Dagens kommentar i Berlingske Tidende er af Asger Aamund, og som man siger på engelsk, et must-read! Aamund hudfletter stort set alle danske politikere, ikke mindst Venstre og Konservatives folketingsmedlemmer. Pointen er, at dansk politik er kommet til at handle om at være og blive ved magten, koste hvad det vil. Konsekvensen er smukt, men skræmmende, formuleret således af Aamund:
Opdræt af stemmekvæg er en kostbar levevej og har foreløbig ført til et Danmark med verdens højeste skattetryk, en gigantisk offentlig sektor og underskud på statsfinanserne så langt øjet rækker. Indkomstskatten og momsen er i Danmark tre gange så høj som i Schweiz; ikke fordi den offentlige service er tre gange så god, men fordi politikerne har sluset tre gange så mange ind i offentlig forsørgelse. Gennem de tårnhøje skatter må det arbejdende Danmark således finansiere ikke verdens bedste borgerservice, men verdens tykkeste vælgerbestikkelse og verdens største statsbureaukratiske Wasserkopf.
Guldkornene står i en veritabel kø i denne kommentar. Hele kommentaren kan læses her. Stærkt anbefalet!
Det er længe siden, at mit “politiske hjerte” er blevet sat i flammer. Det er sket med Aamunds bandbule mod alle undtagen Liberal Alliance.
I en tid hvor det ellers handler om aflyste ministermøder, private skattesager og en 28 års regel, så er det rart at mærke at hjertet stadig kan banke…
Ja, det er taget just på kornet, bravo AA! 🙂
Med hensyn til et af forårets store emner i dansk politik, er det mig en (noget blandet) fornøjelse som den første i Danmark at præsentere en analyse af forløbet og hvem der satte det i gang.
På min nye webside Karaktermodet på Lene Espersen dokumenterer jeg, hvorledes de to DR-journalister, sønderjyder med tysk familie, med snobbistisk navne-konstruktion med tysk/dansk navn og anvendelse af bindestreg, Liberale Venstre-folk og tilhængere af den største strategiske fejltagelse i USA’s historie , – Irak-krigen — Uffe Ellemann-Jensen og Niels Kause-Kjær — har kørt parløb på Berlingske blogs med deres infame tricks, i et (forsøg på at udføre) et karaktermord på Lene Espersen. Jeg viser hvordan Ellemann affyrede åbninssalven d. 31. marts kl 10.04 og blev sekunderet af NKK samme dag kl 14.13. Dette er første gang i Danmarkshistorien at elektroniske blogs på denne måde anvendes til at sværte en borgerlig kollega – ja juniorpartneren i regeringen.
Men jeg efterlyser jeres kommentarer til hvad det borgerlige Danmark får ud af det?
Jeg anfører endvidere:
KJeg hæftede mig ved følgende passus i Asger Aamund‘s indlæg:
<blockquote<Her ligger det reelle problem sammen med den kendsgerning, at en betydelig del af vore produkter simpelthen ikke er gode nok til at opnå priser, der kan kompensere for det høje danske løn- og omkostningsniveau.
Medens en reduktion af lønnen efter min bedømning ikke er realistisk , så findes der et middel som med et slag vil bedre vore eksport-erhvervs vilkår jeg selv tidligere har været inde på – men også i kraft at det forøgede inflow af skattemidler til statskassen; når det går godt for eksporterhvervene går det godt for os alle.
Jeg hæftede mig ved følgende passus i Asger Aamund‘s indlæg:
Medens en reduktion af lønnen efter min opfattelse ikke er realistisk , så findes der et middel som med et slag vil bedre vore eksport-erhvervs vilkår jeg selv tidligere har været inde på – men også i kraft at det forøgede inflow af skattemidler til statskassen; når det går godt for eksporterhvervene går det godt for os alle. Hvis færre vælger at importere dyre luksusvarer – så er det kun godt for nationalregnskabet. Selvfølgelig skal man overveje at (anvende noget af det øgede provenu i statskassen til) at sænke bil-afgifterne – fordi dyrere biler,- den tanke er næsten ikke til at holde ud. Situationen afspejler på en måde den indbyggede umulighed i det system vi har fået skruet sammen, men lad os nu markeds-devaluere kronen for på den måde at få nogle ekstra skejser til landet.
KJeg hæftede mig ved følgende passus i Asger Aamund‘s indlæg:
<blockquote<Her ligger det reelle problem sammen med den kendsgerning, at en betydelig del af vore produkter simpelthen ikke er gode nok til at opnå priser, der kan kompensere for det høje danske løn- og omkostningsniveau.
Medens en reduktion af lønnen efter min opfattelse ikke er realistisk , så findes der et middel som med et slag vil bedre vore eksport-erhvervs vilkår og som jeg selv tidligere har været inde på – nemlig en markedsnedskrivning af kronens værdi. Det forøgede inflow af skattemidler til statskassen i forbindelse hermed vil være svaret på manges bønner; når det går godt for eksporterhvervene går det godt for os alle. Hvis færre vælger at importere dyre luksusvarer – så er det kun godt for nationalregnskabet. Selvfølgelig skal man overveje at (anvende noget af det øgede provenu i statskassen til) at sænke bil-afgifterne – fordi dyrere biler,- den tanke er næsten ikke til at holde ud. Situationen afspejler på en måde den indbyggede umulighed i det system vi har fået skruet sammen, men lad os nu markeds-devaluere kronen for på den måde at få nogle ekstra skejser til landet.