Er dansk politik blevet hyperpuritansk?

Cafe Hayek linker i dag til et indlæg af den glimrende George Wills i Washington Post. Wills tager udgangspunkt i en verserende sag i Californien, hvor en borgergruppe vil have en række computerspil forbudt for børn. Deres påstand er, at børnene bliver voldelige af de kaotisk underholdende spil. Wills tager derfor læserne på en tur gennem amerikansk historie for at vise, hvordan man i amerikansk politik har haft tilbagevendende puritanske tilbøjeligheder gennem det tyvende århundrede. I 1940 spillede NBC for eksempel kun instrumentalversioner af Cole Porters paradoksalt smukke sang om prostitution, Love for Sale (se og lyt her!) – lytterne måtte for guds skyld ikke kende teksten som opfordrede til ”disrespect for virginity”!

Jeg kunne ikke lade være med at sammenligne med dagens Danmark og strømninger i dansk politik. Et næsten samlet Folketing fører korstog mod rygning og det nyeste er fedtskatten, der officielt er til for at gøre danskerne ’sundere’, men uofficielt er så håbløst designet, at dens eneste formål er at skrabe indtægter ind til statskassen. Men udover det problem er der et andet forhold, der i princippet gør de danske politiske tanker mere puritanske end de amerikanske forbudsidéer.

Forskellen ligger i reguleringens objekt. De amerikanske reguleringer og forbudsforslag sigter – i det mindste officielt – efter at regulere, hvordan en part påvirker en andens adfærd. Der er dermed et skin af eksternalitet over det, og dermed noget der ligner en klar og formel forklaring på, hvorfor man kan overveje at regulere en aktivitet. De danske reguleringer og forbudsdrift sigter derimod primært efter at regulere hvordan vi agerer for os selv. Medmindre man udvander og banaliserer eksternalitetsbegrebet til ukendelighed, er der ingen videnskabelig eller blot quasi-videnskabelig basis for reguleringen. En fedtskat er ment som en regulering af en rent privat adfærd, som ikke påvirker andre, udover dens potentielle virkning på de offentlige finanser. Og hvis folk er usunde og derfor lever kortere, er det ikke en gang sikkert, at påvirkningen på de offentlige finanser er negativ!

Der er, med andre ord, absolut intet formelt, entydigt argument for den type reguleringer. Sundhedsapostlenes angreb på almindelige danskeres informerede private valg er udelukkende puritanske, og i deres natur langt mere rendyrket puritanske end de usympatiske amerikanske reguleringsforslag. Hvordan i alverden er vi endt der?

22 Kommentarer

  1. Hvordan vi er endt der?
    Ved ikke at sige fra overfor den kollektivisme og utilitarisme, der ligger bag vores såkaldte “velfærdsstat”.
    Ved ikke at sige fra overfor den vanvittige tanke at politikerne er bedre i stand til at leve folks liv end de selv er.

  2. @Bjørnskov

    For en ordens skyld: Din påstand om “puritanisme” holder vel kun mht. fedtskatten? Mht. dit andet eksempel på hjemlig regulering (rygning) er der jo en meget klar eksternalitet.

  3. Christian Bjørnskov

    30. november 2010 at 10:25

    @Christoffer: Er der en eksternalitet forbundet med rygning i private omgivelser? Det kan jeg ikke se. Jeg ser kun en grund til en eksternalitet når der er tale om det offentlige rum – og cafeer osv. er ikke offentlige.

  4. Hej Christian

    Jeg ser også den tendens du ser, men jeg hæfter mig ved andre områder.

    På de områder du nævner er der da klart eksternaliteter, fordi du og jeg betaler for rygeres dyre behandling på sygehuse. Det er en klar eksternalitet. At det så efter min mening ikke er et stærkt nok argument for regulering er noget andet.

    Der hvor det rigtig batter for mig – er særligt frygteligt – er spørgsmål om burkaer i det offentlige rum og senest hovedbeklædning blandt hospitalsansatte. Idéen om at vi skal frelse ‘de undertrykte’ ved at tvinge dem til at bære anden hovedbeklædning. Er det ikke noget der støder dit liberale hjerte?

    Vh
    trane

  5. Man kan også betragte reguleringen af rygning som en pragmatisk hjælpende hånd til markedet. Røgfrie restaurationer og natklubber var noget, mange efterspurgte, men som de affandt sig med ikke at kunne finde. Jeg er ret overbevist om, at mange steder vil forblive røgfrie, hvis forbudet bliver ophævet, nu hvor alternativet er gjort klart. Folk vil simpelthen ikke finde sig i at gå det skridt tilbage, som de godt kunne leve med ikke at gå frem tidligere.

    Liberale principper og forventninger til markedets formåen til trods er det en hjælpende hånd, jeg godt kan sætte pris på.

  6. @Bjørnskov

    Så vidt, jeg ved,siger loven, at “Det offentlige rum” i Danmark…

    …….omfatter alle indendørs lokaliteter og offentlige transportmidler (herunder taxaer), hvortil offentligheden har adgang. Det er ikke afgørende, om det er privatejet, foreningsejet eller offentligt ejet, men derimod om der er umiddelbar adgang for offentligheden – såvel gratis som mod betaling.

    Som eksempler på offentlige indendørs lokaliteter kan nævnes: posthuse, socialcentre, butikker, butikscentre, banker, rejsebureauer, teatre, biografer, kulturhuse, museer, bankolokaler, biblioteker, idrætsklubber, sportshaller, undervisningslokaler, venteværelser, ventesale, indgangspartier, elevatorer, trappeopgange, korridorer, toiletter og rum, hvor folk passerer og opholder sig.

    Som eksempler på transportmidler, der er omfattet af loven, er alle taxaer, tog, busser, passagerskibe og passagerfly.

    Man kan bryde sig om det eller ej, men “cafeer osv.” er vel soleklart omfattet af den danske definition på det offentlige rum?

    Og derudover: Selvom man som “edssvoren” liberal ikke anerkender denne definition, har jeg alligevel overordentlig vanskeligt ved at se, hvorledes et forbud mod rygning på private caféer i mindre grad skulle handle om “én parts påvirkning af andre” end et forbud mod at synge en sang på private radio/TV-kanaler. Hvor p…. ser du nogen form for moralsk forskel her – og endda åbenbart til fordel for den sidstnævnte type regulering? Man kunne jo snarere argumentere for, at rygning udgør en veldokumenteret sundhedsrisiko for gæster samt personale, mens Cole Porters sangs angivelige “spreden despekt for (andres?) mødomme” vist ikke kan begundes med stort andet end hensyn til (meget) pæne menneskers uudviklede følelsesliv.

    P.S. Bortset fra dette tror jeg faktisk, at min holding til rygelove etc. for en gangs skyld er sammenfaldende med gennemsnitlige liberales, punditokraters og “Gule Negles”. Jeg synes bare, at det er tåbeligt, at Klaus Kjellerup & co. prøver at vinde sagen ved at benægte og bortforklare dokumentationen for passiv rygnings skadelighed. Hvorfor ikke bare spille rent ud og sige, at ja, gu´er det da ej sundt at sidde 8 timer om dagen i et røgfyldt bodega på 38 m2, men det ved vi allesammen godt, og det må vi sgu da selv om – og der er nok af røgfrie steder at arbejde og gå i byen for dem, der vil have det.

  7. Christian Bjørnskov

    1. december 2010 at 11:28

    @Christoffer: Du har sådan set helt ret i det formelle, men som du sikkert har gættet, mener jeg at lovgivningen simpelthen definerer ‘det offentlige rum’ langt ind i privatsfæren. Mht en parts påvirkning af andre i det private er der tale om et informeret, privat valg om man vil udsætte sig for andres røg – og for den sags skyld hvor meget vægt man lægger på de medicinske studier af passiv rygning. Så i den forstand er der overhovedet ikke tale om en eksternalitet, da alle konsekvenser kan regnes ind i alle privates valg.

  8. “Mht en parts påvirkning af andre i det private er der tale om et informeret, privat valg om man vil udsætte sig for andres røg – og for den sags skyld hvor meget vægt man lægger på de medicinske studier af passiv rygning. Så i den forstand er der overhovedet ikke tale om en eksternalitet, da alle konsekvenser kan regnes ind i alle privates valg.”

    Jovist, hvis du alene fokuserer på sundhedsrisikoen for sig, men ignorerer fordelingen af de økonomiske omkostninger ved – i nogen grad selvpåført – sygdom. Navnlig i et – på godt og ondt – sammenbundet og indviklet system som vores.

    Kavære det er mere præcist at kalde det en afart af et moral hazard problem eller noget, fremfor en eksternalitet. På den måde er det mere lig problemet med påbud om at køre med sikkerhedssele, der som udgangspunkt er helt min egen sag, og helt min egen risiko. Men fordi vi har en fælles forsikringsordning – og fordi det er relativt lidt indgribende i den enkeltes frihed, så er sikkerhedsselepåbud ikke så tåbelige endda. Omvendt med regulering af rygning i folks eget hjem.

    Og i forlængelse af det: burkaforbud i det offentlige rum. Ingen skade påføres andre; alligevel foreslås et voldsomt indgreb i den personlige frihed. Det er antiliberalt så det klodser.

    Vh
    trane

  9. @Bjørnskov: Jeg er selvfølgelig udmærket klar over, at man som meget liberal må finde den nuværende lovgivning af det offentlige rum illegitim. Jeg er personligt mindre liberal, men jeg kan som sagt alligevel sagtens tilslutte mig din (jeres) holdning til rygeloven – ikke fordi, jeg har nogen grundlæggende, principielle kvababbelser med den type lovgivning, men fordi risici i dette tilfælde er så klare, almindeligt kendte, overskuelige og nemme at undgå, hvis man vil.

    Men jeg forstår stadig vitterligt ikke, hvordan den danske rygelov på nogen måde adskiller sig fra forbudet mod Porters prostitutionssang efter din mening? Begge forbud “sigter – i det mindste officielt – efter at regulere, hvordan en part påvirker en andens adfærd”, som du selv skriver. Man kan være uenige om reguleringens legitimitet og effektivitet, men der kan sgu da ikke være to meninger om, at rygere påvirker andre med deres røg (og at rygeloven officielt handler om at regulere dette)??? Tro mig – min forlovede har røget +20 smøger i hovedet på mig dagligt i 4/5 af den tid, vi har kendt hinanden. Hun er en prægtig kvinde, det var mit eget valg, og jeg vil hverken bebrejde hende, tobaksfirmaerne eller nogen andre noget, hvis jeg skulle blive syg en dag ogsåvidere – men der er f**** ingen, der skal komme og fortælle mig, at passiv rygning er helt uskadeligt og slet ikke generer andre. Og ellers kan man konsultere de medicinske/epidemiologiske studier, der krystalklart siger:

    Epidemiological studies show that non-smokers exposed to secondhand smoke are at risk for many of the health problems associated with direct smoking.

    In 1992, the Journal of the American Medical Association published a review of available evidence on the relationship between secondhand smoke and heart disease, and estimated that passive smoking was responsible for 35,000 to 40,000 deaths per year in the United States in the early 1980s.[65] The absolute risk increase of heart disease due to ETS was 2.2%, while the attributable risk percent was 23%.

    Research using more exact measures of secondhand smoke exposure suggests that risks to nonsmokers may be even greater than this estimate. A British study reported that exposure to secondhand smoke increases the risk of heart disease among non-smokers by as much as 60%, similar to light smoking.[66] Evidence also shows that inhaled sidestream smoke, the main component of secondhand smoke, is about four times more toxic than mainstream smoke, a fact that known to the tobacco industry since the 1980s, which kept its findings secret.[67] [68] [69] [70]

    […]

    In 2004, the International Agency for Research on Cancer (IARC) of the World Health Organization (WHO) reviewed all significant published evidence related to tobacco smoking and cancer. It concluded:

    These meta-analyses show that there is a statistically significant and consistent association between lung cancer risk in spouses of smokers and exposure to secondhand tobacco smoke from the spouse who smokes. The excess risk is of the order of 20% for women and 30% for men and remains after controlling for some potential sources of bias and confounding.[4]

    Subsequent meta-analyses have confirmed these findings,[75][76] and additional studies have found that high overall exposure to passive smoke even among people with non-smoking partners is associated with greater risks than partner smoking and is widespread in non-smokers.[66]
    The National Asthma Council of Australia cites studies showing that environmental tobacco smoke (ETS) is probably the most important indoor pollutant, especially around young children:[77]
    Smoking by either parent, particularly by the mother, increases the risk of asthma in children.
    The outlook for early childhood asthma is less favourable in smoking households.
    Children with asthma who are exposed to smoking in the home generally have more severe disease.
    Many adults with asthma identify ETS as a trigger for their symptoms.
    Doctor-diagnosed asthma is more common among non-smoking adults exposed to ETS than those not exposed. Among people with asthma, higher ETS exposure is associated with a greater risk of severe attacks.

    In France, passive smoking has been estimated to cause between 3,000[78] and 5,000 premature deaths per year, with the larger figure cited by Prime minister Dominique de Villepin during his announcement of a nationwide smoking ban: “That makes more than 13 deaths a day. It is an unacceptable reality in our country in terms of public health.”[79]

    There is good observational evidence that smoke-free legislation reduces the number of hospital admissions for heart disease.[80] In 2009 two studies in the United States confirmed the effectiveness of public smoking bans in preventing heart attacks. The first study, done at the University of California, San Francisco and funded by the National Cancer Institute, found a 15 percent decline in heart-attack hospitalizations in the first year after smoke-free legislation was passed, and 36 percent after three years.[81] The second study, done at the University of Kansas School of Medicine, showed similar results.[82]

    Overall, women, nonsmokers, and people under age 60 had the most heart attack risk reduction. Many of those benefiting were hospitality and entertainment industry workers.[83]

    Når du antyder, at det er op til folk selv, “hvor meget vægt, de vil lægge” på denne tonstunge evidens, lyder det på mig desværre lidt a la Klaus Kjellerup & co.s bortforklaringer og benægtelser. Og videnskabelig dokumentation og kendsgerninger er som bekendt ikke noget, der ændrer sig af, om man “tror” på det eller ej.

    Jeg vil til enhver tid støtte folk, der på et oplyst grundlag og med åben pande frabeder sig statens indblanding i deres passive eller aktive røg. Når jeg derimod hører på folk som Kjellerup, Tage Voss, Steve Milloy fra “Junkscience” og deres tobaksunderstøttede astroturf-fupforeninger med smukke navne som “Foreningen af hensynsfulde rygere”, “National Smokers Alliance” eller “The advancement of Sound science”, tænker jeg snarere, at det sgu egentlig ikke er så skidt med en slagkraftig statsmagt til at tage sig af den slags mennesker.

  10. @Trane: Nogle spørgsmål:

    1) Er noget en “eksternalitet”, når det ikke har direkte påvirkning af andre (altså ikke f.eks. forudsætter andre aktørers adfærd)?

    2) Er tilstedeværelsen af/truslen om en (negativ) eksternalitet altid tilstrækkeligt til at retfærdiggøre et indgreb?

    3) Hvad er den marginale netto-nytte (evt. omregnet til kroner) for samfundet ved, at en person tager en cigaret mere/mindre på et offentligt sted?

  11. Det er altid et yderst følsomt emne, når man diskuterer, hvorvidt rygning er en eksternalitet. Er det ikke sådan, at rygere simpelthen er så påvirkede af de vanedannende stoffer i tobakken, at de fornuftsmæssigt er ude af stand til at diskutere rygning på et rationelt plan?.

    Enhver diskussion om rygning og passiv rygning burde derfor starte med, at debattørerne bekender kulør – er de rygere eller ikke-rygere – således at man på forhånd kan fastslå, om det er deres abstinenser eller deres intellekt, man debatterer med. Ellers er det som at diskutere vedvarende energi uden at vide, at modparten har aktier i et oliefirma.

  12. Christian Bjørnskov

    4. december 2010 at 11:24

    @JC: Meget enkelt. Jeg ryger ikke, men mener ikke at man kan betragte rygning i privatejede omgivelser som en gyldig eksternalitet.

  13. Uffe Vermundssøn

    4. december 2010 at 18:11

    Synft betegnede man engang de vandrende håndværkeres sammenkomster, hvor djævleprædikener, hyldest til det skrevne ord i røghullet og anden skæmtsom tale hørte til dagens orden. Også herfra hvervedes mange tyske, som siden blev fremtidens bødler, adel og intellektuelle.

    Johan Friedrich Struensee, Orla Lehmann, H. Sehested og J.F. Holstein-Ledreborg, P. Schaumburg-Müller, O. Reedz-Thott, Bugge-Harder, Kurrild-Klitgaard, Munch-Holbæk.
    Det burde være unødvendigt at påpege overfor Pundikraternes intellektuelt skolede læserskare at germanskklingende dobbeltnavne vidner om en grundliggende upålidelighed, femtekolonnekarakterer, kollaboratørsjæle, der åbent udstråler nedarvet foragt for angelsachsisk sprog.

    Folk med kulturel fattigdom og afsporet følelsesliv og intelligens fylkes omkring Københavns gamle voldanlæg, hvor unaturlige ordstillinger hyldes på snobbistisk vis, og dansk tales til hunde og tjenere.

    Alle offentligt understøttede intellektuelle er dybest set gjort af samme stof, og deres uenigheder på Punditokraterne og andre steder er blot skueprocesser til ære for die dumme Dänen, der indvarsler Der Untergang der Dänishes Volke.

    Jeg forventer ikke at dette indlæg kommer på.

  14. Peter Kurrild-Klitgaard

    4. december 2010 at 22:56

    @JC: Gerne: Jeg var hardcore ryger fra julen 1982 til 12.12.1996. Jeg ryger aldrig hjemme eller på mit kontor men vil kæmpe ihærdigt for andres ret til at ryge, hvor de relevante ejere tillader det.

  15. @Bjørnskov

    Undskyld min stædighed, men jeg ville faktisk helt ærligt gerne høre dit svar på, hvordan et forbud mod rygning i private omgivelser i Danmark efter din mening adskiller sig fra et forbud mod afspilning af en sang af Cole Porter i private omgivelser i USA?

    Vi er som sagt helt enige om, at passiv rygnings skadelighed alligevel ikke kan begrunde et rygeforbud på private cafeer/bodegaer, men hvor er der et skin af eksternalitet over et forbud mod Porters sang? Man kan vel bare slukke for radioen, gå et sted hen, hvor de spiller “anstændig” musik, og ellers være ligeglad med andre, fortabte sjæles “despekt for mødommen”? Hvad er der af konsekvenser her, der ikke kan regnes ind i alles private valg her på samme måde som mht. passiv rygning?

    Og helt oprigtigt, det er ikke rent kværulanteri eller rethaveriskhed; jeg sidder bare og tænker på, om der er noget mht. eksternalitetsbegreber, som jeg helt har misforstået – eller om du måske er kommet til at skyde lidt vildt med spredehaglene i misforstået iver efter at være politisk ukorrekt?

    P.S. Et par skrappe replikker til “Uffe Vermundsen”s spage indlæg (eller måske til “Peder Bisgaard”, “Niels Ebbesen” og hvad du nu ellers hedder for tiden?):

    – Mine efternavne er ikke et dobbeltnavn (uden bindestreg), og de er pæredanske begge to

    – jeg har mig bekendt ingen tyske rødder (eller udenlandske i det hele taget) i mindst de seneste 8-10 slægtled, min families slægtsoptegnelser nu rækker tilbage

    – siden du nu går så højt op i folks baggrund og navne, har travlt med at udslynge outrerede anklager og åbenbart lider af alvorlig tyskerforskrækkelse, vil det måske interessere dig/stemme dig mildere at høre, at min fjerne forfader, Niels Bugge på Hald, så vidt jeg ved var med Niels Ebbesen ved Randers Bro dengang i 1340? Der er endda skrevet viser om det. Min tipoldefar, Johan Bugge, faldt på Dybbøl i 1864 i kamp mod prøjserne, og under besættelsen deltog min farfar i nedkastninger samt trykning/uddeling af Frit Danmark, mens hans fætter sad i Neuengamme (som politimand), og min farmors søstres mænd måtte flygte til Sverige – den ene som eftersøgt sabotør, den anden som tysk jøde.

    – det er mig lidt af en gåde, hvorfra du har det med foragt for “angelsaksisk sprog”, men mht. det “nedarvede” kan jeg da berolige dig med, at begge mine forældre sgu uddannede netop i engelsk sprog, har boet og arbejdet i både England og USA ad flere omgange og i øvrigt har tudet mine ører fulde af deres begejstring for alverdens britisk/amerikansk halløj så langt tilbage, jeg kan huske.

    P.P.S: Et godt tip, hvis du absolut vil satse på at vinde respekt ved at slå om dig med “imponatorer” og citater, er at prøve at undgå elementære stave- og grammatikfejl: “Die dummen Dänen” og “Der Untergang des dänischen Volkes“.

    Men i øvrigt lader du til at være overordentlig godt med mht. underlige ord og snobberi, så lige her er der slet ingen grund til dit mindreværdkompleks.

  16. Christian Bjørnskov

    5. december 2010 at 14:00

    @Christoffer: Min pointe med eksemplet fra 40’ernes USA var netop, at der ikke er nogen egentlig forskel mellem forbuddet mod Porter-sangen og så rygning i private lokaleri Danmark i dag.

  17. @ Bjørnskov og Kurrild-Klitgaard:
    Fair nok 🙂 Jeg ryger heller ikke.

    Formelt set har I uden tvivl ret i, at ikke-rygere før rygerloven bare kunne gå udenom restauranter, barer og caféer, hvor rygning var tilladt, og at vi således udsatte os selv for den passive rygning. Reelt ville et fravalg af restaurationer hvor rygning var tilladt dog have betydet, at vi havde været henvist til at gå hjem. Den gene, vi oplevede ved den passive rygning var trods alt mindre end den alternative gene det ville have været ikke at gå ud. Der fandtes jo ikke noget marked for ikke-ryger restauranter eller ikke-ryger caféer. Nu er det omvendt. Nu må rygerne gå hjem, hvis de vil ryge og spise samtidigt. Det passer mig fint, og det passer fint med et liberalt grundsyn.

    Der er heller ingen, der tvinger homoseksuelle til at tage arbejde hos homofobe arbejdsgivere, ingen der tvinger afrikanere til at arbejde, hvor de har racistiske kolleger, ingen der tvinger kvinder til at arbejde for kønsdiskriminerende chefer. De kan bare finde et andet job eller lade være med at arbejde. Skal diskrimination på grund af seksualitet, race eller køn så være tilladt på det private arbejdsmarked?

    Der er grænser for den personlige frihed, også der hvor den private ejendomsret i øvrigt gælder.

    Der er tusindvis af forpligtelser og forbud, som virker inden for grænserne af den private ejendomsret. Rygerloven er en af dem, men foreløbig gælder den ikke helt hjemme i rygerens stue, selvom vi med stor sandsynlighed kan forudsige, at når rygeren får kræft på grund af sine laster, så ligger han os andre til last ved at udøve sin ret til gratis behandling på sygehusene.

  18. @Bjørnskov.

    Når du nu åbenbart mener, at der ingen egentlig forskel er på den danske og amerikanske puritani-lovgivning i de to eksempler, forstår jeg ikke, hvad du mente med, at forskellen på de amerikanske og danske reguleringer lå i objektet, og at de amerikanske sigtede efter at regulere, hvordan én part påvirkede andre – i modsætning til de danske. Det forekommer mig, at dine to udsagn siger det stik modsatte af hinanden.

    Men OK, vi er tilsyneladende helt enige, så lad os ikke tærske mere langhalm på dette.

  19. Christian Bjørnskov

    6. december 2010 at 10:12

    @Christoffer: Forskellen mellem den danske og amerikanske lovgivningspraksis skal findes i forskellen mellem driften i dansk lov og det californiske eksempel, jeg starter med. Men fint at vi er enige.

  20. Peter Kurrild-Klitgaard

    6. december 2010 at 14:44

    @JC: Hvis Du mener, at personers rygning qua den indirekte effekt på de offentlige udgifter udgør en negativ eksternalitet, der retfærdiggør et politisk indgreb i ejendomsretten, bør Du egentlig forholde Dig til de spørgsmål, jeg nævnte overfor i.f.t. Trane.

    @CBH: Interessant med Niels Bugge … Så er vi familie 😉 Jeg nedstammer selv fra ham (18 x tip-oldefader) gennem hans ældste barn, datteren Ellen/Eline/Elne. Er Din forbindelse gennem den linje af hans efterslægt, der nedsank i bondestanden efter et ægteskab med en “ufri kvinde”? Just curious.

  21. Hej Peter

    Tak for respons, jeg prøver at svare, omend svarene vist mest relaterer til spørgsmålet om rygning, og mindre til tørklæder:

    1) Er noget en “eksternalitet”, når det ikke har direkte påvirkning af andre (altså ikke f.eks. forudsætter andre aktørers adfærd)?

    Tjum, når noget påvirker andres vilkår og forhold, herunder ejendom. I tilfældet rygning, så er der en eksternalitet ved rygning i hjemmet i og med at det dårligere helbred man får ud af det medfører omkostninger for fælleskassen.

    2) Er tilstedeværelsen af/truslen om en (negativ) eksternalitet altid tilstrækkeligt til at retfærdiggøre et indgreb?
    Nej, slet ikke. Som sagt ovenfor mener jeg ikke at et argument om eksternalitet er tilstrækkelig grund for sig til et indgreb.Og i tilfældet rygning i hjemmet står omfanget af eksternaliteter efter min mening slet ikke mål med indgrebet.

    3) Hvad er den marginale netto-nytte (evt. omregnet til kroner) for samfundet ved, at en person tager en cigaret mere/mindre på et offentligt sted?

    Hm, der bliver jeg dig svar skyldig. Men den væsentlige faktor i ligningen er risikoen man påfører andre (sandsynlighed x ‘tyngde’ af sundhedsfare) ved sin rygning.

    Den konkrete vurdering vil ikke være helt clear cut, men regulering af adfærd i folks hjem, ved private sammenkomster, i fri luft osv., det er noget jeg har det meget-meget skidt med. Derfor vil jeg tåle pæn mængde risiko for ikke at regulere.

    Og så til min kæphest: tørklæderne. Den sag er for mig meget mere clear cut. Det er bare ikke noget staten skal blande sig i.

    Venlig hilsen
    trane

  22. @PKK

    Uha, uha, skræmmende, hvad Hr. Bisgaard kan fremprovokere af afsløringer……

    Mine forældre har P.C.B. Bondesens “Slægten Bugge i Danmark og Norge” fra 1891, men det er noget tid siden, jeg har læst i den (min nævnte tipoldefader, Johan Ludvig Bugge, 1812-1864, står opført i den – hvis du via dine heraldiske interesser skulle have mulighed for at slå efter, kan du finde ud af det ad den vej).
    Jeg mindes bestemt at have læst den linje om, at “herefter fortabte Buggerne sig i bondestanden”, og at nogle flygtede til Norge efter Valdemar Atterdags formentlige attentat på Niels Bugge og de andre adelsmænd fra mordet på Den kullede Greve, så det er særdeles sandsynligt, at mit slægtskab med ham går gennem adskillige mindre noble slægtled – når ellers bortses fra vandrende svende og postbude. Ved du i den forbindelse, om et originalt våbenskjold med vildsvinehovedet (som jo kan ses på Niels Bugges Kro eller på det IC#-tog, der er opkaldt efter ham) stadig findes et sted? Vi har et segl i familien, som jeg somme tider morede mig med at bruge som dreng, når jeg skrev breve, men jeg går stærkt ud fra, at det er et højst uoriginalt kopiprodukt lavet af en “Don Ranudo”-figur blandt mine forfædre.

    Ikke fordi, jeg forsøger at distancere mig fra det pludseligt opdagede slægtskab 🙂 Jeg nævnte det faktisk mest, fordi “Peder Bisgaard” (som jeg tipper til at stå bag “Uffe Vermundsens” indlæg) også har kaldt sig “Niels Ebbesen” – og så kunne jeg ikke stå for fristelsen til at lave lidt sjov ud af, at jeg skam var på samme hold med mindst ét af hans schizofrene aliaser, og at det åbenbart (tilpas velvilligt fortolket i retrospektiv) blev startskuddet til en langt familiemønster af tapper kamp mod “tydsken”………

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2018 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑