Hvor tror folk at hårdt arbejde betaler sig?

Et af de problemer med den nordiske samfundsmodel som oftest nævnes, er at det ikke kan betale sig at arbejde. Kort fortalt gør vores særlige måde at skrue samfundet og økonomien sammen på, at forskellene på folks indkomst er meget små, og derfor er afkastet til en ekstra indsats ganske småt. Folk gør dog stadig en reel indsats, noget der sommetider tilskrives en sans for ’fairness’ eller en speciel protestantisk arbejdsetik (a la Webers berømte tese). Begge dele peger på en lidt tåget moralsk eller ideologisk idé om, at yder ’gør sit til samfundet’. Men nu kan man måske komme lidt tættere på en forståelse af, hvorfor folk i nogle samfund arbejder hårdere end andre. Den årlige Gallup World Poll spurgte i 2009 om folk tror, at hårdt arbejde får en fremad i livet.

Det viser sig, at der er massive forskelle på, hvor mange der siger ja til dét spørgsmål i forskellige lande. Bunden er – ikke overraskende – en stor gruppe tidligere kommunistiske lande med Serbien (25 % der siger ja, det betaler sig), Ukraine (28 %) og Litauen (28 %) som de absolutte bundskrabere. Så svaret på det mest åbenlyse spørgsmål her synes at være ja, kommunismen ødelagde ikke blot folks arbejdsetik, men også deres tro på at det betaler sig at gøre en indsats. De værst stillede lande uden en kommunistisk baggrund viser sig at være Tyrkiet (37 %) og Portugal (42 %). I den anden ende af skalaen finder man en overraskende stor gruppe afrikanske lande. Et par af topscorerne er Madagaskar (98 %) og Uganda (96 %), mens det vestlige land, der har den største andel af jasigere er Australien (93 %).

Den typiske andel, der svarer ja i et land, er (heldigvis) omkring 75 % – sagt på en anden måde er det normale, at en fjerdedel af befolkningen ikke mener, at hårdt arbejde giver et klart afkast. Landegruppen omkring det niveau er meget blandet, med for eksempel Mongoliet – det suverænt mest positive land med en kommunistisk baggrund – Nigeria, Cypern, Jordan, Kuwait, Singapore, Storbritannien og Spanien. Danmark ligger i det, man med lidt god vilje kan kalde den ’næstbedste’ gruppe, hvor omkring 85 % af respondenterne siger ja. Vi er omgivet af en blandet gruppe lande som Holland, Paraguay, Tanzania, Trinidad og Peru – cirka fem procentpoint foran Sverige og fem efter Norge.

Jeg mener, at spørgsmålet fanger en vigtig idé om, hvordan økonomien fungerer, som bør være afspejlet i folks adfærd, men med så blandede grupper, kan man så overhovedet lære noget? Det er et spørgsmål, vi forhåbentlig kommer til at blogge mere om. Planen er i hvert fald at skrive et konkret videnskabeligt papir om strukturen i disse data, og hvorfor man ser de forskelle man gør. Underminerer rigdom for eksempel folks tro på hårdt arbejde, a la Ingleharts idéer om en postmoderne transition? Er velfærdsstaten en negativ indflydelse? Er der noget særligt ved den angelsaksiske verden? Og gør økonomisk ’ulighed’ en forskel? Mere følger, men for nu er det blot food for thought. God fornøjelse med at tænke over tallene.

5 thoughts on “Hvor tror folk at hårdt arbejde betaler sig?

  1. Jens Hansen

    Hvad fortæller folkeskolen så om det emne idag, mon ikke det også påvirker folks opfattelse verden over? I en fjern fortid (ca 1960) husker jeg at vores lærer i 3. klasse fortalte os at hvis man ville være rigtig rig så skulle man ikke vælge et almindeligt arbejde så skulle man kaste sig over handel (nu underviste han også i regning, men jeg husker ikke om det var derfor). Nu fulgte jeg desværre ikke hans råd, men mon ikke en del af vort lands hidtidige succes beror på at vi gennem generationer er indpodet med dette, så mange af os har begivet sig ud i verden for at sælge det som det var lykkedes os andre at frembringe?

    Svar
  2. Uffe

    Jeg synes det er et rigtigt interessant emne!

    Jeg kunne især godt tænke mig at man gravede lidt dybere i spørgsmålet og stillede det til forskellige befolkningsgrupper, måske skelner mellem uddannelsesniveau eller aktuel løn.

    Belært af min far som er advokat ved jeg selv, at det ikke er i Danmark man bliver rig igennem arbejde. Det kan vi fx takke skat for.

    Det interessante er dog i min fars tilfælde at han alligevel arbejdede som en vanvittig i sit eget firma, og indlod sig på utallige bestyrelsesmøder og tingeltangel. Han var næsten aldrig hjemme.

    Jeg selv er ingeniør og lønmodtager, og med 4 års anciennitet har jeg ramt grænsen for hvad der kan betale sig at tjene. Jeg ligger lige nøjagtigt sådan at jeg ikke betaler topskat – enhver lønforøgelse nu skal skydes i pensionsordninger for at give mening for mig. Desværre har jeg ikke mulighed på jobbet for at gå ned i tid i stedet for den årlige lønjustering.

    Mit synspunkt er meget påvirket af mine forældre der begge var advokater og arbejdede i min fars firma. Derfor ønsker jeg selv mere tid til familien og en lavere trækprocent 🙂

    Svar
  3. Jacob Hedegaard

    Jeg vil tro, at der rent faktisk er en sammenhæng mellem faktiske forhold og folks vurdering – selvom man naturligvis ikke skal undervurdere ‘folklore’.

    Det interessante synes imidlertid at være, det ‘lag’ der er i opfattelsen i f.eks. tidligere kommunistiske lande og hvordan dette forklares her 20 år efter…

    Svar
  4. Jens Hansen

    Præmisserne for folks holdninger betyder vel også noget: I et velfungerende og velorganiseret samfund nytter arbejdsindsatsen vel mere end i dårligt ledede og dårligt organiserede samfund hvor man simpelthen ikke kan få nok af arbejde!

    Et godt eksempel på dette er vel de gamle kommunistiske regimers nærmest religiøse tilbedelse af arbejdet og forherligelse af “arbejderen”.

    Modsat Danmark i 60erne hvor man så frem til stadig kortere arbejdstid og at maskiner overtog en stadig større del af arbejdet.

    Så når nogen i dag taler om at sætte arbejdstiden op igen eller hæve tilbagetrækningsalderen, så er det måske i virkeligheden et symptom på at vi er blevet relativt dårligere til at lave det vi skal leve af eller få gjort de ting som der er brug for i samfundet?

    Og hvad hvis vor vestlige verden også har en systemfejl så enorme mængder arbejde går til spilde: Jeg tænker på om det er et tilfælde eller en lovmæssighed at der er dukket en person som Bill Gates op der er blevet verdens rigeste på at masser af os spilder tiden og bliver dummere af at købe og bruge hans produkter.
    Ihvertfald bremsede nedsættelsen af arbejdstiden op samtidig med computerne bredte sig verden over.

    Spørgsmålet er om vi kunne have indrettet os mere intelligent og rationelt med computere eller det bare var dømt til at gå sådan.

    Et lille eksempel – Jeg skulle skrive: Hvis du bruger pacemaker og nærmer dig dette grej risikerer du at dø! Et rimeligt alvorligt emne, men jeg greb mig selv i at være mere optaget af at styre margener m.m. end budskabets indhold.
    Kort sagt: Flytter vi fokus fra det væsentlige og til diverse dumme biting så er vi dømt til at arbejde mere og få mindre ud af det og her mener jeg som sagt at IT har været en betydelig faktor.

    Svar
  5. Michael

    Hej Christian

    Interessant emne du har fundet her!

    Jeg har, bla. andet gennem mit arbejde, haft nogen kontakt med folk i det der i gamle dage var en del af østblokken og det er min fornemmelse at der er en større velvillighed overfor at lave noget jo yngre man er. Jeg har på et tidspunkt diskutteret dette med en kollega og vi gættede på om det var fordi at de yngre var var omkring de 10 år og derfor ikke er blevet helt så ‘miljøskadet’ som den ældre generation der har levet en større del af deres liv under kommunismens åg.

    Så spørgsmålet er om der vil ske en ændring over tid efterhånden som de personer der har levet under kommunismens åg bliver færre og færre.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.