellen nedenfor viser resultaterne.

Navn

1)

2)

3)

4)

Axel Dreher

59

63

6116

50,5

Carl-Johan Dalgaard

5

85

297

7,1

Christian Bjørnskov

19

33

1443

36,1

David Dreyer Lassen

2

25

215

12,6

Finn Tarp

8

142

1858

28,6

Helena Skyt Nielsen

2

49

140

3,3

Nina Smith

11

22

230

4,3

Martin Paldam

12

134

1209

13,3

Michael Rosholm

10

22

204

3,1

Niclas Berggren

5

18

557

19,9

Nicolai Foss

10

113

2287

20,4

Philipp Schröder

0

8

711

13,9

Tabellen demonstrerer endnu en gang, hvor svært det er at måle forskningsoutput. Den viser dog også, at der er klare forskelle. Nicolai Foss er således i en gruppe for sig selv hvis man ser på tværs af kategorierne, selvom han ikke helt når Axel Dreher i hverken citationer de seneste år, eller er i nærheden af Axels gigantiske downloadstatistik. Jeg ser selv ’godt ud’ på downloadstatistikken – både absolut og som gennemsnit per papir – men ikke særligt godt i søjle 2. Her er den imponerende dansker Carl-Johan Dalgaard, som har 85 citationer til et papir, der kun er godt fem år gammelt. Til sammenligning er Nicolai Foss mest citerede papir fra 1996, mens Martin Paldams retmæssigt berømmede oversigtspapir over VP-funktioner (skrevet med Peter Nannestad) fra 1994 og Finn Tarps papir om ulandshjælp og vækst (fælles med Henrik Hansen, og standardreferencen hvis man vil påstå at hjælpen ’virker’) fra 2001. Med et låneudtryk fra elitesport, er Carl-Johans ’topniveau’ tydeligt over langt de flestes.

Er disse sammenligninger helt rimelige? Svaret er naturligvis nej, men det er ikke klart, hvem de er mest urimelige for. På den ene side er valget, at det kun er de sidste par år der tæller, noget arbitrært og unfair for folk, der er tæt på at sende deres bedste arbejde ud. På den anden side ville man ikke ønske at måle alt hvad folk har lavet. Hvis man gjorde det, ville bare relativt succesfulde ældre kolleger til enhver tid se bedre ud. Niclas Berggren er et glimrende eksempel: Han har publiceret relativt få papirer, men har mange downloads per papir.  Men som en grov sammenligning virker den type statistikker ganske godt. Og det interessante, ligesom sidste år, er hvor stor forskel der er mellem, hvem der producerer den forskning som andre forskere værdsætter, og dem der holdes frem af enten politikere eller medierne. Så hvem har vi glemt?

27 thoughts on “Hvem er de ’bedste’ danske økonomer – 2010 edition

  1. Superman

    Jesper Jespersen fylder meget i medierne, men er han også alm. respekteret indenfor faget ??

    Det forekommer mig at han ikke ligefrem spytter peer-review’ed artikler ud. Om han laver noget andet værdifuldt i stedet, ved jeg ikke. Det er der vel tilgengæld andre der gør; f.eks. bruger tid som vismænd.

    Sidste år havde du heller ikke Jacob Brøchner med fordi han er ved et udenlandsk universitet.

    Og hvad med Christen Sørensen, han fylder også ganske godt i medierne.

    Svar
  2. Michael Andersen

    Mangler Torben M. Andersen ikke fra tabellen? Hvis han er valgt fra, har du vist glemt at nævne det i teksten. Til gengæld har du Nina Smith med, uden at nævne hende i teksten.

    Svar
  3. Christian Bjørnskov

    Et par svar:
    @Superman: Nej, Jesper Jespersen er ikke respekteret indefor faget. Jeg har ikke taget Jacob Brøchner med netop fordi han er i Australien. Mht. Christen Sørensen er hans eneste artikel de senere år fra Samfundsøkonomen. Hvad han konkret laver, ved jeg simpelthen ikke, men han synes ikke at være aktiv i forskning.
    @Michael: Det er rigtigt, det glemte jeg at bemærke. Jeg tog Nina med, fordi hun nu er tilbage i forskning efter at have beskæftiget sig med universitetsadministration et par år. Og hun er uden sammenligning den mest kendte (og dygtigste) kvindelige danske økonom. Mht. Torben er han underligt nok ikke registreret i IDEAS-databasen, hvor tallene på working paper downloads er fra. Der er fire referencer til hans papirer fra 2008-2010, og hans mest citerede papir ser ud til at have fået 16 citationer.

    Svar
  4. jesper jespersen, ruc

    Kære Christian,
    Jeg er lidt i tvivl om, hvilket ‘fag’ du har afgrænset dig til.
    Du kunne jo f.eks. starte med at læse ‘Macroeconomic Methodology – a Post-Keynesian Perspective’, Edward Elgar, 2009.
    Og så tager vi den derfra med hensyn til respekt etc..

    Med venlig hilsen

    Jesper Jespersen

    Svar
  5. Christian Bjørnskov

    Kære Jesper
    Jeg mener ingen disrespekt. Men det skulle være klart, at det ovenstående udelukkende gælder peer-reviewed artikler i internationale journals. Derfor har du ingen entries.
    Hilsen
    Christian

    Svar
  6. Peder Bisgaard

    Jeg synes ´Jesper Rangvid glimrer ved sit fravær. En Googling på hans navn, afslører ellers at han var den første til at forslå at Nationalbanken og Finanstilsynet skulle samles i eet organ. Jesper indtager dette synspunkt pga. bisse uoverenstemmelser og fejl, som han har konstateret i forbindelse med tidligt nok at opdage hvilke problemer for eksempel Roskilde Bank var i, og hvilke konsekvenser det kunne få.

    Det var altså et forsøg på at drage en lære af krisen. Pga. denne viste evne til selvstændig tænkning har han en høj stjerne hos mig.

    —————————–

    Jeg kan også selv tænke. Prøv at se det her. Jeg er pt. eneste i Danmark som slår til lyd for en flydende vekselkurs.

    Der findes et værktøj, som vi endnu ikke har benyttet, og som med eet slag vil bedre vore eksporterhvervs konkurrencesituation:

    En flydende vekselkurs
    Praktisk taget alle lande på Jordens overflade — med undtagelse af Euroland — bruger denne fremgangsmåde, og det har været noget som har mildnet disse landes oplevelse af Finanskrisen, som uden dette værktøj var blevet langt hårdere ramt. Det er altså faktisk normen i verden, og det er ikke noget at skamme sig over – ja, det er fra en økonomisk betragtning det mest fornuftige at gøre.

    I vores selvoptagethed og forhippethed på at følge tysk stringens (I parentes vil jeg gerne have en opgørelse af hvad det kostede os i 80′erne at følge den stærke DM)* glemmer vi at det er den kunstige ØMU-konstruktion som er det unormale – ja, det kan nemt argumenteres at den er skurken og hovedårsagen til at landene i Sydeuropa i dag sidder i en gældsfælde. som de ikke kan tage sig ud af, fordi de har afskrevet sig muligheden for at nedskrive deres valuta, – hvor netop en devaluering i størrelsesordenen 25-30 % lige nøjagtig er det f.els Grækenland og Spanien trænger til; det vil få turister til at vælge disse lande, og igen gøre ejendomme billigere i Spanien. (Vi taler her om de største erhverv i de to lande)

    Svenskerne — hvis velfærdsamfund vi jo har kopieret og som der er bred folkelig opbakning til — har i en årrække anvendt denne metode, og det har været med til at afbøde krisens virkninger på Sverige,- i en sådan frad at Sverige havede en vækst på 3 % i første kvartal 2010 sammenlignet med samme periode sidste år, medens euro-landet Finland var i recession. Se mere på min webside, hvor alt dette er dokumenteret.

    ______
    *)
    En af mine helt store interesser, er hvordan konsensus og “det har vi altid gjort” undertiden kan være, hvis ikke ligefrem skæbnesvangre, så ihvertfald ende med at koste en hulens masse penge. I den forbindelse er jeg interesseret i at vide hvad det kostede os at skygge DM i 1980erne. Før euroen (Hey, ho -som “vi” også gladeligt skygger) kom til, løstes spændingerne bed at de andre lande mere eller mindre tvang tyskerne til at opskrive deres valuta. (Det er netop den slags fleksibilitet som ØMU-konstruktionen forbyder, og som er årsagen til den aktuelle krise). Først nu efter at jeg er begyndt at efterforske de store omlkostninger ved euro-skygningen, er det ved at dæmre for mig, hvor tilsvarende dumt (og dyrt) det må have været i 80′erne blindt at følge den i flere omgange opskruede DM!

    Svar
  7. carl-johan dalgaard

    Hej Christian,

    Det her kan jo gå hen og udvikle sig til en egentlig rangliste med tiden, i takt med at flere bliver tilføjet 🙂

    I grunden sjovt at der ikke er nogen der har fundet på at gøre det for danske økonomer, sådan mere systematisk. I Tyskland har “Handelsblatt” udviklet en rangliste (som du sikkert ved), for tyske økonomer. Det har udløst en ganske underholdende debat i de lokale økonom kredse … og måske også været nyttig for pressen? I Danmark vil noget sådan helt sikkert vække opmærksomhed. Tja … som ovenstående jo viser har dit blog indlæg jo allerede vækket opmærksomhed. 🙂 Mon ikke det var noget for Børsen at tage sig af?

    Mvh C-J

    P.s. En lille ting, som dog ikke gør alverden: Jeg tror de downloads du har skrevet på for undertegnede kun dækker downloads for de sidste 3 mdr…ikke 12, som anført. (Ligeledes for David, tror jeg).

    Svar
  8. Christian Bjørnskov

    Hej C-J
    Helt enig! Børsen burde tage sig af det. Jeg gør i hvert fald ikke, da det tager en del tid at samle data.
    Mht. dine downloads er det rigtigt – det er en fejl. Din downloadstatistik de sidste 12 måneder hedder 1136. Davids er 476 downlaods. Jeg kunne heller ikke lige forstå, hvorfor de tal var så små:-)

    Svar
  9. Superman

    Det kunne være interessant med en sådan liste. Men ville det ikke være ret let at manipulere med download-kategorierne ?

    Nu er jeg naturligvis klar over at ingen af disse økonomer selv kunne finde på noget sådant.

    Svar
  10. Christian Bjørnskov

    @Superman: Jo, så afgjort. Jeg tror nu ikke, at der er ret mange der gider gøre det – det ville tage meget tid. Men det er også derfor at vi inkluderer citationstallene, som man ikke sådan kan manipulere med.

    Svar
  11. Liberal

    Det er et tankevækkende spørgsmål, der bliver stillet. Og må jeg sige, at jeg til fulde deler irritationen over betegnelsen topøkonom.

    For 50 år siden kunne man være sikker på, at en ansat forsker på universitetet var en intellektuel. En vidende person, der havde kendskab til mere end blot sit eget fag.

    Der er i dag stadigvæk store intellektuelle på universiteterne, men ikke på økonomisk institut. De økonomiske institutter er ikke længere befolket af samfundsforskere, men af teknokrater. De har stor viden om et lille forskningsfelt og i deres egen selvforståelse er fin forskning identisk med matematisk kompleksitet.

    Forståelse af økonomi og samfund har de derimod ikke meget af, hvilket kendetegner de fleste på listen. Undtagelsen er dog Nicolai Foss, som nok må betegnes som landets dygtigste økonom, også selvom han ikke publicerer så meget i nationaløkonomiske tidsskrifter.

    Har i øvrigt betydeligt mere respekt for en Jesper Jespersen end en Peter Birch Sørensen. Jeg mindes ikke at have været enig med Jespersen Jespersen, men i det mindste har han læst nogle bøger og er alment orienteret. Jespersen er i stand til at formulere en eftertænksom kritik af neoklassisk økonomi, som Peter Birch med kollegaer ikke evner at svare på.

    Det er øvrigt pudsigt, at både Jesper Jespersen af de fleste KU-økonomer opfatter sig som keynesianere, men kun Jespersen har forstået (læst), hvad Keynes skrev. Hvis KU-økonomerne evnede at læse Keynes, kunne det i øvrigt være, at de ville forstå hvilken gang vrøvl det er, og holde op med at kalde sig keynesianere.

    Svar
  12. Christian Bjørnskov

    @Liberal: Mens jeg er helt enig med dine kommentarer omkring keynesianisme, står jeg ret uforstående overfor dine påstande om økonomer som teknokrater. Det gælder ikke mindst da jeg selv er ansat på Nationaløkonomisk Institut på AU. Kunne du måske uddybe og komme med eksempler, hvorfra har du den ‘viden’, eller måske elaborere på, hvad dine krav til en intellektuel er?

    Svar
  13. J. Adamsen

    Det kan måske ikke undre at en mand – og ved vi nu: topforsker – som måler lykke, også laver en optælling med henblik på en forskerrangliste, i dette tilfælde over økonomer. Men den slags lister baseret på citationsindekser burde alle modsætte sig, den er opfundet af politikere og administratorer, som gerne vil kunne bedømme det de ikke kan bedømme.
    Ideen i videnskab er kvalitet, og kvalitet kan bedømmes af kyndige (peers); ideen i Bjørnskovs rangliste er at man kan sige noget om kvalitet (topøkonomisk forskning) ved at tage udgangspunkt i kvantitet(antallet af artikler, henvisninger, downloads etc.). Når denne kvantitative øvelse forveksles med kvalitet, skyldes det at man tager udgangspunkt i en slags kvalitetskontrol, nemlig peer-reviewed tidsskrifter. Så langt, så nemt. Det giver dog en begrænset idé om produktion, men siger måske også noget om venskaber, kredsløb, promotioner, medier, konferencedeltagelse og netværk, og ikke mindst noget om videnskabelig mode – blidere formuleret: noget om dominerende kulturelle/videnskabelige strømninger.

    Svar
  14. J. Adamsen

    (Jeg fortsætter, det var en fejl – og der blev ikke læst korrektur):

    Bjørnskov viser selv at når listen først er etableret, hører almindelig omtanke op: Fx afvises Jesper Jespersen med den begrundelse at han ikke har publiceret i peer-reviewet tidsskrifter i den valgte periode. Men er en disputats ikke peer-reviewet? Og er niveauet ikke, formelt (og formelt er vel her lige så godt, som det formelle niveau i tidsskrifterne), at man bringer forskningen videre?
    Så mens Bjørnskov sysler i et hjørne af haven, så kunne man spørge om ikke det var en mere interessant øvelse at leve op til fx Brøchner Madsen og bidrage konstruktivt og kritisk til den økonomiske oplysning – til fordel for os lægfolk?
    Man kunne også spørge om konsekvens: I økonomien – à la Bjørnskov og punditokraterne – er det et kvalitetsstempel at publicere peer-reviewed. Her er ingen mode, selvspejling, ideologi, magtkampe eller lignende; alt foregår i de rene, hellige, videnskabelige haller. Men på samme topøkonomer og punditokrater forstår man at angående klimaforskning er nøjagtig dén form for videnskab ideologisk nonsens. Hvorfor økonomer, og kritikere uden for de peer-reviewed tidsskrifter, er langt klogere og bedre forskere.
    Det kunne være rigtigt, hvis man så åbnede en videnskabelig, kritisk diskussion om indhold, baseret på indsigt, kyndighed, bedømmelse og faglig standard.
    Måske mere besværligt – og sandsynligvis ødelæggende for rangslisternes værdi…

    Svar
  15. Peder Bisgaard

    J. Adamsen,- du har nogle gode pointer. Jeg studsede også over at han så hurtigt afviste Jakob Brøchner Madsen – og begrundelsen som blev givet, er for os drevne deltagere i den demokratiske debat nemt gennemskuelig: Han udelukker Jakob Brøchner, fordi han nu er i Australien!

    Jeg kender alle mennesketyper her i landet, men vil gerne have hvis nogen kan fortælle mig hvilken landsdel Christian Bjørnskov er opvokset i. Jeg vil også gerne have at vide hvor Jesper Jespersen er fra.

    Den meget talende og fremmedord-brugende Henrik Jensen må simpelthen være opvokset i eller i nærheden af landets mest kultur-fattige egn, København. Givet at fremmedord — såsom validitet m.m — ikke fremmer forståelsen, og at det netop er forståelse al undervisning går ud på, vil jeg alene af denne grund afskrive Henrik Jensen.

    Jesper Jespersen sætter jeg derimod pris på som en mand som kan tænke selv og som bruger jævne ord, hvilket alt sammen fremmer forståelsen — det som al undervisning går ud på. Som nævnt kender jeg alle mennesketyper og mener at Jespersen som følge heraf må være fra landets største kultur-egn – Jylland — , men vil gerne have det bekræftet.

    “Bjørnskov” vidner derimod om snobbistisk indstillede forfædre (altså hvor et -sen navn ikke skønnedes fint nok) ikke nødvendigvis fra Danmark (hvor der ingen bjørne er) men måske Norge?

    “Kurrild-Klitgaard” er omtrent det latterligste navn jeg har hørt. Her er også en tydelig snobbistisk tendens til stede, hvor man mener at mellemnavn — med bindestreg og det hele — er finere, medens vi fra den Angelsachsiske kulturkreds sætter en ære i korte navne. Hvis det ikke står på dåbsattesten, så bruger vi offentligt en kortere version, som Winston Spencer Churchill, Anthony Lynton Blair, for nu at nævne nogle politikere, gjorde/gør. Vi har også de eminente professorer Stephen M. Walt og <John J. Mearsheimer. Ingen — ud over dem selv — ved hvad mellemnavnene er, men det er tydeligvis ikke noget som indehaverne selv ønsker at gøre opmærksom på — eller prale med. Det er simpelthen et spørgsmål om kultur, om man skilter med alle disse navne, eller ej.

    Altså Jesper Jespersen‘s simple navn og jævne ord vidner — ligesom Thorkild Kristensen‘s ditto — om seriøsitet og en udviklet intelligens; det er ikke nødvendigt at bruge dyre og komplicerede ord som ingen forstår, for at forklare sig.

    Henrik Jensen har også et simpelt navn — det kan ikke nægtes — men han falder igennem ved at bruge dyre ord, hvilket på forhånd gør at budskabet ikke “kommer across”.

    Så er der Kurrild-Klitgaard, som i den grad smykker sig med et overkonstrueret, snobbistisk navn, og også undertiden ynder at bruge dyre ord, for at vise hvor klog han er.

    Ud af de fire er det Jesper Jespersen som kommer across som den mest fornuftige at høre på, hvor man for de andre’s vedkommende enten lukker af bare ved at høre navnet, eller når de åbner munden.

    Okay, jeg glemte Brøchner Madsen. Navnet er ikke så kønt, men han kan jo ikke gøre for det. Derimod har han fået huge credit for som den eneste ud af kun nogle ganske få økonomer på verdensplan, at have forudset finanskrisen, og at han blev frosset ud fra Københavns Universitet er kun at betragte som en hædersbevisning.

    Svar
  16. Christian Bjørnskov

    @Peder Bisgaard: Enten må du have en temmelig underlig form for humor, eller også er der her et af de mest bizarre indlæg vi har fået i meget lang tid. Mht. mit eget navn, vurderer du at jeg må have haft “snobbistisk indstillede forfædre”. Måske skulle du overveje dine ideer omkring en forbindelse mellem navne, forfædre og ens personlige holdninger. Navnet stammer fra mine forfædre på min fars side, som de 11 generationer før ham var almindelige bønder i Sønderjylland.

    Svar
  17. Peder Bisgaard

    OK, godt ord igen. Jeg har allerede lært noget ved at få at vide at du er fra Sønderjylland. Jeg ved også at du underviser i Aarhus og foretrækker at skrive i Jyllandsposten.

    Jeg aner intet om dig – har aldrig hørt om dig før – derfor spørgsmålene – og jeg kunne godt tænke mig at indføre dem i wikipedia, fordi akkurat ligesom det ikke er nogen hemmelighed hvor Paul Krugman eller Joseph Stiglitz er fra, så burde det heller ingen hemmelighed være for danske økonomer.

    Kan nogen svare mig på hvor Jesper Jespersen er fra? Nu har jeg aldrig hørt ham tale – det ville sikkert afsløre det. Han kunne godt ligne Frode Jakobsen fra Frihedsrådet – dvs. han kunne være fra Mors. Det stemmer udemærket med den egensindighed — både sindighed og at han er sin egen,- han kan tænke selv, og er ikke bange for at tage et upopuklært synspunt og stå fast på det, hvis han føler det er det rette.

    Men ligeså sikkert dette karaktertræk er synligt hos en mand som Jesper Jespersen – ligeså sikkert er det at een aldrig ville se en Sønderjyde komme med radikalt nye ideer – i stil med for eksempel omtalte Krugman og Stiglitz. Tværtimod er han meget mere inklineret (for nu at bruge et fremmedord) til at forfølge det samme som er <i<in på parnasset, og jeg har da også konstaeret at du både er for euroen, og vistnok også var/er tilhænger af krigene i Irak og Afghansiatn. Eftersom førstnævnte er den største strategiske fejltagelse i USA’s historie — og at jeg tilfældigvis anvender en given mands støtte til denne krig som en lakmusprøve på hvorvidt man kan regne med hans udenrigspolitiske vurderinger, så er det klart at jeg er kritisk til, hvis du virkelig har støttet/støtter disse to militæe eventyr.

    Svar
  18. Christian Bjørnskov

    @Peder Bisgaard: Flere korrektioner. Jeg foretrækker_ikke_at skrive i Jyllandsposten – har faktisk aldrig haft noget i JP. Derimod har Berlingske trykt flere af mine ting, ligesom Weekendavisen. Og jeg er ikke for euroen, men derimod meget skeptisk. Mht de radikale ideer vil jeg lade mine kolleger bedømme det.

    Svar
  19. Peder Bisgaard

    Eftersom vi åbenbart kommer fra to forskellige verdener, og givet at dette site pr. definition gerne vil have så mange besøgende som muligt, så var en mulighed for jer professorer at række hånden ud til os lægfolk, når vi har økonomiske spørgsmål vi gerne vil have afklaret. Hvad er ulemperne ved en flydende krone for eksempel? -og har jeg ikke ret i at en markedstilpasning af kronens værdi vil have positive indenlandske effekter i form af pengerigelighed i stat og kommuner? = bedre råd til de “varme hænder” – kort sagt det er det mest rationelle at gøre – at lade kronen flyde frit, når vi nu har en svensk inspireret/designet velfærdsamfun, som vi ønsker at bevare?

    Svar
  20. Peder Bisgaard

    Nå vores indlæg krydsede hinanden. Jeg er glad for at høre du er imod euroen. Muligvis tager jeg så fejl med hensyn til din stillingtagen til de to krige (men SÅ meget har jeg fundet ud af, at der er andre her som i tidens løb har talt meget varmt for dem – Jesper Lau Hansen for eksempel)– som Joseph Stiglitz anser som hovedansvarlige for den forringelse af USA’s finanser, som har fundet sted i det forløbne tiår, hvorfor alle ægte venner af USA natur-nødvendigt må være imod de to krige,- fordi ingen ansvarlig og selvstændigt tænkende individ ønsker jo at se et svagt USA, vel?

    Svar
  21. Henrik Jensen

    Kære Peder Bisgaard:

    Dit indlæg er det vildeste, jeg længe har set, og jeg kan ikke lade være at kommentere:

    a) Jeg er født en smule nord for Århus, har boet i Århus centrum og flyttede til Frederiksberg for 18 år siden. Stort, ikke?

    b) Mht. mit forbrug af fremmedord aner jeg ikke, hvor du har det fra. Jeg synes jeg skriver nogenlunde lige ud af landevejen. Og “talende”, det ved jeg heller ikke. Kender vi hinanden? Har vi talt sammen?

    c) Mht. undervisning, kan du se mine studerendes evalueringer af mig på mine offentlige kursushjemmesider (der er links på min hjemmeside). Noget af det er desværre på engelsk, så måske “kommer det not accross” 🙂

    d) Jacob Brøchner Madsen underviser ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet her i sommermånederne. Så der røg dén “hædersbevisning”.

    Svar
  22. Ramon Harud

    Jeg savner en begrundelse for kun at bruge nyeste publikationer som målestok eller i det mindste et forbehold for det bias, kriteriet medfører. Det er vel ikke et krav til god forskning, at det er mest aktuelt på det tidspunkt, det udgives? Desuden – på et mere banalt plan præget af tilfældigheder – skal nogle artikler bare vente længere tid på at blive opdaget og få momentum.

    Samtidig er jeg nødt til at sige, at det står meget skidt til for danske økonomers eksponering på youtube. Christian Bjørnskov kan dog få sig endnu et skud rank til ryggen ved at toppe konkurrencen der. Kun Steen Bocian når op i samme leje som pizzasmager for Børsen TV: http://www.youtube.com/watch?v=HiWRnvGf-9c#t=4m3s

    Jeg håber, næste års opgørelse foruden youtubetallene også tager antallet af venner på Facebook med.

    Svar
  23. Christian Bjørnskov

    @Ramon Harud: Sidste år så vi på en rangering baseret på en lidt længere tidshorisont. Ideen i år er at se på, hvad folk har lavet de senere år. Det ændrer ikke så frygteligt meget, og man kan ikke sige hvilken retning, bias er. Jo længere tilbage man rækker, jo mere er der bias til fordel for de ældre kolleger. Jo kortere tid, jo mere bias til fordel for dem, der har været enten dygtige eller heldige i de seneste år – eller som du hinter, har publiceret noget der lige er oppe i tiden. Pointen med posten er ret simpelt den, at det er frygteligt svært at foretage denne slags vurderinger, men at top og bund ser ret konsistente ud. Ændringerne mellem forskellige vurderingskriterier sker for de af os, der ligger cirka i midten eller lidt over.

    Svar
  24. Henrik Jensen

    @ Christian

    Jeg tror du har ret i, at “top” er rimelig “konsistent” på tværs af målingsmetoder. De fleste af de rangeringer jeg har set, placerer Søren Johansen på en klar førsteplads helt oppe i den internationale top.

    Svar
  25. Pingback: Bedste danske nationaløkonomer 2015 - Punditokraterne

Leave a Reply to Christian BjørnskovCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.