Ny viden om kønsforskelle i uddannelse

Et af de store spørgsmål i udviklingsforskning er, hvorfor nogle lande er så relativt dårlige til at uddanne kvinder. Der er masser af forklaringer derude – det er islamistisk undertrykkelse, asiatisk formørkelse, traditionelle kønsroller, undertrykkende demokratiske underskud, at pigerne er værdifuld hjælp for deres møder, eller drengenes bedre beskæftigelsesmuligheder – men forbavsende få virkeligt solide studier om emnet. Nu har Punditokraternes tyske ven Niklas Potrafke sammen med Arusha Cooray fra universitetet i Wollongong i Australien set på spørgsmålet.

Niklas går til emnet med sin usædvanligt veludviklede sans for omhyggelighed og statistisk præcision, kombineret med Arushas overblik over området. Og resultatet af undersøgelsen, der (formodentlig næste år) publiceres i European Journal of Political Economy, er klart. Her er abstractet:

We investigate empirically whether political institutions or culture and religion underlie gender inequality in education. The dataset contains up to 157 countries over the 1991-2006 period. The results indicate that political institutions do not significantly influence education of girls: autocratic regimes do not discriminate against girls in denying educational opportunities and democracies do not discriminate by gender when providing educational opportunities. The primary influence on gender inequality in education is through culture and religion. Discrimination against girls is especially pronounced in Muslim dominated countries.

Niklas og Arusha finder en vis, men ikke særligt præcis, indflydelse af økonomisk udvikling. Det er dog ikke det særlige i studiet, hvilket i stedet er deres identifikation af et klart problem forbundet med at have en stor muslimsk befolkningsgruppe. Som jeg tidligere har talt med Niklas om, er det ikke helt klart om der er tale om et religiøst problem forbundet med Islam eller et kulturelt problem forbundet med den arabiske verden. Men resultaterne bør tages alvorligt – ikke mindst når man ser hvor godt nogle af de arabiske piger, der frigør sig fra deres oprindelige kultur, klarer sig i danske uddannelsesinstitutioner.

2 Kommentarer

  1. Interessant – omend måske ikke såå overraskende, desværre. Kunne man ikke teste forholdene hos de mig bekendt ganske betydelige ikke-muslimske mindretal i den arabiske verden ifht. det muslimske flertal for at se nærmere på kultur/religionsspørgsmålet? Eller udøver islam generelt en så stor påvirkning gennem statsapparaterne, at det i praksis er ligegyldigt, hvad religiøse mindretal ønsker af muligheder for deres døtre? Så vidt jeg ved, er der stor forskel på selv stærkt undertrykkende muslimske regimers håndtering af både religiøse mindretal og deres syn på kvindelig uddannelse (videregående uddannelse har indtil for nylig nærmest været lukket land for kvinder i Saudi-Arabien, mens der i f.eks Iran er 20-25% kvindelige studerende på universiteterne).

    Jeg var tidligere lærer på et gymnasium med 50-60% indvandrerelever, og det var helt sikkert opløftende at se så mange piger klare sig overordentlig godt (og deprimerende at se, hvordan mange af drengene modsat faldt totalt igennem). 80-90% af de elever, jeg havde, som ville lave noget med naturvidenskab bagefter, var indvandrere, og rigtig mange af dem piger – og de var de eneste, der altid læste alle deres lektier. Mange (igen især af pigerne) blev simpelthen hængende på gymnasiet i timevis efter skoletid hver dag, fordi det var deres bedste fristed, hvor de kunne være sammen med deres venner.

    Der er utvivlsomt en mur af forskellige barrierer, der møder begavede og succesfulde kvinder i muslimsk dominerede lande, men skulle jeg pege på én konkret faktor for muslimske pigers succes i Danmark ud fra min beskedne erfaring, ville jeg gætte på, at færre tidlige ægteskaber (især med reaktionære og uuddannede fætre hentet hjemmefra) var det helt afgørende. (Det bunder sikkert alt sammen i den sygelige fokus på “ærbarhed” – selvom jeg ikke lige ved, hvordan man skal forholde sig til et så luftigt begreb nationaløkonomisk). Der har endda været nogle af mine elever, der har fortalt mig, at de i al hemmelighed var ganske godt tilfredse med 24-års reglen. Vel egentlig ikke så mærkeligt, men ganske tankevækkende for én som mig, der naturligvis principielt ikke brød sig om den slags regulering.

    Der var meget stor forskel på muslimske forældre, jeg havde at gøre med, mht. deres ønsker for deres døtres “ærbarhed” og forventninger til skolens tolerance (overfor tørklæder, deltagelse i introture, fester, biologiundervisning i sex, alkohol og Darwin osv. osv.). Til gengæld var de også stort set allesammen meget stolte af deres døtre, når de klarede sig godt, og forventningsfulde med hensyn til, hvad de kunne få af gode og prestigefulde stillinger sidenhen. Man skal heldigvis heller ikke undervurdere, hvor meget der faktisk kan flyttes ved lidt sund fornuft og oplysning – i hvert fald i et samfund med muligheder.

  2. ATTENTION. SOMEONE KEEPS DELETING THIS POST, EVEN THOUGH SUPPOSEDLY OFFENDING REMARKS ABOUT WIFES HAVE BEEN REMOVED. AND THIS SITE IS COMMITTED TO FREE SPEECH, RIGHT ?

    —-

    Disse universitets-uddannede typer, som ytrer sig her, og glæder sig over hinandens selskab — har brændt alle broer bag sig og deres koner (hvis de har nogen) er allerede ude på arbejdsmarkedet.

    Oliekrisen i 1973-74 – som jeg er først i Danmark til at dokumentere fremkaldtes af Israel’s trussel (over for USA!) om at tage A-våben i anvendelse, hvis ikke det fik forsyninger af konventionelle våben – slog ikke alene bunden ud på en lang, lang række hæderkronede fremstillingserhverv (herunder dansk fjernsynsindustri, hvor vi var ledende – kun B & O overlevede), men på hele staters økonomi, i en grad, så for eksempel Storbritannien var tæt på at blive sat under administration af IMF. Herhjemme 4-dobledes prisen på råvarer (ikke kun olie) fulgt af en 4-dobling af varepriser og til slut en 4-dobling af lønnen. Alt sammen for nogle våbenforsyninger, som slet ikke car afgørende for Israels overlevelse; da våbnene nåede frem havde Israel igen fået overtaget – således som Nixon-administartionen havde forudset de ville. Det var i dette miljø at rødstrømpebevægelsen opstod og kvinderne så ville ud og hjælpe til på arbejdsmarkedet. Herhjemme gik det helt over gevind — og i dag har vi verdens højeste erhvervsfrekvens for kvinder — medens mere traditionelle kultur-lande, som Tyskland og England og de syseuropæiske lande, formåede at holde langt flere hjemme – som den skattede ressource de jo er.

    Hele fremtidige generationers overlevelse står og falder med hvordan vi mænd er i stand til at passe på kvinden, og det siger meget om et samfund som det danske (eller det siger meget om de mænd som har været bestemmende) at de har tilladt denne udvikling. Hvad førte 2 hustandsindkomster til ? Ikke andet end at markedet skruede priser for boliger tilsvarende op, hvorfor almindelige husholdninger ikke havde meget mere tilbage efter at de faste omkostninger var betalt, ebd de havde primo 1973-74 – hvor hele dette paradigme-skifte indtrådte – for hvilket vi haver Israel at takke.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑