Forbrugerrådet reklamerer for produkter der ikke virker

På forbrugerrådets hjemmeside fremhæves det, at man har været uafhængig siden 1947. Med deres nyeste tiltag må det konkluderes at det indebærer at man også er uafhængig af sund fornuft og noget så kedeligt som et krav om redelig og ordentlig information. Med lanceringen af kampagnen “Pres dit supermarked til samfundsansvar”, hvor man postulerer, at forbrugerne ved at købe særligt mærkede produkter gør godt for verdens fattige er forbrugerrådet nu i samme kategori som producenter af helse-produkter der lover evig ungdom, men viser sig i bedste fald af være virkningsløse men uskadelige, og i værste fald direkte farlige for brugernes helbred.

På Forbrugerrådets hjemmesider kan man læse at;

Hver gang du køber ind, er du med til at bestemme, hvordan varerne bliver produceret. Om arbejderne skal udsættes for sundhedsskadelige stoffer, eller om miljøet tager ubodelig skade. Det starter hos dig, du kan stille krav og gøre en forskel.”

Og

Ved at købe etisk mærkede produkter kan du hjælpe de mennesker i ulandene, som er med til at producere fødevarer til de danske supermarkeder – og sørge for, at de ikke arbejder under urimelige vilkår, eller at produktionsforholdene ikke skader miljøet.

”Vi forbrugere kan være en del af løsningen ved at presse supermarkederne til at sætte endnu flere etisk forsvarlige produkter på hylderne. Detailhandlen skal simpelthen mærke, at produktionsforhold i udviklingslandene betyder noget for os forbrugere,” siger Camilla Hersom, formand for Forbrugerrådet.

Det lyder jo alt sammen meget smukt, for hvem vil dog være med til at skade miljøet eller fattige arbejdere? Problemet er bare, at spørgsmålet bør stilles omvendt. Nemlig hvorfor nogle er parate til at arbejde under forhold der for os er utænkelige? Svaret er både simpelt og banalt: Fattigdom. Og den eneste effektive måde vi kender til signifikant at reducere fattigdommen er ved at lade markedskrafterne råde. Det bedste vi som forbrugere kan gøre er at have et højt (og stigende) forbrug af produkter fra den 3. verden, således at efterspørgslen efter arbejdskraft stiger. Hvis vi derimod accepterer tanken om at købe mindre til en højere pris vil efterspørgslen efter arbejdskraft falde, hvorved der nok vil være nogle få der tjener mere , men det sker på bekostning af alle de der ender med at “stå udenfor”. I den virkelige verden, hvor intentioner ikke vejer så tungt som konsekvenser er det ikke den asketiske “lidende” og følsomme forbruger der er helten, men derimod den forbruger der først og fremmest tænker på at gøre en god handel for sig selv.

forside Go-Card

forside Go-Card

Det koncept der advokeres for inderbærer i sidste ende dyrere produkter. Og det er ikke kun for rige forbrugere i vores del af verden at produkterne bliver dyrere. For eksempel glemmer de folk der står bag de senere års kampagne mod verdens mobiltelefonproducenter – en kampagne forbrugerrådet også støtter – at størstedelen af verdens mobiltelefoner i dag sælges i den 3. verden. Med andre ord indebærer krav der øger producenternes omkostninger også at priserne på det færdige produkt stiger, og hermed vil der være færre fattige mennesker der har råd til en mobiltelefon, læs mere her.

Hvad forbrugerne rent faktisk får når de køber “fair” produkter er at sammenligne med et løfte om frelse og nem adgang til himmerige baseret på en påstand om at man gavner verdens fattige ved at købe særligt mærkede produkter. Hvis frelse kun kommer gennem konsekvenserne af ens handlinger, skal man nok ikke forvente en plads i himlen fordi man køber de anbefalede produkter.

bagside Go-Card

bagside Go-Card

Selv om der som nævnt muligvis er en mindre velstandseffekt for (nogle) af de fattige bønder og arbejdere der er direkte involveret i produktionen (den største gevinst går dog til de der lever af at udbrede selve fairtrade principperne) er denne både kortsigtet og mere end opvejes af det tab der lides andre steder i de fattige lande. Dels fordi vores forbrug mindskes af at betale overpris for produkterne (vi efterspørger færre fysiske produkter hvorved efterspørgslen efter arbejdskraft mindskes), og dels fordi princippet indebærer at man fastholder en ineffektiv produktion og dermed hæmmer den overordnede økonomiske udvikling.

Det er ingen hemmelighed for denne blogs læsere at jeg er en arg modstander af koncepter der bygger på en en eller anden form for forestillinger om at markedspriser ikke er fair, eller hvor man vil fratage fattige lande deres konkurrencemæssige fordele, hvilket jeg har skrevet om før, bl.a. her og her. Det er ikke fordi jeg ønsker noget ondt for verdens fattige, tværtimod, det er netop fordi jeg ønsker at også verdens fattige får de bedste muligheder for så hurtigt som muligt at opnå en bedre levestandard. Historien viser blot med al tydelighed, at det har de ikke fået ved andres opofrelse eller nådesgaver, men derimod gennem kapitalismens fremmarch og (nogenlunde) frie markeder.

Ovenstående er ikke skrevet fordi jeg på nogen måde vil forhindre folk i at betale mere for et produkt end de behøver. På den anden side er det hyklerisk, at en organisation der til andre tider har travlt med om “almindelige” profitsøgende virksomheder til tider smører for tykt på eller ligefrem postulerer at deres produkter har egenskaber de ikke har, gør præcist det samme.

Når man samtidig betænker, at en stor del af forbrugerrådets midler stammer fra offentlige tilskud (i 2008 bidrog det offentlige med knap 15 mio. kroner i direkte tilskud, svarende til ca. 1/4 af organisationens samlede indtægter), tøver jeg ikke med at kalde det en skandale. Jeg erkender at jeg har mere end almindeligt svært ved at acceptere, at jeg er med til at finansiere aktiviteter som jeg med min faglige viden ved i bedste fald ingen effekt har og mere sandsynligt direkte forringer fattige menneskers vilkår.

Afslutningvis lidt om forbrugerrådets metoder. Vi opfordres som borgere til at “spamme” landets supermarkeder, som det fremgår af hjemmesiden;

Send et postkort til dit supermarked
Helt konkret kan du være med til at lægge pres på butikkerne ved at sende et elektronisk postkort til dit lokale supermarked og bede dem tage ansvar for deres produkter.

Samtidig kan du være med til at sprede budskabet ved at give dine venner og bekendte et ’Go-Card’ med teksten ”Du gør en kæmpe forskel, derfor holder jeg så meget af dig”, som du finder gratis på caféer, restauranter og universiteter landet over.

Der er tale om en forbløffende mangel på forståelse af markedet for en forbrugerorganisation. At forbrugerne nu skal sende postkort til supermarkederne for at få bestemte produkter i butikken, begrundes med at en undersøgelse lavet af forbrugerrådet, der skulle vise at;

Ni ud af ti danskere kender de etiske mærker på fødevarer. Men selv om de fleste kender mærkerne, møder mange dem alt for sjældent i supermarkederne.

Kun cirka halvdelen af de forbrugere, som kender mærkerne, møder jævnligt produkter, der er etisk mærkede, på butikshylderne.”

Det er samme logik, som da fortalere for økologi for år tilbage mente at det manglende salg af økologiske produkter skyldtes at butikkerne ikke ville føre disse. Det var åbenbart for svært for forbrugerrådet “og venner” at forstå, at en god købmand tjener sine penge på at have det stående på hylderne, som forbrugerne vil købe. Hvis man ønsker at flere supermarkeder skal føre flere bestemte produkter produkter er det faktisk rigtig nemt. Hvis forbrugerne vil købe det vil butikkerne føre det.

Selvfølgelig skal man have lov til at sælge “fair-trade” produkter. Men det er både hyklerisk og uacceptabelt, at en organisation der modtager mine skattekroner og som jeg i min naivitet troede havde til formål at oplyse og hjælpe forbrugerne optræder som repræsentant for et helt bestemt forretnings-koncept, der baserer sig på en markedsføring der er både vildledende og uvederhæftig. Med tanke på problemerne med at få de offentlige budgetter til at hænge sammen, vil jeg opfordre til at forbrugerrådet bliver pillet af dette års finanslov – det vil både være til gavn for forbrugerne herhjemme og den 3. verdens fattige.

2 thoughts on “Forbrugerrådet reklamerer for produkter der ikke virker

  1. Hans Erling Jensen

    Et bragende godt indlæg! Østeuropa er vel det bedste eksempel på, at markedsøkonomi – og lidt EU støtte kan flytte samfund ud af fattigdomslisten på rekordtid.

    Nu ved jeg godt at der er andre faktorer at se på også. Overbefolkning, total mangel på respekt for individet og kvinder og børn i særdeleshed plus mange flere.

    Men at købe etisk rigtige produkter fra udviklingslande er pladder humanisme! Derimod at flytte fabrikation og andet til disse lande og der vise frem, hvordan selv lavtlønnede kan have en god arbejdsplads, virker nok meget bedre end at kun købe fra dem der er rigest eller måske endda dem, der er bedst til at trykke “certifikater”! For ude i det fjerne østen er det en af de ting de er vældigt gode til!

    Svar
  2. Pingback: Klumme på 180grader – “Feel-good Do-bad” Inc. | Punditokraterne

Leave a Reply to Hans Erling Jensen Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.