Danmarks Udfordring

Dette indlæg er fra Berlingske:

Debatten om økonomisk politik i Danmark ser i øjeblikket mest ud til at handle om, hvor meget der skal strammes op på de offentlige finanser. Hvem der kan finde 15 eller 30 mia ekstra til de offentlige kasser og hvor de skal findes. Det er lidt uheldigt. For selv om der i øjeblikket er et stort hul i statskassen, og selv om det da derfor sikkert er en udmærket idé at diskutere, hvordan man sikrer langsigtet holdbarhed i de offentlige finanser, så er de offentlige finanser ikke vores største problem. Den offentlige gæld er fortsat relativt lav, og vi har et solidt overskud på betalingsbalancen. Danmark har ikke længere de store balanceproblemer som vi havde i 1970erne og 1980erne.

De reelle problemer ligger et andet sted og stikker desværre dybere. Dansk produktivitetsvækst har ikke været imponerende det seneste årti. Det har dansk BNP vækst heller ikke. Det er ikke svært at finde ud af, hvorfor Danmark ikke stråler, og heller ikke har udsigt til at gøre. Tag f.eks. Heritage Foundations indeks for økonomisk frihed. De fleste økonomer er grundlæggende enige om, at vækst og øget velstand kun varigt kan bygges i frie velfungerende markeder, med stærk retssikkerhed, med klar og simpel lovgivning af en veluddannet og motiveret befolkning. Heritage Foundations indeks måler, hvordan verdens lande måler sig mod hinanden med hensyn til frihed til at drive forretning, retssikkerhed, skattetryk, korruption o.s.v. Økonomer kan diskutere, hvilke af disse forhold, der er vigtigere end andre. Men de færreste vil bestride, at de alle spiller en rolle for økonomiens evne til at udvikle sig og skabe velstand.

Den gode nyhed, er at Danmark som nr. 9 i verden stadig ligger højt på listen (om end vi er faldet tilbage fra 2009). Det skyldes en relativt lav korruption, høj grad af retssikkerhed, relativt gode og lige muligheder for investering, handel osv. Men svaghederne er til at få øje på. Der er to områder hvor Danmark ligger helt i bund: Danmark har verdens højeste skattetryk og Danmark har nogle af verdens højeste offentlige udgifter. Over halvdelen af ressourcerne i den danske økonomi går igennem den offentlige sektor. Vi er i dag kun en halv markedsøkonomi.

Det er en gåde, hvordan danske politikere kan få sig til at tale om Danmark som et videns- og IT samfund, samtidig med at de accepterer at Danmark har verdens højeste skattetryk og især verdens hårdeste beskatning af viden. For viden er, hvad man beskatter når man beskatter høje indkomster hårdest. Mange vil indvende. at det er prisen for et samfund med et finmasket socialt sikkerhedsnet. Men selv det er et selvbedrag. Langt, langt de fleste danske offentlige udgifter går ikke til ”økonomisk ressource svage mennesker” de går til den danske middelklasse. Til dens sundhedsudgifter, til dens uddannelsesudgifter, til dens efterløn, til dens pension og til dens børns SU. Det værste er endda, at vi end ikke i det store og hele får en god vare for de ressourcer, der bliver brugt til at producere offentlige ydelser. Men vi opdager det ikke rigtigt. For der er ikke mange alternativer at sammenligne med. Det er de færreste, der har prøvet et fransk hospital eller en finsk folkeskole.

5 Kommentarer

  1. (Med fare for at kommentaren ryger i spamfilteret pga. links:)

    http://en.wikipedia.org/

    http://scholar.google.com/

    http://www.khanacademy.org/

    http://scienceblogs.com/

    http://blogs.discovermagazine.com/

    Danmark beskatter ikke viden, viden er nærmest gratis i dag, helt frit tilgængeligt via utallige kilder og der er ingen undskyldning for ikke at tilegne sig den, hvis man ønsker at gøre det. Der er ingen wikipedia-skat eller internet-skat. Igen, viden er nærmest gratis. Og mange institutioner som efter sigende lever af den, eksempelvis universiteterne, subsidieres massivt af det offentlige.

    Viden og uddannelse er ikke det samme, og selv hvis det var, så subsidierer Danmark om noget uddannelse, ligesom resten af den vestlige verden. Det lyder så pokkers usympatisk, og måske er der nogen der køber den, men Danmark beskatter altså ikke viden. Danmark beskatter indkomst. Dit skattetryk stiger ikke selvom du memorerer samtlige wikipedia-artikler der findes.

  2. Christian Bjoernskov

    22. oktober 2010 at 01:18

    @US: Du kan selvfoelgelig sige, at Danmark ikke beskatter viden direkte – og det er korrekt. Men i det oejeblik du vaelger at_bruge_din viden i arbejdssammenhange, bliver den beskattet haardt gennem indkomstskatten og dens progression. Ydermere er der et element som Carsten ikke naevner: Den danske loenkompression. Danmark er verdens mest ‘lige’ land, forstaaet paa den maade at indkomstforskellene er de mindste i verden. Saa afkastet til at tage en lang uddannelse, og i saerdeleshed afkastet til at bruge sin viden i arbejdssammenhaenge, er meget lille i forhold til naesten ethvert andet sted i verden. Det kan SU og andre subsidier kun lappe paa, da problemet er strukturelt forbundet med den maade, man har skruet velfaerdsstaten sammen paa.

  3. @Christian:

    Danskere med relativt højere indkomst oppebærer på marginen den relativt højere indkomst pga. højere produktivitet end den gruppe der udgør sammenligningsgrundlaget, det er i hvert fald den historie økonomer plejer at fortælle. Det er i mine øjne produktivitetskomponenten som beskattes, ikke videnskomponenten. De to hænger sammen, ja, men sammenhængen er ikke triviel; nogle af de mest uvidende og tåbelige mennesker, hvis synspunkter jeg har været så uheldig at læse, har således været universitetsfolk. Direkte erhvervsrelevant viden er så i øvrigt også for de fleste mennesker en meget lille delmængde af den samlede viden en person besidder og en mikroskopisk del af den potentielle viden personen har mulighed for at tilegne sig.

    Udsagnet kommer til at gå fra ‘regeringen beskatter viden’ til ‘regeringen beskatter erhvervsrelevant viden’ til ‘regeringen beskatter erhvervsrelevant viden, når individet faktisk bruger den og formår at tjene penge på den’. Så er det lettere bare at sige, at regeringen straffer/beskatter produktivitet, hvis man vil have den vinkel med, også selvom det altså stadigvæk kun er lønnen, der rent faktisk beskattes. Viden er ikke den relevante variabel her. Man kunne også argumentere for, at fordi regeringen med den høje marginalskat gør fritid mere attraktiv i forhold til at arbejde i forhold til andre lande, så har danskerne langt mere tid til rådighed til at tilegne sig ny viden (som man kan tilegne sig på de gratis offentlige biblioteker).

    Mange såkaldte vidensarbejdere ville dø af grin, hvis du spurgte dem om regeringen beskatter den viden, de besidder (for hårdt), i hvert fald hvis vedkommende skulle være ærlig over for både sig selv og os andre. Hvad tror du en professor i litteraturstudier ville tjene på det frie marked? Hvor stor ledighedsrisiko tror du han/hun ville have i forhold til nu?

  4. Carsten Valgreen

    22. oktober 2010 at 12:30

    @US

    Der er ikke noget af det du skriver jeg er uenig i. Selvfølgelig beskatter man indkomst. Men et meget progressivt skattesystem som det danske giver selvfølgelig mindre incitament til at forøge indkomsten (i det enkelte år) og at påstå at indkomst ikke er relateret til (erhvervsrelateret, OK) viden gør du jo ikke.

    Det hår kan vist ikke tåle at blive splittet yderligere…

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑