Verdens Svageste Folk

Er nok svenskerne, som er i stand til at registrere over 20 sygedage pr. fuldtidsansat pr. år. Det er en måned om året. I gennemsnit.

Men vi danskere er godt nok også svage selv om vi har færre sygedage.

Aldrig har så mange danskere været så svage, at de har brug for det offentliges hjælp som i dag. Gamle danskere er svage, danskere under uddannelse er svage, der er danskere der har været så svage at de har fået børn, danskere som har været så svage at de har skaffet en bolig de ikke helt kan betale. Og det på trods af at reallønnen ved et hvilket som helst job er højere end den nogensinde har været. Og det på trods af at dansk ledighed – selv efter en dyb recession – kun er 4,2% eller ca. en tredjedel af hvad den var i 1993.

Men nu er der en ny dimension af svaghed i kongedømmet. Geografisk svaghed. Heldigvis har vi DR til at påvise problemet. Og heldigvis er der nogle af de svage, der ikke er helt så afkræftede at de ikke kan gøre noget ved det. Derfor oprørspartiet Fælleslisten med rødder i den jyske muld.

Som vi tidligere her har diskuteret har myten om udkantsdanmark ikke meget analytisk kød på sig. Det er rigtigt, at der er områder i Danmark der er rigere end andre. Der findes ikke noget land i verden hvor det ikke er tilfældet. Men ingen har sagligt påvist, at det er blevet ”værre”. Tværtimod er afvandringen fra land til by aftaget markant fra ca. 1980 og frem.

Men selv hvis der var en stigende afvandring fra land til by, berettiger det så dem, der bliver tilbage til at kræve penge fra dem der rejser? For det er vel grundlæggende Fælleslistens sag.

Dermed kunne man jo mene at Fælleslisten ikke ligger så langt fra de ideer om at personer, der ikke vil blive et bestemt sted skal pålægges skat eller på andre måder holdes tilbage, hvis det ikke passer ind i de der bliver tilbages kram. Det gælder jo f.eks. S & SFs Fair Løsning program, som bl.a. argumenterede for at danske studerende, der efter endt uddannelse tager til udlandet skal betale en slags skat på at rejse. Flere borgerlige politikere synes overraskende nok også at kunne lide den slags  ideer.

Fælleslisten afspejler den ulidelige ideologiløshed, der har ramt dansk politik siden murens fald. Socialisme er blevet til populisme i en grad så forskellen mellem Villy og Pia efterhånden mest handler om stil og hvilket segment, der bevidst appelleres til – ikke om indhold. Venstre er blevet så meget Socialdemokrati, at de rigtige socialdemokrater ikke ved hvad de skal gøre (og det synes Venstre er en succes). Dansk politik handler i stigende grad om navlebeskuende spin frem for faktisk ført politik.

Når det ikke har nogen reel ideologisk og filosofisk rygrad kan et parti være alt for alle. Indtil det møder virkeligheden. Det har vi prøvet før. Det hed Ny Alliance. Mon ikke Fælleslisten vil lide Ny Alliances skæbne som politisk døgnflue. Med den forskel, at der næppe vokser et nyt parti der faktisk har en ideologisk rygrad ud af Fælleslisten. For det findes nemlig allerede. Det hedder Dansk Folkeparti …. eller var det SF?

Skriv et svar