Tag fra de rige – sænk skatten

Hvis man vil øge beskatningen af samfundets rigeste, så bør man paradoksalt nok sænke deres skatteprocent. Ihvertfald hvis man skal tro Laffer-kurvens udvikler, som havde et glimrende indlæg i gårsdagens Wall Street Journal. Arthur Laffer giver følgende historiske eksempler fra USA:

  • 1921-1928: Den øverste marginalskat blev sænket fra 73% til 25%. Skatteindtægterne fra de rigeste 1% steg fra 0,6% af BNP til 1,1% af BNP.
  • 1928-1940: Den øverste marginalskat steg fra 25% til 83%. Skatteindtægterne fra de rigeste 1% faldt fra 1,1% af BNP til 1,0% af BNP.
  • 1960-1968: Den øverste marginalskat blev sænket fra 91% til 70%. Skatteindtægterne fra de rigeste 1% steg fra 1,3% af BNP til 1,9% af BNP.
  • 1968-1981: Johnson, Nixon, Ford og Carter hævede skatterne. (Den øverste marginalskat var 70% hele perioden, men grundet den høje inflation blev flere indtægter ramt af denne skatteprocent). Skatteindtægterne fra de rigeste 1% faldt fra 1,9% af BNP til 1,5% af BNP.
  • 1981-2007: Den øverste marginalskat blev sænket til 35%. Skatteindtægterne fra de rigeste 1% steg fra 1,5% af BNP til 3,3% af BNP. I samme periode faldt skatteindtægterne fra de 95% ”fattigste” fra 5,4% af BNP til 3,2% – altså mindre end hvad de 1% rigeste bidrog med.

Laffer indleder sin artikel med et citat fra John F. Kennedy, som nok burde inspirere i disse økonomiske krisetider:

Tax reduction thus sets off a process that can bring gains for everyone, gains won by marshalling resources that would otherwise stand idle—workers without jobs and farm and factory capacity without markets. Yet many taxpayers seemed prepared to deny the nation the fruits of tax reduction because they question the financial soundness of reducing taxes when the federal budget is already in deficit. Let me make clear why, in today’s economy, fiscal prudence and responsibility call for tax reduction even if it temporarily enlarged the federal deficit—why reducing taxes is the best way open to us to increase revenues.

8 tanker om "Tag fra de rige – sænk skatten"

  1. Martin Seebach

    Jeg kan ikke få tallene for årene 81-07 til at hænge sammen. Hvis de 0-95% “fattigste” bidrager med 3,2% af BNP, og 99-100% med 3,3% — betyder det så at “mellemklassen” 95-99% bidrager med 93,5%?

    Svar
  2. Peter Løhmann

    “* 1928-1940: Den øverste marginalskat steg fra 25% til 83%. Skatteindtægterne fra de rigeste 1% faldt fra 1,1% af BNP til 1,0% af BNP.

    * 1960-1968: Den øverste marginalskat blev sænket fra 91% til 70%. Skatteindtægterne fra de rigeste 1% steg fra 1,3% af BNP til 1,9% af BNP.”

    Så hvis man i stedet så på perioden 1928-1960, ville teksten være som følger: Den øverste marginalskat steg fra 25% til 91%. Skatteindtægterne fra de rigeste 1% steg fra 1,1% af BNP til 1,3% af BNP.

    Tidsopdelingen virker underlig. Ville det i øvrigt ikke også have været en relevant del af historien, hvor meget såvel indtægten for de rigeste 1% som BNP steg og faldt i de nævnte perioder?

    Svar
  3. Peder Bisgaard

    Jeg har blot set på den i 1 minut, og min matematiske hjerne konstaterede også straks nogle uregelmæssigheder (men jeg vil da forslå at konsultere den primære kilde – Wall street Journal. Heller ikke det har jeg gjort idet jeg ved den ejes af Rudilph Murdoch som også ejer The London Times, og han er jo begyndt at tage penge for at se artiklerne), men jeg gad ikke forholde mig nærmere til det, fordi det overornede synspunkt – skattelettelser til de rige — er et meget kynisk synspunkt for en amerikansk statsborger at være i besiddelse af anno 2010 – givet at USA er i sin største krise hvad angår arbejdsløshed siden 1930′erne. Dette er det helt store problem i USA i dag, sammen med den bekymrende lave værkst på bare 2,4 % i andet kvartal og tegn på at landet er på vej ind i deflation og “Japanske tilstande” a la Japans tabte årti.

    Se mere til det i Gavyn Davies nye blog (som han begyndte i går) hos Financial Times

    —————————

    Gavyn Davies is a macroeconomist who is now chairman of Fulcrum Asset Management and co-founder of Prisma Capital Partners. He was the head of the global economics department at Goldman Sachs from 1987-2001, and was chairman of the BBC from 2001-2004.

    He has also served as an economic policy adviser in No 10 Downing Street, an external adviser to the British Treasury, and as a visiting professor at the London School of Economics

    http://blogs.ft.com/econoclast/

    Svar
  4. Peder Bisgaard

    Som Gavyn Davies siger, så er stammer de 1,1 procentpoint ud af de 2,4 som BNP voksede med i andet kvartal, fra stimulanser. Så alle andre faktorer tilsammen stod kun for 1,3 %

    In Q2, inventories contributed 1.1 percentage points to the GDP growth rate of 2.4 per cent, leaving only 1.3 per cent for all other factors combined. This 1.3 per cent is a reasonable first approximation to what the growth rate may look like when the inventory cycle runs completely out of steam, which it will surely do in the next few months. This is a miserably low rate of growth for an economy with so many idle resources.

    Svar
  5. Peder Bisgaard

    Som han siger til sidst:

    This is a miserably low rate of growth for an economy with so many idle resources.

    .

    Indeed, indeed, Sir. Og det er på basis af denne lave vælst at Gogh Junior cil introducere flere skattelettelser til de rige, og så håbe på at økonomien vil få et skud.

    I predict it’ll get a shot allright. But it will be a shot that is likely to kill it. And off course the political untenable implications of this, would be social unrest, and protest-marches to Washington.

    Svar
  6. Joachim Boll

    “Martin: De skal vel ikke summe til BNP, men til skatteprovenuet, som nok er mindre end BNP” Ja, men det kan jo være svært at forstå for os socialdemokrater. En hjælp: BNP – skatteprovenuet = ufinansierede skattelettelser ;-)

    Svar
  7. Christian Bjørnskov

    @Joachim: Ret sjovt! For dem som ikke lige ser joken – prøv at overvejer hvad det betyder. Hvis skatteprovenuet er mindre end BNP, altså hvis man opkræver mindre end 100% af BNP (dvs. total kommunisme) er det lig ufinansierede skattelettelser:-)

    Svar

Skriv et svar